Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin\n(Ændring af regler om arealkrav, individuelle stier og aflastningstier, rodemateriale og overgangsperioder)
Statutory Text (1 Articles)
Ændringsforslag stillet den 11. april 2003 til 3. behandling
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte og lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin
(Ændring af regler om arealkrav, individuelle stier og aflastningstier, rodemateriale og overgangsperioder)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
Af justitsministeren
Til § 1
1) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer
» 01. § 12, 2. pkt., ophæves. «
[Grønlandsk og færøsk særanliggende]
Til § 2
2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer
» 01. § 10 affattes således
» § 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. ««
[Grønlandsk og færøsk særanliggende]
Til § 4
3) Stk. 2 udgår.
[Færøsk særanliggende]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ifølge § 12, 1. pkt., i lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Det følger af § 12, 2. pkt., at loven kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afgivelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger. For så vidt angår Færøerne, er dyreværnsområdet imidlertid overgået til Færøerne som færøsk særanliggende, jf. herved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre. Tilsvarende er dyreværnsområdet overgået til Grønland som grønlandsk særanliggende, jf. herved lov nr. 906 af 16. december 1998 for Grønland om hunde og dyreværn. Lovens § 12, 2. pkt., bør derfor ophæves.
Til nr. 2
Ifølge § 10 i lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin gælder loven ikke for Færøerne, men kan sættes i kraft med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger. Dyreværnsområdet er imidlertid overgået til Færøerne som færøsk særanliggende, jf. herved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre. Tilsvarende er dyreværnsområdet overgået til Grønland som grønlandsk særanliggende, jf. herved lov nr. 906 af 16. december 1998 for Grønland om hunde og dyreværn. Lovens § 10 bør derfor ændres.
Til nr. 3
Ifølge lovforslagets § 4, stk. 2, kan loven ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Dyreværnsområdet er imidlertid overgået til Færøerne som færøsk særanliggende, jf. herved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre. Lovforslagets § 4, stk. 2, bør derfor udgå.