Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt lov om social service \n(Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 137 omdelt efter afgivelse af betænkning

18

Ændringsforslag uden for betænkning stillet den 28/2-03

19

Kopi af Socialudvalgets alm. del – bilag 816: Notat om etablering af en særlig bisidderordning på børne- og ungeområdet

20

Spm. 14 om de økonomiske konsekvenser ved Socialdemokratiets ændringsforslag om en støtteperson til barnet, til socialministeren

Spm. 15 om ministerens holdning til Socialdemokratiets ændringsforslag, til socialministeren

21

1. udkast til tilføjelse til betænkning over lovforslaget

22

Svar på spm. 14 om de økonomiske konsekvenser ved Socialdemokratiets ændringsforslag om en støtteperson, fra socialministeren

Svar på spm. 15 om ministerens holdning til Socialdemokratiets ændringsforslag, fra socialministeren

23

2. udkast til tilføjelse til betænkning over lovforslaget

Tilføjelse til betænkning afgivet af Socialudvalget den 8. maj 2003

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt lov om social service

(Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

1. Ændringsforslag

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har meddelt, at det ændringsforslag, der er stillet af Socialdemokratiet i betænkningen over lovforslaget, er taget tilbage.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1. behandling den 6. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget. Udvalget afgav betænkning den 10. april 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 22. april 2003, hvor behandlingen blev afbrudt og lovforslaget henvist til fornyet behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 2 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Støtteperson for barnet/den unge under anbringelsen og under den videre opvækst

Udvalget har drøftet muligheden for at give barnet/den unge en støtteperson, der skal bistå barnet eller den unge under anbringelsen og under den videre opvækst.

Efter serviceloven har kommunerne allerede mulighed for at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge, når denne skønnes at have behov herfor. Endvidere har såvel barn som forældre adgang til at benytte en bisidder som støtte under sagsbehandlingen, og endelig kan der udpeges en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.

Undersøgelser viser, at der tilsyneladende er nogle kommuner, der ikke anvender disse ordninger.

Socialministeren vil derfor i en vejledning til kommunerne præcisere dette samt understrege, at kommunen i den rådgivning, der ydes til barnet/den unge, også skal gøre barnet/den unge opmærksom på, at den vil være behjælpelig med at undersøge mulighederne for en bedre kontakt til medlemmer af familien eller andre i barnets/den unges omgangskreds, som kan støtte barnet/den unge. Støttepersonen skal hjælpe barnet under anbringelsen og under den videre opvækst. Dette skal styrke barnets/den unges retssikkerhed og øge barnets/den unges muligheder for indflydelse på eget liv i anbringelsessager.

Fra tidligere anbragte børn ved man, at de ofte har manglet en stabil og tæt voksenkontakt gennem hele forløbet. Men børnene giver udtryk for, at det skal være en person, der på en måde kan erstatte de forældre, der ikke kan leve op til deres rolle i øjeblikket. Det er ikke en ny købt, professionel voksen fra en kommunal liste, de ønsker. Det er snarere en livsven.

Barnet/den unge vælger selv sin støtteperson, og det kan f.eks. være et familiemedlem, en nabo, en lærer eller en person, som barnet har kontakt til i sin fritid.

Udvalget er af den opfattelse, at kommunen som et naturligt led i sagsbehandlingen i børnesager forsøger at finde og gøre det muligt for barnet eller den unge at bevare kontakten til en bestemt person, som barnet selv har fattet tillid til. Det er ikke en yderligere professionalisering, der er brug for på dette område.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger med det stillede ændringsforslag

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af socialministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget, men der er dog en række ændringer, som skal følges meget nøje de kommende år, og som kan kræve indgreb. Det må nok erkendes, at man aldrig bliver færdig med lovgivning og initiativer på dette område. Der vil altid være brug for at følge området tæt og justere lovgivningen i forhold til de erfaringer, kommunerne høster, og den viden, forskerne frembringer.

Forslaget om, at handlekommunen altid er den, der oprindelig foretog anbringelsen, også selv om forældrene flytter til anden kommune, er som udgangspunkt godt. Det vil forhåbentlig medføre, at anbragte børn ikke ender som kastebold mellem flere kommunale systemer, hvis deres forældre skifter bopælskommune. Intentionen om styrket kontinuitet og stabilitet i anbringelsesforløbet er helt rigtig. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget. I flere høringssvar peges der på, at der kan være problemer med lovforslaget. Det er vigtigt, at Folketinget følger virkningerne nøje og griber ind, hvis lovforslaget ikke lever op til intentionerne om at sikre barnet et trygt og stabilt forløb.

Forslaget om at ophæve 12-års-grænsen for høring af barnet under sagsbehandlingen, så alle børn som udgangspunkt skal høres og inddrages, er et godt forslag. Det vil styrke børnenes rettigheder og forhåbentlig medføre bedre løsninger, fordi barnets synspunkt er blevet inddraget. I den forbindelse er det meget vigtigt at være opmærksom på de seneste undersøgelser af netop inddragelsen af børnene i sagsbehandlingen. De viser desværre, at nogle kommuner langtfra lever op til kravet om at høre børnene. Også på dette område kan der være brug for ny lovgivning, hvis det viser sig, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse, der jo nu kommer til at gælde langt flere børn end tidligere.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget er tilfredse med, at socialministeren har givet tilsagn om at præcisere over for kommunerne, at kommunerne skal være behjælpelig med at finde en støtteperson, som kan hjælpe barnet/den unge under anbringelsen og den videre opvækst.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen til betænkningen.

Else Winther Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Flemming Oppfeldt (V) Jørgen Bastholm (V) Pia Kristensen (DF) Jette Jespersen (DF) Charlotte Dyremose (KF) nfmd. Helge Adam Møller (KF) Tove Videbæk (KRF) fmd. Jette Bergenholz Bautrup (S) Grete Schødts (S) Jørn Pedersen (S) Sandy Brinck (S) Lotte Bundsgaard (S) Villy Søvndal (SF) Kim Sejr (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne