Legislator Case Law & Legislation
200215L00552 DK

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Tillægsbetænkning over lovforslag 2002 193 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 193 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

23

Henvendelse af 9/5-03 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

24

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 9/5-03 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til beskæftigelsesministeren

25

Betænkning afgivet 7. maj 2003

26

Spm. 28 om ændring af reglerne for unge under 25 år, til beskæftigelsesministeren

Spm. 29 om fritagelsesreglerne for unge under 25 år, til beskæftigelsesministeren

27

Ændringsforslag til 2. behandling fra beskæftigelsesministeren

28

Ændringsforslag stillet den 19/5-03 til 2. behandling af beskæftigelsesministeren

29

Henvendelse af 19/5-03 fra Ringkøbing Kommune

30

Spm. 30 om kommentar til henvendelse af 19/5-03 fra Ringkøbing Kommune, til beskæftigelsesministeren

31

Henvendelse af 24/4-03 fra Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse

32

Spm. 31 om kommentar til henvendelse af 24/5-03 fra Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse, til beskæftigelsesministeren

33

Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 9/5-03 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra beskæftigelsesministeren

34

Svar på spm. 28 om ændring af reglerne for unge under 25 år, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 29 om fritagelsesreglerne for unge under 25 år, fra beskæftigelsesministeren

35

Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

36

1. udkast til tillægsbetænkning

37

Spm. 32 om kommentar til artikel i metroXpress 21/5-03, til beskæftigelsesministeren

Spm. 33 om anvendelse af midlerne fra Den Europæiske Socialfond, til beskæftigelsesministeren

Spm. 34 om sikring af midler til brug for at få ledige i arbejde, til beskæftigelsesministeren

Spm. 35 om, at »Flere i arbejde « -aftalen forhindrer ledige i at være på kursus i mere end 6 uger i det første år, til beskæftigelsesministeren

38

Svar på spm. 30 om kommentar til henvendelse af 19/5-03 fra Ringkøbing Kommune, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 31 om kommentar til henvendelse af 24/5-03 fra Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse, fra beskæftigelsesministeren

39

Henvendelse af 23/5-03 fra Landsarbejdsrådet

40

Spm. 36 om kommentar til bemærkningerne fra lønmodtagersiden i Landsarbejdsrådet, til beskæftigelsesministeren

Spm. 37 om, hvad ministeren vil gøre for at imødekomme de relevante høringssvar, til beskæftigelsesministeren

41

Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

42

2. udkast til tillægsbetænkning

43

Svar på spm. 36 om kommentar til bemærkningerne fra lønmodtagersiden i Landsarbejdsrådet, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 37 om, hvad ministeren vil gøre for at imødekomme de relevante høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

44

Svar på spm. 32 om kommentar til artikel i metroXpress 21/5-03, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 33 om anvendelse af midlerne fra Den Europæiske Socialfond, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 34 om sikring af midler til brug for at få ledige i arbejde, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 35 om, at »Flere i arbejde « -aftalen forhindrer ledige i at være på kursus i mere end 6 uger i det første år, fra beskæftigelsesministeren

Tillægsbetænkning over lovforslag 2002 193 Valid

Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 28. maj 2003

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2003 og var til 1. behandling den 27. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 7. maj 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 20. maj 2003, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget har været behandlet sammen med L 190 (ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats), L 191 (kontanthjælpsloft m.v.), L 192 (handicappede i erhverv) og L 194 (aktiveringsydelse), som samlet udgør gennemførelsen af den politiske aftale »Flere i arbejde « .

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 4 skriftlige henvendelser fra

Blinde og Svagsynedes Interessegruppe for Erhverv og Uddannelse,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Landsarbejdsrådet og

Ringkøbing Kommune.

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget

Deputationer

Endvidere har Ringkøbing Kommune mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 11 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget understreget, at sigtet med ændringsforslag nr. 9 til dette lovforslag og nr. 2 til lovforslag nr. L 190 (ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats) er at give ledige, der mangler en grundlæggende forståelse for normerne i vores samfund, et tilbud, som skal medvirke til, at de får en bedre indsigt i disse normer. Det vil samtidig sikre dem en bedre mulighed for at få et job og at blive selvforsørgende. En yderligere gevinst er, at de også vil få bedre forudsætninger for at kunne støtte deres børn, f.eks. i deres skolegang og videre uddannelse, så børnene får et bedre udgangspunkt for voksenlivet.

Med ændringsforslagene præciseres det, at redskabet »vejledning og opkvalificering« og redskabet »virksomhedspraktik« også kan medvirke til, at dagpengemodtagere og modtagere af kontanthjælp og starthjælp får en bedre samfundsmæssig forståelse for og indsigt i de normer, der gælder i samfundet.

Tanken bag reformen »Flere i arbejde« er, at alle jobsøgere skal den kortest mulige vej i job. Jobsøgere, der er arbejdsmarkedsparate og står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal i job frem for aktivering. Reformen giver netop mulighed for en individuel indsats ud fra den enkeltes forudsætninger og arbejdsmarkedets behov. Ændringsforslagene tager således ikke sigte på arbejdsmarkedsparate personer, som udelukkende har problemer forbundet med ledighed.

Adgangen skal anvendes til en veldefineret og begrænset målgruppe af personer, hvor der tilrettelægges aktivering for den enkelte med den præcisering, der fremgår af betænkningsbidraget.

Der er således alene tale om personer, som ikke har den fornødne forståelse for de normer, der gælder i samfundet. Det kan f.eks. vise sig ved, at de ikke påtager sig grundlæggende forældreforpligtelser såsom at sikre, at deres børn kommer i skole, daginstitution, fritidsklub eller skolefritidsordning.

Vurderer kommunen – f.eks. på baggrund af indberetninger fra skole m.v. – at den ledige har behov for et tilbud, der fremmer forståelse for gældende normer, kan kommunen eller AF give den ledige et tilbud i form af vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, der fremmer denne forståelse og giver den ledige de kompetencer, der er nødvendige for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Som yderligere gevinst vil den ledige gennem tilbuddet også kunne tilegne sig nogle kompetencer, der vil kunne forbedre den lediges mulighed for at støtte egne børn i opvækst og skolegang.

Tilbuddet kan f.eks. bestå i et tilbud om virksomhedspraktik i en skole, en fritidsklub eller skolefritidsordning eller en børnehave eller et tilbud om et særligt tilrettelagt projekt, som indgår i en præventiv indsats for at holde børn og unge væk fra kriminelle miljøer.

Denne indsats kan bl.a. ses i sammenhæng med socialministerens initiativer for at bryde den negative sociale arv. Ændringsforslagene er ikke nogen erstatning for de eksisterende muligheder i socialministeriets lovgivning, men alene et supplerende redskab over for en stærkt begrænset personkreds

Der udarbejdes en bekendtgørelse i samarbejde med Socialministeriet. Det er herefter op til den enkelte kommune at etablere disse tilbud i overensstemmelse med lokale behov og ønsker.

Kommunens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn og arbejdsformidlingens afgørelse for Arbejdsmarkedsrådet. Arbejdsløshedskassens afgørelse om ophør af udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kan indbringes for Arbejdsdirektoratet.

Beskæftigelsesministeriet vil følge kommunernes anvendelse af ordningen med henblik på en evaluering inden udgangen af 2004.

5. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 3 og 4, imod ændringsforslag nr. 2 og hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 og 5.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 2

1) I nr. 7 udgår »på nedsat tid « .

[ Præcisering af målgruppe]

Til § 36

2) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke

»Stk. 4. Inden for en økonomisk ramme kan tilbud om vejledning og opkvalificering uanset §§ 34 og 35 gives med en varighed på op til 1 år, hvis

personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område og

tilbuddet kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft.«

[Udvidet mulighed for tilbud om vejledning og opkvalificering]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 102

3) Stk. 1 affattes således

»Ved større afskedigelser kan arbejdsformidlingen tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden. Arbejdsformidlingen kan herudover yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i op til 8 uger.«

[Jobsøgningskurser i 2 uger]

Til § 103

4) Paragraffen affattes således

»§ 103. Ydelse af tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af,

at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft, eller

at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgifter til opkvalificering ved afskedigelse.«

[Udvidelse af indsatsen over for beskæftigede, der er opsagt]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 133

5) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke

»Stk. 5. Bestemmelsen i § 36, stk. 4, finder anvendelse på personer, der inden den 1. juli 2004 har fået tilbud om vejledning og opkvalificering.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

[Ophørsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget svarer målgruppeafgrænsningen af personer, der kan modtage fleksjob, til den hidtidige målgruppeafgrænsning i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 2

Arbejdsformidlingen og kommunen får med forslaget mulighed for at give tilbud ud over 6 uger, hvis personen ikke umiddelbart kan formidles inden for sit fagområde, og tilbuddet er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der enten er flaskehalse eller potentielle flaskehalse. Tilbuddet kan gives i op til 1 år.

Der kan i 2. halvår af 2003 anvendes op til 50 mio. kr. til den udvidede indsats. Til finansiering af den særlige indsats vil der i 2003 blive afsat en pulje på 50 mio. kr. under den på finansloven for 2003 centralt reserverede konjunkturreserve. Midlerne vil blive fordelt mellem AF-regionerne efter en objektiv fordeling baseret på regionens andel af den kortvarige ledighed. Puljen øremærkes til alene at kunne komme i anvendelse til den udvidede indsats for ledige i første ledighedsperiode, såfremt AF-regionerne ikke kan indprioritere indsatsen inden for den allerede udmeldte bevilling til den ordinære indsats. Viser det sig, at AF-regionen ikke inden for den udmeldte bevilling kan indprioritere den udvidede indsats, kan AF-regionen søge om adgang til hel eller delvis dækning af uddannelsesindsatsen fra AF-regionens del af den øremærkede pulje på 50 mio. kr.

Tilsvarende kan der i 1. halvår af 2004 anvendes op til 50 mio. kr. til ordningen.

Til nr. 3

Med forslaget får arbejdsformidlingen mulighed for – ud over muligheden for opkvalificering i op til 8 uger - at tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger i de tilfælde, hvor der er tale om større afskedigelser. Jobsøgningskurset skal afholdes i opsigelsesperioden. Arbejdsformidlingens tilbud om jobsøgningskursus forudsætter ikke en individuel vurdering af hver enkelt person, der er blevet afskediget.

Til nr. 4

Ændringen betyder, at arbejdsformidlingen får en udvidet adgang til at yde tilskud til uddannelse af afskedigede medarbejdere. Der vil inden for områder, hvor der er flaskehalse og potentielle flaskehalse, ikke blive stillet krav om, at der foreligger en arbejdsgivererklæring om et konkret job. Erfaringer har vist, at fremskaffelse af en arbejdsgivererklæring er en væsentlig barriere for anvendelsen af ordningen.

Med forslaget får arbejdsformidlingen mulighed for at give tilbud om opkvalificering ud fra en konkret vurdering af den enkelte afskedigedes forudsætninger og behovet på arbejdsmarkedet. Arbejdsformidlingen vil i forbindelse med større afskedigelser kunne oprette små mobile AF-kontorer, der i en periode kan have til huse på den konkrete virksomhed med henblik på vejledning om muligheder for jobskifte, jobsøgningskurser, opkvalificering og konkret formidling.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne i § 103 stk. 1, kan anses for opfyldt.

Til nr. 5

Det foreslås, at den udvidede mulighed for at give tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger alene gælder frem til den 1. juli 2004.

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Tove Videbæk (KRF) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →