Tillægsbetænkning over Forslag til lov om Bornholmstrafikken A/S
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 35 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
24
Betænkning afgivet den 21/11-02
25
Samrådsspm. A om udskydelse af stiftelse af aktieselskab, til trafikministeren
26
1. udkast til tillægsbetænkning
27
Henvendelse af 2/12-02 fra Bornholmsruten A/S
28
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 2/12-02 fra Bornholmsruten A/S, til trafikministeren
29
2. udkast til tillægsbetænkning
30
Spm. 4 om udbud af færgeruten til og fra Bornholm, til trafikministeren
31
Spm. 5 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 4/12-02, til trafikministeren
32
Svar på spm. 4 om udbud af færgeruten til og fra Bornholm, fra trafikministeren
33
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 2/12-02 fra Bornholmsruten A/S, fra trafikministeren
34
Svar på spm. 5 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 4/12-02, fra trafikministeren
35
Spm. 6 om fragt af farligt gods, til trafikministeren
Spm. 7 om prisdannelse, til trafikministeren
Spm. 8 om tilbageførelse af tilskudsordninger, til trafikministeren
Tillægsbetænkning afgivet af Trafikudvalget den 5. december 2002
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om Bornholmstrafikken A/S
[af trafikministeren (Flemming Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober 2002 og var til 1. behandling den 8. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget. Udvalget afgav betænkning den 21. november 2002. Lovforslaget var til 2. behandling den 28. november 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Bornholmsruten A/S. Trafikministeren har over for udvalget kommenteret henvendelsen.
Deputationer
Endvidere har Bornholmsruten A/S mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til trafikministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 4. december 2002.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 3 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Endvidere har udvalget stillet yderligere 3 spørgsmål til trafikministeren, som denne er bedt om så vidt muligt at besvare inden 3. behandling.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslistens medlem af udvalget finder, at der med den valgte model for udbud og selskabsdannelse er en oplagt risiko for, jf. Arriva-sagen, at Bornholmstrafikken som et statsejet selskab vil blive udsat for negativ forskelsbehandling ved et kommende udbud. Enhedslisten har derfor opfordret trafikministeren til at udskyde udbuddet.
Enhedslisten opfordrer ligeledes Trafikudvalgets flertal til at udsætte afgivelse af tillægsbetænkning, indtil der er skabt sikkerhed for, at Bornholmstrafikken kan fortsætte med et rimeligt serviceniveau og uden risiko for social dumping i form af flytning af arbejdspladser fra Bornholm, ringere overenskomstvilkår end de danske for besætningen m.m.
Besvarelsen fra trafikministeren på spørgsmål 4, jf. L 35 bilag 32, bekræfter efter Enhedslistens opfattelse, at der ganske vist vil være en minimal overenskomstmæssig dækning for personalet, men ingen garanti for bevarelse af nuværende arbejdspladser samt det nuværende niveau for løn og arbejdsvilkår. Dette skal ses i sammenhæng med, at den påtænkte nedlæggelse af København-Rønne-ruten allerede i sig selv vil medføre tab af arbejdspladser på Bornholm. Den samlede virkning af et udbud kan således, ud over den transportmæssige forringelse, blive en meget alvorlig erhvervsmæssig og social lussing til Bornholm i en situation, hvor alle ellers er enige om, at alt må gøres for at fremme og ikke svække bestræbelserne på at skabe flere arbejdspladser på Bornholm.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Sven Buhrkall (V) Svend Heiselberg (V) Erik Larsen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Poul Fischer (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Niels Sindal (S) Peder Sass (S) Poul Andersen (S) Margrete Auken (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne