Forslag til folketingsbeslutning om ret til lønindkomst uden fradrag i ægtefælles kontanthjælp

Fremsat den 19. november 2002 af Søren Søndergaard (EL) og Line ;Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til lønindkomst uden fradrag i ægtefælles kontanthjælp

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der giver en ægtefælle mulighed for en lønindkomst, uden at denne indkomst medfører modregning i den anden ægtefælles kontanthjælp.

Bemærkninger til forslaget

Regeringen har i sit debatoplæg »Flere i arbejde« fra september 2002 redegjort for de problemer, som de nuværende regler vedrørende modregning af arbejdsindkomst i ægtefællens kontanthjælp giver for ægtefæller, der begge er på kontanthjælp.

Hovedproblemet er, at en ægtefælle, som går fra kontanthjælp til ordinært arbejde, på grund af modregningen i ægtefællens kontanthjælp skal have en relativt høj løn for at få en reel økonomisk gevinst ud af at arbejde. For ægtepar uden børn er der ifølge Beskæftigelsesministeriet tale om, at lønnen skal udgøre mindst ca. 22.000 kr. om måneden, for at parret samlet set skal opnå en økonomisk fordel sammenlignet med situationen, hvor begge er på kontanthjælp. Hvis ægteparret har to børn, skal månedslønnen være mindst ca. 29.000 kr.

Det skal også bemærkes, at modregningen i ægtefællens kontanthjælp stiller arbejdsløse på kontanthjælp væsentligt anderledes end arbejdsløse i dagpengesystemet. Et ægtepar, hvor begge er på dagpenge, vil ikke blive ramt af modregning, hvis den ene får arbejde. Tilsvarende gør sig gældende, hvis den ene ægtefælle er på dagpenge og den anden går fra kontanthjælp til ordinært arbejde.

Denne ret til en selvstændig indkomst bør principielt også gælde for mennesker, der i kortere eller længere perioder er tvunget til at leve af kontanthjælp.

Som udgangspunkt vil forslaget betyde en merudgift til kontanthjælp, idet flere gifte personer vil blive berettigede til kontanthjælp, hvor de i dag på grund af ægtefællens løn ikke er berettigede. På den anden side vil forslaget betyde en mindre udgift til kontanthjælp og en merindtægt i indkomstskat i takt med, at flere personer overgår fra kontanthjælp til arbejde.

Hvor stort et antal det vil dreje sig om, er svært at forudse. Men forslagsstillerne vil her henholde sig til betragtningerne i regeringens debatoplæg, nemlig at det faktum, at forslaget gør det muligt for en gruppe af kontanthjælpsmodtagere at komme i arbejde uden at blive straffet økonomisk, betyder, at flere af dem reelt kommer i arbejde. Hvis blot en del af gruppen af ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp (ca. 30.000 personer) kommer i arbejde, vil forslaget være udgiftsneutralt. Derfor må udgangspunktet være, at forslaget indebærer en økonomisk forbedring for mange af de økonomisk dårligst stillede uden betydelige offentlige omkostninger.

Skriftlig fremsættelse

Søren Søndergaard (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om ret til lønindkomst uden fradrag i ægtefælles kontanthjælp.

(Beslutningsforslag nr. B 40).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.