Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie grundskoler

Bilag 1

Spørgsmål nr. S 164 og undervisningsministerens svar herpå

Spm. nr. S 164

Til undervisningsministeren (21/12 01) af

Louise Frevert (DF)

»Vil ministeren redegøre for, hvilke planer hun har for øgede statstilsyn med friskolerne?«

Begrundelse

Der henvises til ungdoms- og uddannelsesborgmester Per Bregengaards udtalelser i artiklen » Borgmester vil skærpe tilsynet med friskolerne « fra MetroXpress, tirsdag den 18. december 2001, samt artiklen » Friskolerne vender sig mod øget statstilsyn « .

Svar (7/1 02)

Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)

Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Desuden vælger forældrekredsen en person uden for forældrekredsen til at føre tilsyn med dansk, regning/matematik og engelsk eller anmoder kommunalbestyrelsen om at føre dette tilsyn. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en fri grundskole. Muligheden kan anvendes i tilfælde, hvor ministeriet er i tvivl om, hvorvidt skolen lever op til kravet om at give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det yderligere tilsyn kan gå videre end det valgte eksterne tilsyn og kan således omfatte al skolens undervisningsvirksomhed. Ministeren kan beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre det yderligere tilsyn.

Ministeriet undersøger p.t., hvordan det eksisterende tilsyn med dansk, regning/matematik og engelsk faktisk udføres, idet ministeriet den 29. oktober 2001 har bedt samtlige tilsynsførende med de tre fag orientere om, hvordan de konkret fører tilsyn.

Når de tilsynsførendes svar på ministeriets brev er modtaget og vurderet af ministeriet, vil de indgå i mine overvejelser om, hvorvidt tilsynsordningen skal bevares i sin nuværende form.

Bilag 2

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., nr. 619 af

9. september 2002. Kapitel 3 vedrørende tilsynet

Bilag 3

Artikel af 27. september 2002 fra Berlingske Tidende: »Kommuner vil af med skoletilsyn«

Ustyrlige: staten bør tage ansvaret for tilsynet med landets frie skoler, mener KL. I København er kontrollen med 8.000 elever ikke skrap nok, erkender kommunens skoleborgmester.

Af Bodil Jessen og Jens-Martin Ipsen

I kølvandet på problemer med fundamentalistisk kristne og muslimske frie skoler kræver landets kommuner nu, at staten tager ansvaret for tilsynet med disse skoler.

Kommunernes Landsforening (KL) har besluttet at støtte et massivt politisk flertal på Københavns Rådhus, som kræver, at regeringen ændrer loven om de frie skoler.

I København, hvor omkring 8.000 elever svarende til ca. 25 procent af Kommunens samlede elevtal går i friskole eller privatskole, indrømmer skoleborgmester Per Bregengaard (Enh.), at det kommunale tilsyn er for slapt, fordi skolerne kan fyre kommunen som tilsynsførende, hvis de er utilfredse og derefter selv udpege en anden vagthund.

»Selv når vi finder kritisable forhold, er vi meget diplomatiske som tilsynsførende, fordi vi ikke ønsker, at de skifter tilsyn for at gemme sig.

Et obligatorisk statsligt tilsyn kan være mere kontant og behøver ikke at gå så meget på listefødder,« siger Per Bregengaard, som har opbakning fra alle Borgerrepræsentationens partier.

En fundamentalistisk muslimsk skole blev lukket sidste år, og for nylig blev Københavns Kommune af Undervisningsministeriet bedt om at føre skærpet tilsyn med den kristne »Samuelskolen«, som mistænkes for at have udsat elever for tungetale og bekæmpelse af dæmoner. Men ifølge Per Bregengaard overtræder en del flere friskoler loven.

»Jeg frygter, at vi kun har set toppen af isbjerget, og jeg forventer, at de skoler, som stadig ligger under dumpegrænsen, vil blive fjernet med et obligatorisk tilsyn,« siger Per Bregengaard.

Formanden for KLs børne- og ungdomsudvalg, Bjørn Dahl (V), støtter kraver fra København

»Friskoler har politiske, religiøse eller pædagogiske grunde fravalgt der kommnunale system. Derfor er det ulogisk, at kommunene løser opgaver, som de tilmed ikke får penge for.«

Bjørn Dahl anser det desuden for stærkt betænkeligt, at friskolerne selv kan udpege deres eget tilsyn: »Det svarer nærmest til, at en tiltalt i retten selv udpegede, hvem han ville have som dommer.«

I Dansk Friskoleforening er landsformand Ebbe Lilliendal Jørgensen enig i, at staten bør overtage det offentlige tilsyn.

»Mange friskoler er etableret i protest mod kommunen på baggrund af en skolelukning. Det er vigtigt, at disse friskolers uafhængighed sikres. Det bliver den ikke, hvis skolerne er afhængige af kommunale tilsynsførende,« siger Ebbe Lilliendal Jørgensen. Han ønsker dog, at friskolerne fortsat kan pege på en ikkekommunal tilsynsførende.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har hidtil fastholdt kommunerne på tilsynet med de frie skoler, men både de Konservative og Dansk Folkeparti på Christiansborg stiller nu krav om et statsligt tilsyn.

»Det er på tide, at vi får dæmmet op for alle de fundamentalistiske skoler,« siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Louise Frevert, mens den konservative ordfører, Helle Sjelle, ønsker et statsligt tilsyn, fordi kommuneskoler og friskoler konkurrerer om eleverne.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Ulla Tørnæs.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 9. Tilsynet med en fri grundskoles almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, påhviler forældrene til børn i skolen (forældrekredsen). Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

Stk. 2. Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at undervisningssproget er dansk. Forældrekredsen kan i stedet anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de tilsynsførende. Den eller de tilsynsførende må ikke tilhøre forældrekredsen, være medlem af bestyrelsen, være ansat på skolen eller være gift eller nært beslægtet med disse personer. Skolen skal orientere kommunalbestyrelsen og Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn.

Stk. 3. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Den eller de tilsynsførende skal aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen. Undervisningen skal overværes i et omfang afstemt efter skolens størrelse, dog svarende til mindst en hel skoledag. Undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, skal overværes af en tilsynsførende. Derudover skal den eller de tilsynsførende drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Stk. 5. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter stk. 2, herunder om elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. I tilfælde, hvor forældrekredsen har valgt flere tilsynsførende, og hvor disse ikke er enige om affattelsen af den skriftlige tilsynserklæring, skal dette fremgå af erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt til forældrekredsen. Skolen udleverer den skriftlige tilsynserklæring til forældrekredsen og offentliggør den på skolens hjemmeside på internettet, hvis skolen har en hjemmeside. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om formen for afgivelse af tilsynserklæringen.

Stk. 6. Skønner den eller de tilsynsførende, at elevernes standpunkt, jf. stk. 2, ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolens undervisning ikke opfylder kravet i § 1, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af forholdene. Hvis den eller de tilsynsførende stadig finder undervisningen mangelfuld, udfærdiger den eller de tilsynsførende en erklæring herom, som sendes til høring i forældrekredsen og i skolens bestyrelse. Hvis den eller de tilsynsførende efter høringen fortsat finder undervisningen mangelfuld, indsendes en begrundet indberetning med de eventuelt afgivne høringssvar til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan herefter træffe beslutning om, at skolen ikke længere er en fri grundskole efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne lov, medmindre ministeren skønner, at der er behov for at iværksætte et yderligere tilsyn efter stk. 7.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole. Undervisningsministeren kan beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn. Undervisningsministeren kan beslutte, hvorledes det yderligere tilsyn i de enkelte konkrete tilfælde skal udføres.

Stk. 8. Hvis der på baggrund af et yderligere tilsyn efter undervisningsministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 1, kan undervisningsministeren beslutte, at skolen ikke længere er en fri grundskole efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne lov.

Stk. 9. Hvis undervisningsministeren i medfør af stk. 6 eller 8 har truffet beslutning om, at en skole ikke længere er en fri grundskole efter denne lov, er eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder herefter omfattet af bestemmelserne i kapitel 8, herunder bestemmelserne om kommunalbestyrelsens tilsyn med undervisningen.

Stk. 10. Skolen skal til tilsynet efter stk. 2, 3 og 7 på begæring udlevere de oplysninger, som den eller de tilsynsførende finder har betydning for tilsynets udførelse.

§ 9 a. En fri grundskole med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, kan anmode undervisningsministeren om, at denne fører tilsyn med kostafdelingen.

Fremsat den 1. april 2003 af Louise Frevert (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Søren Krarup (DF), Peter Skaarup (DF) og Karina Sørensen (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at indføre et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie grundskoler

Folketinget pålægger regeringen inden den 31. december 2003 at fremsætte lovforslag og i fornødent omfang fastsætte eller ændre administrative forskrifter med det formål, at der med virkning fra og med skoleåret 2004-05 indføres et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie grundskoler.

Bemærkninger til forslaget

Temaet for beslutningsforslaget er ikke nyt. Et forslag med omtrent samme tema har tidligere været fremsat af partierne KF, DF og FP og behandlet i folketingssamlingen 1998-99 (Beslutningsforslag nr. B 13, Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne side 2751 og tillæg A side 1349 og 1350). Beslutningsforslaget blev den gang ikke behandlet færdigt og kom ikke til afstemning. Problemet med et manglende offentligt eller statsligt tilsyn med frie grundskoler består derfor fortsat, hvilket er baggrunden for fremsættelsen af nærværende beslutningsforslag.

Ændringen i forhold til beslutningsforslaget fra folketingssamlingen 1998-99 er, at nærværende beslutningsforslag har et statsligt tilsyn som mål, hvorimod det daværende beslutningsforslag havde et offentligt tilsyn (hvilket også kan været et kommunalt tilsyn) som mål.

Det er bevidst, at forslagsstillerne ønsker et statsligt tilsyn fremfor et kommunalt tilsyn, hvilket fremgår af bemærkningerne nedenfor.

Forslagsstillerne mener, at tilsynet med frie grundskoler skal udføres af det offentlige frem for som i dag alene af forældrekredsen.

Forældrene har i dag alene ansvaret for at føre tilsyn med, om undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Forældrene til børn på skolen vælger en kreds (forældrekredsen) og desuden en person uden for forældrekredsen, og det er disse personer, der alene har ansvaret for tilsynet med skolen. Kun i helt særlige tilfælde kan undervisningsministeren bestemme, at der skal føres et yderligere særligt tilsyn med en skole.

Imidlertid har denne ordning vist sig ikke at være tilstrækkelig. En skole blev allerede sidste år lukket, fordi undervisningen ikke levede op til kravene, og flere personer med kendskab til området frygter, at det kun er toppen af isbjerget, man har set.

I alt går ca. 634.000 elever i den danske folkeskole fordelt på 1.700 skoler landet over, mens ca. 73.000 elever går på landets 450 privat- og friskoler. I Københavns Kommune går ca. 8.000 elever, svarende til ca. 25 pct. af kommunens samlede elevtal, på privat- eller friskole.

Mange frie grundskoler er etableret på baggrund af kommunens skolepolitik, f.eks. i protest mod en skolelukning. I sådanne tilfælde er det direkte ulogisk, hvis tilsynet med skolen skal varetages af den samme kommune, som skolen er oprettet i protest imod. Det vil være langt mere naturligt og betryggende, at en uafhængig part forestår tilsynet.

Ved at indføre et statsligt tilsyn sikrer man samtidig en ensartethed i bedømmelsen af de forhold i undervisningen og i skolens virksomhed i øvrigt, der påkalder sig opmærksomhed.

Forslagsstillerne er ikke alene om at ønske forældretilsynet afskaffet og erstattet af et statsligt tilsyn.

I Københavns Kommune har skoleborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten) opbakning fra alle partier i Borgerrepræsentationen til udsagnet om, at det kommunale tilsyn er for slapt, og at det ikke er i stand til foretage et ordentligt tilsyn.

Kommunernes Landsforening (KL) støtter Københavns Kommune i denne sag, fremgår det af artiklen » Kommuner vil af med skoletilsyn « i Berlingske Tidende, fredag den 27. september 2002.

Der er efter forslagsstillernes opfattelse ingen grund til hverken at tøve eller at vente med at ændre reglerne for tilsyn med skolerne. Tidspunktet er nu inde til at ændre reglerne om tilsynet, så forældre over alt i landet kan have garanti for, at alle privat- og friskoler drives på en sådan måde, at skolernes undervisning og virksomhed i enhver henseende lever op til lovgivningen og de forudsætninger, der i dag må stilles til faglighed og kompetence fra ledelsens og lærernes side.

Skriftlig fremsættelse

Louise Frevert (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre et statsligt tilsyn med undervisningen i de frie grundskoler.

(Beslutningsforslag nr. B 134).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.