Tillægsbetænkning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 222 omdelt efter afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

14

Betænkning afgivet den 23. maj 2003

15

Spm. 24 om beregninger af økonomiske konsekvenser ved misbrug af sociale ydelser, til udenrigsministeren

Spm. 25 om årsagen til eventuelt manglende beregninger af økonomiske konsekvenser ved misbrug af sociale ydelser, til udenrigsministeren

Spm. 26 om de økonomiske konsekvenser ved fem forskellige scenarier for nye EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 27 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage arbejdsløshedsydelser med ud af Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 28 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage ydelser vedrørende sygdom, fødsel og adoption med ud af Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 29 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage social pension med ud af Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 30 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage børnepasningsydelser med ud af Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 31 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage kontanthjælpsydelser med ud af Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 32 om den juridiske begrundelse for, at regeringen ikke har taget forbehold for adgangen til sociale ydelser i Danmark for arbejdstagere fra de nye EU-lande, til udenrigsministeren

Spm. 33 om antallet af illegale arbejdstagere fra Polen og de baltiske lande i Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 34 om aflønningen af illegale arbejdstagere i Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 35 om lønmodtagerorganisationernes syn på aflønningen af illegale arbejdstagere i Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 36 om polske entreprenørers mulighed for at etablere filialer i Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 37 om de økonomiske konsekvenser for byggebranchen af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, til udenrigsministeren

Spm. 38 om de økonomiske konsekvenser for landbrug og gartneri af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, til udenrigsministeren

Spm. 39 om konkurrencepresset fra polske virksomheder på de danske erhvervsbrancher, herunder transportbranchen, til udenrigsministeren

Spm. 40 om færre job inden for den danske transportbranche som følge af skærpet konkurrence fra østeuropæiske vognmænd, til udenrigsministeren

Spm. 41 om de økonomiske konsekvenser for skibsværfter som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, til udenrigsministeren

Spm. 42 om de økonomiske konsekvenser for visse regioner i Danmark som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, til udenrigsministeren

Spm. 43 om begrænsninger på polske entreprenørers mulighed for at benytte ansættelseskontrakter, der giver arbejdstagerne adgang til danske sociale ydelser, til udenrigsministeren

Spm. 44 om erfaringer fra USA og Mexico om aflønning af vandrende arbejdstagere, til udenrigsministeren

Spm. 45 om definition af begrebet »fast arbejde« i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, til udenrigsministeren

16

17

Svar på spm. 24 om beregninger af økonomiske konsekvenser ved misbrug af sociale ydelser, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 25 om årsagen til eventuelt manglende beregninger af økonomiske konsekvenser ved misbrug af sociale ydelser, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 26 om de økonomiske konsekvenser ved fem forskellige scenarier for nye EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 27 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage arbejdsløshedsydelser med ud af Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 28 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage ydelser vedrørende sygdom, fødsel og adoption med ud af Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 29 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage social pension med ud af Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 30 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage børnepasningsydelser med ud af Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 31 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye EU-lande kan tage kontanthjælpsydelser med ud af Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 32 om den juridiske begrundelse for, at regeringen ikke har taget forbehold for adgangen til sociale ydelser i Danmark for arbejdstagere fra de nye EU-lande, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 33 om antallet af illegale arbejdstagere fra Polen og de baltiske lande i Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 34 om aflønningen af illegale arbejdstagere i Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 35 om lønmodtagerorganisationernes syn på aflønningen af illegale arbejdstagere i Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 36 om polske entreprenørers mulighed for at etablere filialer i Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 37 om de økonomiske konsekvenser for byggebranchen af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 38 om de økonomiske konsekvenser for landbrug og gartneri af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 39 om konkurrencepresset fra polske virksomheder på de danske erhvervsbrancher, herunder transportbranchen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 40 om færre job inden for den danske transportbranche som følge af skærpet konkurrence fra østeuropæiske vognmænd, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 41 om de økonomiske konsekvenser for skibsværfter som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 42 om de økonomiske konsekvenser for visse regioner i Danmark som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 43 om begrænsninger på polske entreprenørers mulighed for at benytte ansættelseskontrakter, der giver arbejdstagerne adgang til danske sociale ydelser, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 44 om erfaringer fra USA og Mexico om aflønning af vandrende arbejdstagere, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 45 om definition af begrebet »fast arbejde « i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, fra udenrigsministeren

1. udkast til tillægsbetænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra DF.

Spørgsmål 10

Dersom tildelingen af mål 2 og mål 3 midler til mindre velstillede kommuner bortfalder eller reduceres ved østudvidelsen, bedes det oplyst, hvilke andre konkrete muligheder, der i fremtiden vil eksistere for kommuner som Ærøskøbing, Marstal, Samsø og Læsø for at søge og opnå tildeling af midler, der kan kompensere for de mistede mål 2 og mål 3 midler? (I spørgsmålet er anført eksempler på navngivne kommuner for at kunne opnå så konkret besvarelse som muligt).

Svar

Fordelingen af EU’s strukturfondsstøtte efter 2006 vil blandt andet afhænge af de kommende forhandlinger om EU’s samlede budget i perioden 2007-2013 (Agenda 2007). De fremtidige støttemuligheder for de regioner og kommuner i Danmark, der i dag modtager støtte fra EU’s strukturfonde, kendes endnu ikke.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgsmål 11

Den tværministerielle arbejdsgruppe om brug af sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU peger i sin rapport (alm. del. bilag 901) på en række mulige omkostninger ved østudvidelsen i relation til udbetaling af sociale ydelser. Er der taget højde for disse omkostninger og hvis ja, i hvilket omfang er der da taget hensyn til disse i lovforslagets bemærkninger ved angivelsen af negative konsekvenser/merudgifter for stat, kommuner og amtskommuner?

Svar

Regeringen har i april 2003 påbegyndt drøftelser med de politiske partier om den konkrete udmøntning af tiltrædelsestraktatens bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed. Regeringen lægger vægt på at etablere et regelsæt, der kan forebygge utilsigtet brug af sociale ydelser. Den konkrete udformning heraf beror på de igangværende politiske drøftelser. På nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt at foretage en beregning af omkostningerne i relation til de sociale ydelser.

Spørgsmål 12

Hvilke regler vil komme til at regulere adgangen for flygtninge og asylansøgere i de nye medlemslande til at indrejse til de nuværende medlemslande, og hvilke økonomiske konsekvenser forventes sådanne befolkningsbevægelser at kunne få?

Svar

Personkontrollen ved grænserne mellem de kommende og de nuværende medlemslande ophæves ikke i forbindelse med EU’s udvidelse.

For så vidt angår adgangen for asylansøgere i de nye medlemslande til at indrejse til de nuværende medlemslande, vil denne være reguleret af den netop vedtagne Dublin II-forordning. Denne forordning fastlægger, hvilket land, der vil være ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i et medlemsland. Såfremt en asylansøger er indrejst til et af de nuværende medlemslande fra et af de nye medlemslande, vil sidstnævnte som udgangspunkt være ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.

For så vidt angår flygtninges adgang til at indrejse fra de nye medlemslande til de nuværende medlemslande bemærkes, at der ikke foreligger EU-regler, der giver flygtninge ret til fri bevægelighed i EU.

På denne baggrund forudses ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser ved de anførte forhold.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 18.

Spørgsmål 16

Det fremgår på side 30 i L 222, at Estland, Letland, Litauen og Polen har opnået overgangsforanstaltninger for så vidt angår den første tildeling af fællesskabsfiskerimuligheder for bestande, hvis udnyttelsesrate er reguleret ved en begrænsning af fangsten. Hvilke konsekvenser vil det have for Danmark i relation til fiskekvoter i Østersøen?

Svar

Samtlige kommende medlemslande har accepteret, at fordelingen af ressourcer foretages på grundlag af EU’s fælles fiskeripolitik, herunder princippet om relativ stabilitet. Princippet om relativ stabilitet indebærer faste andele til medlemslandene af de bestande, som de har adgang til at fiske på.

Polen, Estland, Letland og Litauen opretholder ved tiltrædelsen af EU de kvoteandele for torsk, sild, brisling og laks, som de historisk har fået tildelt i Den Baltiske Fiskerikommission. For rødspætte får Polen en andel beregnet på grundlag af de gennemsnitlige fangster i Østersøen i perioden 1997-2001. Fordelingen af fiskerimuligheder i Østersøen vil således ikke blive ændret ved udvidelsen af EU.

Kvoteandelene til Polen, Estland, Letland og Litauen fremgår af bilagene nævnt i tiltrædelsesaktens artikel 24 om overgangsbestemmelser. Kvoteandelene er omfattet af relativ stabilitet på samme måde som andre medlemslandes kvoteandele, men kan i princippet ændres ved kvalificeret flertal af Rådet. Der er ikke forudset ændringer af disse kvoteandele, men det kan komme på tale, f.eks. i forbindelse med opdeling af gældende forvaltningsområder som følge af nye videnskabelige informationer.

EU har hidtil gennem bilaterale aftaler opnået mindre kvoter hos Estland, Letland og Litauen til gengæld for økonomisk kompensation. Omfanget heraf har været faldende i takt med, at de baltiske lande er blevet bedre til selv at udnytte deres kvotetildelinger. Ved tiltrædelsen af EU falder disse aftaler bort, og overførsler af fisk fra de baltiske lande til andre EU-lande i Østersøen kan herefter kun ske ved kvotebytte aftalt mellem medlemslandene. For danske fiskere udgør overførslerne fra de baltiske lande i 2003 ca. 450 tons torsk, ca. 25 tons laks og 6.000 tons brisling – alle fra Litauen.

Spørgsmål 18

Hvad kan ministeren oplyse i relation til de nye medlems landes tiltræden af Schengen og deres mulighed for at opretholde en tilstrækkelig bevogtning af EU’s ydre grænse?

Svar

Der sker ingen ophævelse af grænsekontrollen for personer mellem de kommende og de nuværende medlemslande i forbindelse med de nye medlemslandes tiltrædelse af EU, idet de bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser, ikke finder anvendelse ved tiltrædelsen men kræver en særskilt rådsafgørelse. De nye medlemslande forventes ikke at være parate til at deltage i denne del af Schengen-samarbejdet inden for de nærmeste år.

Ligesom det har været tilfældet for de nuværende medlemslande, vil de nye EU-lande skulle opfylde en lang række betingelser og gennemgå en omfattende Schengen-evalueringsprocedure, før rådet kan træffe afgørelse om den fulde deltagelse i Schengen-samarbejdet. Evalueringen vurderer, om de retlige, organisatoriske, operationelle, praktiske og tekniske krav er opfyldt, bl.a. vedrørende kontrollen ved EU’s kommende ydre grænser. Proceduren er beskrevet i en note, der blev godkendt under dansk formandskab i december 2002 (dokument 15440/02 SCH-EVAL 42 COMIX 702).

Det skal endvidere nævnes, at de kommende medlemslande allerede nu har mulighed for at deltage i de projekter, som blev iværksat under det danske formandskab vedrørende bekæmpelse af illegal indvandring og grænsekontrol. Endelig kan fremhæves, at på det danske formandskabs initiativ kom det endelige forhandlingsresultat med de kommende medlemslande til at indeholde en særlig »Schengen-facilitet«, dvs. en særlig budgetlinie til at bistå de støtteberettigede medlemslande med at finansiere gennemførelse af Schengen-reglerne og kontrollen ved EU’s nye ydre grænser. Det samlede beløb afsat hertil udgør 286 mio. euro i 2004, 302 mio. euro i 2005 og 271 mio. euro i 2006.

Spørgsmål 19

Hvad kan ministeren oplyse i relation til Danmarks mulighed for at bibeholde forbuddet mod køb af sommerhuse for udlændinge set i lyset af, at Malta i forhandlingerne om optagelse kun har opnået et krav om mindst fem års bopæl i Malta, før fritidsboliger kan erhverves.

Svar

Tiltrædelsestraktaten ændrer intet ved den danske sommerhusregel. Den danske sommerhusregel er traktatfæstet i form af en protokol til EU-traktaten.

Spørgsmål 20

Hvilke oplysninger kan ministeren give i relation til sikringen af EU’s ydre grænser i forhold til erklæringen om persontransit ad landevejen mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation. (Erklæringen er optrykt på side 90 i lovforslagets bemærkninger).

Svar

Erklæring nr. 12 om persontransit ad landvejen mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation skal ses i sammenhæng med de særlige regler, som EU har indført for transit af personer over land mellem Kaliningrad og andre dele af Rusland.

Disse regler er fuldt ud i overensstemmelse med Schengen-reglerne og medfører ingen lempelser i Litauens forpligtelse til at gennemføre Schengen-reglerne. Litauen har imidlertid ønsket en forsikring om, at de særlige regler ikke i sig selv vil forsinke Litauens fulde deltagelse i Schengen (inkl. ophævelse af den interne grænsekontrol), og at EU vil bistå Litauen med at gennemføre de nødvendige forberedelser.

Spørgsmål 21

Kan ministeren oplyse, hvordan Den Europæiske Union vil begrænse tilstrømningen af produkter, der ikke lever op til EU’s standarder i forhold til fødevaresikkerhed og derfor kun må afsættes på de nye medlemsstaters hjemmemarkeder, samt på hvilken måde disse produkter ikke lever op til EU’s standarder?

Svar

Syv af de nye medlemslande har fået overgangsperioder for Fællesskabets veterinære bestemmelser for et begrænset antal fødevareproducerende virksomheder i typisk tre år. I overgangsperioden skal varer fra disse virksomheder mærkes særskilt, og produkterne fra de pågældende virksomheder må alene sælges i de respektive nye medlemslande.

De nye medlemslande vil skulle tilsikre en nøje overholdelse af overgangsbestemmelserne, og det vil påhvile Kommissionen at overvåge dette, ligesom Kommissionen overvåger de nuværende medlemslandes overholdelse af de fælles veterinære bestemmelser. I Danmark vil produkter fra de nye medlemslande være omfattet af kravene til virksomhedernes egenkontrol og fødevareregionernes løbende og risikobaserede stikprøvekontrol. De nye medlemslande vil endvidere være omfattet af EU’s fælles rapid alert-system, som medfører hurtig gensidig underretning om problemer knyttet til fødevaresikkerhed.

Endelig er der i tiltrædelsestraktaten indsat en specifik beskyttelsesklausul vedrørende det indre markeds funktionsmåde. Beskyttelsesklausulen omfatter bl.a. særlige situationer vedrørende fødevaresikkerhed. Klausulen kan gøres gældende på begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ. Beskyttelsesklausulen kan gøres gældende i 3 år og kan have virkning udover denne periode. Kommissionen kan træffe beslutning om de nødvendige foranstaltninger.

Spørgsmål 23

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de statsfinansielle konsekvenser for Danmark ventes at stige fra 230 millioner kroner i 2004 til 840 millioner kroner i 2006. Hvilke oplysninger kan gives i relation til årene efter 2006. Vil en fortsat stigning af Danmarks nettoudgifter til EU’s fælles budget være forventelig?

Svar

De statsfinansielle konsekvenser for Danmark påvirkes af, at det tager nogen tid for de tiltrædende lande at få løbet EU-programmerne i gang. De forventede udgifter i 2004-2006 svarer til ca. 60 pct. af de anførte forpligtelsesbevillinger (tilsagn) til de nye medlemslande i perioden 2004-2006. Alt andet lige må man formode, at implementeringsgraden forbedres i de efterfølgende år.

Der kan imidlertid ikke siges noget om det fremtidige bevillingsniveau, idet der ikke foreligger bevillingsmæssige rammer eller aftaler for EU’s budget efter 2006 ud over et loft for udviklingen i landbrugsudgifterne frem til 2013 samt det overordnede udgiftsloft på 1,24 pct. af BNI.

Det hører med til det samlede billede, at udvidelsen generelt ventes at fremme dansk erhvervslivs markedsmuligheder.

Spørgsmål 24

Den tværministerielle arbejdsgruppe peger i sin udredning i april 2003 på muligheden for misbrug af

Kontanthjælpsområdet. Arbejdstagerbegrebet er meget bredt efter EF-Domstolens praksis, og status som arbejdstager giver ret til kontanthjælp til personer, der ikke fuldt ud kan forsørge sig selv.

Børnepasningsorlovsydelsen kan tages med ud af landet.

Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption . Der opnås hurtigt (efter et kort arbejdsforhold) ret til ydelserne, og de kan tages med ud af landet.

Dagpengeydelser ved arbejdsløshed og social pension .

Det bedes oplyst, hvilke beregninger, overslag, skøn, prognoser eller andre talmæssige vurderinger regeringen har udarbejdet over de økonomiske konsekvenser for Danmark, dersom der i et ikke uvæsentligt omfang forekommer misbrug inden for et eller flere af disse områder.

Spørgsmål 25

Hvis besvarelsen af det foregående viser, at regeringen ikke har foretaget beregninger over de økonomiske konsekvenser for Danmark, såfremt der i et ikke uvæsentligt omfang forekommer misbrug inden for et eller flere af de nævnte områder, spørges, med hvilken begrundelse, regeringen finder det forsvarligt at undlade at udarbejde sådanne beregninger?

Svar på spørgsmål 24 og 25

I den tværministerielle udredning er der peget på muligheden for utilsigtet brug af sociale ydelser, hvis EU-reglerne skulle finde anvendelse uden begrænsninger fra første dag efter udvidelsen. Det, der er beskrevet, er vel at mærke en teoretisk mulighed, som ligger i reglernes indhold og ikke en konkretiseret risiko, som er kvantificeret ved skøn eller beregninger over mulige adfærdsmønstre hos borgerne i de nye medlemslande.

Det er – som tidligere anført – ikke regeringens forventning, at Danmark efter udvidelsen bliver udsat for omfattende arbejdskraftvandringer fra de nye medlemslande. Vi forventer tvært imod en kraftig økonomisk vækst i de nye medlemslande, som vil medvirke til såvel en vækst i deres levestandard som et fald i ledigheden.

Det er regeringens opfattelse, at det er vigtigt for dansk økonomi, at det bliver muligt at rekruttere den arbejdskraft, virksomhederne har brug for. Det betyder, at også borgere fra de nye medlemslande skal have mulighed for at opnå beskæftigelse i Danmark.

Som bekendt er der en syvårig overgangsperiode, hvor det vil være muligt at regulere adgangen til arbejdsmarkedet.

Regeringen har tilkendegivet, at vi vil åbne vores arbejdsmarked, men ikke vore sociale kasser.

Derfor drøfter vi også med partierne, hvilke foranstaltninger, der i en overgangsperiode kunne tænkes bragt i anvendelse for at sikre dette. Disse drøftelser er endnu ikke afsluttet, men man kunne eksempelvis forestille sig krav om tidsbegrænsede opholds- og arbejdstilladelser, som kunne sikre, at personer fra de nye medlemslande ikke kan blive i Danmark i længere tid på dagpenge eller kontanthjælp, hvis de bliver ledige.

Regeringen finder på den baggrund ikke, at der har været grundlag eller behov for at foretage økonomiske beregninger, skøn, prognoser eller vurderinger som anført i spørgsmålene.

Regeringen lægger som bekendt op til en bred forhandlingsløsning om både adgangsbetingelserne til det danske arbejdsmarked og de eventuelle justeringer i reglerne om de sociale ydelser i sensommeren, således at reglerne kan være på plads i god tid inden den 1. maj 2004, hvor udvidelsen med de nye medlemslande træder i kraft.

Spørgsmål 26

Hvis besvarelsen af spørgsmålene foran viser, at regeringen ikke har foretaget beregninger over de økonomiske konsekvenser for Danmark, såfremt der i et ikke uvæsentligt omfang forekommer misbrug inden for et eller flere af de nævnte områder, bedes om, at regeringen til brug for besvarelsen oplyser omtrentlige tal for så vidt de økonomiske konsekvenser for Danmark i følgende scenarier.

a) dersom 50.000, 100.000 eller 200.000 personer fra de nye EU-lande tager ophold her i landet, omfattes af EU-rettens arbejdstagerbegreb og under opholdet opnår ret til kontanthjælp?

b) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de nævnte lande opnår ret til børnepasningsydelser og tager disse med ud af landet. I denne forbindelse bedes oplyst, om børnepasningsydelsen, der modtages af personer fra de nævnte lande, i medfør af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med landene, vil være skattepligtig her i landet eller i personens bopælsland?

c) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de nævnte lande efter et kortvarigt ophold her i Danmark opnår ret til dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption, og tager disse med ud af landet. I denne forbindelse bedes oplyst, om dagpenge ved sygdom, fødsel eller adoption, der modtages af personer fra de nævnte lande, i medfør af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med landene, vil være skattepligtige her i landet eller i personens bopælsland?

d) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de nævnte lande efter et kortvarigt ophold her i Danmark bliver ledige og opnår ret til at tage dagpengeydelser med til udlandet. Det bedes oplyst, om ydelserne efter Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med landene vil være skattepligtige her i landet eller i bopælslandet?

e) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de nævnte lande efter ophold her i Danmark opnår ret til at tage social pension med til udlandet. Det bedes oplyst, om ydelserne efter Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med landene vil være skattepligtige her i landet eller i bopælslandet?

Svar

Det er som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 24 og 25 en ren teoretisk situation, som er angivet i spørgsmålet.

Det følger deraf, at de angivne talstørrelser er udtryk for et rent skematisk regneeksempel på hvad et givent antal personer på den enkelte ordning kan medføre af bruttoudgifter på årsbasis (sats x antal).

Regeringen arbejder som nævnt på en forhandlingsløsning med de politiske partier, der på én gang åbner for det danske arbejdsmarked, men ikke åbner adgang til det sociale system.

Regeringen forventer som nævnt ikke nogen omfattende arbejdskraftindvandring i forbindelse med udvidelsen af EU med de nye lande, men kan oplyse, at for hver 1000 (helårs)personer, der er berettiget til hver enkelt af de danske sociale ydelser, vil der under en række forudsætninger kunne være bruttoudgifter i størrelsesordenen

a) Kontanthjælp: 111 mio. kr., svarende til 83 mio. kr. efter skat.

Beregningen er forbundet med megen usikkerhed, idet kontanthjælpens størrelse afhænger af en række faktorer, eksempelvis alder, ægtefællens indkomst, omfanget af evt. deltidsarbejde og forsørgelsespligt over for børn og hvor længe personerne har modtaget kontanthjælp. Det er i beregningen forudsat, at halvdelen af modtagerne er forsørgere. Ud over de beregnede udgifter til kontanthjælp kan der blive merudgifter til børnefamilieydelse og til tilskud til daginstitutionsbetaling og boligudgifter.

b) Børnepasningsorlovsydelse: 97 mio. kr., svarende til 75 mio. kr. efter skat.

Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nye EU-lande. Danmark bevarer således retten til at beskatte dansk børnepasningsorlovsydelse, når modtageren tager ophold i et af de nye EU-lande.

c) Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption: 163 mio. kr., svarende til 115 mio. kr. efter skat.

Det er bl.a. forudsat, at alle 1000 personer er berettiget til maksimale dagpenge.

Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nye EU-lande. Danmark bevarer således retten til at beskatte danske sygedagpengeydelser, når modtageren tager ophold i et af de nye EU-lande.

d) Arbejdsløshedsdagpenge: 163 mio. kr., svarende til 115 mio. kr. efter skat.

Det er forudsat, at alle 1000 personer er berettiget til maksimale dagpenge og at de betaler bidrag til arbejdsløshedskasse, men ikke til fagforening og efterlønsordning. Dagpengeretten kan evt. være opnået på grundlag af 8 ugers arbejde i Danmark og tilsvarende medlemskab af en dansk a-kasse, således at resten af beskæftigelseskravet er opfyldt med beskæftigelse i et andet EU/EØS-land.

Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nye EU-lande. Danmark bevarer således retten til at beskatte danske arbejdsløshedsdagpenge, når modtageren tager ophold i et af de nye EU-lande. Det skal dog bemærkes, at det kun er muligt at tage danske arbejdsløshedsdagpenge med til udlandet i en periode på 3 måneder, hvilket også fremgår af rapporten »Danske sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU « , 11. april 2003, afsnit 4.1.1.

e) Social pension: 11 mio. kr., svarende til 8 mio. kr. efter skat.

Merudgifterne til folkepension vil helt bero på den forudgående opholdstid i Danmark, som berettiger til social pension, jf. svar på spørgsmål 29. Desuden vil merudgifterne først udløses, når de pågældende er over 65 år dvs., der vil være en relativt lang indfasningsperiode af eventuelle merudgifter.

Forudsættes en gennemsnitlig forudgående optjeningstid i Danmark på 5 år for 1000 personer, fås en merudgift til folkepension på ca. 11 mio. kr. ved fuld virkning. Ved en gennemsnitlig optjeningstid i Danmark på 20 år, bliver merudgiften på lang sigt for 1000 personer på ca. 45 mio. kr.

Spørgsmål 31

Med henvisning til den tværministerielle embedsmandsgruppes udredning (Alm. del. bilag 901) bedes oplyst de generelle betingelser, der skal være opfyldt, for at arbejdstagere fra f.eks. Polen eller de øvrige nye EU-lande, opnår ret til at tage kontanthjælpssydelser med til udlandet?

Svar

Der henvises til rapporten »Danske sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU « fra 11. april 2003, afsnit 3.1.1., hvor det fremgår, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det er således ikke muligt at tage kontanthjælpsydelser med til udlandet.

Spørgsmål 32

Med henvisning til advarslerne i den tværministerielle embedsmandsgruppes rapport (Alm. del. bilag 901) bedes regeringen forklare regeringens juridiske begrundelse for, at der efter regeringens mening ikke er behov for at tage danske forbehold i forhold til det forventede eller mulige misbrug af kontanthjælp, børnepasningorlovsydelse, dagpenge ved sygdom, fødsel, adoption, og dagpengeydelser ved arbejdsløshed og social pension.

Når der specielt spørges om den juridiske begrundelse, er det fordi, det bl.a. ønskes belyst, om der i forvejen eksisterer anden lovgivning eller administrative regler, der beskytter danske interesser imod misbrug eller – hvis det ikke er tilfældet – om der findes juridisk bindende overenskomster med de pågældende lande, der i realiteten forhindrer misbrug.

Hvis svaret afdækker, at der på ingen måde findes nogen juridisk bindende beskyttelse af danske interesser, bedes det præciseret, om regeringen har vidst dette eller været opmærksom på dette under hele forhandlingsforløbet om østudvidelsen, og hvad der i så fald er regeringens politiske eller moralske begrundelse for, at Danmark efter regeringens mening bør fravælge at beskytte sine interesser?

Svar

Som anført i besvarelsen af spm. 24 og 25 foregår der løbende drøftelser mellem regeringen og en række partier om behovet for i en overgangsperiode at sikre, at der åbnes for arbejdskraft, men ikke for adgang til misbrug af de danske velfærdsordninger. På baggrund af de hidtidige drøftelser forventer regeringen, at der kan opnås bred enighed om foranstaltninger, der sikrer dette.

Hvis der ikke gennemføres særlige foranstaltninger, vil dansk lovgivning i kombination med de almindelige EU-regler om vandrende arbejdstageres sociale sikring finde anvendelse, jf. bl.a. besvarelsen af spm. 27-31. Dette har regeringen såvel som partierne selvsagt været fuldt bekendt med.

Det er fortsat regeringens opfattelse, at der inden for tiltrædelsestraktatens bestemmelser er gode muligheder for at varetage Danmarks interesser fuldt ud i relation til at forebygge ubalancer på arbejdsmarkedet og utilsiget brug af sociale ydelser. Det er aftalt med en række partier, at de konkrete løsningsforslag drøftes i sensommeren på baggrund af et udspil fra regeringen.

Spørgsmål 36

Kan en polsk entreprenør efter 1. maj 2004 lovligt etablere en filial i Danmark, lovligt ansætte 100 polske bygningsarbejdere, lovligt indkvartere disse her i landet, lovligt aflønne dem med lønninger, der udgør ca. 50 pct. af danske overenskomstmæssige lønninger, og lovligt byde på danske byggeopgaver, f.eks. deltage i licitationer?

Svar

EU-udvidelsen indebærer, at den frie etableringsret også omfatter virksomheder fra de nye EU-lande. I den udstrækning virksomheder fra de nye EU-lande, der efter udvidelsen etablerer sig i Danmark, skulle ønske at rekruttere arbejdskraft fra deres hjemland, skal dette ske inden for rammerne af det generelle regelsæt, der vil blive etableret på området. I henhold til EU’s udstationeringsdirektiv skal en midlertidig udstationeret medarbejder sikres minimumsstandarderne med hensyn til aftalevilkår og andre betingelser for beskæftigelsen efter dette direktiv, herunder den almindeligt gældende mindsteløn. Som bekendt har vi i Danmark ikke implementeret denne sidste del af udstationeringsdirektivet. Derfor er spørgsmålet, om hvilken løn der skal betales under udstationering, overladt til arbejdsmarkedets parter til regulering ved kollektiv overenskomst.

Spørgsmål 37

Hvilke økonomiske konsekvenser forventer regeringen, at tilstrømingen af arbejdstagere fra Polen og de baltiske lande vil få for den danske byggebranche, herunder hvor stor en stigning i arbejdsløsheden blandt danske bygningsarbejdere, anses for sandsynlig i de første 5 år efter 1. maj 2004 som en direkte følge af den indvandrede arbejdskraft?

Spørgsmål 38

Hvilke økonomiske konsekvenser forventer regeringen, at tilstrømingen af arbejdstagere fra Polen og de baltiske lande vil få for det danske landbrug og gartneri, herunder hvor stor en stigning i arbejdsløsheden blandt danske land- og gartneriarbejdere anses for sandsynlig i de første 5 år efter 1. maj 2004 som en direkte følge af den indvandrede arbejdskraft?

Svar på spørgsmål 37 og 38

Regeringen forventer generelt ikke en stor tilstrømning af arbejdskraft fra de nye EU-lande. Regeringen forventer på den baggrund heller ikke, at EU-udvidelsen medfører generelle ubalancer (herunder ledighed) på det danske arbejdsmarked. Det er regeringens ønske at give borgere fra de nye EU-lande mulighed for at søge og opnå beskæftigelse i relation til konkrete, reelle og ledige job på det danske arbejdsmarked. I den udstrækning, at borgere fra de nye EU-lande kan afhjælpe en konkret arbejdskraftmangel eksempelvis i byggesektoren, landbrug og gartneri vil dette have positiv økonomisk betydning for de pågældende erhverv.

Spørgsmål 39

Hvilke brancher her i landet vil, efter regeringens opfattelse, blive udsat for konkurrence fra eksempelvis polske virksomheder som følge af de langt lavere polske lønninger. I den forbindelse bedes det oplyst, om det er korrekt opfattet, at transportbranchen (som oplyst i dagbladet Børsen i april måned) allerede i dag er under et hårdt konkurrencepres fra polske vognmænd, der overtager transportopgaver for danske virksomheder, og – hvis dette er tilfældet – om konkurrencen ikke netop skyldes, at de polske vognmænd lønner med de lave polske lønninger?

Svar

EU’s udvidelse skønnes ikke i sig selv have større betydning for konkurrencen i de enkelte brancher. Det afgørende for konkurrencen er samhandelsforholdene, og de er allerede i det store og hele liberaliseret som følge af Europa-aftalerne mellem EU og de tiltrædende lande. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 41.

Der eksisterer ikke detaljerede analyser af, hvordan ændrede samhandelsforhold som følge af disse handelsaftaler påvirker konkurrencen i de enkelte brancher i Danmark og heller ikke af konsekvenserne heraf på produktion og beskæftigelse. Det er forbundet med betydelige dataproblemer at foretage en sådan analyse.

Spørgsmål 41

Hvorledes forventes konkurrencen fra de østeuropæiske lande at påvirke arbejdskraftsintensive erhverv i Danmark såsom f.eks. de i forvejen hårdt pressede skibsværfter?

Svar

Øget international handel er til gavn for de lande som deltager. For at få del i gevinsterne ved øget handel må man tilpasse sin produktionsstruktur, så ressourcerne anvendes mest effektivt. Typisk betyder det, at velstående lande øger produktion og eksport af kapital- og videnstunge produkter, mens de samme lande øger importen og reducerer produktionen af produkter, hvor produktionen er mere standardiseret. Konkurrence på omkostninger er den mekanisme, der tilskynder virksomhederne til at foretage denne ønskværdige tilpasning af produktionsstrukturen.

Velfærdsgevinsten opnås bl.a. gennem en bytteforholdsforbedring, der øger købekraften i alle de påvirkede lande. Hvorledes den øgede konkurrence samlet set påvirker de enkelte erhverv, afhænger både af konkurrencefølsomheden, og af hvilke produkter den øgede købekraft retter sig imod. Herunder kan købekraft frigjort som følge af billigere import af industriprodukter rette sig mod indenlandsk serviceproduktion.

Det må vurderes, at effekterne på erhvervsstrukturen af øget konkurrence fra de østeuropæiske lande vil være beskedne. Det skyldes bl.a., at tilpasningen vil ske over en årrække, at produktionskapaciteten i Østeuropa er beskeden sammenlignet med det øvrige EU, og at dansk erhvervsliv allerede i en lang årrække har indgået i en arbejdsdeling med lande med en erhvervs- og lønstruktur, der i nogen grad kan sammenlignes med Østeuropa.

Det skal bemærkes, at arbejdskraftintensive erhverv ofte er vidensintensive og har høje lønninger. Indholdet af arbejdskraft i produktionen bør måles på andelen af lønudgifterne snarere end antallet af beskæftigede. I øvrigt bør der også i en sammenligning mellem erhverv tages højde for, at der også medvirker arbejdskraft i produktionen af det kapitalapparat, der indgår i kapitalintensiv produktion.

I det omfang en given produktion frem for med høje lønninger udføres med anvendelse af et stort antal beskæftigede, vil dette generelt modsvares af tilsvarende lavere produktivitet og afspejler dermed ikke større konkurrencekraft. De lave lønninger i Østeuropa er således ikke udtryk for en generel konkurrencefordel for disse lande (men kan være det i de specifikke sektorer, hvor produktiviteten i landene er højere end gennemsnittet). Det kan tilføjes, at i det omfang en sådan generel konkurrencefordel faktisk var til stede, ville tiltrækningen af ekstra produktion og beskæftigelse netop øge presset i økonomien og presse lønningerne (og/eller valutakursen) op, så konkurrencefordelen udjævnes. Det, den øgede handel medfører, er en tydeliggørelse af svagheder og styrker i sammensætningen af erhverv og virksomheder. Markedet tilskynder virksomhederne til at omgruppere sig på en måde, der er til fælles fordel.

Endelig kan tilføjes, at om end udvidelsen af EU i sig selv øger mulighederne for handel med de østeuropæiske lande yderligere, er denne handel allerede steget betydeligt igennem 1990’erne og ville også i kraft af indgåede handelsaftaler m.v. kunne forudses at stige yderligere, selv om det ikke var sket inden for rammerne af et udvidet EU.

Der er ikke kendskab til nærmere undersøgelser af, hvorledes specifikke sektorer samlet set kan tænkes påvirket af øget handel med Østeuropa.

Spørgsmål 42

Hvorledes forventes den stigende konkurrence indenfor lønintensive erhverv at påvirke arbejdsløsheden i de mindre velstillede områder i Danmark – eksempelvis Sydfyn og øerne – som i forvejen har en arbejdsløshed, der ligger over landsgennemsnittet, og hvorledes påtænker regeringen at reducere eventuelle negative konsekvenser for disse områder som følge af den skærpede konkurrence fra de nye EU-lande?

Svar

Blandt andet globalisering indebærer et hårdt konkurrencepres inden for næsten alle erhverv. Det sikrer den mest effektive produktion og forbrugerne de laveste priser, og det giver ikke i sig selv anledning til stigende ledighed. Set over en lidt længere tidshorisont er det de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, som er afgørende for ledighedens niveau såvel nationalt som regionalt. Der er tværtimod belæg for, at øget konkurrencepres på vare- og servicemarkederne kan medvirke til at dæmpe inflationspres og således reducere strukturproblemerne på arbejdsmarkedet.

I det omfang at særligt udsatte områder i overgangsperioder rammes af stigende ledighed, kan det afhjælpes med de instrumenter, som er til rådighed i den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Skulle områder med en høj ledighed blive særligt berørt af eventuelle negative konsekvenser som følge af den skærpede konkurrence, er der i såvel »Regionalpolitisk Redegørelse, april 2003 « som »Vækst med vilje, maj 2002 « anvist en række tiltag, som kan tages i anvendelse for at styrke den regionale erhvervsudvikling.

Det kan tilføjes, at det kraftige fald i ledigheden fra midten af 1994 både var generelt og indebar en reduktion af ledighedsforskellene mellem landsdelene i Danmark. Dette fald i ledigheden fandt sted umiddelbart efter en omfattende offentlig debat om en angivelig risiko for ledighedsproblemer som følge af stigende konkurrence med lande med lave lønninger – i dette tilfælde primært med fokus på asiatiske lande.

Spørgsmål 43

Hvorledes påtænker regeringen at forhindre, at polske og andre østeuropæiske entreprenører starter virksomheder i Danmark med det formål at ansætte østeuropæiske arbejdere for perioder, der lige præcis er nok til at give adgang til danske sociale ydelser?

Svar

Regeringen drøfter p.t. med Folketingets partier fastlæggelse af et kommende regelsæt for vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande. Det vil være en central målsætning for regeringen i dette regelsæt at sikre, at den virksomhed, hvor de pågældende østeuropæiske arbejdere får ansættelse ikke har udeståender med ToldSkat. På den måde vil man kraftigt modvirke tendensen til proformajob.

Spørgsmål 44

Hvilke erfaringer har man fra andre lande, der grænser op til hinanden, og hvor der er et lavt BNP, lave lønninger og stor arbejdsløshed i det ene land, og det modsatte i nabolandet, f.eks USA/Mexico, og er tendensen, at de mexicanske arbejdstagere aflønnes med samme lønninger som amerikansk arbejdskraft, og har man – i benægtende fald – erfaringer fra andre lande, der underbygger regeringens påstand om, at polakker og baltere her i landet vil blive aflønnet efter danske overenskomster?

Svar

Regeringen har ikke kendskab til de konkrete forhold, der gør sig gældende vedr. aflønning af mexicanske arbejdstagere. Regeringen skal imidlertid pege på at, at en meget stor del af det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn- og ansættelsesforhold fastlægges i kollektive overenskomster, hvilket i væsentlig grad adskiller det danske arbejdsmarked fra det mexicanske og amerikanske. Kun i de øvrige nordiske lande har man forhold på arbejdsmarkedet, der kan sammenlignes med de danske i form af bl.a. stærke, repræsentative organisationer, effektive konfliktmidler og deraf følgende høj overenskomstdækning. Da disse lande jo nu befinder sig i samme situation som Danmark, har man af gode grunde ikke nogen historiske erfaringer at trække på.

Spørgsmål 45

Personer fra de nye medlemslande skal som bekendt have et fast arbejde for at opnå opholdstilladelse i Danmark. Hvorledes defineres fast arbejde i den forbindelse – stilles der f.eks. krav til antal ugentlige arbejdstimer, selvforsørgelse, forsørgelse af samleverske og børn, eller er det nok med et deltidsjob for at opnå ret til sociale ydelser?

Svar

Som nævnt drøfter regeringen p.t. med Folketingets partier, hvorledes man inden for rammerne af tiltrædelsestraktatens bestemmelser kan fastlæggelse et regelsæt for vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande, der sikrer mulighed for opnåelse af opholds- og arbejdstilladelse. Regering vil i den forbindelse lægge vægt på, at der skal være tale om et arbejde, der som udgangspunkt gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv.

Tillægsbetænkning afgivet af Europaudvalget den 2. juni 2003

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2003 og var til 1. behandling den 8. maj 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 28. maj 2003, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 22 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget byder de nye medlemslande velkommen til EU. EU-udvidelsen er i historisk perspektiv en meget stor og perspektivrig beslutning for alle folk og stater i Europa. Når man ser tilbage på den ustabilitet og de krige og konfrontationer, som i det 20. århundrede kostede millioner af mennesker livet og sønderbombede lande, så er det en historisk beslutning, at de europæiske folk og stater på denne måde forenes om at samarbejde fredeligt og demokratisk.

Det skaber platformen for økonomisk fremgang, social udvikling og beskæftigelse til gavn for alle europæere i form af øget velstand og velfærd på hele det europæiske kontinent. Ideer, værdier, kulturer og identitet kan igen forenes til gensidig og fælles inspiration.

EU-udvidelsen er et punktum for det 20. århundrede, for to verdenskrige, for 50 års deling af Europa og for 10-12 års revolutionerende forandringsproces i landene i Øst- og Centraleuropa for at blive en del af EU. For EU er et aktivt politisk valg. Det er også et punktum for 4-5 års intensive forhandlinger og tilpasning i landene for at kunne opfylde kravene om EU-medlemskab. Danmark havde det privilegium med vedtagelsen af Københavnskriterierne i 1993 at bane vejen for dette samt at kunne afslutte forhandlingerne under det danske formandskab i 2002.

Hermed er tiltrædelsestraktaten også et punktum for to succesrige danske EU-formandskaber.

Det betyder også en ny start for det 21. århundrede, for de nye lande, men også for os andre og for EU, for det skaber behov for, at vi får effektiviseret og demokratiseret vores måde at samarbejde på. EU-landene skal effektivt kunne træffe beslutninger i fællesskab. Det skal ske med fuld respekt for den mangfoldighed og forskellighed og det særpræg, der er i de enkelte lande, og som befolkningerne holder af og vil værne om. Demokratiet skal styrkes i EU-samarbejdet, så befolkningerne åbent kan følge beslutningerne og påvirke dem. EU-samarbejdet skal udvikles, så det supplerer hvert enkelt lands egne muligheder med rettigheder og indflydelse på de grænseoverskridende områder. Den nye EU-forfatningstraktat skal skabe dette grundlag.

EU-udvidelsen er også et led i en fortsat udvidelse. Bulgarien og Rumænien bliver medlem i 2007. Kroatien og Tyrkiet har søgt om medlemsskab. Flere europæiske lande vil følge efter i de kommende år.

EU er efter Berlinmurens fald og den forestående EU-udvidelse omdrejningspunktet for udviklingen i fremtidens Europa. Det gælder ikke blot for EU-medlemslande, men for alle europæiske lande, fordi den gensidige afhængighed er så stor. Et nyt Europa er ved at blive skabt. Fra alle lande afgiver man en bid af sin selvstændighed og suverænitet for at være med i EU. Men man har ikke foræret det væk. I stedet opnås indflydelse på de fælles beslutninger for hele Europa. Der opnås kort sagt en indflydelse på rammerne for det enkelte lands eksistens og fremtidsmuligheder ved medlemskabet af EU.

EU-udvidelsen den 1. maj 2004 betyder 10 nye lande, men befolkningsmæssigt ikke flere, end da Danmark, Storbritannien og Irland for 30 år siden blev medlem af EF. De kommende år venter en stor opgave med at integrere de nye lande og sikre, at udviklingsforskellene kan udlignes mellem landene ved, at de nye lande får et løft. Det vil tage tid. Forandringer kommer ikke på kort tid. Med EU-medlemskabet er skabt de rammer og de betingelser, der kan skabe et stabilt grundlag for en sådan udvikling. Derfor er EU-udvidelsen begyndelsen til en ny proces. Ses der på erfaringerne med tidligere udvidelser med bl.a. Spanien, Portugal og Grækenland, men også Irland, så betyder EU-medlemskabet, at de nye lande får et stort løft fremad. Det er også perspektivet for de nye EU-lande. Økonomisk er der inden for det nuværende EU-budget luft til denne proces. Udviklingen i landene vil, kombineret med EU-investeringer, betyde, at det vil gavne både de nye og de nuværende EU-lande. Hermed skabes også et nyt perspektiv for landenes befolkninger med flere muligheder i eget land.

Den forestående EU-udvidelse er den hidtil bedst forberedte. Både i de enkelte lande og med hensyn til EU’s kontrol. Tilpasningen i landene til de fælles EU-regler har været motoren i den hurtige forandringsproces i landene, fordi det var vejen til at opnå det ønskede EU-medlemskab. For landene har det ikke været en hurtig og let proces. Den begyndte i 1989 og har for de nye lande taget mange år at nå igennem. Nu skal medlemskabet fra den 1. maj 2004 til at fungere i praksis.

De lande, der bliver nye medlemmer af EU, er alle lande med en lang historie, kultur og veluddannet befolkning, som gennem tiderne har beriget hele Europa. De fleste af landene er handicappet af 50 års fastholdelse under sovjetisk dominans og et etparti-planøkonomisk system. For landenes befolkninger er der tale om en genforening med det fælles Europa, de altid har været en central del af.

For Danmark og alle andre Østersølande betyder EU-udvidelsen en totalt ændret situation i nærområdet, fordi alle lande – undtagen Rusland – vil være medlem af EU og også af NATO. Det ændrer totalt den sikkerhedspolitiske situation i Østersøregionen/Nordeuropa. Det skaber grundlag for, at Østersøregionen i de kommende år kan udvikles som en af Europas rigeste og mest veludviklede regioner.

Som led i EU-udvidelsen skal der holdes fast i de overordnede perspektiver for udviklingen i Europa, som handler om bedre muligheder for vore lande og befolkninger i fremtiden og om for vore muligheder for – i fællesskab som europæere – at kunne spille en positiv global rolle. Detaljerne og problemerne, som der er ved en så omfattende forandringsproces og udvidelse, skal ikke glemmes, men kræfterne skal bruges på at finde løsninger og ikke på at bruge problemerne som undskyldninger for at blokere for udvidelsen eller skabe fjendebilleder af de nye landes befolkninger. I en fælles forening – som EU – skal alle medlemmer behandles ens, for ellers har vi ikke en fælles forening, ellers får vi et Europa med A- og B-medlemmer. Det er ikke acceptabelt.

Der er i forbindelse med EU-udvidelsen en debat om den frie bevægelighed for arbejdskraft, hvor ikke mindst Dansk Folkeparti forsøger at skabe et billede i den danske befolkning af, at millioner af øst- og centraleuropæere vil forlade deres lande og vælte ind på vores arbejdsmarked som underbetalte arbejdere, der vil arbejde i kort tid, hvorefter de vil snylte på det sociale system. Ses der på den faktiske mobilitet i de nye lande, så er den yderst begrænset. Ses der på de beregninger, der er lavet for hele EU, så er der tale om tal, som vil være håndterlige. For Danmarks vedkommende forudser man, at der årligt vil være 1.800-1.900, der fra Øst- og Centraleuropa vil søge ledige jobs i Danmark. Mon ikke vi skulle kunne magte en sådan opgave, hvis arbejdspladserne i øvrigt er der og der samtidig vil opstå mangel på arbejdskraft, fordi arbejdsstyrken falder, i takt med at vi bliver flere ældre?

Den folkelige bekymring, der kan være som følge af det frygtens billede, der bevidst søges skabt, og som blandes med problemer med illegal arbejdskraft, tager Socialdemokraterne dybt alvorligt. Derfor tager vi også hånd om dette og forhandler med regeringen herom, så eventuelle problemer er løst inden den 1. maj 2004.

Halvdelen af de nye medlemslande har ved folkeafstemninger allerede fået tilslutning fra deres befolkninger til medlemskabet. Nu er det de 15 EU-landes tur til at få vedtaget tiltrædelsestraktaten.

Med Folketingets ratifikation af tiltrædelsestraktaten den 4. juni 2003 bliver Danmark det første land i EU, der formelt godkender EU-udvidelsen. Hermed byder Danmark de nye lande velkommen. Hermed sender Danmark også et signal til de andre EU-lande om at få færdiggjort ratifikationen.

Socialdemokraterne henviser i øvrigt til partiets bemærkninger i betænkningen over B 56 (Forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning for Danmark ved EU’s udvidelse mod øst).

Et mindretal i udvalget (DF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti er tilhænger af samarbejde mellem de europæiske lande. Samarbejdets hovedindhold bør være af handelspolitisk og teknisk art, og samarbejdet bør samtidig styrke stabiliteten og sikkerheden i Europa. Dansk Folkeparti afviser ikke, at der kan være fordele ved en fortsat udvikling af visse områder af samarbejdet mellem europæiske nationer, herunder af samarbejdet mellem de nuværende medlemslande i EU og de kommende medlemslande. Det er naturligt, at der til stadighed sker en udvikling af samarbejdet, men det bør efter Dansk Folkepartis opfattelse ske med fuld anerkendelse af medlemslandenes suverænitet, uden svækkelse af de demokratiske institutioner i de enkelte medlemslande og under samarbejdsformer, der er præget af frivillighed og gensidig respekt mellem landene.

Efter Dansk Folkepartis mening er der flere væsentlige forhold, der fører til alvorlige betænkeligheder ved udvidelsen med 10 nye medlemslande den 1. maj 2004. Nedenfor skal opregnes de vigtigste

1. EU er ikke parat til den foreslåede udvidelse med 10 nye medlemslande, der finder sted allerede den 1. maj 2004 samtidig med en unionsdannelse

Den foreslåede udvidelse er ikke tilrettelagt samtidig med et løsere samarbejde, der gradvist kan udvikles, men derimod som et led i og en del af et langt mere centraliseret samarbejde end det tidligere EU-samarbejde, nemlig en egentlig unionsdannelse med egen forfatning og mange af de karakteristika, der kendetegner en nationalstat.

De nuværende EU-lande har historisk set ikke været i stand til at føre en fælles udenrigs- og forsvarspolitik, en langvarig fælles pengepolitik, en fælles asylpolitik, fælles retspolitik etc. Udvidelsen og den samtidige unionsdannelse vil imidlertid betyde, at 25 lande i fremtiden må være indstillet på at afgive suverænitet på mange afgørende områder ved flertalsafgørelser.

Den demokratiske proces, som i dag fungerer i medlemslandene, vil blive sat ud af spillet ved gennemførelsen af en egentlig unionsdannelse. De store og toneangivende lande vil kunne tiltage sig en hidtil ukendt magt over udviklingen i Europa, og der er en betydelig risiko for, at der i fremtiden vil ske en overvågning og styring af den politiske meningsdannelse i Europa.

Der arbejdes i disse måneder i EU-konventet med forberedelser til en fælles forfatning, en grundlov for EU, og denne forfatning vil – hvis den vedtages – føre til en yderligere stærk centralisering af magten i Europa.

Der lægges således op til, at en række lovgivningsområder i fremtiden kun kan varetages af Unionen og ikke af de enkelte medlemslande (eksklusiv kompetence for Unionen). Som eksempler på sådanne lovgivningsområder kan nævnes

- lovgivning om fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital

- lovgivning om toldunionen

- lovgivning om fælles handelspolitik

- lovgivning om pengepolitikken for de medlemslande, der har tilsluttet sig euroen

- lovgivning om bevaringen af havbiologiske ressourcer inden for den fælles fiskeripolitik

- indgåelse af internationale aftaler på medlemslandenes vegne, når dette er forudsat i unionslovgivning og det er nødvendigt for at sætte Unionen i stand til at udføre sin kompetence internt i medlemslandene eller har betydning for intern unionslovgivning.

Dertil kommer en række lovgivningsområder, hvor der gælder – og for de nye medlemslandes vedkommende i fremtiden vil komme til at gælde – en deling af lovgivningskompetencen mellem Unionen og det enkelte medlemsland. Det gælder f.eks. lovgivning om

- det indre marked

- frihed, sikkerhed og retsvæsen

- landbrug og fiskeri

- transport

- transeuropæiske netværk

- energi

- socialpolitik

- økonomisk og social sammenhæng (kohærens)

- miljø

- sundhed

- forbrugerbeskyttelse

En så omfattende afgivelse af suverænitet over et kort åremål sker vel at mærke ikke som resultatet af folkelige krav i de europæiske lande og gennemføres samtidig uden opbygning af demokratiske institutioner, der kan erstatte eller supplere de nationale demokratier.

Danmarks Riges Grundlov fastslår i § 20, at beføjelser, der efter grundloven tilkommer danske myndigheder, ved lov i nærmere bestemt omfang kan overlades til internationale myndigheder. Men grundloven tillader ikke – og Danmarks befolkning har efter Dansk Folkepartis mening aldrig accepteret – at der på meget omfattende dele af lovgivningsområdet sker en så fuldstændig afgivelse af suverænitet, at den internationale myndighed, EU, skal kunne håndhæve en eksklusiv ret til at lovgive for den danske befolkning.

Magtstrukturen i hele EU vil i de kommende år i et hidtil ukendt tempo ændre sig fra, at parlamenter på folkestyrets grund lovgiver om det enkelte lands egne anliggender, til, at politiske afgørelser af større betydning som hovedregel slet ikke træffes af de enkelte landes folkevalgte forsamlinger, men træffes fjernt fra borgerne i et forum, der ikke har nogen folkelig forankring overhovedet, men er baseret på et samspil mellem embedsmænd og politiske elitedannelser på tværs af landegrænserne.

Etableringen af en egentlig statsdannelse, som EU-konventet med sin forberedelse af en EU-forfatning lægger op til, vil skabe en endnu større afstand mellem borgerne og de politiske beslutningstagere end før. Det skyldes ikke kun det meget store antal borgere i de europæiske nationer, der underkastes en central styring, men også, at forskelle i sprog, samfundsforhold og kultur gør det umuligt for borgerne at deltage i en fælles politisk dialog på samme måde, som man kan i Danmark og hvert enkelt af de andre deltagerlande. I praksis vil en EU-forfatning forhindre borgerne i gennem fri meningsudveksling at nå frem til en samlet stillingtagen, der kan udmønte sig i politiske beslutninger, og – i yderste konsekvens – i en demokratisk udskiftning af Unionens magthavere.

Denne udvikling vil i meget vid udstrækning komme uforberedt for de europæiske befolkninger, ikke mindst i de nye medlemslande, hvoraf de tidligere socialistiske lande gennem de sidste 10-12 år har lagt mange kræfter i at opbygge demokratiske strukturer, der tog afstand fra tidligere tiders centralisering, tyranni og undertrykkelse, og som var baseret på folkelig opbakning.

Det meget stærke underskud af demokrati, der beklageligvis vil være kendetegnende for Den Europæiske Union, kan vise sig at blive en akilleshæl, der kan føre til betydelige skuffelser og rumme kimen til stærke brydninger medlemslandene imellem og mellem befolkningerne og magteliterne indbyrdes. Konsekvenserne kan vise sig at blive sammenbrud af mange af folkestyrets idealer i de enkelte medlemslande. Dette er et aspekt, der slet ikke er tilstrækkelig klarlagt eller overvejet i forbindelse med udvidelsen og unionsdannelsen.

Udvidelsen med 10 nye medlemslande – og en egentlig unionsdannelse på omtrent samme tid – er ganske givet en historisk begivenhed, men den er først og fremmest et historisk eksperiment, hvor indsatsen er medlemslandenes nationale suverænitet og selvrespekt, folkestyret, nærhedsprincippet og en lang række af de andre værdier, der ellers har præget hverdagen i det samarbejdende Europa.

Opgaven for ansvarlige politikere, partier og bevægelser overalt i de europæiske lande må være at værne om disse værdier. Dansk Folkeparti advarer om, at der ved den samtidige udvidelse af EU og etableringen af en unionsdannelse er en overhængende risiko for, at vigtige demokratiske værdier mistes.

2. Danmark har – i modsætning til andre EU-lande, særligt Tyskland og Østrig – valgt ikke at kræve en overgangsordning, for så vidt angår arbejdskraftindvandringen til Danmark fra de nye medlemslande. Dette betyder for Danmark og den danske befolkning en urimelig usikkerhed om konsekvenserne for arbejdsmarkedet

Dansk Folkeparti har gennem lang tid advaret om, at konsekvenserne for det danske arbejdsmarked kan blive alvorlige. Det gælder bl. a., fordi risikoen for løntryk og risikoen for udnyttelse af det danske velfærdssystem er reel. Dansk Folkeparti har den 11. december 2002 fremsat forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning for Danmark ved EU’s udvidelse mod øst (B 56). Forslaget går ud på, at Danmark bør forlange en overgangsordning, der ved den forestående udvidelse af EU sikrer, at arbejdskraft fra de nye medlemslande først kan opnå arbejdstilladelse i Danmark 7 år efter det pågældende lands optagelse i EU.

Der har på tidspunktet for betænkningsafgivelsen endnu ikke kunnet samles et flertal for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men Dansk Folkeparti vil fortsat arbejde for at undersøge, om der kan samles et politisk flertal, der vil bakke op om at yde den danske befolkning og det danske arbejdsmarked den beskyttelse, der ligger i en 7-årig overgangsordning.

Neden for er kort opsummeret eksempler på oplysninger, der tyder på, at der består en reel risiko for det danske arbejdsmarked og danske lønmodtagere.

a. Den svenske rapport

Den svenske rapport (»EU’s utvidgning och arbetskraftens rörlighet«), der blev udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af den svenske regering, anbefalede, at borgere fra de nye lande ikke umiddelbart skulle have adgang til det svenske arbejdsmarked, men at der skal gælde særlige overgangsordninger. Rapporten peger på, at »useriøse erhvervsdrivende« kan udbyde fiktive job mod betaling. Job, som giver adgang til velfærdssystemet og sundhedssystemet på samme måde »som man i de forløbne år har solgt grupperejser ind i det svenske asylsystem«, skriver rapporten. 10 timers arbejde kan give 5 års velfærd til jobsøgeren og hele hans familie, inklusive egne og ægtefællens forældre, hvis der ikke er en overgangsordning. Rapporten anbefaler følgende

- Arbejds- og opholdstilladelse skal kunne gives for 1 år, hvis ansættelsen ikke er tidsbegrænset. Hvis ansættelsen er tidsbegrænset, skal tilladelsen kunne gives for den tid, ansættelsen varer. Der forlænges automatisk, hvis arbejdsgiveren er momsregistreret. Efter 5 år skal EU-reglerne gælde fuldt ud. Hvis en virksomhed er nystartet og man ikke kan bedømme dens seriøsitet, skal tilladelserne gives for endnu kortere tid, f.eks. 6 måneder.

- Der foreslås kontrol af arbejdstilbuddene. Det skal sikre mod useriøse virksomheder og misbrug. Det foreslås, at RSV, Riksskatteverket (skattemyndighederne) bistår immigrationsmyndighederne med at bedømme, om det er en seriøs stilling. Man skal undersøge, hvor længe virksomheden har eksisteret, om det er et selskab eller et personligt firma, hvor meget skat der betales, hvor mange arbejdsgiverafgifter, om der er gæld til det offentlige etc. Ud fra de oplysninger, der samles fra forskellige myndigheder, skal immigrationsmyndigheden inden 14 dage vurdere, om stillingsopslaget er seriøst.

- Det foreslås, at man holder op med at uddele cpr-numre til EU-borgere, der søger, men ikke har fået opholdstilladelse. Hidtil har man af servicegrunde uddelt cpr-numre, men da optagelse i folkeregistret » åbner døre til mange bidragssystemer « i den sociale sektor og sundhedssektoren, er det » uhensigtsmæssigt « . I s I stedet bør man tildele immigrationsmyndighederne ressourcer til, at de hurtigt kan behandle ansøgningerne.

b. LO’s analyse – gallupundersøgelsen

Ugebrevet A4 bragte den 9. december 2002 en beregning over, hvor mange polakker og estere, der ønsker at arbejde i Danmark. Undersøgelsen viste, at 150.000 polakker og 70.000 estere påtænker at udrejse i løbet af de første fem år af deres lands medlemskab af EU. En indvandring i denne størrelsesorden vil i sagens natur udgøre en meget stor trussel mod danske arbejdspladser. Efter udvidelsen den 1. maj 2004 vil virksomheder uden overenskomst med fagbevægelsen kunne ansætte arbejdskraft til lønninger, der ligger langt under de lønninger, arbejdsmarkedets parter har aftalt. Der vil især være tale om, at ufaglærte danske arbejdere skubbes helt ud af arbejdsmarkedet og over på permanente overførselsindkomster.

Selv om tilgangen af lønmodtagere måtte blive langt mindre end anslået i LO-undersøgelsen, vil virkningerne efter Dansk Folkepartis opfattelse være yderst alvorlige. I forvejen er der absolut ikke mangel på arbejdskraft, men derimod vækst i arbejdsløshedstallet, ikke mindst for nyuddannede jobsøgende. Hvis et 6- eller 7-cifret antal udenlandske arbejdstagere fra nye EU-lande kan komme hertil og konkurrere om de få ledige jobs, kan det betyde et alvorligt økonomisk tilbageslag for Danmark.

Den danske velfærdsmodel, som bygger på en høj grad af solidaritet, vil blive undergravet, hvis arbejdstagere og deres pårørende fra de nye medlemslande efter kort tids ophold i Danmark kan opnå samme ret til sociale ydelser som andre borgere her i landet.

Dansk Folkeparti har påpeget disse problemer i årevis, men skiftende danske regeringer har ignoreret dem. Hvad enten der har været tale om en venstreorienteret eller en borgerlig regering, har man henvist til de erfaringer, vi har fra tidligere udvidelser af EU. På baggrund af disse erfaringer har den nuværende statsminister således udtalt, at der ikke kommer en massiv tilstrømning af arbejdskraft fra øst.

c. Øvrige forhold

Skiftende danske regeringers modstand mod at kræve overgangsordninger for arbejdskraftens frie bevægelighed har ofte været begrundet med, at der ikke var problemer ved arbejdskraftens vandring i forbindelse med EF’s udvidelser i 1980’erne. Dansk Folkeparti har ved adskillige lejligheder gjort opmærksom på, hvorfor den kommende østudvidelse ikke kan sammenlignes med tidligere udvidelser.

For det første indførte medlemslandene i det daværende EF rent faktisk 7-årige overgangsordninger for at forhindre masseudvandring fra de nye lande.

For det andet er hovedparten af østlandene langt mere tilbagestående i økonomisk henseende end de tre lande, der opnåede medlemskab i 1980’erne.

For det tredje er der den geografiske beliggenhed. Polen – der udgør mere end halvdelen af de nye EU-borgere – ligger meget tæt på Danmark.

For det fjerde er det vigtigt at tage hensyn til, at nogle af Europas fattigste områder kommer til at grænse op til Europas rigeste områder, herunder Tyskland, Østrig og Danmark – hvoraf sidstnævnte er eneste land uden den 7-årige overgangsordning!

For det femte er der meget store forskelle i de sociale sikringsordninger. Danmark har nogle af verdens mest generøse sociale ordninger, mens de nye lande stadig befinder sig på begynderstadiet i denne henseende.

Den forestående udvidelse er den største udfordring, EU har stået over for. Derfor er det vigtigt, at den gennemføres med omtanke. Der burde være lavet undersøgelser, der tog højde for, at visse centrale lande i EU indfører overgangsordninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed. Dette er ikke sket. Det nærmeste vi kommer en undersøgelse, der tager disse forhold i betragtning, er den tidligere refererede gallupundersøgelse for Ugebrevet A4. I stedet er der lavet adskillige undersøgelser, der alle tager udgangspunkt i, at ingen af de nuværende EU-lande vil indføre overgangsordninger i forbindelse med udvidelsen. Der er således lavet en lang række forkerte analyser, som, forståeligt nok, er kommet frem til forkerte konklusioner.

3. De økonomiske konsekvenser ved udvidelsen er utilstrækkelig belyst

I forbindelse med udvidelsen er der en lang række økonomiske spørgsmål, der ikke er blevet belyst. Regeringen burde have taget initiativ til at få udarbejdet seriøse rapporter, der kunne belyse, hvorledes østudvidelsen vil påvirke dansk økonomi. Eksempelvis vil flere virksomheder flytte produktionen til Østeuropa. I stedet har mange politikere talt meget om, at østudvidelsen er en »win-win«-situation, som alle kun vil få fordele af. Der er hovedsagelig blevet fokuseret på, hvilke fordele de østeuropæiske lande vil få af EU-medlemskabet, der menes at føre til større vækst og mindre arbejdsløshed i disse lande.

Medlemskab er ikke kun en ubetinget fordel for de østeuropæiske lande. Især de fattigste lande, såsom Polen, Slovakiet og de baltiske lande, skal gennemgå store moderniseringer af deres produktionsapparat for at kunne konkurrere med det resterende EU og den øvrige omverden. I dag er arbejdsløsheden i Polen på mere end 20 pct. Næsten 20 pct. af den erhvervsaktive del af den polske befolkning er beskæftiget inden for landbruget. Europa-Kommissionens landbrugskommissær, Franz Fischler, har tidligere udtalt, at intet moderne land kan opretholde sig selv med så stor en del af arbejdsstyrken i landbrugssektoren. Hvis Polens landbrug skal moderniseres og bringes på niveau med EU-gennemsnittet, vil det være nødvendigt at bringe dette tal ned på 4-5 pct. Det svarer til, at mere end to millioner må forlade det polske landbrug. Noget lignende gør sig gældende med hensyn til industriproduktionen, der generelt er meget ineffektiv i de østeuropæiske lande og har svært ved at konkurrere med EU-landenes. Omstillingen til et moderne produktionsapparat vil få store konsekvenser for landene. På kort og mellemlang sigt vil denne omstillingsproces næsten med sikkerhed føre til store sociale problemer for de mindst velstående af østlandene, idet arbejdsløsheden vil stige yderligere.

Dansk Folkeparti har hele tiden peget på, at det ville være væsentligt at nedbringe arbejdsløsheden, forbedre bruttonationalproduktet (BNP) og bekæmpe korruptionen i ansøgerlandene, før de kunne optages som medlemmer. BNP ligger i de fleste af ansøgerlandene meget langt under det tilsvarende tal for Danmark. Polens BNP er således ca. en syvendedel af Danmarks. Korruptionen i de østeuropæiske lande, der indtræder i EU, er ligeledes langt større, end vi kender det i Vesteuropa.

De økonomiske og sociale forhold i de seks af ansøgerlandene, nemlig Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet, gør, at der i disse lande kan forventes en fortsat høj arbejdsløshed og tillige høj kriminalitet. Dette kan få alvorlige konsekvenser for de nuværende medlemslande, herunder Danmark.

Dansk Folkeparti har i flere år opfordret til, at der på EU-niveau skulle udarbejdes en hvidbog over, hvilke omkostninger der vil være forbundet med østudvidelsen. Efter den tyske genforening viste udgifterne for Forbundsrepublikken sig at være langt større end forudset, og i 2001 skønnedes det, at det hvert år siden 1990 har kostet vesttyskerne ca. 140 mia. DM at få det tidligere DDR med dets 16 millioner indbyggere optaget i Forbundsrepublikken. Enhver realistisk bedømmelse af de nye EU-landes økonomi indikerer, at de økonomiske byrder for den vesteuropæiske befolkning ved udvidelsen vil blive langt større. Det fik i 2001 den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt til at udtale, at det »ville være latterligt at tale om at udvide EU med flere lande«. I Folketinget blev denne problemstilling den 7. februar 2001 drøftet mellem den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Peter Skaarup (Dansk Folkeparti) i forbindelse med statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1438 (folketingsåret 2000-01). Dansk Folkeparti gentog ved den lejlighed opfordringen til et analysearbejde, en hvidbog, der kunne forberede de europæiske befolkninger, herunder den danske, på de meget omfattende økonomiske konsekvenser, der vil følge med udvidelsen. Et sådant udredningsarbejde er imidlertid ikke udført.

Under udvalgsarbejdet med lovforslaget er der af udvalget bl.a. stillet spørgsmål om de økonomiske konsekvenser for amter, kommuner og staten (jf. spørgsmål 11). Af besvarelsen fremgår det, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at foretage en beregning i relation til de sociale ydelser. Udvalget har også spurgt om muligheden for, at navngivne danske kommuner kan opnå støtte fra EU’s strukturfonde i fremtiden (spørgsmål 10). Ministeriet har svaret, at støttemulighederne ikke kendes. Udvalget har i spørgsmål 23 spurgt om de statsfinansielle konsekvenser for Danmark, og svaret efterlader også her usikkerhed med hensyn til de fremtidige danske nettoudgifter til EU’s budget. Det må således fastslås, at det er en særdeles stor mangel ved forberedelsen af østudvidelsen, at der ikke er gennemført et udredningsarbejde, en hvidbog. De europæiske lande og deres borgere, herunder Danmark og danskerne, går ind til stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af udvidelsen. Også for de nye medlemslande er der store risici forbundet med tilslutningen, bl.a. for en forøgelse af arbejdsløsheden inden for brancher, der er konkurrencesvage, f.eks. landbrug.

Ud fra en samlet vurdering af lovforslaget vil Dansk Folkeparti ved forslagets 3. behandling hverken stemme for eller imod forslaget. Dansk Folkeparti mener, at der kan være reelle argumenter for, at de mest udviklede af ansøgerlandene optages som medlemmer af EU, hvorimod optagelse af de lande, der har de svageste økonomier og desuden er alvorligt præget af korruption, burde have ventet, indtil disse landes forhold er bragt op på et højere niveau, der bedre harmonerer med de nuværende EU-lande. I mellemtiden kunne man efter Dansk Folkepartis vurdering med fordel have gennemført associeringsordninger mellem EU og enten alle eller en del af ansøgerlandene. Som lovforslaget er udformet, kan der imidlertid ikke stemmes for eller imod optagelse af hvert enkelt land. Dertil kommer, at svarene på en lang række af de spørgsmål, der er stillet under udvalgsbehandlingen, efter Dansk Folkepartis opfattelse viser, at der slet ikke foreligger tilstrækkelige analyser af de økonomiske og sociale konsekvenser. Dette fører til, at det for Dansk Folkeparti har været vigtigt at pege på de store risici, der gør sig gældende, især for Danmarks vedkommende, men også for de øvrige nuværende EU-medlemslande samt for de ny medlemslande.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

Charlotte Antonsen (V) nfmd. Eva Kjer Hansen (V) Jens Kirk (V) Thor Gunnar Kofoed (V) Tina Nedergaard (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Karina Sørensen (DF) Lars Barfoed (KF) Gitte Seeberg (KF) Claus Larsen‑Jensen (S) fmd. Henrik Dam Kristensen (S) Jacob Buksti (S) Ritt Bjerregaard (S) Mogens Lykketoft (S) Villy Søvndal (SF) Elisabeth Arnold (RV) Keld Albrechtsen (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne