Forslag til folketingsbeslutning om lavere skat på arbejde

Fremsat den 11. marts 2003 af Jacob Buksti (S), Mogens Lykketoft (S), Ole Stavad (S) og Jens Peter Vernersen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om lavere skat på arbejde

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte forslag til en fuldt finansieret nedsættelse af skatten på arbejde, forbedringer for nuværende og kommende pensionister og lavere forældrebetaling for pasning af børn i daginstitutioner. Reformen og forbedringerne skal have virkning fra 1. januar 2004.

En dynamisk skattereform skal

– sikre velfærdssamfundets finansiering og stoppe udhulningen af de offentlige indtægter,

– sikre større tilskyndelse til at arbejde,

– sikre en socialt retfærdig fordeling mellem de forskellige indkomstgrupper,

– sikre, at der ikke sendes ubetalte regninger videre til kommende generationer, og

– imødegå international skattekonkurrence.

Et sådant forslag til skattereform skal derfor som minimum indeholde følgende hovedelementer

– Lavere skat på arbejdsindkomst, særlig for lav- og mellemindkomsterne.

– Større direkte betaling fra arbejdsgiverne.

– Mindre værdi af fradrag for høje indkomster.

– En større skat af samfundsskabte værdier, herunder i særlig grad olie- og gasudvindingen i Nordsøen.

– En genetablering af en retfærdig ejendomsværdibeskatning med rabat til de laveste indkomster og indførelse af et loft over stigningen fra år til år.

– Gennemførelse af en effektiv indsats mod skatteunddragelse og bekæmpelse af skattekriminalitet.

Forbedringer for nuværende og kommende pensionister

– Der gennemføres mærkbare forhøjelser af pensionstillægget for såvel enlige som gifte og samboende folkepensionister.

– Indbetalingerne til Den Særlige Pensionsopsparing fordobles med en solidarisk fordeling, hvor alle erhvervsaktive opnår ensartede pensionsrettigheder.

Lavere forældrebetaling for pasning af børn

– Der indføres et loft over forældrebetalingen for pasning af børn i alle former for daginstitutioner på 1.000 kr. pr. måned.

– Der gennemføres en pasningsgaranti i alle kommuner, fra barnet er fyldt 6 måneder.

– Reglen om søskenderabat og friplads for SFO skal gælde i alle landets kommuner.

Bemærkninger til forslaget

En skattereform for det 21. århundrede

Danmark behøver en selvforstærkende fremgang i beskæftigelse og velstand for at få råd til den velfærd, vi ønsker i fremtiden.

Men efter 9 års ubrudt fremgang går det lige nu den forkerte vej.

Derfor er der helt overordnet brug for en politik, der kan skabe ny dynamik i samfundet.

Det kræver også en ny skattepolitik, der spiller sammen med fremsynede initiativer i uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken og indretningen af de sociale ordninger.

Regeringens såkaldte skattestop udhuler hvert år skatterne med 1,5 mia. kr. De penge havner primært i lommerne på dem med de største ejendomme og jordbesiddelser. Ejer man en stor villa til 4 mio. kr., kan skattestoppet om 10 år nemt være blevet til en skattelettelse på 39.000 kr. årligt. Det er ikke retfærdigt. Men værre er det, at det blokerer for det vigtigste projekt i dansk skattepolitik – en betydelig lettelse af skatten på arbejde.

Socialdemokraterne ønsker

– at arbejdsindsats belønnes mere

– at byrderne fordeles retfærdigt

– at skatterne gøres robuste i forhold til de åbne grænser

Derfor lægger vi op til en nytænkning om fordelingen af skatterne mellem borgerne indbyrdes, mellem borgere og virksomheder og mellem arbejdsindkomster og kapitalgevinster.

Men nytænkningen må ikke sætte det danske særpræg med en rimelig fordeling af goder og byrder over styr

I Danmark har vi lagt vægt på et godt sikkerhedsnet for dem, der ikke kan klare sig selv. Og vi har lagt vægt på, at hospitaler, skoler og ældrepleje bliver betalt solidarisk over skatterne og ikke – som i mange andre lande – via privat forsikring og brugerbetaling.

Derfor har vi relativt høje skatter. Alligevel har de fleste danskere lige så meget tilbage efter skat som folk i vore nabolande, hvor man efter at have betalt lav skat også skal betale højere præmier til social forsikring og høj brugerbetaling for de ydelser, danskerne får betalt over skatterne.

Sammenlignet med mange europæiske lande – og USA – betyder det, at vi i Danmark har større tryghed og bedre forbrugsmuligheder for mennesker med stor risiko for sygdom og arbejdsløshed og forholdsvis beskeden indkomst. Omvendt kræver vi i Danmark, at mennesker, der har en god indtjening og en ringe risiko, yder et større bidrag til fællesskabet.

En mere teknisk forskel er også, at virksomhederne i Danmark kun i ringe grad bidrager til skatteindtægterne, mens afgifter betalt direkte af virksomhederne andre steder i Europa yder afgørende bidrag til den sociale forsikring. Derfor har danske lønmodtagere opnået høj bruttoløn fra arbejdsgiverne, men afleverer til gengæld en større andel igen i form af direkte indkomstskat. Det betyder, at skattetrykket psykologisk opleves højere i Danmark, selv om nettolønnen efter skat for de fleste er fuldt konkurrencedygtig med nabolandene.

Socialdemokraterne ønsker at fastholde grundtrækkene i den danske fordelingspolitik.

– Vort oplæg om fremtidens skattesystem har som sit hovedmål at nedsætte beskatningen på arbejdsindsats.

– Der er behov for fortsat at reformere finansieringen af velfærdssamfundet, så den er robust i forhold til internationaliseringen af økonomien og kan bidrage til større arbejdsudbud.

Der skal gennemføres en reel reduktion af skatten på arbejdsindsats. Det kræver bl.a. bidrag fra skat på kapital og ejendom samt en reduktion af fradragenes betydning.

Desuden er det hensigtsmæssigt yderligere at sænke det psykologisk oplevede skattetryk ved at flytte en væsentlig del af skatteopkrævningen over til et bidrag fra arbejdsmarkedet, der opkræves direkte hos arbejdsgiverne. Dermed tilnærmer vi os realiteterne om beskatningens niveau og indretning i de fleste nabolande. Det sidste illustreres af den følgende tabel 1.

Tabel 1 Skatten af bruttolønnen for en enlig industriarbejder i 1999

Indkomstskat

Arbejdsgiver- og arbejdstager-

bidrag

I alt

Tyskland

18

34

52

Frankrig

10

38

48

Italien

15

32

47

Holland

5

39

44

Storbritannien

15

15

31

Sverige

20

30

51

Finland

21

27

47

Norge

19

18

37

Danmark

33

12

45

Danmark efter reform, 2004

18

23

41

Kilde: OECD, 2001 og egne beregninger

Af tabellen ses, at indkomstskatten i Danmark efter Socialdemokraternes forslag sænkes meget betydeligt, men at bidraget fra arbejdsmarkedet også efter reformen er lavere end i de fleste nabolande.

De kommende års ændring i aldersfordelingen stiller store krav, hvis den nødvendige arbejdsstyrke skal skaffes, og der skal blive plads til en vis reduktion i det samlede skattetryk.

Kravene er store til modernisering, styring og indretning af den offentlige sektor og til de tiltag, der skal sikre den nødvendige arbejdsstyrke via opkvalificering, integration, godt arbejdsmiljø og rummelighed på arbejdspladserne. Målet er, at langt færre henvises til passiv forsørgelse, og at ældre motiveres til en senere og mere gradvis tilbagetrækning.

Samfundets investering i at løfte kvalitet og omfang af uddannelse fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til den livslange læring er for den enkelte nøglen til høj løn, lav arbejdsløshed og længere deltagelse på arbejdsmarkedet som senior. Det er en af de vigtigste investeringer, der kan få dynamiske virkninger på samfundets økonomi og derved yderligere øge råderummet for både mere velfærd og lavere skat i fremtiden.

Der er brug for i den samlede indsats i uddannelses-, arbejdsmarkeds-, social- og skattepolitikken at skabe en selvforstærkende dynamik i det danske samfund.

Socialdemokraternes oplæg til skattereform er ét væsentligt element i den fortsatte modernisering og vitalisering af det danske samfund, der blev sat på sporet under de S-ledede regeringer i 1993-2001: Der er sikret enestående høj beskæftigelse, stærk reduktion af den offentlige gæld og betydeligt overskud på betalingsbalancen. I »Danmark 2010« har vi udstukket retningslinjerne for at fastholde og styrke denne udvikling. Uden at sætte velfærdssamfundets grundlæggende indretning på spil kan vi sikre et behersket fald i skatters og afgifters samlede tyngde frem til 2010.

Den borgerlige regering har tilsluttet sig vore mål om reduktion af skattetrykket frem til 2010. Det er derfor uden forbindelse med nogen virkelighed, når regeringen ofte antyder, at Socialdemokraterne planlægger større beskatning af den danske befolkning. Det er også en kendsgerning, at skattetrykket fra 1993 blev holdt uændret i andel af befolkningens samlede indtjening, mens det under foregående borgerlige regeringer steg.

Med sin særlige version af skattestoppet har regeringen fastlåst en række skattekilder og aflastet en lille gruppe af i forvejen meget velhavende borgere.

Resultatet er desuden, at der blokeres for en samlet nytænkning. En nytænkning, der kan føre til en mere rimelig fordeling af skattebyrden mellem borgerne indbyrdes, mellem borgere og virksomheder og mellem arbejdsindkomster og kapitalgevinster.

Mål for en dynamisk skattereform

Socialdemokraterne har følgende målsætning for en dynamisk skattereform

– Der skal skaffes en meget væsentlig nedsættelse af den personlige indkomstskat for at forbedre udbyttet af arbejdsindsats og gøre skattesystemet mere robust over for internationaliseringen.

Det foreslås derfor, at den personlige indkomstskat i fremtiden skal bestå af to hovedelementer

– 29 pct. af skattepligtig indkomst til kommune og amt

– 20 pct. statslig topskat for dem, der tjener mest

– Desuden foreslås et beskæftigelsesfradrag på 3 procentpoint, der reelt sænker skatten på arbejde for de laveste indkomster til 26 pct.

Mere retfærdighed i finansieringen

Så lav indkomstskat har fem væsentlige forudsætninger

1. Større betaling via arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedets parter skal via højere afgift på bruttoløn og kapitalafkast betale en væsentlig større del af de offentlige udgifter, sådan som det allerede er tilfældet i vore nabolande.

2. Stop for den skæve udhuling af ejendomsbeskatningen

Ejendomsværdiskatten skal som tidligere følge udviklingen i ejendomspriserne. Grundskyld og ejendomsværdiskat modvirker værdistigninger og lånefinansieret forbrug. De kan derfor finansiere lettelser af skatten på arbejde.

3. Mindre værdi af fradrag for de høje indkomster

Det vil bidrage til en mere rimelig fordeling at aftrappe fradragenes værdi (dog ikke rentefradraget) for dem, der tjener mest og har de største fradrag.

4. Skat på samfundsskabte gevinster

Samfundets andel i de meget store gevinster ved olie- og gasudvinding i Nordsøen øges særskilt. Særregler for avanceskat på landbrugsejendomme og for boliger, der udlejes til familiemedlemmer, skal fjernes. 1)

5. Omgåelse og økonomisk kriminalitet skal bekæmpes effektivt

For at give lettelser til alle dem, der arbejder hårdt og overholder reglerne, skal der komme et væsentligt bidrag fra et effektivt opgør med snyd og omgåelse. Told & Skat og politiet må have flere midler – ikke mindst til den stadig mere raffinerede og internationalt orienterede skattespekulation og -kriminalitet.

Skatteomlægning med omtanke

Socialdemokraterne har på afgørende vis medvirket til de tre seneste etaper i reformen af det danske skattesystem, der blev iværksat fra henholdsvis 1987, 1994 og 1999. Den sidste etape blev først fuldt gennemført her i 2002 med en nedsættelse af bundskatten med 3/4 procentpoint.

På denne baggrund nedsatte SR-regeringen et sagkyndigt udvalg til at forberede et beslutningsgrundlag for 4. etape. Beklageligvis afbrød den borgerlige regering dette udredningsarbejde. Derfor fremlægger Socialdemokraterne sit eget oplæg til den 4. etape i overensstemmelse med målene fra »Danmark 2010 « . Forslagene forudsættes gennemført trinvis over de næste år og skal ses i forlængelse af de tre første etaper

Der er samlet set sket en reduktion i skatten på arbejde og en formindskelse af fradragenes betydning. Det har trukket i retning af en mere fair fordeling af skattebyrden, færre forvridninger og mindre mulighed for skatteundvigelse. Det danske skattesystem er blevet mere robust i forhold til internationaliseringen af økonomien. Men meget mere kan og skal gøres.

Der er også i de seneste år – på grund af for svag konkurrence i væsentlige dele af erhvervslivet og utilstrækkelig effektivitet i virksomhedsbeskatningen – sket en forvridning af indkomstfordelingen med stærkere stigning i avancer end i løn. Samtidig er der som påvist i »Fordeling og incitamenter 2002 « fra Finansministeriet med de sidste 8 års stærke konjunkturfremgang sket meget store værdistigninger – især på fast ejendom.

Målet for 4. etape kan derfor ikke være et skattestop for hver enkelt borger og virksomhed, uanset hvor begunstiget man har været af udviklingen. Målet er, at det store flertal med almindelige lønindtægter får lavere skat på arbejdsindsats.

For Socialdemokraterne har det højeste prioritet, at de lavtlønnede får en markant forbedring af udbyttet af at arbejde.

Derfor foreslås med fuld virkning fra 2004 et beskæftigelsesfradrag, et højere personfradrag og en lavere betaling for børnepasning. Virkningen er, at en lavtlønnet fuldtidsbeskæftiget ikke betaler indkomstskat af de første 60.000 kr. i nettoløn.

Nedsættelse af skatten på en ekstra indsats skal imidlertid omfatte det store flertal af lønmodtagerne. Derved tages der også et væsentligt skridt til mere ligelig behandling af lønmodtagere og selvstændige, idet de selvstændige i forvejen har gode muligheder for at modvirke progressionen i skattesystemet – bl.a. ved brug af virksomhedsordningen. Derfor foreslås afskaffelse af mellemskatten og forhøjelse af bundgrænsen for topskatten. Men der opretholdes en rimelighed i byrdefordelingen ved, at disse lettelser »betales « ved stop for udhuling af ejendomsbeskatningen, reduktion af de ligningsmæssige fradrags værdi for de højere indkomster og et tillæg i topskattegrundlaget for personer med meget store formuer.

Børnefamilier skal tilgodeses

Socialdemokraterne ønsker at give et væsentligt løft for småbørnsfamilier, der skal have deres børn passet for at komme på arbejdsmarkedet.

Derfor foreslås fra 2004 et loft på 1.000 kr. om måneden over betalingen for enhver form for dagpasning.

De særlig høje satser for børnefamilieydelse for børn under 7 år afskaffes. Dog kompenseres enlige, pensionister og uddannelsessøgende, der typisk i forvejen har hel eller delvis friplads. Samtidig gennemføres garanti for pasningstilbud for børn over 6 måneder, og alle kommuner pålægges at give søskenderabat og friplads – også for skolefritidsordning og fritidshjem.

Socialdemokraterne ønsker, at skattereformen skal bidrage væsentligt til at mindske ulighederne i alderdommen

Derfor foreslås det, at 2 procent af lønsummen anvendes til opsparing af lige store kronebeløb i årlige pensionsrettigheder for alle, der er fuldt tilknyttet arbejdsmarkedet. Det vil særligt give et løft til de af fremtidens pensionister, der ikke er begunstiget af høj indtjening og gode pensionsordninger. Det meget store flertal af lønmodtagere vil få en forbedring i forhold til den nuværende særlige pensionsopsparing.

De nuværende pensionister – både folke- og førtidspensionister – vil ikke få glæde af denne solidariske pensionsopsparing. Derfor hæves pensionstillægget for alle pensionisterne. Konkret hæves pensionstillægget for enlige med 4.500 kr. og 4.700 kr. for øvrige. Det sikrer alle pensionister uden store pensionsopsparinger et løft i den disponible indkomst, der svarer til, hvad ældrechecken i 2003 giver en lille gruppe pensionister.

Med summen af de foreslåede ændringer sikres, at de allerfleste danskere opnår lettelser i deres samlede skattebetaling og en forbedring af deres private økonomi.

Hovedpunkterne i Lavere skat på arbejde

– Socialdemokraternes udspil til skattereform i 2004 – punkt for punkt

Forbedringer

1. Den statslige bundskat på 5,5 pct. afskaffes.

2. Skatteprocenterne til kommuner og amter reduceres med 3,6 pct.

3. Personfradraget forhøjes med 13.200 kr.

4. Der indføres et beskæftigelsesfradrag på 10 pct. af den personlige arbejdsindkomst – dog højst 15.000 kr.

5. Mellemskatten på 6 pct. afskaffes.

6. Der lægges loft over den månedlige forældrebetaling på 1.000 kr. i dagtilbud, og der indføres børnepasningsgaranti fra 6 måneder. De særlig høje småbørnssatser i børnechecken afskaffes, idet enlige m.fl. dog kompenseres herfor.

7. Pensionstillægget for modtagere af sociale pensioner hæves med 4.500 kr. for enlige og 4.700 kr. for gifte.

8. Bundfradraget for topskatten forhøjes med 20.000 kr., hvilket betyder, at 200.000 færre skal betale topskat.

Finansiering

9. Beskæftigelsesfradrag, personfradrag, børnefamilieydelse og børnetilskud samt ligningsmæssige fradrag aftrappes i forhold til nettoindkomst ud over 200.000 kr.

10. Det nuværende arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag på 1 pct. ophæves. Der indføres et nyt arbejdsgiveropkrævet bidrag af lønsum m.v. på 20 pct. En tiendedel af bidraget indsættes hvert år på individuelle konti i ATP med lige store beløb til alle, der fuldtids er tilknyttet arbejdsmarkedet.

11. Arbejdsgivere betaler en afgift på 5 pct. af kapitalafkast i virksomhederne (værditilvæksten efter fradrag af investeringer og af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget).

12. Statens andel af gevinsterne ved olie- og gasudvinding i Nordsøen forhøjes ved, at afgiften på kapitalafkastet for kulbrinteskattepligtige fastsættes til 15 pct. En modernisering af kulbrinteskatten overvejes sideløbende med genforhandling af koncessionerne.

13. Ejendomsværdiskatten følger udviklingen i ejendomsvurderingen – med et loft over, hvor stor stigning der kontant kan opkræves fra år til år. Der indføres rabat i ejendomsværdiskatten for alle ejere med lav husstandsindkomst.

14. Topskatteprocenten hæves til 20 pct., og skatten af aktiefortjenester forhøjes. Der indregnes i indkomstgrundlaget for topskatten et tillæg for særlig store formuer.

15. Der indføres et loft over en skatteyders årlige fradragsberettigede indbetaling til pensions- og opsparingsordninger med løbende udbetalinger på maksimalt 100.000 kr. Afgiften på udbetaling af kapitalpension, der hidrører fra indbetalinger fra 2004 og frem, nedsættes til 30 pct. For at afbalancere nedsættelsen af trækprocenterne opkræves en afgift på 12 pct. forud for udbetaling af den del af løbende pensionsordninger, der er optjent før 2004.

Alle de nævnte beløb er i 2003-priser og -lønninger. De op- og nedreguleres også fremover efter den hidtil anvendte mekanisme for satsregulering.

Skatteudspillets virkning for familier i 2004

Typisk LO-familie

Bruttoløn efter pensionsbidrag 2003

Manden 270.000 kr. og kvinden 218.000 kr.

Ligningsmæssige fradrag 27.000 kr. og rentefradrag 58.000 kr.

Ejendomsværdi 1.096.000 kr.

Årlig skattelettelse: 9.000 kr.

– Samme familie med et barn i børnehave: 11.500 kr.

– Samme familie med et barn i børnehave og et barn i vuggestue: 21.200 kr.

– Samme familie med et barn i børnehave og et barn i skolefritidsordning: 10.900 kr.

Specialarbejder gift med kontorassistent på deltid

Bruttoløn 390.000 kr.

Ejendomsvurdering 877.000 kr.

Ligningsfradrag 23.000 kr. og rentefradrag 46.400 kr.

Årlig skattelettelse: 6.500 kr.

– Samme familie med et barn i børnehave: 8.400 kr.

– Samme familie med et barn i børnehave og et i vuggestue:16.300 kr.

– Samme familie uden børn, lejere: 8.900 kr.

– Samme familie med et barn i børnehave, lejere: 10.800 kr.

– Samme familie med et barn i børnehave og et barn i vuggestue, lejere: 18.800 kr.

Funktionærægtepar

Bruttoløn 622.000 kr.

Ejendomsvurdering 1.534.000 kr.

Ligningsfradrag 19.400 kr. og rentefradrag 81.200 kr.

Årlig skattelettelse: 15.000 kr.

– Samme familie med et barn i børnehave og et barn i vuggestue: 27.200 kr.

Ægtepar – lederstillinger

Bruttoløn 1.863.000 kr.

Ejendomsbolig: 4.110.000 kr.

Ligningsfradrag 80.000 kr. og rentefradrag 217.500 kr.

Årlig skattelettelse: 2.200 kr.

– Samme familie med en formue på 12 mio. og ingen renteudgift: –10.000 kr.

Enlig på lavtlønsområdet, lejer

Bruttoløn 203.000 kr.

Ligningsfradrag 13.400 kr.

Årlig skattelettelse: 4.800 kr.

– Samme person med et barn i vuggestue: 7.600

– Samme person med et barn i vuggestue og et barn i børnehave: 6.300 kr.

Enlig folkepensionist, lejer uden ekstraindkomst

Årlig skattelettelse: 3.100 kr.

– Samme person med 15.400 kr. i ATP: 3.200 kr.

Folkepensionistægtepar, lejer uden ekstraindkomst

Årlig skattelettelse: 6.200 kr.

– Samme ægtepar med 30.800 kr. i ATP: 6.300 kr.

Enlig arbejdsløs, lejer uden børn

Årlig skattelettelse: 1.300 kr.

Supplerende bemærkninger til forslagets enkelte elementer og deres konsekvenser

1. Den statslige bundskat på 5,5 pct. afskaffes.

For at forenkle skattesystemet foreslås, at den statslige bundskat på 5,5 pct. afskaffes. Finansieringen sker især ved en del af indtægten fra det arbejdsgiveropkrævede bidrag (punkt 10).

Den statslige bundskat er i dag meget langt hen ad vejen indrettet som en bruttoskat. De eneste individuelle fradrag, der tæller, er bidrag til pensionsordninger. Men de lavere fradragsværdier for fremtidige pensionsindbetalinger modsvares af lavere beskatning af de udbetalinger, disse senere udløser enten i form af løbende ydelser eller kapitalpension.

Derfor er bundskattens afskaffelse reelt en forenkling, der samler bruttobeskatningen af de samlede løn- og erhvervsindtægter i et bidrag fra arbejdsmarkedets parter.

2. Skatteprocenterne til kommuner og amter reduceres med 3,6 pct.

Kommuners og amtskommuners samlede beskatningsgrundlag udvides, så de fastlagte skatteprocenter under ét kan sænkes fra 32,6 pct. til 29,0 pct. uden nedgang i indtægterne.

Udvidelsen af kommuners og amters beskatningsgrundlag sker til dels ved, at ejendomsværdiskatten – der fuldt ud tilfalder kommuner og amter – igen kommer til at følge den faktiske udvikling i værdierne (punkt 13), dels ved, at en række fradrag nedtrappes i skatteværdi ved højere indkomst (punkt 9).

Resten af udvidelsen sikres ved, at staten overtager finansieringen af en andel af skattelettelsen via personfradraget.

Samlet set skal det sikres, at kommuner og amter under ét – via statens medfinansiering af personfradraget og ekstra indtægter fra ejendomsværdiskat og fradragsaftrapning – kan finansiere udgifter i uændret omfang til trods for følgende ændringer, der hver for sig isoleret set begrænser indtægterne

– Nedsættelse af skatteprocenterne med i alt 3,6 procentpoint.

– Forhøjelse af personfradraget med 13.200 kr. (punkt 3).

– Indførelse af beskæftigelsesfradrag på op til 15.000 kr. (punkt 4).

– Begrænsning i de personlige indkomster via bidragene opkrævet af arbejdsgiverne (punkt 10).

Kommunerne kompenseres særskilt for takstreformen for forældrebetaling i dagpasningstilbud (punkt 6).

3. Personfradraget forhøjes med 13.200 kr.

Der foreslås en forhøjelse af personfradragene med i alt 13.200 kr.

Forhøjelsen sikrer især, at lave indkomster fuldt ud kompenseres for virkningerne på nettolønnen af højere bidrag fra arbejdsmarkedets parter.

Staten overtager som nævnt under punkt 2 en gradvis større andel af finansieringen af personfradraget for at holde kommuner og amter skadesløse for bl.a. denne ændring.

4. Der indføres et beskæftigelsesfradrag på 10 pct. af den personlige indkomst – dog højst 15.000 kr.

Socialdemokraterne ønsker – specielt for de lavtlønnede – at sikre en lettelse i den reelle skat af en ekstra indkomst.

Derfor foreslås et beskæftigelsesfradrag på 10 pct. af den personlige arbejdsindkomst opgjort netto efter reduktion som følge af bidragene fra arbejdsmarkedets parter og fradrag af eventuelle pensionsbidrag.

Beskæftigelsesfradraget kan dog højst være 15.000 kr.

Det vil sige, at beskæftigelsesfradraget topper ved en personlig arbejdsindkomst på netto 150.000 kr. Når nettoarbejdsindkomsten er over 200.000 kr., aftrappes beskæftigelsesfradraget sammen med andre fradrag (punkt 9).

Beskæftigelsesfradraget og de angivne beløbsgrænser betyder i realiteten en ekstra nedsættelse af marginalskatten op til en bruttoindkomst i 2003-niveau på 187.500 kr.

Afviklingen af mellemskatten (punkt 5) sikrer, at det samlede billede er klart lavere marginalskat også for bruttoindkomster over 250.000 kr. Dette er tilfældet, selv om aftrapningen af beskæftigelsesfradraget (sammen med andre fradrag som nævnt under punkt 9) isoleret set trækker modsat for bruttoindkomster over 250.000 kr. i 2003-løn.

5. Mellemskatten på 6 procent afskaffes.

Mellemskatten på 6 pct. berører i dag personer med bruttoindkomst udover 217.600 kr. På grund af adgangen til overførsel af uudnyttede bundfradrag berører den dog først ægtepar med bruttoindkomst over 435.200 kr.

Denne skat foreslår Socialdemokraterne helt afskaffet.

6. Der lægges loft over den månedlige forældrebetaling på 1000 kr. i dagtilbud og indføres børnepasningsgaranti fra 6 måneder. De særlig høje småbørnssatser i børnechecken afskaffes, idet enlige m.fl. dog kompenseres herfor.

Lavere »skat « af ekstra indsats kan også opnås ved at mildne såkaldte samspilsproblemer mellem skat og nedsættelse af indkomstbestemte tilskud.

For personer, der er i arbejde, er der især to typer af samspilsproblemer, og for småbørnsfamilier indtræder de ofte samtidig: Det er nedsat rabat på forældrebetalingen i dagpasningstilbud og nedsat boligsikring som følge af stigende indkomst i familien.

Socialdemokraterne har tidligere overvejet en løsning af dette samspilsproblem ved hjælp af et såkaldt »socialt skatteloft « , så det blev sikret, at ingen familie som følge af højere skat plus lavere ydelser mistede mere end 2/3 af en indkomstfremgang.

Men ideen om et »socialt skatteloft « er teknisk kompliceret. I stedet sikres med summen af de forslag, der her fremføres, at ændringerne i forbindelse med næste skattereform i praksis etablerer et sådant socialt skatteloft for de beskæftigede.

Det væsentligste bidrag skal være ændringer i reglerne for forældrebetaling for dagpasningstilbud.

Fra 1999 skete der en væsentlig forbedring af reglerne om indtægtsbestemt rabat i forældrebetalingen. Optrapningen af betalingen med stigende indkomst blev mildnet, og flere fik adgang til delvis friplads helt op til en personlig indkomst i familien på godt 370.000 kr. (2003-niveau)

Men aftrapningen af friplads betyder fortsat, at nedsat forældrerabat kan inddrage 9-14 pct. af en indkomstfremgang for lavtlønnede børnefamilier.

Socialdemokraterne ønsker at gøre det både lettere og billigere for familier at få deres børn passet.

Socialdemokraterne foreslår derfor, at der indføres et loft over forældrebetalingen i alle kommunale dagtilbud på 1.000 kr. pr. måned, og at alle kommuner forpligtes til at tilbyde pasningsgaranti for børn over 6 måneder.

Samtidig gøres reglerne om søskenderabat og fripladser obligatoriske for alle kommuner – også i skolefritidsordninger og fritidshjem.

Staten holder kommunerne under ét skadesløse for loftet over forældrebetalingen. Det kan f.eks. ske efter fordelingen af antallet af passede børn med særlig stærk vægtning af de »dyre « aldersgrupper. Udformningen af kompensationen bør forhandles med kommunerne.

Statens udgifter til nedsættelse af forældrebetalingen dækkes delvis ved at afskaffe de særlig høje børnefamilieydelser (børnechecks) til småbørn under 7 år. Ydelsen vil herefter være ens for alle børn under 18 år.

Børnetilskuddet for børn under 7 år hos enlige forsørgere, pensionister og uddannelsessøgende forhøjes, idet disse grupper typisk i forvejen har hel- eller delvis friplads og derfor ikke får (fuld) gavn af den lavere forældrebetaling. Forhøjelsen for disse grupper af forsørgere skal være 3.700 kr. for 0-2 årige børn og 2.500 kr. for 3-6 årige børn. 2)

Børnefamilieydelse og børnetilskud har reelt samme virkning, som hvis man havde haft et højere personfradrag hos forskellige grupper af forældre – afhængigt af antallet af børn. Når personfradraget aftrappes med stigende indkomst, er det logisk – og rimelig fordelingspolitik – at aftrappe også børnecheck og børnetilskud.

Det foreslås, at børnefamilieydelse og børnetilskud bortfalder for de mest velhavende.

Metoden skal være, at de beløb i børnecheck og børnetilskud, familien har modtaget, medtages i det samlede skattenedslagsbeløb hos barnets forsørgere, der aftrappes med stigende indkomst (punkt 9).

Hvis et ægtepar har et fælles barn og modtager en »børnecheck « , er forslaget, at halvdelen af beløbet aftrappes sammen med fradragene hos hver af ægtefællerne. Dette gælder uanset, at børnechecken modtages af moderen.

Aftrapningen vil kun have betydning for personer med meget høje indkomster (bruttoindkomster i 2003 ud over 680.000 kr.).

Det kan eventuelt på et senere tidspunkt – som administrativ forenkling – overvejes at udbetale børnecheck m.v. som en modregning i tilskudsmodtagerens skat.

7. Pensionstillægget for modtagere af sociale pensioner hæves med 4.500 kr. for enlige og 4.700 kr. for gifte.

For at sikre alle pensionister, der ikke når at få gavn af den særlige pensionsopsparings andel i lettelserne ved skattereformen, foreslås det, at der sker en forhøjelse af pensionstillæg for enlige og gifte med henholdsvis 4.500 kr. og 4.700 kr. Forhøjelsen sikrer, at alle pensionister får en indkomstfremgang på mindst 3.100 kr. svarende til den indkomstforbedring, en mindre gruppe pensionister er sikret med ældrechecken i 2003. De forhøjede pensionstillæg gælder også førtidspensionister.

8. Bundfradraget for topskatten forhøjes med 20.000 kr., hvilket betyder, at 200.000 færre skal betale topskat.

Der forventes ifølge vismændene og Finansministeriets redegørelse »Fordeling og incitamenter 2002 « , at en forhøjelse af bundgrænsen for topskat har en positiv virkning på arbejdsudbuddet og dermed en relativ høj grad af selvfinansiering.

Derfor foreslår Socialdemokraterne, at bundfradraget i topskatten gradvis forhøjes ekstraordinært med 20.000 kr. Derved fritages næsten 200.000 skatteydere fra at betale topskat.

9. Nedsættelse af fradrag for personer med højere indkomst.

For at sikre en samlet rimelig fordelingsprofil i skatteomlægningen foreslås, at værdien af en række fradrag nedsættes med stigende indkomst og helt bortfalder ved meget høje indkomster.

Den samlede skatteværdi af beskæftigelsesfradrag, personfradrag og ligningsmæssige fradrag svarer til fradragenes størrelse ganget med den kommunale + amtskommunale skatteprocent (+ evt. kirkeskat).

Dette skattenedslag beregnes samlet for hver enkelt skatteyder og nedsættes gradvis, når den personlige nettoindkomst m.v. (som opgjort til grundlag for topskat) overstiger 200.000 kr. – svarende til en bruttoindkomst i 2003 på 250.000 kr.

Nedsættelsen af skattenedslaget beregnes derefter som 4 pct. af det beløb, hvormed personens topskattegrundlag overstiger de 200.000 kr. Nedsættelsesprocenten fastsættes dog i reformens første år til 5 procent, hvorefter den sænkes til 4 procent. 3)

Aftrapningen sker i følgende rækkefølge: Beskæftigelsesfradrag, personfradrag, børneydelser (punkt 6) og ligningsmæssige fradrag.

Det betyder i realiteten, at nedsættelse af værdien af ligningsmæssige fradrag og børneydelser tidligst påbegyndes ved bruttoindkomster på ca. 790.000 kr. (Dog ved en indkomst på ca. 680.000 kr. i de første år, hvor aftrapningen er 5 procent) – og endnu senere, hvis der er børn under 18 år i familien.

Renteudgifter er ikke omfattet af aftrapningen af fradragenes værdi, idet den væsentligste del af renteudgifterne knytter sig til ejerboliger og modsvares af betaling af ejendomsværdiskat, der samtidig forebygger for store værdistigninger.

Det er Socialdemokraternes opfattelse, at skattesystemet også i fremtiden skal bygge på en balance mellem ejendomsværdi og rentefradrag. Hvis man i stedet valgte at afvikle begge dele, ville det betyde en uacceptabel omfordeling. Det ville vælte budgettet for mange familier, der har købt ejerbolig til meget høje priser og med et meget stramt budget. Og det ville give en ubegrundet særlig lettelse til dén generation, der købte deres bolig tidligt og billigt, og som for længst har høstet stor fordel af rentefradraget og fået en stor formuefremgang som følge af boligprisernes stigning.

10. Det nuværende arbejdsmarkedsbidrag og det særlige pensionsbidrag på 1 procent ophæves. Der indføres et nyt arbejdsgiveropkrævet bidrag af lønsum m.v. på 20 pct. En tiendedel af bidraget indsættes hvert år på individuelle konti i ATP med lige store beløb til alle, der fuldtids er tilknyttet arbejdsmarkedet.

VK-regeringen afskaffede i foråret 2002 omfordelingen af det særlige pensionsbidrag, som blev indført i 1999 og opkræves med 1 pct. af bruttoindkomsten for alle erhvervsaktive mellem 17 og 66 år.

Den oprindelige ordning, der blev indført under SR-regeringen fra 1999, betød, at alle med fuld tilknytning til arbejdsmarkedet uanset indkomst fik den samme kroneforbedring i årlig pension efter et bestemt åremål som bidragydere. Formålet var på sigt væsentligt at udjævne ulighederne i alderdommen ved en solidarisk omfordeling til fordel for de mennesker på arbejdsmarkedet, der ikke er begunstiget af høje lønninger og gode pensionsordninger.

Den nu gennemførte individuelle opsparingsordning betyder i forhold til den oprindelige ordning, at

– en lavtlønnet med årsindkomst på 180.000 kr. taber en tredjedel af pensionsforbedringen, og

– en højtlønnet med årsindkomst på 1 mio. kr. får næsten fire gange så meget ud af ordningen.

Dette finder Socialdemokraterne uacceptabelt. Derfor foreslås den nuværende individuelle opsparingsordning og det særlige, separat opkrævede bidrag på 1 pct. afskaffet.

Socialdemokraterne ønsker i stedet at genskabe og forstærke det solidariske element og forenkle opkrævningen af bidraget, jf. nedenfor.

I de fleste andre europæiske lande udgør sociale bidrag fra arbejdsgivere og arbejdstagere – beregnet som procentdel af bruttolønnen – en betragtelig del af de samlede skatter og afgifter. Det er samtidig forklaringen på, at der i andre lande er en lavere nettoløn og lavere personlig indkomst end i Danmark.

Socialdemokraterne foreslår som det væsentligste bidrag til nedsættelsen af den personlige indkomstskat et arbejdsgiveropkrævet bidrag på 20 procent af bruttoløn m.v. (Det nuværende grundlag for arbejdsmarkedsbidraget). Bidraget kædes ikke – som i mange andre lande – sammen med indretningen af sociale ordninger.

Indførelsen af dette bidrag og afskaffelsen af de nuværende arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til den særlige pensionsopsparing betyder samlet set, at nettolønnen og nettoindbetalingen til pensionsordninger reduceres med 12 procent.

Bidraget opkræves som et obligatorisk og automatisk fradrag i bruttolønnen m.v., der fratrækkes af arbejdsgiverne sammen med pensionsbidrag. Det er kun løn efter bidraget, der indberettes som skattepligtig løn fra arbejdsgiverne. Derved understreges bidragets lighed med de sociale bidrag, der i nabolandene betales af arbejdsgivere og lønmodtagere.

Nedsættelse af nettolønnen betyder en tilsvarende reduktion af overførselsindkomsterne via satsreguleringsmekanismen. Men modtagerne af overførsler vil også få del i skattelettelserne, bortset fra virkningen af beskæftigelsesfradraget, og opnår samlet set en forbedring.

Reduktionen i bruttoudbetalingerne til overførsler og lavere beskatning af disse vil modvirke det forkerte indtryk af meget større udgifter til overførselsindkomster i Danmark end andre steder: Forskellen mellem Danmark og en række andre europæiske lande er netop, at vi har højere overførselsindkomster, men de er også højere beskattet. Med reformen vil både udgifternes og skatternes andel af nationalproduktet af tekniske grunde falde mærkbart.

Det er Socialdemokraternes forudsætning, at de beløb, som den enkelte modtager i boligsikring, boligydelse og personlige tillæg til pensionister, en række tillæg til førtidspensionister samt normalbidrag til børn og særligt børnetilskud, opretholdes. Det sikres, at en række beløbsgrænser reguleres ekstraordinært for at imødegå den svagere satsregulering.

En automatisk virkning af den svagere satsregulering er, at der sker en reel nedsættelse af a-kassekontingentet med 361 kr. pr. år og efterlønskontingentet med 527 kr. pr. år.

Det foreslås, at de forskellige tilskudsordninger til arbejdsgivere, der løser vigtige samfundsopgaver som f.eks. at oprette lærepladser eller ansætte medarbejdere i fleks- og skånejob m.v., som led i en administrativ forenkling indrettes som modregninger i de bidrag, arbejdsgiverne opkræver af bruttoindkomsten.

Det nuværende arbejdsmarkedsbidrag afskaffes sammen med den særlige pensionsopsparing. Der indføres i stedet et nyt arbejdsgiveropkrævet bidrag på 20 pct. af bruttoløn m.v. (Samme grundlag som det nuværende arbejdsmarkedsbidrag).

En tiendedel af bidraget indsættes fremover på individuelle konti i ATP med lige stor kronetilskrivning for alle, der er fuldtids tilknyttet arbejdsmarkedet – også selv om de har perioder med sygdom og arbejdsløshed. Det indsatte beløb beskyttes af grundlovens bestemmelser om privat ejendomsret og kan derfor ikke gøres til genstand for fremtidige politiske indgreb.

I dag får en lavtlønnet indskudt ca. 2.000 kr. – svarende til lidt under 1 pct. af lønnen – i den særlige pensionsopsparing. Fremover vil en lavtlønnet få indskudt ca. 5.700 kr. årligt. Det højere indskud betyder samtidig, at alle med en løn på op til ca. 570.000 kroner får en større pensionsrettighed end i dag.

Med forslaget sikres, at personer, der i 10 år har været fuld tid på arbejdsmarkedet og har betalt arbejdsmarkedsbidrag – uanset deres indtjening – får et årligt løft i pensionsudbetalingen på 8.100 kr. de første 10 år efter folkepensionsalderen.

Ved 20 års opsparing er den ekstra pension tilsvarende godt 16.600 kr. om året. Ved 30 års opsparing er beløbet 30.000 kr. om året.

Der sikres med andre ord en forbedring i pensionsdækningen af særlig stor betydning for de lavest lønnede.

11. Arbejdsgivere betaler en afgift på 5 pct. af kapitalafkast i virksomhederne.

Socialdemokraterne foreslår, at private virksomheder betaler et bidrag på 5 procent af nettoværditilvæksten efter fradrag af løn – svarende til afgiftsgrundlaget for moms minus lønsum plus eksport minus import. Derved belaster bidraget aflønningen af kapital med fradrag for foretagne investeringer.

Afgiften på kapitalafkast på 5 procent er et rimeligt bidrag fra virksomhedsejerne, idet virksomhedernes avancer i en årrække er steget hastigere end lønnen.

12. Større statslig andel i værdierne i Nordsøen.

Den nuværende kulbrintebeskatning har ikke sikret samfundet en passende andel af de meget store gevinster, der opnås ved udvinding af olie og gas i Nordsøen.

Der er udsigt til gevinster på et trecifret milliardbeløb på disse aktiviteter frem til 2012.

Derfor er det rimeligt, at den ny afgift på kapitalafkast fastsættes til 15 procent for virksomheder, der udvinder olie- og naturgas.

Der overvejes yderligere ændringer af kulbrinteskatten.

De fremtidige skatteforhold må fastlægges som grundlag for forhandlinger om koncessionerne i Nordsøen fra 2012.

Forhandlingerne om koncessionerne i Nordsøen i 2012 bør endeligt afsluttes senest 1.1.2004 – og have som mål at respektere koncessionshavernes ønske om kontinuitet, sikre en høj grad af udnyttelse af ressourcerne og en samlet set rimelig samfundsandel i de store gevinster.

13. Mere retfærdig og social ejendomsværdiskat.

VK-regeringen har gennemført en fastfrysning af ejendomsværdiskatten på den enkelte ejerbolig på maksimalt 2001-vurderingen plus 5 pct. Herudover har regeringen indført et loft over stigningen i grundskylden fra 2003, således at den maksimalt må stige 7 pct. pr. år.

Der er for så vidt ingen logik i disse lofter i forhold til regeringens skattestop, der jo på andre områder blot er en fastholdelse af skatteprocenter på stigende indkomster.

Resultatet af den borgerlige kurs er en udhuling af ejendomsbeskatningen og en fordeling af skattestoppet, der helt overvejende kommer et meget velhavende mindretal til gode.

Ejendomsværdiskat vejer tungere i budgettet, jo højere indkomsten er. Den bedst aflagte tiendedel af befolkningen får mere end ti gange så stort udbytte af fastfrysningen af denne skat som den tiendedel, der tjener mindst. Dette belyses i svar fra Finansministeriet på spørgsmål nr. S 2652 af 5. juli 2002.

Men den sociale og geografiske profil er endnu skævere. Den borgerlige regerings aflastning betyder for en lønmodtagerfamilie i provinsen typisk intet eller kun nogle få hundrede kroner. Derimod fritages ejerne af nogle få tusinde store, attraktive villaer i hovedstadsområdet for titusindvis af kroner.

Den borgerlige kurs betyder ikke alene en ensidig fordel for nogle få velhavere. Den medfører også, at der mangler midler, som med større samfundsøkonomisk fornuft og bedre fordelingspolitik kunne være brugt til lettelser i skatten af arbejdsindsats.

Et afgørende moment er, at selve fastlåsningen af ejendomsskatterne bidrager til større kapitalgevinster/højere priser på ejerboliger end ellers. De kommende boligejere får derfor ingen gavn af fastlåsningen. De kommer derimod til at betale for den gennem endnu højere købspriser, som kun sælgerne har fordel af. Og de nuværende ejere får en større friværdi, der giver grundlag for større lån og forbrug. De skatteindtægter, der mistes på ejendomme, udløser derfor et forbrug, der via belåning af de ekstra værdistigninger måske er dobbelt så stort. Derfor kan man uden at slække på finanspolitikken give dobbelt så store kronelettelser i lønskatten, hvis man opgiver lettelsen af ejendomsbeskatningen.

Socialdemokraterne foreslår, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten ophæves for at give et bidrag til lettelse af skatten på arbejde.

Der lægges dog loft over, hvor stor stigning der kan være i beløbet, der opkræves i ejendomsværdiskat plus grundskyld på den enkelte ejendom fra det ene år til det andet. Hvis ejendoms- og grundvurderingen giver grundlag for en større stigning end 7 pct. i det samlede beløb, der skal betales i ejendomsværdiskat og grundskyld, kan ejerne få indefrosset overskydende betalinger i ejendommen. Det forudsættes dog, at der er en bagatelgrænse for, hvor små kronebeløb der årligt kan indefryses (f.eks. på 800 kr. for pensionister og efterlønnere og 3.000 kr. for andre).

Indefrysningen sker uden særlige formaliteter med tinglysning m.v. og forrentes til markedsrente. Det indefrosne beløb opgøres og afregnes senest ved ejerskifte. Indefrysningsordningen betyder, at ingen – heller ikke i dyre huse med særlig store værdistigninger – får uoverkommelige stigninger i de løbende betalinger. Men de indefrosne beløb forfalder som en enkelt opgjort regning, når værdistigningen realiseres.

For at undgå, at lav indkomst gør det vanskeligt at blive boende i sin ejerbolig, indføres nedsat betaling af ejendomsværdiskatten for alle husejere med lav indkomst – ikke som nu kun alderspensionister. 4)

Der gennemføres en reform af vurderingssystemet, så det igen bliver mere retvisende for ejendommes og grundes salgsværdi.

Fra nogle sider ses avancebeskatning ved salg af ejerboliger som alternativ til at genoprette den løbende ejendomsbeskatning.

Socialdemokraterne afviser denne idé. Det er bedre at forebygge alt for store samfundsskabte værdistigninger ved løbende beskatning af ejendomsbesiddelse end at »helbrede« med efterfølgende skat på gevinsterne.

Avancebeskatning ved salg af parcelhuse og ejerlejligheder er allerede af praktiske grunde uhyre vanskelig. Der er tale om en udskydelse af skat af gevinsterne over endda meget lange åremål, hvis der ikke flyttes. Det betyder, at der over 10, 20, 30 eller 40 års ejertid skal holdes styr på og sondres mellem vedligeholdelse og forbedring for at opgøre den skattepligtige avance.

Desuden kan det give store huslejestigninger ved flytning, hvor en familie skal betale stor avanceskat og derfor må låne ekstra for at købe en anden og tilsvarende ejendom.

Mens egentlig avanceskat afvises for de boliger, der anvendes til familiernes eget brug, er det nødvendigt med en effektiv og ensartet avancebeskatning af erhvervsejendomme.

Derfor må de særlige begunstigelser i form af årlige skattefri opskrivninger af landbrugsejendomme afskaffes. Det er forudsætningen for, at samfundet også fra landbrugserhvervet kan få rimelig andel i de samfundsskabte værdistigninger. Rimeligheden heraf er endnu mere indlysende med det permanente loft over landbrugets grundskatter, der er gennemført, og som fører til større værdistigninger end ellers.

Et særligt problem findes ved ejerboliger, der opkøbes til udleje til familiemedlemmer – typisk studerende børn – med anvendelse af virksomhedsskatteordningens gunstige skatteregler.

For det første må det sikres, at lejen fastsættes på markedsvilkår uanset, at der er tale om udleje inden for familien.

Desuden er det nødvendigt med skærpede regler for at hindre omgåelse af avancebeskatning. Der må stærkere værnsregler imod, at ejere i kortere perioder foretager proformatilflytning til lejligheder under virksomhedsordningen for at blive helt fritaget for avanceskat. Og reglerne må ændres, så lejligheden ikke efter nogle års udlejning kan overdrages til familiemedlemmer til en pris, der er væsentligt under markedsniveauet.

14. Uændret bidrag fra de mest velhavende.

For at undgå, at den bedst stillede del af befolkningen, der fortsat betaler topskat, får meget større lettelser end almindelige lønmodtagere, foreslås, at topskatteprocenten gradvis forhøjes fra 15 til 20 pct.

Desuden ændres indretningen af aktiebeskatningen, så fortjenester op til 41.100 kr. beskattes med 29 pct. (mod nu 28 pct.), og fortjenester udover 41.100 kr. beskattes med 49 pct. (mod nu 43 pct.). Den af den tidligere SR-regering foreslåede forenkling af aktiebeskatningen gennemføres.

For de allermest velhavende er disse ændringer imidlertid ikke tilstrækkelige til at fastholde en rimelig byrdefordeling, idet der sker en mærkbar nedsættelse af marginalskatten, når fradragene er helt aftrappet.

Denne lettelse kan være velbegrundet for at tiltrække udenlandske eksperter m.v. til at opholde sig i Danmark i en længere årrække.

Men for at sikre en rimelig balance i byrdefordelingen foreslås det, at de ca. 10.000 borgere, der tjener og ejer mest, får grundlaget for topskat forhøjet med et særligt tillæg for store formuer.

Tillægget til dén personlige indkomst, der topbeskattes, udgør 5 pct. af formueandele over 5 mio. kr. Ægtefæller fordeler deres fællesejede formue ligeligt mellem sig.

Virkningen er, at formue over 5 mio. kr. for enlige og 10 mio. kr. for ægtepar beskattes med 1 procent. 5)

Det forudsættes, at der opbygges en automatisk indberetning om formueaktiver, hvilket også vil styrke det almindelige ligningsarbejde, der har været svækket, fordi en samlet formueopgørelse i årsopgørelsen blev opgivet, da formueskatten blev afskaffet.

15. Balance i pensionsbeskatningen.

Marginalskatten af løbende pensionsudbetalinger er fra 1986-2003 faldet væsentligt

– 10 pct. for personer, der kun betaler bundskat

– 18 pct. for personer, der betaler mellemskat

– 14 pct. for personer, der betaler topskat

En del pensionister er med den seneste skattereform sluppet ud af mellemskatten og betaler så reelt 24 pct. mindre, end tilsvarende pensionister gjorde i 1986.

Der er med andre ord sket en betydelig både absolut og relativ lempelse af beskatningen af private pensionsordninger, der er klart større end skattelettelsen for løn. Dette har delvis sammenhæng med indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget og er for den fremtidige pensionsoptjening udtryk for, at en del af beskatningen er flyttet fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet.

Men for den store gamle pensionsopsparing, der er indbetalt med fradrag til højere marginalskatter, er der tale om en reel og varig fordel, fordi der vil være en væsentlig lavere skat på udbetalingen, end der var skattebesparelse ved indbetalingen.

Opkrævningen af bidrag på 20 procent af lønsummen vil isoleret set forstærke denne tendens.

Derfor foreslås det, at der opkræves en særlig afgift på 12 procent af den del af pensionsformuerne, der hidrører fra indbetalinger før 1.1.2004 og afkast heraf. Afgiften opkræves i pensionsordningen før udbetaling.

Afgiften angriber ikke de fordele, der hidtil er opnået for pensionssparerne som følge af arbejdsmarkedsbidragets virkning. Men den forhindrer, at ubalancen mellem værdi af fradrag og efterfølgende beskatning af udbetalingen på pensionsopsparing uddybes ved gennemførelsen af skattereformen. Der lægges alene loft over de yderligere forbedringer i økonomien for den gruppe af skatteydere, der har haft særlig stort udbytte af 1990’ernes skatteændringer.

Den effektive skat på bund- og mellemniveauet for løbende pensionsudbetalinger er i 2003 38-44 pct.

Efter reformen vil den i fremtiden reelt blive på 38-41 pct. for fortidig pensionsopsparing og 29-33 pct. for fremtidig pensionsopsparing.

På toppen er skatten nu 59 pct.

Efter reformen vil den – så længe der aftrappes fradrag – reelt svare til 59 pct. for fortidig pensionsopsparing og 53 pct. for fremtidig opsparing.

Skattebegunstigelsen for pensionsopsparing knytter sig dels til eventuelle forskelle mellem den reelle marginalskat på ind- og udbetalingstidspunktet – dels til den lavere beskatning af kapitalafkast undervejs, mens pengene er anbragt i pensionsinstituttet.

Når opsparingen foregår inde i en pensionsordning, beskattes afkastet undervejs med 15 pct. Når renteindkomst m.v. beskattes som en del af den personlige indkomst, vil der efter den foreslåede reform være en skat på 29 pct. for det meget store flertal, der enten ikke betaler topskat eller ikke netto har positiv kapitalindkomst som topskatteydere. Når en skatteyder har positiv nettokapitalindkomst og betaler topskat, vil beskatningen være 49-53 pct. Det skal dog bemærkes, at forskellene overvurderes, fordi kursgevinster beskattes mindre konsekvent som personlig indkomst end som pensionsafkast.

Desuden kan der være en betydelig fordel for arvinger til velhavere, hvis afdøde har skudt meget store beløb ind i rateforsikringer. Uanset at afdøde har sparet topskat ved indskuddene, så kan rateforsikringens restværdi udloddes som en sum til arvingerne til kun 40 procents beskatning.

Det er Socialdemokraternes ønske at fastholde den nuværende, favorable skattemæssige behandling af alle normale behov for pensionsopsparing.

Men for at begrænse begunstigelsen af de borgere, der har de allerhøjeste indkomster, foreslås et kroneloft på 100.000 kr. pr. år i det beløb, der kan fradrages for indskud til pensions- og forsikringsordninger med løbende udbetalinger (for kapitalpension eksisterer allerede et loft på 38.900 kr.).

Loftet vil ikke nødvendigvis begrænse pensionsopsparingen, men kanalisere en mindre del af den over i andre og mindre skattebegunstigede former.

Det overvejes, på hvilken måde tjenestemandspensionsret, tilsagnsordninger m.v. skal påvirke loftsberegningen. Det skal bl.a. betyde, at borgere, der optjener store rettigheder af denne art, ikke også kan indskyde i andre fradragsberettigede ordninger med løbende udbetalinger.

Der må laves overgangs- og undtagelsesregler for allerede tegnede ordninger, hvor skatteyderen er forpligtet til at indbetale et fast beløb i en årrække. Desuden må der bevares en særlig adgang til store engangsindskud for erhvervsdrivende, der sælger virksomhed og ikke i forvejen har optjent væsentlige pensionsrettigheder.

Når den laveste indkomstskat nedsættes fra godt 38 til 29 pct., reduceres skatteværdien af fremtidige indbetalinger til kapitalpension, og derfor skal afgiften på den hertil svarende udbetaling reduceres parallelt hermed fra 40 til 30 pct.

Bemærkninger om marginalskat og fradragsværdier

Virkningen heraf er indregnet i familieeksemplerne.

Bidraget fra arbejdsmarkedet foreslås i fremtiden opkrævet, så det fremstår som dét, det faktisk er – en reduktion af bruttolønnen. Derved undgås lettere, at man – fejlagtigt – sammenlægger procenterne fra arbejdsmarkedsbidrag og personskat.

Realiteten efter den her skitserede skattereform er, at den personlige nettoindkomst udgør fire femtedele af den samlede lønsum i samfundet (eksklusive pensionsbidrag), fordi resten opkræves direkte af arbejdsgiverne før lønudbetaling og indkomstskatteberegning.

Den personlige løn- og erhvervsindkomst, der er tilbage, vil efter reformen blive beskattet med 29 pct. til kommune og amt – og i toppen ekstra 20 pct.

Men beskæftigelsesfradraget sænker den reelle skat i bunden med 3 pct., mens fradragsaftrapningen hæver den med 4 pct. over 200.000 kr. i personlig nettoindkomst.

Derfor er det samlede billede af de personlige indkomstskatter følgende

– 26 pct. op til 150.000 kr. (svarende til bruttoløn 187.500 kr. i 2003)

– 29 pct. op til 200.000 kr. (svarende til bruttoløn 250.000 kr. i 2003)

– 33 pct. over 200.000 kr. (svarende til bruttoløn 250.000 kr. i 2003)

– 53 pct. over 280.000 kr. (svarende til bruttoløn 350.000 kr. i 2003)

– 49 pct. helt i toppen, når fradrag m.v. er fuldt aftrappet

Mange småbørnsforældre i mellemindkomstgruppen kommer op på 10-15 procents reel reduktion i »marginalskatten « i kombination med de ændrede betalingsregler for dagtilbud for børn.

Den store gruppe skatteydere, der i dag betaler mellemskat og tjener op til bruttoindkomst 250.000 kr. i 2003, får en lettelse i marginalskatten på over 6 pct. – også uden børn i dagtilbud.

Den anden store gruppe, der efter reformen slipper ud af topskatten, sparer reelt knap 17 pct. af den sidst tjente krone.

I tabel 2 nedenfor ses de sammenlagte marginalskatter som følge af indkomstskat + bidrag, målt i procent af bruttolønnen.

Tabel 2 Marginalskatter – skat og bidrag i procent af bruttoløn, 2003 – nu og efter reformen

Marginalskat

Bruttoindkomst

(kroner)

2003

(pct.)

Reformen

(pct.)

Ændring

(pct. point)

0- 39.200

9,0

20,0

+ 11,0

39.200- 61.800

43,7

20,0

- 23,7

61.800-187.500

43,7

40,8

-2,9

187.500-217.600

43,7

43,2

-0,5

217.600-250.000

49,1

43,2

-5,9

250.000-324.500

49,1

46,4

-2,7

324.500-350.000

62,7

46,4

-16,3

350.000-xxx.xxx

62,7

62,4

-0,3

xxx.xxx-

62,7

59,2

- 3,5

Anm.: 1. Opgørelse er ekskl. kirkeskat og incl. SP i 2003

Anm. 2: xxx.xxx kr. indkomsten afhænger af, hvornår fradrag m.v. er fuldt aftrappet

Anm. 3: I beregningerne er der forudsat en fradragsaftrapning på 4 procent

Fradragenes betydning før, nu og efter reformen

En afgørende forandring i indkomstskattesystemet siden 1986 er, at fradragenes betydning er dramatisk formindsket.

Værdien af ligningsmæssige fradrag og nettorenteudgifter svarede i 1986 i gennemsnitskommunen til en skat i bunden på 47 pct., i mellemstrækket på 62 pct. og i toppen på 73 pct.

I 2003 er skatteværdien af disse fradrag for alle godt 32 pct. uanset indkomsten. Efter reformforslaget falder værdien til 29 pct. Ligningsmæssige fradrag får værdien aftrappet helt ned til nul for de højeste indkomster.

Enklere regler, effektiv ligning

Regeringens nedskæringer i den statslige skatteforvaltning vil afskære samfundet fra milliardindtægter fra skatteunddragelse og være en selvstændig barriere for at skaffe midler til lettelser i indkomstskatten for de mange, der betaler efter reglerne.

Socialdemokraterne ønsker, at skatteforvaltningen får mulighed for langt stærkere at prioritere effektiv ligningsindsats i forhold til virksomheder og skatteydere med komplicerede regnskaber og højt uddannede skatterådgivere.

Især indsatsen mod internationalt orienteret skattespekulation og økonomisk kriminalitet må styrkes og samordnes med politiet og med andre landes skatte- og politimyndigheder.

De vigtigste indsatsområder er

– Flere kontrolaktioner i forhold til store virksomheder.

– Effektiv anvendelse af kravene til internationale virksomheder om dokumentation for »transfer pricing « – dvs. interne afregningspriser hen over grænserne. Skatteministeriet har tidligere vurderet, at den danske stat taber flere milliarder på forkerte afregningspriser, og en væsentlig del kan hentes ind ved systematisk ligningsindsats over en årrække.

– Samtidig revision af internationale virksomheder i flere lande.

– Hyppigere revision af skatteydere med store indkomster og komplicerede fradrags- og regnskabsforhold.

– Skatteaktioner mod åbenbart kriminelle miljøer, der er del af internationale netværk (rockere m.fl.).

– Generelt stærkere indsats mod sort arbejde, hvor det foregår i stor skala.

Forudsætningen for en virkelig effektiv indsats er, at både Told og Skat og Politiet får flere højt- og specialuddannede revisionsmedarbejdere, der kan matche rådgiverne for de store virksomheder. Samtidig må de nuværende medarbejdere i langt højere grad sættes ind på de nævnte områder.

Socialdemokraterne foreslår derfor, at der hvert år fra 2004-2006 til Told og Skat og Bagmandspolitiet tilføres ekstra 200 mio. kr. til nyansættelser, efteruddannelse og udstyr.

Sikre erfaringer peger i retning af, at denne indsats efter nogle år kan forbedre samfundets indtægter med adskillige milliarder kroner.

Samtidig gennemføres en yderligere forenkling og automatisering af ligningen af almindelige lønmodtagere m.fl., så indsatsen – med passende efteruddannelse af ligningspersonalet – kan flyttes over til virksomhedskontrol.

Der indføres automatisk beregning af befordringsfradrag for de fleste ved, at arbejdsgivere oplyser antallet af arbejdsdage, når lønmodtagers og arbejdsgivers adresse er kendt. Desuden skal den stærkt påkrævede forenkling af aktiebeskatningen gennemføres, idet det vil lette ligningsarbejdet med et meget stort antal lønmodtagere med små aktieposter.

Endelig foreslås, at virksomheder ud over en bagatelagtig størrelse – for at forenkle ligningsarbejdet – forpligtes til elektroniske indberetninger af regnskaber.

Provenu og finanspolitik

Skattereformen er fuldt finansieret før indregning af virkningerne af øget arbejdsudbud og ekstra fremgang i økonomien.

Indregnes i overensstemmelse med Finansministeriets forudsætninger virkninger på arbejdsudbuddet, vil reformen bidrage til en ekstra tilvækst i arbejdsstyrken svarende til ca. 20.000 årsværk og skaffe et ekstra råderum på 4,5-5 mia. kr.

Det skaber mulighed for at investere ekstra i uddannelse, forskning, infrastruktur m.v. eller at sænke skatten på arbejde yderligere. Derved kan der i løbet af skattereformens indfasning iværksættes ekstra gode cirkler, der styrker det danske samfunds vækst og konkurrencekraft.

Skattereformen er fuldt finansieret både fra starten og på lang sigt. Lettelserne i skatten på arbejde vil ikke forsinke afviklingen af gæld. Tværtimod. I løbet af de nærmeste år fra 2004 bliver reformen i en årrække overfinansieret, fordi nogle finansieringselementer relativt hurtigt vokser i betydning, mens andre – i langsommere tempo – mister betydning

Ejendomsskatterne stiger i takt med ejendomsværdierne, og ligningseffektiviteten forbedres.

Modsat trækker, at udbetalingerne fra den særlige pensionsopsparing vil være voksende. Desuden får den tekniske fremrykning af en del af skatten af pensionsopsparing efterhånden mindre betydning. Med forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidraget tages en større andel af den samlede skat af pension ved indbetalingen af pensionsbidrag og en tilsvarende mindre andel i indkomst ved udbetalingen af pensionen. Det betyder meget i starten, men mindre efterhånden som pensionsopsparing fra før 2004 falder i andel af de samlede pensionsudbetalinger.

Reformen påvirker i starten økonomien ekspansivt med godt ½ procent af bruttonationalproduktet, fordi den ændrede tidsprofil på skatteopkrævning for pensionsopsparing ikke skønnes at påvirke efterspørgslen. Men i løbet af få år vil virkningen af ejendomsbeskatningen og forbedret ligning neutralisere denne effekt.

Derfor synes gennemførelse af reformen fra 2004 at have en positiv virkning på beskæftigelsen og modvirke de dårlige konjunkturer, der tegner sig i den nærmeste fremtid. Omvendt vil der være indbygget en automatisk opstramning af finanspolitikken i følgende år.

De reelle forskydninger kan sammenfattes som i nedenstående tabel 3.

Tabel 3 De reelle forskydninger ved skatteforslaget i 2004, mia. kr.

Skattelettelser

1. Lavere skat på arbejde

13

2. Loft over betaling for børnepasning

2

3. Lettelser for folke- og førtidspensionister

2

4. Lettelser for andre på overførsler

1

Skattelettelser i alt

18

Finansiering

1. Skat af olie- og gasfortjenester i Nordsøen

3

2. Skat af virksomhedernes kapitalafkast i øvrigt

3

3. Ejendomsværdiskat

1

4. Lavere børnecheck

1

5. Loft over fradrag for pensionsindskud på 100.000 kr. og tidsforskydning af beskatning af pensionsbidrag

10

6. Forbedret ligningsindsats

-

Finansiering i alt

18

Anm.: 1. Ejendomsværdiskatten vil stige i takt med ejendomsværdierne – ca. 0,4 mia. kr. pr. år.

2. Bidraget fra forskydningen af pensionsbeskatning vil falde på langt sigt.

3. Den forbedrede ligningsindsat vil give et stigende bidrag – efter 10 år ca. 3 mia. kr.

I nedenstående tabel 4 er vist bruttobevægelserne på de enkelte skatter som følge af forslaget.

Tabel 4 Skattereformens provenuvirkninger i 2004, mia. kr.

Nettokapitalafkastskat (netto efter effekt på selskabsskat)

6,2

Afledt effekt på aktieindkomstskat, netto

-0,7

Afledt effekt af indkomstreduktion, netto

-0,5

Arbejdsmarkedsbidrag

87,7

Afgift for gl. pensionsopsparing (brutto)*

3,5

Kapitalpensionsafgift**

0

Samlet lettelse i indkomstbeskatningen 1)

-113,7

Heraf

- Skat til kommune, amt og kirke før nedslag efter de nye regler

5,6

- Nedslag for alle fradrag (inkl. beskæftigelses- og personfradrag)***

-70,2

- Bundskat afskaffes

-40,4

- Mellemskat afskaffes

-12,5

- Topskat

2,6

- Aktieskat

0,7

- Avanceskat

0,5

Ejendomsværdiskat (- rabat til lavindkomster)****

0,9

Fald i overførselsindkomster 2)

19,2

Reduktion i A-kassekontingent og efterlønsbidrag (brutto)

-1,9

Ekstra udlodning af særlige pensionsopsparing (netto for skat og tilskud)*****

0

Merprovenu af forbedret ligningsindsats (netto for merudgift)******

0

I alt

0,7

Anm.

1) Skat af pensionstillæg og reduceret skattefradrag som følge af lavere bidrag til A-kasse og efterløn er inkluderet i indkomstskatter.

2) Børnepakke og pensionstillæg er inkluderet i overførselsindkomster

Øvrige anm.

* Beløbet vil på meget lang sigt forsvinde, da ny pensionsopsparing vejer stadig mere

Provenutab med tiden, da ny opsparing belægges med lavere afgift – efter yderligere 10 år vil tabet være knap 1 mia. og fortsat vokse

* Yderligere lettelse på 1,3 mia., når aftrapningsprocenten er nedsat fra 5 til 4

** Ejendomsværdiskatten stiger med årene i takt med ejendomsvurderingerne og vil f.eks. efter yderligere 10 år give knap 4 mia. mere

*** Voksende udlodning fra den særlige pensionsopsparing som følge af større indskud i starten vil efter ca.10 år betyde et provenutab på ca. ½ mia.

****Forbedret ligningsindsats som følge af de skitserede investeringer fra 2004 vil anslået forbedre indtægterne med ca. 3 mia.

Skriftlig fremsættelse

Jacob Buksti (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om lavere skat på arbejde.

(Beslutningsforslag nr. B 106).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

1) Forhøjelse af de grønne afgifter indgår ikke som finansieringskilde. De afgifter, der blev gennemført i 1990’erne, har haft den tilsigtede virkning på adfærden. Udviklingen i forbruget af naturgivne ressourcer er afdæmpet til gavn for det lokale og globale miljø. Samtidig har de gennemførte grønne afgifter betalt lettelser i indkomstskatten og forhøjelser af børnecheck, folkepension m.v. Derved blev der taget højde for, at specielt grønne afgifter på vand, el og opvarmning tynger hårdt i budgettet for familier med lav indkomst eller mange børn. Men Socialdemokraterne afviser yderligere forhøjelser af afgifterne på vand, el og opvarmning.

Socialdemokraterne vil alene overveje justeringer i afgifterne på benzin og diesel og på biler i konsekvens af større ændringer i nabolandene eller beslutninger i EU, og da kun som omlægninger inden for den samlede transportbeskatning. Socialdemokraterne ønsker ikke at bidrage til forringelse af danske virksomheders konkurrenceevne i EU og mener derfor, at nye ændringer i erhvervslivets grønne afgifter bør være en del af de fælles beslutninger i EU.

2) Ændringen af børnecheck og forældrebetaling vil typisk – afhængigt af den kommunale takst – forbedre økonomien for en lønmodtagerfamilie med ét barn i børnehave med ca. 2.000 kr. om året og ca.12.000 kr. for en familie med et barn i børnehave og et i vuggestue.

Lettelsen vil blive væsentligt mindre for familier og enlige, der i forvejen har hel eller delvis friplads. Men samspilsproblemerne (’marginalskatten’) for typiske lavindkomstfamilier mindskes afgørende, og dermed udbyttet af at komme i arbejde eller opnå en ekstra indtjening. Familier, der vælger selv at passe deres børn, får noget mindre, men det skal ses i lyset af udvidelsen af barselorloven m.v.

3) Hvis kommune- og amtsskatterne er 29 pct. og summen af beskæftigelsesfradrag, personfradrag og ligningsmæssige fradrag er f.eks. 90.000 kr., så er nedslaget i skatten som følge af disse fradrag 0,29 x 90.000 = 26.100 kr.

26.100 kr. svarer til 5 pct. af 522.000 kr. Dvs. at fradragenes værdi i dette eksempel aftrappes over et stræk på 522.000 kr. og altså er helt væk ud over personlig nettoindkomst m.v. på 200.000 + 522.000 = 722.000 kr. (dvs. bruttoindkomst ca. 902.000 kr.).

Da aftrapning af fradragenes værdi skal ses i sammenhæng med skattereformens øvrige elementer, foreslås det, at nedsættelsesprocenten sættes gradvis ned til de 4 pct.

4) Det foreslås at indføre samme rabatordning som for alderspensionister for alle husejere, der betaler 10 promille ejendomsværdiskat. Dvs. at der gives rabat med 4 promille af ejendomsværdien, dog højst 6.000 kr. pr. helårsbolig og højst 2.000 kr. pr. fritidsbolig. Ved personlig indkomst m.v. ud over 148.500 kr. for enlige og 228.500 kr. for ægtepar aftrappes de således beregnede rabatter med 5 pct. af overskydende indkomst.

For husejere, der ikke er alderspensionister, og som kun betaler 8 promille i ejendomsværdiskat, foreslås maksimumsrabat på 2 promille og højst 3.000 kr. pr. helårsbolig og højst 1.000 kr. pr. fritidsbolig. Aftrapning efter samme skala (5 pct.).

Rabatten kan automatisk beregnes på grundlag af oplysninger, der findes på årsopgørelsen. Også indefrosne beløb medregnes ved beregning af rabatten.

5) Formuetillægget er forskelligt fra en traditionel formueskat, som betales uanset indkomst. Formuetillægget udløser kun skat, hvis det bringer indkomsten op over bundgrænsen for topskatten på over 300.000 kr. Hvis en skatteyder på grund af svingende indtjening, engangstab eller store afskrivninger m.v. ikke har personlig indkomst før formuetillæg, så kræver det en formue på ca. 11 mio. kr. for en enlig og 16 mio. kr. for et ægtepar at udløse en eneste krone i topskat.