Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af kommunernes ret til at fradrage i kontanthjælpen

Fremsat den 19. november 2002 af Søren Søndergaard (EL) og Line ;Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af kommunernes ret til at fradrage i kontanthjælpen

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der afskaffer kommunernes ret til at nedsætte eller fratage kontanthjælpen for personer, der udebliver fra et aktiveringsforløb.

Bemærkninger til forslaget

Reglerne om kommunernes ret til at nedsætte kontanthjælpen for aktiverede kontanthjælpsmodtagere, der udebliver fra aktivering, fremgår af §§ 39 og 40 i lov om aktiv socialpolitik. Ifølge disse bestemmelser kan der fratrækkes i hjælpen forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet. Desuden giver lovens § 41 kommunen ret til i særlige tilfælde helt at fratage modtageren kontanthjælp.

Som reglerne forvaltes i dag, tages der kun meget lidt hensyn til kontanthjælpsmodtagernes livssituation og retssikkerhed. Den enkelte sagsbehandler kan umiddelbart indstille, at hjælpen nedsættes ved udebliven fra aktivering, og kontanthjælpsmodtagerens eneste klagemulighed er det sociale nævn.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at kontanthjælp er at betragte som et mindste forsørgelsesgrundlag, og at et fradrag i kontanthjælpen dermed vil have som konsekvens, at den berørte familie kommer til at mangle penge til de daglige fornødenheder.

Denne opfattelse understreges i rigt mål af Social Årsrapport 2002 fra CASA og Socialpolitisk Forening, som med udgangspunkt i Forbrugerinformations husholdningsbudget har opstillet følgende månedlige budget (inkl. boligudgift, efter skat) for basisleveniveau for forskellige familietyper

Enlige uden børn

Enlige med

1 barn

Enlige med

2 børn

Par uden børn

Par med

1 barn

Par med

2 børn

Par med

3 børn

2001

7.000 kr.

9.500 kr.

12.500 kr.

12.800 kr.

15.300 kr.

17.500 kr.

18.500 kr.

Med udgangspunkt i en anslået boligudgift for enlige på 3.000 kr. og for par på 4.000 kr. og en daginstitutionsbetaling på 1.200 kr. kan disse tal sammenlignes med Beskæftigelsesministeriets beregning af det månedlige rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere efter de gældende regler.

Tabel. Månedligt rådighedsbeløb efter skat, husleje, varme og el m.v. samt daginstitutionsbetaling.

Gennemsnitligt rådighedsbeløb gældende regler

Gennemsnitligt rådighedsbeløb nye regler efter 6 måneders hjælp

Antaget husleje pr. md.

Hjemmeboende under 25 år

2.460

2.100

0

Udeboende under 25 år

(ikkeforsørgere)

1.940

1.400

2.000

Enlige ikkeforsørgere over 25 år

3.770

3.770

3.000

Par ikkeforsørgere over 25 år

8.530

7.470

3.000

Enlige med 1 barn

7.810

7.810

3.000

Enlige med 2 børn

10.030

10.030

3.000

Par med 2 børn

11.370

10.180

4.000

Par med 4 børn

14.090/13.532

11.720/11.280

4.333

Sammenligningen viser generelt, at mennesker, der er henvist til at leve på kontanthjælp, allerede i dag har et rådighedsbeløb, der ligger i underkanten af Forbrugerinformations opgørelse af basisleveniveau.

Skriftlig fremsættelse

Søren Søndergaard (EL)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af kommunernes ret til at fradrage i kontanthjælpen.

(Beslutningsforslag nr. B 39).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.