Forslag til folketingsbeslutning om delvis afskaffelse af dommeres adgang til privat bibeskæftigelse

Bilag 1

Oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse i 2002 - hovedtal

Indtægter ved bibeskæftigelse i 2002

Uden indtægtsgivende bibeskæftigelse

Med indtægtsgivende bibeskæftigelse

Samlede indtægter ved bibeskæftigelse

(Heraf samlede indtægter i voldgiftssager)

Gennemsnitlig indtægt ved bibeskæftigelse (pr. dommer med bibeskæftigelse)

Retspræsidenter *

0

12

3.181.549

1.132.496

265.129

Højesteretsdommere

0

17

14.838.282

7.707.602 ***

872.840

Landsdommere i ØL

7

54

12.025.116

1.499.350

222.687

Landsdommere i VL

6

32

6.011.728

2.267.712

187.867

Byretsdommere **

68

139

11.360.469

703.171

81.730

* Inkl. 2 vicepræsidenter i Sø- og Handelsretten og landsdommeren i Grønland

Inkl. 2 dommere i Sø- og Handelsretten.

* Den store stigning i indtægten for deltagelse i voldgiftssager fra 2001 til 2002 er ikke udtryk for en tilsvarende stigning i antallet af voldgiftssager, der behandles af højesteretsdommere, men udtryk for, at usædvanlig mange og store voldgiftssager er afsluttet og/eller vederlagt i 2002.

Kilde: www.domstol.dk

Fremsat den 18. marts 2003 af Margrete Auken (SF), Anne Baastrup (SF) og Aage Frandsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om delvis afskaffelse af dommeres adgang til privat bibeskæftigelse

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. november 2003 at fremsætte lovforslag om ændring af retsplejeloven, som indebærer, at dommernes adgang til privat bibeskæftigelse som formand eller medlem af stående voldgiftsretter eller deltagelse i private og faglige voldgiftssager afskaffes. Endvidere afskaffes dommernes deltagelse i private klage- og ankenævn, medmindre dommerdeltagelsen er lovbestemt.

Bemærkninger til forslaget

Den gældende tilladelses- og indberetningsordning for dommeres bibeskæftigelse

Med gennemførelsen af domstolsreformen i 1998, jf. lov nr. 402 af 26. juni 1998, blev der bl.a. indført en tilladelses- og indberetningsordning for dommernes bibeskæftigelse med henblik på at opnå en større gennemsigtighed og indsigt i dommernes bibeskæftigelse. Flere oplysninger om omfanget og karakteren af dommernes bibeskæftigelse skulle således bidrage til, at der ikke blev dannet myter, som kan kompromittere dommernes uafhængighed.

Efter retsplejelovens bestemmelser (§§ 47-47b) må en dommer kun med tilladelse af Præsidentrådet have fast indtægtsgivende beskæftigelse ved siden af hovedstillingen. En dommer skal hvert år inden den 1. februar afgive indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående kalenderår har varetaget ved siden af hovedstillingen. Indberetningen skal indeholde oplysning om hvervets art og hvervgiveren. I indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive en indberetning om indtægten ved de enkelte hverv.

Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i forbindelse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen.

Såfremt det findes fornødent, kan vedkommende retspræsident endvidere pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som den pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med de enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen. Pålægget kan også omfatte fremtidige indtægter.

Finder vedkommende præsident, at de oplysninger, som dommeren afgiver, giver anledning dertil, kan retspræsidenten efter drøftelse med Præsidentrådet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller indtil videre kun med retspræsidentens eller rådets tilladelse må påtage sig hverv ved siden af hovedstillingen.

Der er ingen maksimumsgrænse for størrelsen af dommeres indtægter ved bibeskæftigelse.

Årlige oversigter over dommernes indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse

Retspræsidenterne har hvert år siden 1999 offentliggjort en oversigt over dommernes indberetninger om indtægtsgivende bibeskæftigelse. Hovedtallene for indberetningerne for 2002 fremgår af bilaget til beslutningsforslaget. Offentliggørelsen af de årlige oversigter har hvert år givet anledning til kritik af omfanget af dommernes bibeskæftigelse. I forbindelse med offentliggørelsen af oversigten for 2002 er det således blevet kritiseret, at højesteretsdommernes indtægter ved bibeskæftigelse er steget med 41 pct. fra 1999 til 2002, og at højesteretsdommerne i gennemsnit tjener mere på bibeskæftigelse end på deres primære ansættelse.

I forbindelse med offentliggørelsen af oversigten for 2002 fremgår det, at de modtagne indberetninger ikke har givet retspræsidenterne grundlag for at statuere, at bibeskæftigelse for nogen dommer har betydet, at vedkommende ikke har kunnet opfylde sine forpligtelser i stillingen som dommer, ligesom der heller ikke har været grundlag for at statuere, at bibeskæftigelse har influeret på vedkommende dommers habilitet som dommer.

Retspræsidenterne henviser endvidere til, at der er i efteråret 2002 blev nedsat en arbejdsgruppe bestående af Dommerforeningens formand og præsidenterne for Højesteret og landsretterne til at overveje dommeres bibeskæftigelse. Arbejdsgruppen er den 19. februar 2003 fremkommet med nogle forslag til en ændring af praksis på et i øvrigt uændret lovgrundlag.

Det fremgår bl.a. af notatet af 19. februar 2003, at arbejdsgruppen opfordrer Domstolsstyrelsen til at rette henvendelse til regeringen med en anmodning om en vurdering af dommeres medvirken i offentlige råd og nævn, at arbejdsgruppen retter henvendelse til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed og de faglige voldgiftsretter med opfordring til, at opgaverne i et vist omfang flyttes fra højesteretsdommere til landsdommere og byretsdommere, at den hidtidige ordning, hvor dommere til andre voldgiftsretter udpeges i fællesskab af parterne i sagen, erstattes af en ny ordning, hvor udpegning af en dommer foretages af retspræsidenten eller en kreds af dommere, og at arbejdsgruppen retter henvendelser til de større private råd og nævn med opfordring til, at der tages stilling til behovet for dommermedvirken.

Det fremgår endvidere af notatet, at forslagene i notatet ikke kan være bindende, og at det i sidste ende er lovgrundlaget, der giver rammen for, hvad den enkelte dommer lovligt kan påtage sig af bibeskæftigelse. Det er forventningen, at dommerne i praksis vil følge forslagene, der efter arbejdsgruppens opfattelse mærkbart vil kunne føre til, at omfanget af dommeres bibeskæftigelse begrænses, og at bibeskæftigelsen fordeles anderledes, herunder således, at en del af bibeskæftigelsen flyttes til dommere i lavere instanser.

Forslag om delvis afskaffelse af dommeres adgang til bibeskæftigelse

Efter forslagsstillernes opfattelse har omfanget af dommernes bibeskæftigelse fået et så stort omfang, at det giver anledning til en række principielle betænkeligheder

Omfanget af indtægterne ved bibeskæftigelsen bevirker således, at der kan stilles spørgsmål om, hvorvidt bibeskæftigelsen hos i hvert fald enkelte dommere kan skabe sådanne økonomiske interesser, at der med rimelighed kan rejses tvivl om dommernes habilitet. I den forbindelse bemærkes, at i indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne.

Tilsvarende kan omfanget af indtægterne ved bibeskæftigelsen bevirke, at der kan stilles spørgsmål om, hvorvidt bibeskæftigelsen hos i hvert fald enkelte dommere har et sådant omfang, at der med rimelighed kan rejses tvivl om, hvorvidt det har betydning for dommernes tidsforbrug og arbejdsindsats i hovedstillingen som dommer.

Uanset om bibeskæftigelsen ikke har haft betydning for dommernes opfyldelse af arbejdsforpligtelsen som dommer eller for dommernes habilitet hvilket heller ikke er dokumenteret eller konkret sandsynliggjort er det efter forslagsstillernes opfattelse et alvorligt problem, at der kan sættes spørgsmålstegn ved dommernes uafhængighed og domstolenes position som selvstændig statsmagt. Efter forslagsstillernes opfattelse er det et udtryk for, at den gældende tilladelses- og indberetningsordning ikke fungerer på en tilfredsstillende måde, og at der derfor er behov for en lovændring. Forslagsstillerne anerkender, at der fra domstolenes egen side er taget visse initiativer på området, jf. den ovenfor nævnte arbejdsgruppes notat, men vurderer ikke, at initiativet fra arbejdsgruppen reelt kan løse problemerne med bibeskæftigelsens omfang. Arbejdsgruppen angiver endvidere selv, at forslagene i notatet ikke er bindende, men at rammerne for dommernes bibeskæftigelse fastsættes af lovgrundlaget.

Forslagsstillerne foreslår på denne baggrund, at retsplejeloven ændres, således at dommernes adgang til privat bibeskæftigelse som formand eller medlem af stående voldgiftsretter eller deltagelse i private og faglige voldgiftssager afskaffes. Endvidere afskaffes dommernes deltagelse i private klage- og ankenævn, medmindre dommerdeltagelsen er lovbestemt.

Forslaget omfatter ikke dommeres offentlige bibeskæftigelse, dvs. hvervet som dommer i en række domstole ud over de almindelige domstole, herunder Den Særlige Klageret, Arbejdsretten og Tjenestemandsretten, hvervet som formand eller medlem af en række forskellige administrative nævn og råd eller deres deltagelse i lovforberedende arbejde. Der vil i disse tilfælde i lovgivningen eller fra kompetente offentlige myndigheders side være taget eksplicit stilling til dommeres deltagelse. Efter forslagsstillernes opfattelse kan der imidlertid være god grund til grundigt fra gang til gang, f.eks. i forbindelse med ny lovgivning, at overveje behovet for dommermedvirken.

Forslaget omfatter endvidere ikke privat bibeskæftigelse, som ikke er speciel for dommere, f.eks. undervisnings- og censorvirksomhed, forfatter- og foredragsvirksomhed eller deltagelse i legatbestyrelser m.v. Efter forslagsstillernes opfattelse skal dommerne på disse områder have adgang til bibeskæftigelse på lige fod med andre offentligt ansatte.

Forslaget omfatter derimod privat bibeskæftigelse som formand eller medlem af stående voldgiftsretter eller deltagelse i private og faglige voldgiftssager og i private klage- og ankenævn, hvor det er karakteristisk, at dommere udøver en dommerfunktion uden for domstolssystemet, og at de udpeges netop og kun fordi de er dommere. Sat på spidsen kan det udtrykkes således at dommerne udnytter den ved grundloven særligt sikrede og i forfatningsmæssigt øjemed etablerede uafhængige status til privat indtjening. Efter forslagsstillernes opfattelse kan disse opgaver lige så godt udføres af andre kompetente jurister end udnævnte dommere. Dog undtages deltagelsen i private klage og ankenævn, hvor dommerdeltagelsen er lovbestemt. Forslagsstillerne er opmærksomme på, at forslaget i hvert fald en overgang kan give nogle praktiske problemer med at få afviklet de tvister, som i dag forelægges voldgiftsrettene, og er indstillede på at medvirke til en løsning heraf. Forslagsstillerne vil heller ikke afvise at drøfte, om forslaget kan aktualisere spørgsmålet om aflønningen af dommere, idet dog bemærkes, at forslaget jo ikke som sådan lægger hindringer i vejen for, at dommere tilsvarende andre offentligt ansatte kan have indtægtsgivende bibeskæftigelse.

Skriftlig fremsættelse

Margrete Auken (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om delvis afskaffelse af dommeres adgang til privat bibeskæftigelse.

(Beslutningsforslag nr. B 117).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.