Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed

Fremsat den 8. april 2003 af Anne Baastrup (SF), Aage Frandsen (SF) og Anne Grete ;Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed

Folketinget pålægger justitsministeren senest den 1. november 2003 at fremsætte lovforslag om ændring af lov om vagtvirksomhed med henblik på, at der indføres krav til personer, som udøver dørmandsvirksomhed, om godkendelse, uddannelse og brug af personlegitimationskort.

Bemærkninger til forslaget

1. Indledning

En arbejdsgruppe nedsat af politiets personaleorganisationer har den 10. december 2002 afgivet en beretning vedrørende politiets forhold til dørmandsvirksomhed. Af beretningen fremgår det, at der fra politikredse bl.a. er rejst forslag om en mere ensartet godkendelsespraksis, ligesom behovet for uddannelsestiltag og billedlegitimation er blevet nævnt. Beretningen er omdelt på Retsudvalget (alm. del bilag 768) og vil på forslagsstillernes foranledning blive omdelt som udvalgsbilag til beslutningforslaget.

Forslagsstillerne finder bl.a. på baggrund af beretningen, at der er behov for nærmere at regulere dørmandsvirksomhed, og forslår derfor, at det pålægges justitsministeren at fremsætte lovforslag herom.

2. Beretningen vedrørende politiets forhold til dørmandsvirksomhed

Det fremgår bl.a. af beretningen, at bevillingsmyndigheden efter lov om restaurations- og hotelvirksomhed kan træffe afgørelse om, at bestemte kategorier af ansatte i virksomheder med alkoholbevilling skal være godkendt af politiet. Godkendelse kan nægtes eller tilbagekaldes, såfremt den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der grund til at antage, at vedkommende ikke vil kunne udføre hvervet på betryggende måde. Godkendelse af dørmænd er dermed ikke et krav, og det kan derfor ikke med sikkerhed opgøres, hvor mange der virker som dørmænd. Det ansås skønsmæssigt, at ca. 4.000-5.000 personer virker som dørmænd. RestaurationsBranchens Forbund skønner dog antallet af dørmænd til at være mellem 5.000 og 10.000 personer.

I forbindelse med udarbejdelse af beretningen foretog arbejdsgruppen en høring af politikredsene. Det fremgår af beretningen, at det overordnede indtryk er, at der er færrest negative erfaringer med dørmænd i de politikredse, hvor der aktivt er taget stilling til, hvordan man fra politiets side vil forholde sig til dørmandsvirksomhed. I de kredse, hvor man har en godkendelsesordning for så vidt angår dørmænd, og hvor der jævnlig holdes møder med dørmændene, vurderes samarbejdet mellem politiet og dørmænd at fungere bedst.

Det fremgår imidlertid også i forbindelse med høringen i politikredsene om erfaringerne med dørmandsvirksomhed, at der uanset at mange politikredse har gode erfaringer med dørmænd er en række problemer. Det fremgår således af beretningen, at problemerne især har drejet sig om dørmænd, der tager sagen i egen hånd og optræder hårdhændet, hvilket har givet anledning til voldssager, samt dørmænd, der foretager en selektering af kunderne, hvilket af personer af anden etnisk herkomst kan opleves som diskriminerende. Der meldes desuden om dørmænd, der i forbindelse med straffelovsovertrædelser ingenting har set og ofte virker tilbageholdende med at give politiet oplysninger. Der er i forbindelse med den foretagne høring blevet oplyst om restaurationer, der overvejende ansætter dørmænd med kriminel fortid samt dørmænd, der bruger anabolske steroider og træner i samme motionscentre som rockere. Det fremgår bl.a., at erfaringerne siger, at rockernes mere regelmæssige tilstedeværelse har en klar indflydelse på restaurationernes atmosfære samt dørmændenes vilje og evne til at bestride deres hverv på en ordentlig måde.

Frederiksberg Politi har i forbindelse med høringen beklaget, at kravet i loven om vagtvirksomhed om særlige kurser ikke omfatter dørmænd, der alene godkendes efter restaurationsloven. Frederiksberg Kommune har betinget godkendelse af dørmænd af, at de har gennemgået et AMU-kursus for dørmænd. Esbjerg Politi har anført, at der er for lidt styring og for få kontrolmuligheder på dørmandsområdet, og har foreslået, at man henlægger dørmandsvirksomhed under samme administrative bestemmelser, som gælder for vagtvirksomhed, bl.a. således at en godkendelse medfører en form for id-kort og registrering i et rettighedsregister.

3. Reglerne om vagtvirksomhed

Loven om vagtvirksomhed finder anvendelse på enhver selvstændig virksomhed, hvorved personer enten ved egen eller ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved tv-overvågning fører tilsyn med privat område, udfører værditransporter, udøver beskyttelse af andre personer eller modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- eller indbrudsalarmeringsanlæg. Dørmænd, der ansættes gennem et vagtselskab, er dermed omfattet af loven i modsætning til dørmænd, som ansættes direkte af restauratøren.

Efter lov om vagtvirksomhed og de i henhold til loven udstedte bekendtgørelser skal der ske godkendelse af personalet i en vagtvirksomhed af politimesteren i den politikreds, hvor vagtvirksomhedens hovedkontor er beliggende. Der er opstillet krav for at opnå godkendelse bl.a. vedrørende straffelovsovertrædelser. Endvidere skal den, der udøver vagtvirksomhed, have gennemført et grundkursus for vagtfunktionærer. Og den, der udøver vagtvirksomhed, skal altid være i besiddelse af et personlegitimationskort, der udstedes af rigspolitichefen, og som på forlangende skal forevises.

4. Beslutningsforslaget

Forslagsstillerne finder af mange grunde, at det er nødvendigt i lovgivningen at indføre krav til personer, som udøver dørmandsvirksomhed. Forslagsstillerne peger på

1. at omfanget af dørmandsvirksomhed og antallet af personer, som arbejder som dørmænd, er ganske betydeligt,

2. at de situationer og begivenheder, som dørmændene uundgåeligt kommer ud for i udøvelsen af deres hverv, i opgavens natur stiller særlige krav til dørmændenes evner og kompetencer,

3. at der i det miljø, som dørmændene arbejder i, kommer mange helt unge mennesker, som har indtaget alkohol, og at der derfor er et særligt behov for at sikre, at de personer, der er beskæftiget i miljøet, er kompetente og ansvarlige,

4. at erfaringerne, jf. også beretningen ovenfor, viser, at der i praksis er opstået en lang række uheldige episoder, som dørmændene ikke har håndteret på en tilfredsstillende måde,

5. at det i dag rent faktisk er muligt for kriminelle eller personer, som færdes i kriminelle miljøer, at udøve dørmandsvirksomhed,

6. at en tredjedel af politikredsene enten har mistanke om sort arbejde i forbindelse med dørmandsvirksomhed eller eksempler herpå,

7. at bevillingsmyndighedernes praksis med hensyn til at opstille krav om godkendelse af dørmænd efter loven om restaurations- og hotelvirksomhed er meget forskellig både geografisk og indholdsmæssigt,

8. at der er forskel på kravene til dørmænd afhængigt af, om dørmandsvirksomheden udøves gennem et vagtselskab eller af dørmænd, som ansættes direkte af restauratøren.

Forslagsstillerne finder det af grundlæggende betydning, at alle, der udøver dørmandsvirksomhed i vores samfund, er fuldt kvalificerede til at håndtere den opgave, som arbejdet som dørmand medfører.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at loven om vagtvirksomhed udvides til også at omfatte dørmandsvirksomhed.

Forslagsstillerne foreslår, at det opstilles som et krav, at dørmænd skal godkendes af politiet, og at der opstilles tilsvarende krav som til personer, som udøver vagtvirkomhed, med hensyn til straffeattest m.v., hvilket bl.a. vil sige, at en person ikke kan godkendes, hvis der er grund til at antage at personen ikke kan udøve dørmandsvirksomhed på forsvarlig vis.

I tilknytning hertil forslår forslagsstillerne, at der opstilles krav om, at dørmænd under udøvelsen af deres virksomhed bærer et synligt personlegitimationskort, som er udstedt af politiet.

Forslagsstillerne foreslår endvidere, at der opstilles uddannelseskrav til dørmænd. Kravet om uddannelsen skal give den enkelte dørmand kvalifikationer inden for bl.a. følgende områder: kommunikation og konflikthåndtering, personlig sikkerhed, retsregler, førstehjælp, den praktiske håndtering af store menneskemængder m.v. Forslagsstillerne er opmærksomme på, at arbejdet som dørmand for mange er en bibeskæftigelse, og at uddannelseskravene for dørmænd ved den konkrete udformning bl.a. af denne grund kan gøres mindre omfattende end for personer, som udøver vagtvirksomhed.

Forslagsstillerne foreslår således samlet, at Folketinget pålægger justitsministeren senest den 1. november 2003 at fremsætte lovforslag om ændring af lov om vagtvirksomhed med henblik på, at der indføres krav til personer, som udøver dørmandsvirksomhed, om godkendelse, uddannelse og brug af personlegitimationskort.

Skriftlig fremsættelse

Anne Baastrup (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af krav til dørmandsvirksomhed.

(Beslutningsforslag nr. B 140).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.