Forslag til folketingsbeslutning om at styrke borgernes retsstilling

Fremsat den 28. februar 2003 af Line Barfod (EL) og Søren Sø ;ndergaard (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at styrke borgernes retsstilling

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde lovforslag om borgernes retssikkerhed med følgende indhold

1. Afskaf skatten på retfærdighed.

Retsafgiften skal afskaffes og erstattes af et gebyr på 500 kr., som man f.eks. har det i Sverige.

2. Udvid borgernes adgang til offentlig retshjælp og fri proces ved at hæve indkomstgrænserne og fjerne ægtefælleafhængigheden.

3. Mulighederne for at få offentlig retshjælp ved advokat skal forbedres ved, at området for offentlig retshjælp udvides og satserne hæves.

4. Mulighederne for at få tilkendt fri proces skal forbedres ved, at det sikres, at statsamterne/Civilretsdirektoratet ikke længere reelt skal fungere som »dommere « og vurdere, hvorvidt man har udsigt til at vinde en sag, men kun skal vurdere, om der overhovedet er et grundlag for at føre en sag.

5. Udvid borgernes adgang til gratis og anonym rådgivning ved at afsætte flere penge til retshjælpsinstitutioner og oplysning om denne mulighed.

6. Borgerne skal have en bedre retsstilling i sager mod offentlige myndigheder ved, at bevisbyrden ændres, så det bliver myndighederne, der skal bevise, at de har ret, i stedet for, at borgeren skal bevise, at myndigheden har begået en fejl.

7. Offentliggør alle domme i en offentlig og gratis domsdatabase på samme måde, som alle love og regler er tilgængelige i Retsinformation.

Bemærkninger til forslaget

Det er afgørende for et demokratisk retssamfund, at alle borgere har adgang til retfærdighed. Alle skal have mulighed for at få prøvet en sag ved domstolene, alle skal have mulighed for en uafhængig rådgivning om deres juridiske problemer. Dertil kommer, at det så vidt muligt også skal være muligt for alle at føre en sag, så de ikke på forhånd giver fortabt, fordi det som borger er næsten umuligt at føre sag over for hele det offentlige system.

Selvfølgelig vil det bedste være, hvis det kun er i et fåtal af sager, at borgerne har behov for at få prøvet de offentlige myndigheders afgørelser ved en domstol. Derfor er en væsentlig del af arbejdet for en større retssikkerhed at skabe flere enkle regler med klare retskrav for borgerne. F.eks. er der ikke behov for sager om ret til folkepension, for det får man automatisk, når man når en bestemt alder. Og der er ikke sager om børns ret til at komme i skole, for alle børn i Danmark har ret til en plads i folkeskolen. Tilsvarende enkle regler bør vi få flere af.

I sager mellem borgerne og mellem borgere og virksomheder er der behov for flere muligheder for konfliktløsning, som der arbejdes med at udvikle på forskellige måder. Domstolene bør få flere ressourcer til at udvikle tilbud om f.eks. mediation/mægling.

Dette beslutningsforslag er imidlertid begrænset til at sikre, at rammerne for at få prøvet en sag ved retten er i orden, dvs. retsafgift, retshjælp, fri proces, domsdatabase og retsstillingen i borgeres sager mod offentlige myndigheder.

Forslagsstillerne er bekendt med, at Retsplejerådet i øjeblikket arbejder på en betænkning om nogle af de punkter, der indgår i beslutningsforslaget, men mener, at problemerne er så store, at den politiske drøftelse bør påbegyndes allerede nu, så der kan komme en ændring hurtigst muligt på de punkter, hvor der kan opnås flertal.

Et flertal i Retsplejerådet udtalte i betænkning 1401/2001 s. 80: »Udøvelsen af domstolenes grundlovsbestemte opgaver i forhold til forvaltningen og lovgivningsmagten bør efter flertallets opfattelse ikke gøres til et beskatningsobjekt. I sager vedrørende prøvelse af forvaltningsafgørelser eller af grundlovsmæssigheden af en lov bør retsafgiften derfor ikke sættes til en fast procentdel af sagsgenstandens værdi uden nogen overgrænse.«

Flertallet valgte at udtale sig om retsafgifter allerede på det tidspunkt i stedet for at afvente arbejdet med betænkningen om retsafgifter m.v., fordi et flertal i Folketinget fordoblede retsafgiften som led i finanslovsaftalen for 2000 alene for at skaffe flere penge i statskassen.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1. Afskaf skatten på retfærdighed

Mange har i dag ikke råd til at få prøvet deres sag ved domstolene på grund af de høje retsafgifter. I en sag om Gladsaxe Kommunes nedskæring af hjælp til en handicappet opgjorde retten, at den handicappede førtidspensionist skulle betale 137.000 kr. i retsafgift for at få prøvet, om kommunen havde ret til at skære hans hjælp ned fra 128 timer om ugen til 39,3 timer. Først da Højesteret skulle tage stilling til, om en så høj retsafgift var i strid med menneskerettighedskonventionen, fik borgeren fri proces. Mange borgere vil i den situation ikke have ressourcerne til at blive ved med at klage, men vil give op, straks de får den store regning fra retten.

Det fremgår af justitsministerens svar på spørgsmål 194 og 195 til Folketingets Retsudvalg (jf. alm. del bilag 601, 2001-02, 2. samling), at der i 2001 blev betalt ca. 190 mio. kr. i retsafgifter i civile sager. Det fremgår, at man i Sverige i stedet har et retsgebyr/ansøgningsafgift på 450 skr. Såfremt man i Danmark erstatter retsafgifterne med et gebyr på 500 kr., vil det formentlig betyde mindre indtægter i størrelsesordenen 120 mio. kr. og muligvis flere retssager. Men de fleste retssager kan forhåbentlig føre til, at flere kommuner og offentlige myndigheder gør deres arbejde bedre og giver borgerne, hvad de har krav på, straks de søger, i stedet for, at de skal igennem en lang retssag. Og hvis der samtidig indføres bedre mulighed for retshjælp, vil mange konflikter formentlig kunne løses, inden det kommer til en retssag. Ligesom et offentligt domsregister vil kunne afholde folk fra at anlægge sag, fordi de kan se, hvad udfaldet har været i tilsvarende sager.

Ad 2. Udvid adgangen til offentlig retshjælp og fri proces

Alle bør have adgang til retfærdighed uanset deres indkomst. Som det er i dag, kan et par, hvor begge er arbejdsløse og ikke har børn eller kun har et barn, ikke få fri proces (jf. justitsministerens svar på spørgsmål 204 til Folketingets Retsudvalg (alm. del bilag 614, 2001-02, 2. samling)). Indkomstgrænserne bør hæves, så alle med en indkomst under f.eks. 300.000 kr. kan få fri proces og offentlig retshjælp. Samtidig bør afhængigheden af ægtefælle/samlever fjernes. Ethvert menneske skal behandles individuelt og ikke som et påhæng til en anden. Ofte vil sagen slet ikke vedrøre partneren eller endda stamme fra en tid, før parterne flyttede sammen, og så er det urimeligt, at partnerens indkomst skal være afgørende.

Ad 3. Udvid muligheden for at få offentlig retshjælp

Det kan spare mange retssager og megen unødig uro, hvis alle har adgang til rådgivning hos en advokat.

Da Folketinget i 1978 lagde moms på advokatsalærer, besluttede man samtidig, at de penge, der kom ind, skulle gå til offentlig retshjælp. I betænkningen udtalte et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) om konsekvenserne for retshjælpssystemet af at indføre afgiftspligten for advokatydelser

»For at imødegå den fordyrelse af almindelige retshjælpsforretninger, der bliver en følge af, at advokatvirksomhed bliver inddraget under loven, er flertallet enigt om, at der skal ske en udligning over det offentlige retshjælpssystem, således at denne kan træde i kraft den 1. oktober 1978.

Justitsministeren har i et samråd nærmere redegjort for, hvorledes en sådan udligning kan udformes inden for en beløbsramme af 25 mio. kr. (uden afgift).« (Jf. justitsministerens svar på spørgsmål 208 til Folketingets Retsudvalg (alm. del bilag 614, 2001-02, 2. samling)).

Der blev i 2001 anvendt 26,4 mio. kr. til offentlig retshjælp ved advokat (jf. justitsministerens svar på spørgsmål 205 til Folketingets Retsudvalg (alm. del bilag 614, 2001-02, 2. samling). Det beløb, der anvendes til offentlig retshjælp, er altså stort set det samme i dag som det, der blev afsat i 1978.

Skatteministeriet har vurderet, at indtægten fra moms på advokatsalærer udgjorde op imod 1,1 mia. kr. i 2001 (jf. justitsministerens svar på spørgsmål 206 til Folketingets Retsudvalg (alm. del bilag 622, 2001-02, 2. samling)).

Selv om man også medregner udgiften til fri proces, ca. 171 mio. kr., og retshjælp, ca. 9 mio. kr. (jf. justitsministerens svar til Folketingets Retsudvalg (alm. del bilag 614, 2001-02, 2. samling)), så udgør disse udgifter i alt kun lidt over 200 mio. kr. Såfremt man valgte at følge folketingsflertallets løfte fra 1978, skulle der altså anvendes ca. 5 gange så mange midler til at sikre befolkningen adgang til retfærdighed.

Advokatsalæret for en almindelig rådgivning inden for ordningen offentlig retshjælp har siden 1994 udgjort 800 kr. inkl. moms og klientens egenbetaling. Hvis der foreligger en tvist, kan salæret stige til 2.630 kr. inkl. moms og klientens egenbetaling. Til sammenligning udgør grundtaksten for en forsvarsadvokat 1.100 kr. for 1 time. Advokatsalæret ved offentlig retshjælp bør hæves til mindst samme niveau som for forsvarsadvokater. Sager med offentlig retshjælp er i dag som regel ren tilsætning fra advokatens side, da man sjældent bruger under 1 time på en rådgivning, der jo også indbefatter at læse papirer, skrive ansøgning om retshjælp m.m. Hvis der er en tvist, er det næsten helt umuligt at klare på de ca. 2 timer, som pengene rækker til. Og det er normalt ikke tilladt at opkræve yderligere betaling fra klienten. Derfor er der meget få advokater, der reklamerer med muligheden for at få offentlig retshjælp.

I dag er der en række begrænsninger for, hvilke sager man kan få offentlig retshjælp til. F.eks. kan man normalt ikke få offentlig retshjælp til sager om gældssanering, selv om mange sager ved skifteretterne, der afvises straks ved første retsmøde, kunne undgås, hvis borgeren havde søgt rådgivning hos en advokat. Reglerne bør ændres, så der kan gives offentlig retshjælp i videre omfang end i dag.

Ad 4. Udvid muligheden for at få fri proces

Ifølge retsplejelovens § 330, stk. 1, kan der efter ansøgning meddeles en person fri proces, såfremt den pågældende skønnes at have rimelig grund til at føre proces. Statsamterne behandler ansøgningerne med Civilretsdirektoratet som ankeinstans. I realiteten foretager disse offentlige myndigheder en sagsbehandling af en ansøgning om fri proces, der går en del videre end blot til at vurdere, om der er rimelig grund til at føre proces. Ofte gives der afslag med den begrundelse, at borgeren ikke har rimelig udsigt til at vinde sagen. For det første er dette jo netop det, retten skal tage stilling til ved en noget grundigere sagsbehandling, end de offentlige myndigheder har mulighed for, blandt andet ved, at retten hører parterne og eventuelle vidner. For det andet er der jo en væsentlig forskel på lovens ord om »rimelig grund til at føre proces« og myndighedernes vurdering af »rimelig udsigt til at vinde sagen.« Det kan godt være højst usikkert, om man vinder en sag, fordi det f.eks. er et nyt område, der ikke tidligere har været prøvet ved retten, eller fordi det afhænger af vidners og parters forklaringer for retten.

Dertil kommer, at man nogle gange kan få afslag på en ansøgning om fri proces, hvis de offentlige myndigheder vurderer, at man kan være sikker på at vinde sagen, f.eks. hvis det drejer sig om en lejer, der ikke har fået tilbagebetalt sit depositum fra udlejeren, selvom udlejeren ikke har noget modkrav. Men hvis man ikke har penge til at anlægge sagen, hjælper det ikke, at man kan være sikker på at vinde sagen, for hvem skal lægge ud for retsafgiften og betale advokatsalæret, hvis udlejeren nu ikke straks betaler depositummet.

Reglerne om fri proces bør derfor ændres, så man kan få fri proces, medmindre det er klart, at man vil tabe sagen.

Ad 5. Udvid borgernes adgang til gratis og anonym rådgivning

Mange borgere har behov for at få afklaret juridiske problemer og/eller få hjælp til f.eks. at skrive til udlejeren, kommunen eller andre. I mange sager er det ikke nødvendigt med en advokat, og en del borgere vil slet ikke tænke på en advokat som en mulighed. Der er gode erfaringer med åbne rådgivninger, hvor enhver kan komme ind fra gaden og få råd og vejledning med det samme og eventuelt hjælp med korrespondance eller videre henvisning til, hvor man kan få hjælp til at føre en sag.

Der bruges i dag kun ca. 9 mio. kr. til gratis retshjælpsinstitutioner. Dette beløb bør forøges væsentligt, og der bør iværksættes målrettet oplysningsvirksomhed for at gøre opmærksom på muligheden for at oprette gratis retshjælpsinstitutioner.

Ad 6. Ændret bevisbyrde i sager mod offentlige myndigheder

Der er mange sager, hvor borgere kommer i klemme i systemet, f.eks. sager om førtidspension, om, hvilke sociale ydelser man har ret til, om man skal trækkes i dagpengene. Det kan være meget svært for en borger at løfte bevisbyrden for, at myndigheden tager fejl. Disse sager kan have meget store konsekvenser for borgeren; det kan nogle gange være hele livsgrundlaget, der står på spil. I straffesager er det altid myndigheden, der skal bevise, at borgeren har begået noget strafbart, også i små sager om at køre over for rødt eller parkere ulovligt. Det virker noget besynderligt, at der ikke er den samme retssikkerhed for borgeren i sager, der har langt større betydning end en mindre bøde. Derfor bør bevisbyrden ændres i borgernes sager mod offentlige myndigheder, så det bliver myndighederne, der skal bevise, at de har ret, i stedet for at borgerne skal bevise, at de har begået en fejl.

I første omgang bør princippet indføres i sociale sager og arbejdsmarkedssager, f.eks. om dagpengeret og arbejdsskadeerstatning.

Ad 7. Offentlig og gratis adgang til domme

Det er vigtigt, at alle har adgang til domme, så man kan se, hvordan retspraksis ser ud på et bestemt område. Det kan også spare nogle retssager, hvis man kan se, hvad der er dømt i lignende sager. I dag er det et privat, multinationalt firma, der sidder på udgivelsen af domme i Danmark, dels i Ugeskrift for Retsvæsen, dels i diverse særlige tidsskrifter/domsudgivelser. Desuden er der enkelte andre, der offentliggør domme på specielle områder. Og nogle retter er begyndt at offentliggøre domsresumeer på deres hjemmeside. Men det er kun en lille del af dommene, der bliver offentliggjort.

Med moderne teknik er det rimelig simpelt at sikre, at alle domme bliver lagt ind i en domsdatabase. Det er vigtigt, at der bliver lagt en række søgekriterier ind i databasen, så det bliver nemt at foretage en afgrænset søgning i f.eks. alle sager vedrørende lønindeholdelse i kontanthjælp. Domsdatabasen bør være offentligt tilgængelig på internettet på samme måde som Retsinformation, hvor alle borgere gratis kan se alle love, bekendtgørelser m.v. Det vil naturligvis koste nogle ressourcer hos domstolene at lægge dommene ind i en domsdatabase med søgekriterier, men samtidig vil man i hele den offentlige sektor spare udgifter til diverse tidsskrifter med domme.

Det bør kombineres med en mulighed for at abonnere for et beløb, der svarer til omkostningerne, på domme på et bestemt område, f.eks. strafferet eller arbejdsmiljø, således at man jævnligt får tilsendt en oversigt over nye domme på området. Det må drøftes med domstolene, anklagemyndighederne og Advokatrådet, om en sådan væsentlig ændring i offentliggørelsen af domme bør føre til, at parterne på forhånd skal oplyse, hvilke domme man agter at påberåbe sig under retssagen, således at modparten også har mulighed for at forberede sig, således som man i dag gør med domme, der ikke har været trykt i Ugeskrift for Retsvæsen.

Skriftlig fremsættelse

Line Barfod (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke borgernes retsstilling.

(Beslutningsforslag nr. B 104).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.