Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven \n(Lavere skat på arbejdsindkomst)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 219

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 31/5-03 fra Ældre Sagen

2

Skatteministeriets notat af 2/4-03 om elementer i en skitse til aftale om skattelettelser mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti

3

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 31/5-03 fra Ældre Sagen

4

Høringssvar og høringskommentarer, fra skatteministeren

5

Materialesamling om skattelettelser m.v. til brug for 1. behandling

6

Udkast til tidsplan for udvalgsbehandlingen

7

Spm. 1 om, hvorledes regeringen vil sikre, at de økonomiske råderum frem til 2010 opfyldes, til skatteministeren

Spm. 2 om, hvorledes den senere tids fald i beskæftigelsen påvirker regeringens muligheder for at opfylde beskæftigelsesmålsætningen for 2010-planen, til skatteministeren

Spm. 3 om, hvilke konsekvenser det vil få, hvis det økonomiske råderum for 2010 ikke opfyldes, til skatteministeren

Spm. 4, om en gennemførelse af regeringens skatteplan betyder, at der i 2010 vil være færre offentligt ansatte, til skatteministeren

Spm. 5 om, hvad der sker, hvis den krævede beskæftigelsesstigning efter Danmark 2010-perspektivet ikke realiseres, til skatteministeren

Spm. 6 om redegørelse for provenuvirkningerne på skatteområdet siden regeringsskiftet, til skatteministeren

Spm. 7 om, hvor stor en del af den økonomiske vækst der forventes at blive »beslaglagt« af den demografiske udvikling frem til 2010, til skatteministeren

8

Spm. 8 om en redegørelse for de beskæftigelses- og arbejdsløshedsmæssige konsekvenser af lovforslaget, til skatteministeren

9

Spm. 9 om kommentar til udspillet »Retfærdighed og overskud til velfærd«, til skatteministeren

Spm. 10 om fordelings- og generationsvirkningerne af reformudspillet i forhold til gældende regler samt regeringens eget udspil, til skatteministeren

Spm. 11 om ministerens vurdering af beskæftigelseskonsekvenser m.v. af reformudspillet, til skatteministeren

10

Orienterende svar på spørgsmål nr. S 2226 om fordelingsvirkninger af regeringens skatteudspil

11

Spm. 12 om, hvordan bemærkningerne til § 1 skal forstås, til skatteministeren

Spm. 13 om redegørelse for linje 9 i eksempel 1: »Beskæftigelsesfradrag 2,5 pct., maks. 7.100 kr.« i lovforslagets bilag 1, til skatteministeren

Spm. 14 om, hvorfor beskæftigelsesfradrag gives som et ligningsmæssigt fradrag i ligningsloven, til skatteministeren

Spm. 15, om eventuelt beskæftigelsesfradrag efter lovforslagets § 9 J påvirker den skattepligtige indkomst, til skatteministeren

Spm. 16 om, hvorfor beskæftigelsesfradraget er afhængigt af den skattepligtige indkomst, til skatteministeren

Spm. 17 om, hvorledes beskæftigelsesfradraget påvirker nedslaget i ejendomsværdiskatten m.v., til skatteministeren

Spm. 18 om beskæftigelsesfradrag ifølge eksempel, til skatteministeren

Spm. 19, om skatteadministrationen lettes ved vedtagelsen af lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 20 om, hvorledes deltagelse i virksomhedsordningen påvirker beskæftigelsesfradraget, til skatteministeren

12

Spm. 21 om ministerens udtalelse i Nordjyske Stiftstidende 12/5-03 om Socialdemokratiets skatteudspil, til skatteministeren

Spm. 22 om Socialdemokratiets skatteudspil, til skatteministeren

Spm. 23, om ministeren deler finansministerens holdning om, at skattestoppet skal afskaffes efter 2010, til skatteministeren

13

Spm. 24 om redegørelse for opstramningen i den kommunale økonomi, til skatteministeren

Spm. 25 om, hvordan finansieringen af udgiften til skatteforslaget skal ske, til skatteministeren

Spm. 26 om afvikling af den offentlige gæld, til skatteministeren

Spm. 27 om, hvordan skattelettelsen på 6 kr. om dagen for kassedamen skulle give et incitament, hvorefter det bedre kan betale sig at arbejde, til skatteministeren

Spm. 28 om en redegørelse for, hvordan det private forbrug har udviklet sig i procent fra 1982 til 1992 og fra 1993 til 2001, til skatteministeren

Spm. 29 om redegørelse for lettelserne i lønbeskatningen for bund-, mellem- og topskat, til skatteministeren

Spm. 30 om redegørelse for lettelserne i lønbeskatningen for de sædvanligt anvendte familietyper, til skatteministeren

Spm. 31, om der er råderum til skattelettelserne ifølge Finansredegørelse 2010, til skatteministeren

Spm. 32, om ministeren kan garantere, at der ikke sker stigninger i daginstitutionspriserne, til skatteministeren

Spm. 33, om der kommer mere brugerbetaling i kommunerne, til skatteministeren

Spm. 34, om ideen med lovforslaget er, at der bliver større økonomisk forskel på borgere i arbejde og pensionister m.fl., til skatteministeren

Spm. 35 om, hvad der er reelle skattelettelser, til skatteministeren

Spm. 36 om ubegrænset indbetaling på arbejdsgiveradministreret pensionsordning, til skatteministeren

Spm. 37 om summen af indbetalinger på over 100.000 kr. på den ubegrænsede pensionsindbetaling, til skatteministeren

Spm. 38, om dyre boliger på over 3 mio. kr. vinder på skattestoppet, til skatteministeren

Spm. 39 om beregninger af den ekstra skat på boliger, hvis skattestoppet ophæves, til skatteministeren

Spm. 40 om virkningen af skattestoppet for familier ved fastfrysning af ejendomsværdiskatten, til skatteministeren

Spm. 41, om udligningen mellem velstillede og dårligt stillede forringes m.v., til skatteministeren

14

Spm. 42 om mulighederne for at lade beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget være det fulde arbejdsmarkedsbidragsgrundlag m.v., til skatteministeren

15

Svar på spm. 29 om redegørelse for lettelserne i lønbeskatningen for bund-, mellem- og topskat, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om redegørelse for lettelserne i lønbeskatningen for de sædvanligt anvendte familietyper, fra skatteministeren

16

Svar på spm. 36 om ubegrænset indbetaling på arbejdsgiveradministreret pensionsordning, fra skatteministeren

Svar på spm. 37 om summen af indbetalinger på over 100.000 kr. på den ubegrænsede pensionsindbetaling, fra skatteministeren

Svar på spm. 38, om dyre boliger til over 3 mio. kr. vinder på skattestoppet, fra skatteministeren

Svar på spm. 39 om beregninger af den ekstra skat på boliger, hvis skattestoppet ophæves, fra skatteministeren

Svar på spm. 40 om virkningen af skattestoppet for familier ved fastfrysning af ejendomsværdiskatten, fra skatteministeren

17

Svar på spm. 12 om, hvordan bemærkningerne til § 1 skal forstås, fra skatteministeren

18

Foreløbigt svar på spm. 9 om kommentar til udspillet »Retfærdighed og overskud til velfærd«, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 10 om fordelings- og generationsvirkningerne af reformudspillet i forhold til gældende regler samt regeringens eget udspil, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 11 om ministerens vurdering af beskæftigelseskonsekvenser m.v. af reformudspillet, fra skatteministeren

19

Svar på spm. 13, om redegørelse for linje 9 i eksempel 1: »Beskæftigelsesfradrag 2,5 pct., maks. 7.100 kr.« i lovforslagets bilag 1, til skatteministeren

Svar på spm. 14 om, hvorfor beskæftigelsesfradrag gives som et ligningsmæssigt fradrag i ligningsloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 15, om eventuelt beskæftigelsesfradrag efter lovforslagets § 9 J påvirker den skattepligtige indkomst, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om, hvorfor beskæftigelsesfradraget er afhængigt af den skattepligtige indkomst, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om, hvorledes beskæftigelsesfradraget påvirker nedslaget i ejendomsværdiskatten m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om beskæftigelsesfradrag ifølge eksempel, fra skatteministeren

Svar på spm. 19, om skatteadministrationen lettes ved vedtagelsen af lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om, hvorledes deltagelse i virksomhedsordningen påvirker beskæftigelsesfradraget, fra skatteministeren

21

Svar på spm. 6 om redegørelse for provenuvirkningerne på skatteområdet siden regeringsskiftet, fra skatteministeren

22

Svar på spm. 27 om, hvordan skattelettelsen på 6 kr. om dagen for kassedamen skulle give et incitament, hvorefter det bedre kan betale sig at arbejde, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om en redegørelse for, hvordan det private forbrug har udviklet sig i procent fra 1982 til 1992 og fra 1993 til 2001, fra skatteministeren

Svar på spm. 34, om ideen med lovforslaget er, at der bliver større økonomisk forskel på borgere i arbejde og pensionister m.fl., fra skatteministeren

Svar på spm. 35 om, hvad der er reelle skattelettelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 41, om udligningen mellem velstillede og dårligt stillede forringes m.v., fra skatteministeren

23

Svar på spm. 8 om en redegørelse for de beskæftigelses- og arbejdsløshedsmæssige konsekvenser af lovforslaget, fra skatteministeren

24

Svar på spm. 24 om redegørelse for opstramningen i den kommunale økonomi, fra skatteministeren

Svar på spm. 25 om, hvordan finansieringen af udgiften til skatteforslaget skal ske, fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om afvikling af den offentlige gæld, fra skatteministeren

Svar på spm. 31, om der et råderum til skattelettelserne ifølge Finansredegørelse 2010, fra skatteministeren

Svar på spm. 32, om ministeren kan garantere, at der ikke sker stigninger i daginstitutionspriserne, fra skatteministeren

Svar på spm. 33, om der kommer mere brugerbetaling i kommunerne, fra skatteministeren

25

Svar på spm. 21 om ministerens udtalelse i Nordjyske Stiftstidende 12/5-03 om Socialdemokratiets skatteudspil, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om Socialdemokratiet skatteudspil, fra skatteministeren

Svar på spm. 23, om ministeren deler finansministerens holdning om, at skattestoppet skal afskaffes efter 2010, fra skatteministeren

26

1. udkast til betænkning

27

Henvendelse af 15/5-03 fra Forsikring & Pension

28

Spm. 43 om uddybning af svaret på spørgsmål 38, jf. bilag 16, til skatteministeren

Spm. 44 om ministerens baggrund for bemærkningen »alle boligejere kan have gavn af skattestoppet«, til skatteministeren

29

Spm. 45 om uddybning af svaret på spørgsmål 21, jf. bilag 25, til skatteministeren

Spm. 46 om, hvordan ministerens svar på spørgsmål 23, jf. bilag 25, harmonerer med note 8 b, s. 7, i notat fra Finansministeriet, til skatteministeren

30

Spm. 47 om, hvorledes faldet i kirkeskatten påtænkes kompenseret, til skatteministeren

31

Spm. 48 om skatteministerens bekræftelse af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 2652 af 5. juli 2002, til skatteministeren

32

Spm. 49 om uddybning af svaret på spørgsmål 41, jf. bilag 22, til skatteministeren

Spm. 50, om faldet i det offentlige forbrug også vil ramme kommunerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 24, jf. bilag 24

Spm. 51 om uddybning af svaret på spørgsmål 26, jf. bilag 24, til skatteministeren

Spm. 52 om uddybning af svaret på spørgsmål 32, jf. bilag 24, til skatteministeren

Spm. 53 om tidligere skattelettelser, som var underfinansieret, til skatteministeren

Spm. 54 om uddybning af svarene på spørgsmål 29 og 30, til skatteministeren

33

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/5-03 fra Forsikring & Pension

34

Svar på spm. 42 om mulighederne for at lade beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget være det fulde arbejdsmarkedsbidragsgrundlag m.v., fra skatteministeren

35

Svar på spm. 43 om uddybning af svaret på spørgsmål 38, jf. bilag 16, fra skatteministeren

Svar på spm. 44 om ministerens baggrund for bemærkningen »alle boligejere kan have gavn af skattestoppet«, fra skatteministeren

36

Svar på spm. 45 om uddybning af svaret på spørgsmål 21, jf. bilag 25, fra skatteministeren

Svar på spm. 46 om, hvordan ministerens svar på spørgsmål 23, jf. bilag 25, harmonerer med note 8 b, s. 7, i notat fra Finansministeriet, fra skatteministeren

37

Svar på spm. 47 om, hvorledes faldet i kirkeskatten påtænkes kompenseret, fra skatteministeren

38

Svar på spm. 48 om skatteministerens bekræftelse af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 2652 af 5. juli 2002, fra skatteministeren

39

Svar på spm. 49 om uddybning af svaret på spørgsmål 41, jf. bilag 22, fra skatteministeren

40

Svar på spm. 50, om faldet i det offentlige forbrug også vil ramme kommunerne, jf. besvarelsen af spørgsmål 24, jf. bilag 24, fra skatteministeren

Svar på spm. 51 om uddybning af svaret på spørgsmål 26, jf. bilag 24, fra skatteministeren

Svar på spm. 52 om uddybning af svaret på spørgsmål 32, jf. bilag 24, fra skatteministeren

41

Svar på spm. 53 om tidligere skattelettelser, som var underfinansieret, fra skatteministeren

Svar på spm. 54 om uddybning af svarene på spørgsmål 29 og 30, fra skatteministeren

42

Ændringsforslag, fra skatteministeren

43

Spm. 55 om uddybning af svaret på spørgsmål 43, jf. bilag 36, om skattestoppet kun har umiddelbar effekt for boliger, til skatteministeren

Spm. 56 om uddybning af svaret på spørgsmål 43, jf. bilag 36, til skatteministeren

Spm. 57, om skattestoppet også skal bestå efter 2010, til skatteministeren

Spm. 58 om de langsigtede beregninger af virkningerne af regeringens politik, til skatteministeren

Spm. 59 om besvarelse af spørgsmål 48, jf. bilag 38, til skatteministeren

44

Spm. 60 om uddybning af svaret på spørgsmål 41 og 49, til skatteministeren

Spm. 61, om ministerens besvarelser af spm. 41 og 49 er udtryk for eller bidrager til seriøs lovbehandling, til skatteministeren

45

2. udkast til betænkning

46

Samrådsspm. A om uddybning af besvarelserne af spørgsmål 41, jf. bilag 22, og spørgsmål 49, jf. bilag 39, til skatteministeren

47

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

48

Svar på spm. 55 om uddybning af svaret på spørgsmål 43, jf. bilag 36, om skattestoppet kun har umiddelbar effekt for boliger, fra skatteministeren

Svar på spm. 56 om uddybning af svaret på spørgsmål 43, jf. bilag 36, fra skatteministeren

49

Svar på spm. 57, om skattestoppet også skal bestå efter 2010, fra skatteministeren

Svar på spm. 58 om de langsigtede beregninger af virkningerne af regeringens politik, fra skatteministeren

Svar på spm. 59 om besvarelse af spørgsmål 48, jf. bilag 38, fra skatteministeren

50

Spm. 62 om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/5-03 om samrådsspørgsmål A, til skatteministeren

51

Svar på spm. 60 om uddybning af svaret på spørgsmål 41 og 49, fra skatteministeren

Svar på spm. 61, om ministerens besvarelser af spm. 41 og 49 er udtryk for eller bidrager til seriøs lovbehandling, fra skatteministeren

52

Spm. 63, om udligning mellem velstillede og dårligt stillede finder sted ved den fælles finansiering af velfærdssamfundet m.v., til skatteministeren

53

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

54

Svar på spm. 62 om oversendelse af talepapir fra samrådet 21/5-03 om samrådsspørgsmål A, fra skatteministeren

55

Svar på spm. 63, om udligning mellem velstillede og dårligt stillede finder sted ved den fælles finansiering af velfærdssamfundet m.v., fra skatteministeren

56

Meddelelse om afgivelse af beretning om problemstillinger rejst i forbindelse med udvalgsbehandlingen af L 175 og L 219

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven

(Lavere skat på arbejdsindkomst)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. april 2003 og var til 1. behandling den 9. maj 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 3. marts 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 294. Den 5. maj 2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Forsikring & Pension og Ældre Sagen.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forsikring & Pension mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 21. maj 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 63 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmål 9-11 er foreløbigt besvaret og forventes endeligt besvaret inden 3. behandling.

3. Emner, udvalget særligt har behandlet

Beretning om lovkvalitet og ministres betjening af Folketinget

Udvalget har besluttet at afgive en beretning om lovkvalitet og ministres betjening af Folketinget på baggrund af udvalgsbehandlingen af lovforslagene L 175 og L 219, hvor der har været rejst spørgsmål om skatteministerens manglende oversendelse af høringssvar og karakteren af skatteministerens svar til udvalget på stillede spørgsmål. Beretningen forventes afgivet den 26. maj 2003.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Mindretallet bemærker, at det glæder sig over, at lovforslaget kun indeholder ægte og reelle skattelettelser, hvilket er i klar modsætning til de sidste årtiers skatteforslag, der alle har indeholdt omlægninger og skattestigninger. Mindretallet beklager, at de øvrige partier ikke har kunnet støtte de første reelle skattelettelser i mere end 20 år.

Endvidere mener mindretallet, at det er positivt, at lovforslaget ikke indeholder stramninger på nogen områder, hverken over for f.eks. boligejere eller i form af højere grønne afgifter. Tværtimod indeholder lovforslaget reelle skattelettelser til alle beskæftigede. Ingen stilles dårligere. Lovforslaget betyder bl.a., at 1 million familier får 5.000-11.000 kr. om året i skattelettelser.

Det har været et mål for mindretallet, at lovforslaget skulle resultere i et øget arbejdsudbud.

Det sikres ved, at grænsen for mellemskat hæves med i alt 48.000 kr. Det betyder, at 750.000 danskere fremover slipper for at betale mellemskat. Den øgede mellemskattegrænse er medvirkende til, at personer på arbejdsmarkedet bliver motiveret til at yde en ekstra indsats.

Desuden øges deltagelsen på arbejdsmarkedet ved indførelsen af et beskæftigelsesfradrag.

Mindretallet finder det yderst positivt, at lovforslaget medvirker til en øget beskæftigelse. Det er nødvendigt for at finansiere fremtidens velfærdsbehov og sikre fortsat økonomisk vækst i samfundet.

Samlet set betyder lovforslaget en skattelettelse på 9,6 mia. kr., og mindretallet noterer sig, at lovforslaget er fuldt finansieret.

Et andet mindretal i udvalget (S og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget konstaterer, at regeringens forslag om såkaldte skattelettelser er socialt skævt, økonomisk uansvarligt og perspektivløst. Førende økonomer har fastslået, at regeringens politik vil bringe dansk økonomi ind på en »farlig kurs«, og regeringen har ikke under udvalgsbehandlingen fremlagt nogen form for dokumentation af, at forudsætningerne for opgørelsen af det økonomiske råderum på 10,6 mia. kr. frem til 2010 er til stede eller faktisk kan opfyldes. Regeringens udspil er således helt ufinansieret, og det hænger ganske enkelt ikke sammen, hvilket indebærer, at det eneste sikre resultat er, at der må gennemføres massive offentlige besparelser i velfærdsydelserne, eller at der afdrages mindre på den offentlige gæld, således at regningen sendes videre til de kommende generationer.

Regningen skal jo betales, og indtil nu kan det konstateres, at regeringens politik har forringet de offentlige indtægter med ca. 25 mia. kr. i 2010, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. 6, bilag 21. Værdierne udhules, samtidig med at minimalstaten toner frem. Desuden står det klart, at selv med opfyldelse af regeringens forudsætninger om en merbeskæftigelse på ca. 85.000 personer og en rekord-lavvækst på 0,5 pct. indebærer regeringens lovforslag, at der i 2010 vil være 7.000 færre offentligt ansatte end i SR-regeringens 2010-perspektiv, jf. ministerens svar på spørgsmål 4, bilag 20. Socialdemokraterne har derimod med beslutningsforslag nr. B 106 om lavere skat på arbejde vist, hvorledes markante skattelettelser – især for lav- og mellemindkomsterne – kan realiseres samtidig med velfærdsforbedringer.

Endelig vil Socialdemokratiet klart understrege, at lovforslagets behandling er udtryk for blokpolitik af værste skuffe kombineret med en særdeles arrogant måde at forholde sig til de stillede spørgsmål fra udvalget på. Der har således langtfra været tale om en acceptabel lovbehandling. Det lever ikke op til kravene om lovkvalitet, og det er en stærkt kritisabel behandling af flertallet i Folketingets Skatteudvalg, der har været gennemført, jf. Skatteudvalgets beretning om lovkvalitet og ministres betjening af Folketinget, som forventes afgivet den 26. maj 2003.

Det er således fuldstændig grotesk, at ministeren i svar til udvalget f.eks. sætter lighedstegn mellem den nordiske, blandingsøkonomiske velfærdsmodel og en gammelkommunistisk, statsdirigeret kommandoøkonomi, jf. ministerens svar på spørgsmål 41, bilag 22, og på spørgsmål 49, bilag 39. Det er utroligt, at ministeren her føler sig kaldet til at kaste sig ud i en fuldstændig formålsløs VU-retorik, hvor konsekvenserne af en fælles finansiering af velfærdssamfundet som »den historiske lære« sættes lig med udviklingen i de østeuropæiske lande før murens fald, samt udviklingen i Rusland og Kina og – som ekstra trumf – i Nordkorea. At noget sådant kan forekomme i et officielt ministersvar til et folketingsudvalg i forbindelse med en seriøs lovforberedelse i Danmark, er intet mindre end en skandale. Men det siger tilsyneladende desværre meget om ministerens argumentationsniveau og hans ministeriums faglige standard.

En henvisning til Finansministeriets publikation »Fordeling og incitamenter 2002« fra juni 2002 ville nok have været mere relevant, idet det her endnu engang påvises, at kombinationen af det danske skattesystem og de offentlige ydelser sikrer en omfordeling mellem høj og lav og over forskellige livssituationer for den enkelte, hvilket ministeren efterfølgende på fornyet forespørgsel – og efter nærmere omtanke – da også klogeligt bekræfter, jf. ministerens svar på spørgsmål 60, bilag 51, og spørgsmål 63, bilag 55.

Et tredje mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder regeringens såkaldte »skattereform« grundlæggende usympatisk. Lovforslaget giver mærkbare lettelser til de vellønnede, mens folk i lavtlønsjob kun vil opleve en skattelettelse på få kroner om dagen. Arbejdsløse, pensionister, studerende og andre på overførselsindkomster vil ikke få en krone i skattelettelser. Endelig er regeringens forslag endnu et i rækken af forslag, der tilgodeser de velstillede ældre på unges bekostning.

Det skal ses i forhold til, at skattelettelserne er groft underfinansierede og hviler på et ekstremt usikkert grundlag. Derfor vil skattelettelserne betyde, at der sendes en »velfærdsregning« på i gennemsnit flere tusinde kroner til hver enkelt dansker – en regning, der vil ramme de dårligt stillede hårdest i form af bl.a. dyrere busbilletter, mere brugerbetaling på uddannelse og højere takster i daginstitutionerne.

SF’s alternativ er klart: Partiet har foreslået massive, fuldt finansierede skattelettelser til lav- og mellemindkomsterne, bl.a. gennem en fuldstændig afskaffelse af bundskatten. Samtidig rustes skattesystemet bedre til den internationale situation gennem en overflytning af skattebyrden fra indkomst til ejendom, ligesom multinationale selskaber og indtægter fra undergrunden i Nordsøen beskattes langt mere retfærdigt. Resultatet er, at der frigøres i alt 8 mia. kr. til velfærdsforbedringer. Det viser, at det kan lade sig gøre at lave socialt retfærdige skattelettelser og samtidig forbedre velfærden.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at det vigtigste formål med regeringens og Dansk Folkepartis aftale om forslag til skattelettelser er at øge forskellen mellem arbejdsindkomster og pensionisternes, de arbejdsløses og de syges indkomster. Det sker i en situation, hvor vi kan konstatere, at forskellen på løn og dagpenge er steget dramatisk i løbet af de sidste 20 år, og at dagpengemodtagerne i dag kan købe betydelig mindre for deres dagpenge, end de kunne i 1982. Hertil kommer, at timelønnen ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings årlige strukturstatistik er steget med i gennemsnit 3,8 pct. i årene 1992-2001. I samme periode er overførselsindkomsterne steget med 1,6 pct. i gennemsnit pr. år. Det vil sige, at lønningerne er steget mere end dobbelt så meget som overførselsindkomsterne.

Derfor afviser Enhedslisten enhver tanke om, at der skal gennemføres skattelettelser, hvor de fattigste ikke får glæde af disse. Konsekvenserne af den øgede forskel mellem løn og dagpenge vil da også være et pres på mindstelønnen og de lavtlønnedes lønninger. Det er jo sådan, at jo dårligere vilkår de arbejdsløse får, jo dårligere vilkår er de villige til at acceptere at arbejde under.

Lovforslaget overholder heller ikke Venstres og Dansk Folkepartis løfter om, at det skal være dem, der har de laveste lønindkomster, som skal have størst glæde af skattelettelserne. Realiteten er, at man skal tjene 250.000 kr. om året for at få det maksimale udbytte. Alle, der tjener mindre – herunder kassedamerne – får betydelig mindre ud af dette forslag end millionæren.

De 10 mia. kr., som dette forslag kommer til at koste, kan heller ikke undgå at føre til forringelser i velfærden. Ganske vist hævder regeringen, at pengene stammer fra det såkaldte »råderum« og derfor ikke vil føre til sociale nedskæringer – og man hævder også, at kommuner og amter vil blive holdt skadesløse, men det holder ikke. Regeringen baserer sin økonomi på en forventning om, at beskæftigelsen skal øges med 85.000. Ifølge regeringens bemærkninger til lovforslaget vil dette føre til en øget beskæftigelse på ca. 4.000 – og så vil de, der allerede er i beskæftigelse, arbejde noget mere. Enhedslisten tror ikke meget på den effekt, men der er i hvert fald langt op til de 85.000, som er forudsætningen for, at regeringens økonomiske politik hænger sammen.

Derfor vil dette lovforslag medvirke til, at der i de kommende år bliver skåret endnu mere ned på den offentlige service og velfærd. Øget brugerbetaling, dårligere kvalitet i skoler, i daginstitutioner og i ældreplejen. Det er konsekvensen af regeringens politik – og også af dette forslag.

Alternativet til denne uansvarlige økonomiske politik er at gennemføre en radikal omlægning af skatten i Danmark, således at de multinationale selskaber, nordsøenergien og de rige, der i dag unddrager sig at betale deres bidrag til fællesskabet, tvinges til dette. Det forudsætter også en ophævelse af skattestoppet for de arbejdsfri indkomster, som stammer fra værdistigninger på jord og fast ejendom, og en tilbagerulning af den lange række af skattelettelser for erhvervslivet og indførelse af nye skattefiduser, som regeringen har gennemført, siden den trådte til.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at Det Radikale Venstre i flere år har presset på for at få skattelettelser på arbejde. Som udgangspunkt er det derfor meget positivt, at regeringen har fremsat et lovforslag, der giver (små) skattelettelser på arbejde. Men udformningen af lovforslaget er desværre uheldig. Kombinationen af lovforslagets rigtige overordnede sigte og dets uheldige elementer gør, at Det Radikale Venstre stemmer hverken for eller imod lovforslaget. Det Radikale Venstre har tre hovedanker mod lovforslaget

1) Skattelettelserne på arbejde er alt for små og indfases over for lang en periode – derfor vil lettelserne ikke have den arbejdsudbudseffekt, som er helt nødvendig for at sikre velfærdssamfundets fremtid.

2) Lovforslaget er alt for kompliceret, både hvad angår udformningen af jobfradraget og ændringerne i beregningerne af registreringsafgiften (sidstnævnte er en del af skatteaftalen, men er fremsat i et særskilt lovforslag – L 220).

3) Regeringen har ikke anvist betryggende finansieringsmuligheder, men kun lovet at være tilbageholdende med de offentlige udgifter de næste 6 år.

Hvis ikke finansieringen findes, er lettelsen direkte uansvarlig. Det Radikale Venstre vil således hverken lægge stemmer til en øget gældsættelse af det danske samfund eller besparelser på centrale velfærdsydelser.

Det Radikale Venstre havde håbet, at regeringen havde valgt at satse rent og sænke marginalskatten ved at følge den radikale førsteprioritet. Så kunne danskerne i løbet af 3 år have haft en maksimal skat på 42 pct. for alle indkomster under 520.000 kr. og have fået en arbejdsudbudseffekt på ca. 70.000 – ifølge beregninger fra Finansministeriet og Dansk Industri.

I forsøget på at overtale regeringen til mere meningsfulde skattelettelser på arbejde har Det Radikale Venstre imidlertid også foreslået regeringen et jobfradrag på 12,5 pct. Regeringens lovforslag er kun 2,5 pct. Et jobfradrag på 12,5 pct. vil stort set svare til at afskaffe bundskatten for beskæftigede. Hermed ville man én gang for alle få gjort op med den skævvridning, at det for mange mennesker ikke kan betale sig at arbejde. I stedet for en lettelse på kun 1.665 kr. om året for indkomster på 200.000 kr. kunne regeringen have givet en lettelse på over 8.000 kr. for alle med indkomster fra 200.000 kr. om året og opefter. Et jobfradrag på 12,5 pct. ville give et øget arbejdsudbud svarende til 20.000 ekstra job, mens regeringens lovforslag kun får øget arbejdsudbuddet med 9.000, når skattereformen er fuldt indfaset i 2007. Modellen kunne finansieres ved at overholde skattestoppet, bruge regeringens afsatte beløb, droppe lettelserne på mellemskatten, fjerne diverse særordninger og gennemføre den radikale ældrecheck i stedet for Dansk Folkepartis meget lidt målrettede ældrecheck. Dette ville give i alt 19,8 mia. kr. til et effektfuldt jobfradrag.

Desværre har regeringen sat sig mellem to stole og valgt en model, som kun har en yderst begrænset effekt på arbejdsudbuddet og de lavtlønnedes motivation. Det er både uambitiøst og trist for det danske samfunds fremtid, hvis regeringen – som proklameret – med dette lovforslag mener at have indfriet behovet for skattereformer i de næste mange år. Det Radikale Venstre agter derfor at fastholde presset for en markant skattereform med en troværdig finansiering, der for alvor letter skatten på arbejde, og som dermed sikrer velfærden.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V, DF og KF)

1) Titlen affattes således

»Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven og personskatteloven

(Lavere skat på arbejdsindkomst)«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Ny paragraf

2) Før § 1 indsættes som ny paragraf

Ȥ 01

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 232 af 2. april 2003, foretages følgende ændring

1. I § 5 B indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives fradrag på 2,5 pct., jf. dog 2. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven, forudsat at den pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 1. og 2. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag opgjort efter ligningslovens § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 3.700 kr. i indkomståret 2004, 3.900 kr. i indkomståret 2005, 4.150 kr. i indkomståret 2006 og 4.350 i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«

[Indførelse af fradrag i den skattepligtige indkomst svarende til beskæftigelsesfradraget for grænsegængere omfattet af social sikringslovgivning i udlandet]

Til § 1

3) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

»01. I § 8 M, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»De pågældende personer gives endvidere ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrag på 2,5 pct., jf. dog 3. pkt., af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan sammen med et eventuelt fradrag opgjort efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb på 3.700 kr. i indkomståret 2004, 3.900 kr. i indkomståret 2005, 4.150 kr. i indkomståret 2006 og 4.350 i indkomståret 2007 og efterfølgende indkomstår. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.««

[Indførelse af fradrag i den skattepligtige indkomst svarende til beskæftigelsesfradraget for fuldt skattepligtige omfattet af social sikringslovgivning i udlandet]

4) I den under nr. 1 foreslåede § 9 J, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives endvidere fradrag på 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, i lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven til personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, forudsat de nævnte vederlag m.v. udbetales af arbejdsgivere m.v. omfattet af kildeskattelovens § 44 eller gennem en befuldmægtiget i medfør af kildeskattelovens § 46, stk. 5.«

[Indførelse af fradrag i den skattepligtige indkomst svarende til beskæftigelsesfradraget for fuldt og begrænset skattepligtige ansat hos udenlandske arbejdsgivere uden hjemting eller fast driftssted her i landet m.fl.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget om at ændre lovforslagets titel er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2, hvor der foreslås en ændring af kildeskatteloven.

Til nr. 2, 3 og 4

Ifølge lovforslaget er beskæftigelsesfradraget afgrænset til at omfatte personer, der er bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondsloven, og fradraget beregnes som 2,5 pct. af det indkomstgrundlag, som der betales arbejdsmarkedsbidrag af.

Personer beskæftiget i Danmark, der er fritaget for pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag, f.eks. fordi de er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, vil, som lovforslaget er udformet, ikke kunne opnå beskæftigelsesfradrag.

Anvendelsen af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget sikrer dels en målretning mod erhvervsaktive personer, dels at de nødvendige oplysninger for beregning af fradraget allerede er kendt af skattemyndighederne, hvorved det undgås, at arbejdsgiverne og skatteyderne pålægges nye administrative byrder i form af udvidet indberetningspligt og selvangivelsespligt.

For at imødegå en eventuel uoverensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed og forbud mod diskrimination er det imidlertid nødvendigt, at fuldt skattepligtige lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende samt tilsvarende erhvervsaktive grænsegængere, som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet og dermed er fritaget for pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag, opnår et fradrag i den skattepligtige indkomst svarende til det foreslåede beskæftigelsesfradrag.

Tilsvarende gælder fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige lønmodtagere, der udfører beskæftigelse for udenlandske arbejdsgivere uden hjemting eller fast driftssted her i landet, ambassader og internationale organisationer. Selv om de pågældende som udgangspunkt er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, har de ikke pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag efter gældende regler, og de opnår følgelig ikke ret til beskæftigelsesfradrag.

Arbejdsmarkedsfondsloven tager ikke højde for disse ansættelsesforhold, hvor lønnen på grund af arbejdsgiverens forhold udbetales som B-indkomst uden forudgående indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag eller som A-indkomst, hvor A-skatten efter virksomhedens eget valg indeholdes af en såkaldt »frivillig befuldmægtiget« med hjemting her i landet.

De foreslåede ændringer af kildeskattelovens § 5 B og ligningslovens § 8 M sikrer, at grænsegængere og fuldt skattepligtige omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, i det omfang det følger af lovvalgsreglerne i EU-forordning 1408/71 om social sikring og mellemfolkelige aftaler, som Danmark har tiltrådt, gives et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst svarende til beskæftigelsesfradraget. Endvidere foreslås en maksimeringsregel, således at en person, der i løbet af et indkomstår f.eks. skifter job, og som derfor kan være berettiget til både et beskæftigelsesfradrag efter den foreslåede § 9 J i ligningsloven og et fradrag efter den foreslåede § 8 M, stk. 2, i samme lov, kun kan opnå et samlet fradrag svarende til det foreslåede loft over beskæftigelsesfradraget.

Den foreslåede tilføjelse i ligningslovens § 9 J udvider yderligere kredsen af lønmodtagere, som kan opnå beskæftigelsesfradrag. Det drejer sig om lønmodtagere beskæftiget hos udenlandske arbejdsgivere uden hjemting og fast driftssted i Danmark, i internationale organisationer og på ambassader.

Da de pågældende personer ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag, er det nødvendigt at fastsætte et tilsvarende beregningsgrundlag for beskæftigelsesfradraget for at sikre målretningen til erhvervsaktive personer. Det foreslås derfor, at beregningsgrundlaget for beskæftigelsesfradraget udgøres af indkomster, der stammer fra erhvervsaktivitet, svarende til de vederlag m.v., som medregnes til bidragsgrundlaget for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsfondsloven.

De statslige told- og skattemyndigheder er ikke i besiddelse af de fornødne indkomstoplysninger m.v. til at beregne beskæftigelsesfradraget. Det vil derfor være nødvendigt at udvide selvangivelsespligten for denne personkreds. For at begrænse udgifterne til edb-tilretninger hos ToldSkat mest muligt vil de pågældende personer selv skulle beregne og selvangive fradraget.

Der foreligger ikke tilgængelige statistiske oplysninger om de personer, der omfattes af ændringsforslaget, men det skønnes at være en begrænset personkreds.

Det skønnes, at provenutabet af beskæftigelsesfradraget, der efter ændringsforslaget tillige gives til fuldt skattepligtige og grænsegængere, der er socialt sikret i udlandet, samt lønmodtagere ansat hos udenlandske arbejdsgivere uden hjemting eller fast driftssted i Danmark m.fl., vil være af en meget beskeden størrelsesorden.

Ændringsforslaget skønnes at medføre yderligere udgifter i ToldSkat til edb-tilretning på 1,3 mio. kr. og ca. 400.000 kr. til information.

Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 2004.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne