Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen\n(Rådsafgørelse om ændring af artikel 40, stk. 1 og 7, i Schengenkonventionen)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 99 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
11
Betænkning afgivet den 13. marts 2003
12
Spm. 17 om reel besvarelse af spørgsmål 15, til justitsministeren
Spm. 18 om reel besvarelse af spørgsmål 16, til justitsministeren
13
Svar på spm. 17 om reel besvarelse af spørgsmål 15, fra justitsministeren
Svar på spm. 18 om reel besvarelse af spørgsmål 16, fra justitsministeren
14
Spm. 19 om observation af ikkemistænkte personer, til justitsministeren
15
1. udkast til tillægsbetænkning
16
Svar på spm. 19 om observation af ikkemistænkte personer, fra justitsministeren
Bilag 2
3 af Udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 17
Som spørgsmål 15, jf. L 99 bilag 8, er stillet følgende spørgsmål
Under Sveriges EU-formandskab tog nogle danske betjente til Malmø og overvågede i civil danske demonstranters deltagelse i demonstration. Disse betjente fik efterfølgende en næse af politidirektøren i København. Ville en sådan overvågning i udlandet kunne tillades (hvis betjentene havde søgt om tilladelse på forhånd) efter de nye Schengenregler?
Ministeren har i realiteten ikke besvaret spørgsmålet, jf. L 99 bilag 10.
Ministeren bedes give en reel besvarelse af spørgsmålet, hvor der bliver taget stilling til det konkrete eksempel.
Svar
I spørgsmålet sigtes der til et tilfælde, hvor politifolk fra ét land rejser til et andet land som led i det internationale samarbejde om opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed i forbindelse med større internationale arrangementer.
Schengen-konventionens artikel 40 regulerer ikke tilfælde af denne karakter. Bestemmelsen vedrører alene spørgsmålet om, i hvilket omfang en igangværende observation, der er iværksat som led i efterforskningen af en straffesag, som kan medføre udlevering, kan fortsætte ind på et andet lands område.
Den foreslåede ændring af Schengen-konventionens artikel 40 ville således ikke have haft betydning i det tilfælde, der omtales i spørgsmålet.
Spørgsmål nr. 18
Som spørgsmål 16, jf. L 99 bilag 8, er stillet følgende spørgsmål
Hvis de nye regler havde været i kraft i december 2002, ville italiensk politi så have kunnet få tilladelse til at overvåge de italienske demonstranter, der tog til demonstrationen i København?
Ministeren har i realiteten ikke besvaret spørgsmålet, jf. L 99 bilag 10.
Ministeren bedes give en reel besvarelse af spørgsmålet, hvor der bliver taget stilling til det konkrete eksempel.
Svar
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 17.
Spørgsmål nr. 19
Skal svaret på spørgsmål 17, jf. L 99 bilag 13, forstås således, at der ikke kan foretages observation af ikkemistænkte personer i den i spørgsmål 17 skitserede situation?
Svar
Som anført i besvarelsen af spørgsmål 17 regulerer Schengen-konventionens artikel 40 spørgsmålet om, i hvilket omfang en igangværende observation, der er iværksat som led i efterforskningen af en straffesag, kan fortsætte ind på et andet lands område.
Spørgsmålet om, i hvilket omfang politimyndigheder kan samarbejde i forbindelse med større internationale arrangementer, må således uafhængigt af Schengen-konventionens regler afgøres inden for rammerne af det internationale samarbejde om opretholdelse af offentlig orden og sikkerhed. Det gælder f.eks. med hensyn til det tilfælde, der er skitseret i spørgsmål 17.
Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 20. marts 2003
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen
(Rådsafgørelse om ændring af artikel 40, stk. 1 og 7, i Schengenkonventionen)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2002 og var til 1. behandling den 7. januar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 13. marts 2003. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. marts 2003, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, S, KF, SF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse .
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KRF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Klaus Hækkerup (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne