Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om leje af almene boliger\n(Brug af digitale dokumenter ved krav om skriftlighed i lejelovgivningen)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 139
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra socialministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
1. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 29. april 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om leje og lov om leje af almene boliger
(Brug af digitale dokumenter ved krav om skriftlighed i lejelovgivningen)
[af socialministeren (Henriette Kjær)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1. behandling den 6. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Den 29. januar 2003 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslisten fremhævede under 1. behandling, at lovforslaget indeholder så mange faldgruber og uløste problemstillinger, at det ikke er egnet til vedtagelse. Der er uafklarede forhold mellem lovteksten og bemærkningerne til lovforslaget, som stiller lejere i en usikker situation ved f.eks. opsigelse af lejemål.
Endvidere har boligmarkedet udviklet sig således, at mangelen på boliger har givet private udlejere vide rammer for krav og betingelser, og dette lovforslag åbner for muligheden for »sicilianske tilbud«, der vil være svære at afslå for en boligsøgende lejer.
Enhedslisten er af den opfattelse, at lovforslaget er for dårligt gennemarbejdet, og høringsproceduren inden fremsættelsen virkede tilfældig og i bedste fald overfladisk.
Ministeren har ikke efterfølgende bidraget til at skabe den nødvendige klarhed.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Inge‑Lene Ebdrup (V) Rikke Hvilshøj (V) Ulrik Kragh (V) nfmd. Gudrun Laub (V) Freddie H. Madsen (DF) Anita Knakkergaard (DF) Carina Christensen (KF) Helle Sjelle (KF) Tove Videbæk (KRF) Carsten Bo Jensen (S) Jytte Andersen (S) Lars Kramer Mikkelsen (S) Lissa Mathiasen (S) René Skau Björnsson (S) fmd. Morten Homann (SF) Niels Helveg Petersen (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne