Tillægsbetænkning over Forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 57 omdelt efter afgivelse af betænkning
26
Betænkning afgivet 21/11-02
27
Svar på spm. 5 om statens/kommunens støtte til almene beboelseslejligheder i Aalborg Kommune, fra økonomi- og erhvervsministeren
Svar på spm. 6 om, hvad staten/kommunen giver i skattemæssigt fradrag til en pensionskasse, fra økonomi- og erhvervsministeren
28
Henvendelse af 2/12-02 fra De Samvirkende Invalideorganisationer om udlejningsboliger til handicappede mennesker
29
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 2/12-02 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til økonomi- og erhvervsministeren
30
Henvendelse af 4/12-02 fra Danske Entreprenører m.fl. om opfordring til ændring af lovforslaget for at fremme byggeri af udlejningsboliger
31
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 4/12-02 fra Danske Entreprenører m.fl., til økonomi- og erhvervsministeren
32
Henvendelse af 4/12-02 fra Advokaterne i Toldbodgade 37A på vegne af Ejerlejlighedernes Landsforening
33
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 4/12-02 fra Advokaterne Toldbodgade 37A på vegne af Ejerlejlighedernes Landsforening, til økonomi- og erhvervsministeren
34
1. udkast til tillægsbetænkning
35
Svar på spm. 7 kommentar til henvendelse af 2/12-02 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra økonomi- og erhvervsministeren
36
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 4/12-02 fra Danske Entreprenører m.fl., fra økonomi- og erhvervsministeren
37
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 4/12-02 fra Advokaterne Toldbodgade 37A på vegne af Ejerlejlighedernes Landsforening, fra økonomi- og erhvervsministeren
Bilag 2
Spørgsmål 7 og 9 til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 7
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2002 fra De samvirkende Invalideorganisationer vedrørende udlejningsboliger til mennesker med handicap, jf. L 57 bilag 28. Svarfrist 8. december 2002.
Svar
De Samvirkende Invalideorganisationer udtrykker frygt for, at der med lovforslaget lægges op til en praksisændring, der vil indskrænke mulighederne for, at personer med handicap kan benytte nye boliger i tagetager.
Handicapområdet prioriteres højt i regeringen, og som regeringens koordinator på handicapområdet er jeg meget opmærksom på tilgængelighedsspørgsmålet.
Når regeringen i februar 2003 fremlægger sin handicappolitiske handlingsplan, vil netop tilgængelighed til eksisterende byggeri være blandt initiativerne i handlingsplanen.
Jeg mener dog, at når det som her drejer sig om etablering af tagboliger i eksisterende byggeri, må vi erkende, at der vil være tilfælde, hvor det rent byggeteknisk ikke er muligt på en hensigtsmæssig måde at installere en elevator inden for bygningens eksisterende rammer. Er det tilfældet, mener jeg, at det er rimeligt, at kommunalbestyrelsen vælger at meddele dispensation fra elevatorkravet. Efter min opfattelse må elevatorkravet ikke i sig selv være til hinder for, at i øvrigt bæredygtige tagboligprojekter realiseres.
Jeg vil gerne pege på, at det er hensigten med hele boligpakken, herunder forslaget om fremme af privat udlejningsbyggeri at få tilvejebragt så mange nye boliger som muligt, herunder ikke mindst at få sat gang i byggeriet af nye udlejningsboliger, hvor byggelovgivningens tilgængelighedskrav indarbejdes i projekterne fra start. Med et årligt byggeri af over 20.000 boliger i de næste 5 år, kommer der således en betydelig vækst i nybyggeriet af boliger, der er tilgængelige for personer med bevægelseshandicap.
Jeg vil endvidere gerne pege på, at aftalen af 15. oktober 2002 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om flere og bedre boliger giver Landsbyggefonden mulighed for at yde støtte til forbedringer, der er rettet mod handicappede og tilgængelighed i almene boliger, inden for en årlig ramme på 50 mill. kr. i 2003-2008. Aftalen styrker ligeledes det (amts)kommunale incitament til at bygge boliger til yngre fysisk handicappede ved at forhøje det statslige tilskud til fuldt ud at dække den (amts)kommunale grundkapital i 2003 og 2004.
Spørgsmål 9
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. december 2002 fra Ejerlejlighedernes Landsforening, jf. L 57 bilag 32.
Spørgsmålet bedes besvaret senest mandag den 9. december 2002.
Svar
Landsforeningen finder, at forslaget om at give et flertal på 2/3 af ejerforeningens medlemmer i en ejerlejlighedsejendom mulighed for at beslutte at indrette tagetagen til nye boliger er grundlovsstridigt. Samtidig undrer Landsforeningen sig over ikke at være blevet hørt over lovforslaget.
Indledningsvis skal jeg beklage, at der er sket en fejl, der har medført, at Landsforeningen ikke er blevet hørt over L 57. Imidlertid har lovforslaget været tilgængeligt på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside siden høringsfristens start af hensyn til interesserede, der ville kende indholdet af og kommentere forslaget.
For så vidt angår spørgsmålet om forslagets grundlovsstridighed, kan jeg oplyse, at Justitsministeriet har foretaget en vurdering af, om forslaget ville være i strid med grundloven. Ud fra det samlede skøn over indgrebets beskaffenhed er det vurderet, at det indgreb i individuelle rettigheder, som ligger i forslaget, kan ske ved lov som almindelig regulering af ejendomsretten.
Ved denne vurdering er der lagt afgørende vægt på, at samtlige ejerlejlighedsejere i forbindelse med projektet får betaling for afgivelse af ejendomsretten i forhold til, hvad deres respektive fordelingstal berettiger dem til. Dette gælder, uanset om ejerforeningen vælger at gennemføre projektet selv eller sælge retten til at gennemføre det ved salg til tredjemand, men den mulige gevinst vil kunne være størst, hvis foreningen har ressourcer til selv at stå for gennemførelsen af projektet.
Det er desuden tillagt afgørende vægt, at det kræver et kvalificeret flertal af de stemmeberettigede såvel efter antal som efter fordelingstal at træffe beslutningen, hvilket samtidig indebærer en betydelig mindretalsbeskyttelse.
Efter forslaget kan ejerforeningens medlemmer med 2/3 flertal af samtlige stemmeberettigede såvel efter antal som efter fordelingstal beslutte at gennemføre et tagboligprojekt. Er mere end 1/3 af samtlige stemmeberettigede såvel efter antal som efter fordelingstal ikke mødt op på generalforsamlingen, kan beslutningen ikke træffes endeligt på denne generalforsamling. Hvis 2/3 af de fremmødte såvel efter antal som efter fordelingstal tilslutter sig forslaget om at gennemføre projektet, skal der afholdes en ny generalforsamling om samme forslag inden 8 uger. På den anden generalforsamling kan forslaget vedtages med 2/3 af de fremmødte såvel efter antal som efter fordelingstal, uanset hvor mange der møder op på generalforsamlingen.
Disse regler udgør en betydelig beskyttelse af mindretallet. Mere end 1/3 af de stemmeberettigede enten efter antal eller efter fordelingstal kan således altid forhindre, at der bliver truffet beslutning om gennemførelse af et tagboligprojekt.
Jeg finder derfor ikke anledning til at imødekomme ønsket om at standse den videre behandling af lovforslaget.
Tillægsbetænkning afgivet af Boligudvalget den 9. december 2002
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri
[af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 12. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget. Udvalget afgav betænkning den 21. november 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 29. november 2002. Den 5. december 2002 blev det på et udvalgsmøde besluttet at genoptage behandlingen af lovforslaget i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Sammenhæng med andet lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (Fremme af privat udlejningsbyggeri) (lovforslag nr. L 68), som har været behandlet i Skatteudvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har før den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 3 skriftlige henvendelser fra
Danske Entreprenører, Byggeriets Arbejdsgivere og Dansk Byggeri,
De Samvirkende Invalideorganisationer samt
Ejerlejlighedernes Landsforening.
Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har i forbindelse med den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af spørgsmålene og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Ud over Socialdemokratiets politiske bemærkninger i betænkningen, har Socialdemokratiet med tilfredshed noteret, at ministeren ikke lægger op til, at der gives mange dispensationer fra tilgængelighedskravene, og har hæftet sig ved udsagnet, »at der vil være tilfælde, hvor det rent byggeteknisk ikke er muligt på en hensigtsmæssig måde at installere en elevator inden for bygningens eksisterende rammer.« Dette udsagn fremlægger klart, at det kun er byggetekniske forhindringer, der gør, at tilgængelighedskravene bør fraviges.
Et mindretal i udvalget (SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Inge-Lene Ebdrup (V) Rikke Hvilshøj (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Gudrun Laub (V) Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF) Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF) Tove Videbæk (KRF) Carsten Bo Jensen (S) Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) René Skau Björnsson (S) fmd. Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne