Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 67 omdelt efter afgivelse af betænkning

80

Betænkning afgivet den 7/5-03

81

Ændringsforslag til 3. behandling, fra skatteministeren

82

1. udkast til tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 14. maj 2003

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 15. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget afgav betænkning den 7. maj 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 13. maj 2003, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag og hverken for eller imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KRF)

Til § 1

1) I det under nr. 6 foreslåede § 7 H, stk. 2, nr. 7, ændres »den ansatte til at få leveret aktier« til: »enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier«.

[Leveringskravet også opfyldt, hvor det er selskabet, der kan kræve levering af aktier]

2) I det under nr. 6 foreslåede § 7 H, stk. 4, 1. pkt., udgår », som opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse«.

[Bortfald af fradragsretten omfatter den til enhver tid opgjorte værdi af de tildelte aktier m.v.]

3) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 28, stk. 1, 4. pkt., ændres »til at få leveret aktier« til: »for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier«.

[Leveringskravet også opfyldt, hvor det er selskabet, der kan kræve levering af aktier]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Der foreslås en ændring af leveringskravet, således at også køberetter, hvor det er op til det ydende selskab, om opfyldelse skal ske kontant eller ved levering af aktier, omfattes af reglerne i ligningslovens § 7 H og ligningslovens § 28. De regler, der er vedtaget ved 2. behandlingen, indebærer, at det kun er de køberetter, hvor det er medarbejderen, der kan kræve opfyldelse ved levering af aktier, der kan omfattes af de to regelsæt.

Den gældende regel i ligningslovens § 28 omfatter alle køberetter, der erhverves som vederlag fra arbejdsgiveren. Reglen omfatter således også køberetter, hvor det er forudsat, at køberetten skal opfyldes ved kontant udbetaling af forskellen mellem de underliggende aktiers markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten (differenceafregning). Dette har imidlertid givet anledning til afgrænsningsproblemer i andre situationer, hvor det fra starten er forudsat, at medarbejderen skal have udbetalt kontanter, og hvor beløbets størrelse f.eks. afhænger af en fremtidig udvikling i aktiekurserne. Ordninger, hvor en kontant udbetaling er forudsat, men størrelsen er knyttet til f.eks. omsætningsfremgang, kursudvikling m.m., kan have forskellige udformninger – der kan f.eks. være tale om bonusordninger, fantomaktieordninger og tildeling af køberetter. En klar sondring er nødvendig, fordi der er forskel i beskatningstidspunktet. Hovedreglen er beskatning på retserhvervelsestidspunktet, men for ordninger omfattet af ligningslovens § 28 sker beskatningen først på udnyttelsestidspunktet.

Ligningslovens § 28 er foreslået videreført ved det ændringsforslag, der er vedtaget ved 2. behandlingen af lovforslaget. Ændringsforslaget indeholder samtidig en ændring af ligningslovens § 28, der har til formål at sikre en hensigtsmæssig afgrænsning over for ordninger med forudsat kontant udbetaling, og ens beskatningstidspunkt for disse ordninger. Afgrænsningen er gennemført på den måde, at køberetter for at være omfattet af ligningslovens § 28 skal indeholde en adgang til at kunne kræve opfyldelse med aktier. Afgrænsningen er udformet således, at det er medarbejderen, der skal kunne kræve opfyldelse med aktier. Det har imidlertid vist sig, at en del ordninger er udformet således, at det ikke er medarbejderen, men det ydende selskab, der har retten til at bestemme, om køberetten skal opfyldes med aktier eller kontanter. Det afgørende bør være ikke hvem, der kan kræve opfyldelse med aktier, men blot at der er mulighed for, at der kan ske opfyldelse med aktier. Det foreslås derfor, at kravet ændres, således at køberetter, hvorefter mindst en af de to parter – medarbejderen/det ydende selskab – kan kræve opfyldelse ved levering af aktier, er omfattet af ligningslovens § 28.

Efter den foreslåede nye ordning i ligningslovens § 7 H var det bl.a. en betingelse for, at køberetter kunne omfattes af ordningen, at de kun kunne opfyldes ved levering af aktier. Det ændringsforslag, der er vedtaget ved 2. behandlingen af lovforslaget, indeholder en lempelse af dette leveringskrav. Lempelsen har sammenhæng med den foreslåede videreførelse af ligningslovens § 28. Leveringskravet var derfor udformet på samme måde som i ligningslovens § 28. Det vil sige, at køberetter kan vælges omfattet af ligningslovens § 7 H, hvis de indeholder en ret for medarbejderen til at kræve opfyldelse med aktier. Den blotte mulighed for at foretage differenceafregning udelukker ikke, at ligningslovens § 7 H kan anvendes. Derimod kan køberetter, hvor differenceafregning er forudsat fra starten, ikke vælges omfattet af ligningslovens § 7 H. Det hænger sammen med, at den nye ordning går ud på, at beskatningen først indtræder ved salg af aktierne.

Da kravet vedrørende levering af aktier nu foreslås ændret i ligningslovens § 28, foreslås en tilsvarende ændring af ligningslovens § 7 H. Det vil sige, at køberetter, hvor mindst en af de to parter – medarbejderen/det ydende selskab – kan kræve opfyldelse ved levering af aktier, kan vælges omfattet af ligningslovens § 7 H, forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt.

Til nr. 2

Det foreslås tydeliggjort, at bortfaldet af selskabets fradragsret omfatter værdien af de ydede aktier, køberetter og tegningsretter som sådan – og ikke kun værdien opgjort på et bestemt tidspunkt.

Den foreslåede nye ordning i ligningslovens § 7 H er udformet således, at der ikke er fradragsret for udgiften ved at yde aktier m.v. Den ikkefradragsberettigede udgift er defineret som værdien af de tildelte aktier m.v. som opgjort på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til de tildelte aktier m.v. Dette hænger sammen med, at lovforslaget samtidig indeholdt et forslag om ophævelse af ligningslovens § 28. Efter denne bestemmelse er der fradrag for værdien på udnyttelsestidspunktet. Det eneste relevante tidspunkt for opgørelsen af en eventuel fradragsberettiget værdi ville derfor være retserhvervelsestidspunktet.

Da det ændringsforslag, der er vedtaget ved 2. behandlingen af lovforslaget, indeholder et forslag om at videreføre reglerne i ligningslovens § 28, kan der imidlertid opstå tvivl om, hvorvidt dette efter ligningslovens § 7 H vil indebære en ret for selskabet til at foretage fradrag for værdien opgjort på udnyttelsestidspunktet.

Det indgår som et væsentligt element i den foreslåede nye ordning, at selskabet ikke skal have fradrag for den modsvarende udgift. Det foreslås derfor tydeliggjort, at bortfald af fradragsretten efter ligningslovens § 7 H gælder uanset tidspunkt for opgørelse af værdien. Det vil sige, at uanset om værdien opgøres på retserhvervelsestidspunktet, udnyttelsestidspunktet eller et andet tidspunkt, har selskabet ikke fradragsret.

Med den foreslåede ændring sikres mod risikoen for en utilsigtet spekulation med den nye ordning, hvor det søges at opnå både fradrag og beskatning som aktieavance.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne