Tillægsbetænkning over Forslag til arkivlov
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 18 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
22
Betænkning afgivet den 21/11-02
23
Ændringsforslag til 2. behandling (EL)
24
Ændringsforslag til 2. behandling (SF og EL)
25
Ændringsforslag, fra kulturministeren
26
1. udkast til tillægsbetænkning
Tillægsbetænkning afgivet af Kulturudvalget den 28. november 2002
Tillægsbetænkning
over
Forslag til arkivlov
[af kulturministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Ændringsforslag
Kulturministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2002 og var til 1. behandling den 23. oktober 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget. Udvalget afgav betænkning den 21. november 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 28. november 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling. Flertallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag. Selv om det stillede ændringsforslag vedtages, vil flertallet stemme for lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte det af kulturministeren stillede ændringsforslag om at forhindre oprettelse af et ankenævn. Enhedslisten finder det tværtimod helt naturligt ligesom flertallet ved 2. behandling at der oprettes et ankenævn til at behandle klager over afslag på arkivadgang. Enhedslisten har bemærket, at dette forslag blev støttet af brugerrepræsentanterne i Kulturministeriets arbejdsgruppe om revision af arkivloven, mens det blev afvist af statsapparatets repræsentanter. Enhedslisten beklager, at V, DF og KF også i denne sag har valgt at stille sig på systemets side imod borgerne og på lukkethedens side imod åbenheden.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Ændringsforslag
Af kulturministeren, tiltrådt af et mindretaltal (V, DF og KF)
Til § 44
1) Paragraffen udgår.
Bemærkninger
Til nr. 1
Regeringen finder oprettelsen af et ankenævn uhensigtsmæssig. Der henvises til kulturministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 1, jf. L 18 bilag 2.
Kim Andersen (V) fmd. Ester Larsen (V) Leif Mikkelsen (V) Preben Rudiengaard (V) Louise Frevert (DF) Poul Nødgaard (DF) Carina Christensen (KF) Charlotte Dyremose (KF) Bodil Kornbek (KRF) Frode Sørensen (S) Jytte Andersen (S) Jytte Wittrock (S) Mette Frederiksen (S) Poul Qvist Jørgensen (S) Ole Sohn (SF) Naser Khader (RV) Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne