Forslag til folketingsbeslutning om eventuelle EU-afstemninger

Fremsat den 26. februar 2003 af Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og Anne Grete Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om eventuelle EU-afstemninger

Folketinget pålægger regeringen tidsmæssigt ikke at sammenkæde afstemningen om en ny EU-traktat og en eventuel afstemning om forbeholdene i en alt eller intet-afstemning.

Bemærkninger til forslaget

Baggrunden for forslaget er ønsket om at sikre et kvalificeret grundlag for Danmarks fortsatte indflydelse på EU’s udvikling. Danmark kan ved at gå i spidsen skabe resultater og påvirke udviklingen på europæisk plan i den retning, vi som samfund måtte ønske. Forslagsstillerne mener således, at Danmark fortsat skal diskutere europæisk politik ikke ud fra, om man skal være med eller ikke med i EU, men ud fra, hvordan Danmark ønsker, EU skal udvikle sig i de kommende år.

Uanset forskellige vurderinger af de danske forbeholds aktuelle betydning og fremtidige relevans er forslagsstillerne enige om, at en alt eller intet-afstemning, hvor et ønske fra den danske befolkning om en fastholdelse af forbeholdene måtte blive modsvaret af en de facto-udmeldelse af EU, ville være meget ulykkelig for Danmark.

Forslagsstillerne ønsker derfor en fortsat debat om og problematisering af forbeholdene og deres relevans, men denne debat skal være styret af den indholdsmæssige relevans for de konkrete problemer, forbeholdene måtte give for dansk indflydelse ikke mindst i forbindelse med ordlyden af den kommende traktat.

Der er flere grunde til, at en big bang- eller alt eller intet-afstemning vil være overordentlig problematisk for Danmark.

Først og fremmest er det forslagsstillernes opfattelse, at det vil være udtryk for et alvorligt demokratisk problem, hvis et eventuelt befolkningsmæssigt ønske om bevarelsen af ét eller flere forbehold skulle blive tolket umiddelbart som udtryk for et ønske om udmeldelse af EU. Sættes en eventuel folkeafstemning op som om, et ja til forbeholdene er lig med en udmeldelse af EU, er der grund til at frygte, at en stor gruppe i befolkningen, trods ønsket om bevarelse af ét eller flere forbehold, vil stemme for en afskaffelse for ikke at risikere en EU-udmeldelse. Forslagsstillerne ønsker således en garanti for, at befolkningen kan blive hørt, uden at det sker med armen vredet om på ryggen.

I den forbindelse finder forslagsstillerne det væsentligt at påpege, at Danmark langt fra er det eneste land med én eller flere undtagelser fra traktaten. Sverige, Irland, England og Malta har f.eks. også visse undtagelser.

Efter topmødet i København står EU som den samlende ramme om fremtidens europæiske samarbejde, der respekterer de enkelte folks og de enkelte staters nationale egenart. Der er derfor intet til hinder for, at det nye og udvidede EU med flere regionale og nationale særpræg fortsat kan udvikle sig mod mere demokrati, mere åbenhed, større gennemsigtighed, større samarbejde og stadig kan rumme modifikationer af traktaten, der imødekommer specifikke behov og problemstillinger hos de enkelte medlemslande, i lighed med de modeller, der eksisterer for en række medlemslande allerede i dag.

Forslagsstillerne finder, at de tidligere afstemninger om forbeholdene, senest om euroen, fortjener at blive taget alvorligt som demokratiske ytringer. En hurtig afstemning om forbehold, der for relativt nylig har været til demokratisk prøvelse, vil lade hånt om borgernes indflydelse.

Det er blevet hævdet, at Danmark på grund af forbeholdene ikke deltager med troværdighed i vitale EU-spørgsmål. De mange flotte skudsmål, som det danske EU-formandskab modtog, vidner imidlertid om det modsatte. Nationale forbehold er derfor ikke eo ipso en begrænsning for visionær, aktiv og konstruktiv deltagelse i det europæiske samarbejde. De aktuelle danske forbehold skal derfor ikke afskaffes en bloc af ideologiske grunde, men bør hver især vurderes ud fra deres indhold og konsekvenser både for den eksisterende og den kommende traktat.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om eventuelle EU-afstemninger.

(Beslutningsforslag nr. B 101).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.