Legislator Case Law & Legislation
20021BB00088 DK

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af togdriften i Midt- og Vestjylland

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Beslutningsforslag som fremsat 2002 88 Valid

Fremsat den 18. februar 2003 af Keld Albrechtsen (EL) og Pernille Rosenkrantz -Theil (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om sikring af togdriften i Midt- og Vestjylland

Folketinget opfordrer regeringen til at anmode DSB om øjeblikkeligt at indsætte tog i nødvendigt omfang på de midt- og vestjyske strækninger, således at der sikres mindst det samme serviceniveau på alle strækninger, som der var før den 5. januar 2003, og således at det sikres, at der ikke systematisk indsættes busser til erstatning for tog, men kun i nødsituationer, og således at Arriva-busser ikke kan indsættes til erstatning af Arriva-tog.

Bemærkninger til forslaget

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at debatten om forespørgsel F 34 den 4. februar 2002 desværre ikke udmøntede sig i en konkret løsning af situationen på de midt- og vestjyske jernbaner. En sådan løsning er påkrævet her og nu, jf. pressens nærmest daglige opgørelser over dagens aflyste Arriva-afgange i det midt- og vestjyske område. Enhedslisten har derfor med dette beslutningsforslag taget initiativ til, at der findes en øjeblikkelig løsning på situationen af hensyn til de mange passagerer, der dagligt rammes af Arrivas aflysninger.

Skriftlig fremsættelse

Keld Albrechtsen (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om sikring af togdriften i Midt- og Vestjylland.

(Beslutningsforslag nr. B 88).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →