Legislator Case Law & Legislation
200215L00558 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven\n (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2002 191 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 191 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

7

Betænkning afgivet 7. maj 2003

8

Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren

9

Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

10

1. udkast til tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning over lovforslag 2002 191 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 28. maj 2003

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven

(Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2003 og var til 1. behandling den 27. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 7. maj 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 20. maj 2003, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget har været behandlet sammen med L 190 (ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats), L 192 (handicappede i erhverv), L 193 (aktiv beskæftigelsesindsats) og L 194 (aktiveringsydelse), som samlet udgør gennemførelsen af den politiske aftale »Flere i arbejde « .

3. Behandlingen af personoplysninger efter persondataloven

Beskæftigelsesministeren har oplyst, at forslagene til ændringerne i lov om aktiv socialpolitik generelt er omfattet af persondataloven.

Særskilt bemærkes, at behandlingen om tilmelding og afmelding til AF og om loftet, som fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4, og § 5, nr. 1, er omfattet af persondataloven og sker som led i den koordinerede indsats over for ledige. Behandlingen skal derfor ske under iagttagelse af persondataloven.

Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1, nr. 40, at hjælpen nedsættes af forskellige grunde, bl.a. hvis der ikke indlægges et cv i Job- og CV-banken.

Efter persondatalovens § 35, stk. 1, kan den registrerede til enhver tid over for den dataansvarlige gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling. Det følger af § 35, stk. 2, at hvis indsigelsen efter stk. 1 er berettiget, må behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.

I forbindelse med indlæggelse af cv´er i Job- og CV-banken skal en indsigelse ikke tages til følge. Dette vil medføre en dårligere retsstilling for den registrerede, hvilket efter forslaget til ændringen i lov om aktiv socialpolitik er tilsigtet. Det vil ikke stride mod direktiv 95/46/EF at begrænse indsigelsesretten, da det følger af direktivets artikel 14, at man kan bestemme andet i national lovgivning, og i relation til de registreredes indsigelsesret fraviges persondataloven.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1

1) Den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 10, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I sager efter kapitel 7 samt i sager om fleksjob m.v. efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at ydelsen eller tilskuddet er udbetalt første gang. Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. «

[Opfølgning i sager om fleksjob og i sager om løntilskud]

2) I indledningen til nr. 69 indsættes efter »§ 80 a«: », stk. 1,« .

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres det, at personer i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – som hidtil – omfattes af opfølgningen i § 10, stk. 3, hver 6. måned. I forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70, stk. 3, er der således alene en henvisning til § 10.

Endvidere sker der med ændringsforslaget en videreførelse af kommunens opfølgning hver 6. måned for den målgruppe, der hidtil har kunnet få skånejob.

Til nr. 2

Det er alene § 80 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, der skal ændres som følge af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. § 80 a, stk. 2 og 3, ændres der ikke i.

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Tove Videbæk (KRF) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →