Tillægsbetænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 176 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
33
Henvendelse af 8/5-03 fra Finansrådet
34
Betænkning afgivet 8/5-03
35
Kopi REU: Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelsen af 6/5-03 fra Forsikring & Pension, fra justitsministeren
36
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
37
Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren
38
1. udkast til tillægsbetænkning
§ 01. Et forsikringsselskab, der udbyder forbrugerforsikringer, skal tilbyde, at de pågældende forsikringer kan tegnes med vilkår om, at forsikringen kan opsiges af forsikringstageren med et varsel på 30 dage til udgangen af en kalendermåned.
Stk. 2. Ved en forbrugerforsikring i stk. 1 forstås en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for livsforsikring og ejerskifteforsikring tegnet i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Stk. 1 gælder endvidere ikke for forsikring, som dækker en særligt opstået risiko, der kun strækker sig over et begrænset tidsrum, når forsikringsaftalen indgås for en aftalt periode af højst 1 måned (korttidsforsikring), medmindre forsikringen er en del af en anden type forsikring. «
[Pligt til at tilbyde forbrugerforsikring med kort opsigelsesvarsel]
Til § 347
3) I stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 43 « til: »§§ 43 og 01« .
[Finanstilsynets påbud om berigtigelse af forhold i strid med § 01]
Til § 354
4) I stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 3 i lov om værdipapirhandel, « : »forsikringsselskabers pligt til at tilbyde forbrugerforsikringer med kort opsigelsesvarsel, jf. § 01, « .
[Mulighed for at tillægge forsikringstagere partsbeføjelser i sager om forsikringsselskabers pligt til at tilbyde forbrugerforsikringer med kort opsigelsesvarsel]
Til § 374
5) I stk. 1 indsættes efter »stk. 2 « : »og 3 « .
[Redaktionel ændring]
6) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.
»Lovens § 01 træder i kraft den 1. juli 2004. «
[Ikrafttrædelsesbestemmelse for § 01]
Til § 400
7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke
»Stk. 2. Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset forbuddet i § 76, stk. 9, opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende ejer ved lovens ikrafttræden. «
[Overgangsperiode]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring, der skal sikre, at ændringsforslagets nr. 2 også finder anvendelse på filialer og grænseoverskridende tjenesteydelser fra andre lande inden for den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.
Til nr. 2
I forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag nr. L 169 – forslag til lov om ændring af lov om forsikringsaftaler, lov om erstatningsansvar og lov om kreditaftaler. (Nye regler i forsikringsaftaleloven om begrundelsespligt, lempelsesregel ved afgivelse af urigtige oplysninger, præmiebetaling, vejledning om acontobetaling og direkte krav ved skadevolders konkurs m.v. samt ændring af rentesatsen i visse formueretlige love) – er der rejst spørgsmål om, hvorvidt der i forsikringsaftaleloven bør indsættes en lovregel, der giver forsikringstageren en almindelig adgang til med kort varsel at opsige en forsikring i forsikringstiden. Det er bl.a. anført, at dette vil kunne bidrage til øget mobilitet på forsikringsområdet til gavn for forsikringstagerne og samfundet som sådant.
Regeringen er enig i, at det – både af hensyn til forsikringstagerne og til konkurrencen på forsikringsmarkedet – er vigtigt, at forsikringstagerne fremover får mulighed for at tegne forsikringer med væsentligt kortere opsigelsesvarsler end i dag. Det afgørende for regeringen er, at forsikringstagerne i praksis får en reel mulighed for at vælge forsikringer med kortere opsigelsesvarsler. En civilretlig regel i forsikringsaftaleloven, der giver forsikringstageren en almindelig adgang til at opsige forsikringen i forsikringstiden, vil imidlertid gå endnu videre, idet den vil afskære forbrugerne fra at vælge forsikringer, der har vilkår om et længere opsigelsesvarsel, men som til gengæld formentlig vil kunne være billigere.
Regeringen foreslår derfor i stedet, at der i lovforslaget indsættes en offentligretlig regel, hvorefter et forsikringsselskab, der udbyder forbrugerforsikringer, skal tilbyde, at de pågældende forsikringer kan tegnes med vilkår om, at forsikringen kan opsiges af forsikringstageren med et varsel på 30 dage, jf. stk. 1. På den måde sikres det, at de forbrugere, der ønsker det, har mulighed for at vælge en forsikring med kort opsigelsesvarsel. Forsikringsselskaberne får samtidig mulighed for også at tilbyde andre forsikringer, herunder forsikringer med længere opsigelsesvarsler, således at forsikringstagerne får frihed til at vælge mellem flere forskellige forsikringer med forskellige vilkår (f.eks. om opsigelsesfristens længde) og til forskellige priser (forsikringspræmien, eventuelle gebyrer ved opsigelse i forsikringstiden m.v.). Et forsikringsselskab kan naturligvis også tilbyde forsikringer med kortere opsigelsesvarsel end 30 dage.
Ændringsforslaget gælder for forbrugerforsikringer og vil bl.a. gælde for de forsikringer, der normalt tegnes af en forbruger ( »kerneforsikringer « ), dvs. familieforsikringer, bilforsikringer, husforsikringer, ansvarsforsikringer, ulykkesforsikringer m.v. Reglen vil derimod ikke omfatte erhvervsforsikringer. Den foreslåede definition i stk. 2 af en »forbrugerforsikring « svarer til den, der foreslås indsat i forsikringsaftalelovens § 2, stk. 4, 1. pkt., jf. § 1, nr. 1, i lovforslag nr. L 169.
Ændringsforslaget gælder kun, i det omfang et forsikringsselskab faktisk udbyder forbrugerforsikringer, og disse forsikringer skal i så fald (også) udbydes med et opsigelsesvarsel på højst 30 dage. Ændringsforslaget pålægger derimod ikke herudover selskabet at udbyde bestemte forsikringer, og et selskab, der ikke i dag udbyder en bestemt forbrugerforsikring, f.eks. en ulykkesforsikring, får således ikke med ændringsforslaget pligt hertil.
Ændringsforslaget omfatter ikke ejerskifteforsikringer i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv., der i henhold til lovgivningen herom normalt tegnes for 5 år ad gangen med betaling af hele præmien på én gang. Ændringsforslaget omfatter heller ikke livsforsikringer, hvor der gælder særlige regler om bortfald af selskabets ansvar, og hvor forsikringstageren, efter at den første præmie er betalt, ikke er forpligtet til at holde forsikringen i kraft gennem betaling af de senere præmier, jf. stk. 3, 1. pkt. Forslaget omfatter således heller ikke ulykkesforsikringer m.v., der alene udgør en accessorisk del af et livsforsikringsprodukt. Forslaget gælder endelig ikke for kortvarige rejseforsikringer m.v., jf. stk. 3, 2. pkt . , der svarer til undtagelsesbestemmelsen i § 13 a, stk. 2, i lov om visse forbrugeraftaler.
Ændringsforslaget indeholder ikke regler om præmiereguleringen i forbindelse med opsigelse i forsikringstiden, herunder for forsikringer, hvor sæsonudsving i antallet af skader (f.eks. skader forvoldt på og af motorkøretøjer) er fordelt på hele årets præmie, eller om prisen for at kunne opsige en forsikring i forsikringstiden (en eventuelt højere forsikringspræmie, eventuelle gebyrer ved opsigelse m.v.). Disse spørgsmål er efter regeringens opfattelse som udgangspunkt ikke egnet til lovregulering, men det er forudsat, at prisen for en forsikring med kortere opsigelsesvarsel ikke vil være af en sådan størrelse, at forsikringen reelt ikke er attraktiv for forbrugerne.
Til nr. 3
Det foreslås, at Finanstilsynet kan give et forsikringsselskab, der ikke udbyder forsikringer med kortere opsigelsesvarsel, jf. ændringsforslagets nr. 2, påbud herom. Overtrædelse af et sådant påbud kan straffes med bøde.
Til nr. 4
Det foreslås, at Finanstilsynet under særlige omstændigheder kan give forsikringstagere en eller flere partsbeføjelser i sager, der vedrører forsikringsselskabers pligt til at tilbyde forbrugerforsikringer med kort opsigelsesvarsel, jf. ændringsforslagets nr. 2. Tilsvarende mulighed fremgår af bestemmelsen, for så vidt angår sager om god skik og sager om videregivelse af fortrolige oplysninger.
Som udgangspunkt er kun den finansielle virksomhed part i forhold til Finanstilsynet, jf. forslagets § 354, stk. 1, og bestemmelsen skal derfor sikre, at kunder under særlige omstændigheder kan tillægges partsbeføjelser, når sagen har en direkte og væsentlig betydning for den pågældende.
Til nr. 5
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 6
Det foreslås, at den nye regel om udbud af forsikringer med kortere opsigelsesvarsel, jf. nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2004 samtidig med ændringerne af forsikringsaftaleloven, jf. § 4 i lovforslag nr. L 169.
Til nr. 7
Det foreslås, at interne revisions- og vicerevisionschefer uanset forbuddet i § 76, stk. 9, kan opretholde og udnytte økonomiske interesser i den finansielle virksomhed, de er ansat i, forudsat at de ejer dem ved lovens ikrafttræden. Overgangsordningen er bl.a. nødvendig, fordi medarbejderaktier udloddet i medfør af ligningsloven § 7 A skal være bundet i 5 eller 7 år. Det vil ligeledes være i overensstemmelse med loven, såfremt den interne revisions- eller vicerevisionschef udnytter en allerede erhvervet option.
Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) fmd. Christian Lund Jepsen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Kim Sejr (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjódveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjódveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne
Tillægsbetænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 28. maj 2003
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om finansiel virksomhed
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1. behandling den 28. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 8. maj 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 22. maj 2003, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Tjódveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af økonomi- og erhvervsministeren , tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) I stk. 4 og 5 ændres »46-59 « til: »46-56, 01, 57-59 « .
[Konsekvensændring]
Ny paragraf
2) Efter § 56 indsættes som ny paragraf