DK
Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) \n
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 67
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.
3
Henvendelse af 14/11-02 fra Ledernes Hovedorganisation
4
1. udkast til betænkning
5
Spm. 1 om den forventede fordelingsvirkning, til skatteministeren
6
Spm. 2 om provenueffekten for forskellige eksempler på aflønning med aktier, aktiekøbsretter m.v. i forhold til de gældende regler, til skatteministeren
7
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 14/11-02 fra Ledernes Hovedorganisation
8
Genomdeling af tidligere henvendelse fra Advokatfirmaet Hjejle, Gersted & Mogensen, jf. (folketingsåret 2001-02, 2. samling) L 206 – bilag 1 samt skatteministerens kommentar hertil, jf. (folketingsåret 2001-02, 2. samling) L 206 – bilag 2
9
Betænkningsbidrag, fra skatteministeren
10
Svar på spm. 2 om provenueffekten for forskellige eksempler på aflønning med aktier, aktiekøbsretter m.v. i forhold til de gældende regler, fra skatteministeren
11
Svar på spm. 1 om den forventede fordelingsvirkning, fra skatteministeren
12
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
13
2. udkast til betænkning
14
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
15
3. udkast til betænkning
16
Samrådsspm. A om nærmere redegørelse for lovforslagets provenumæssige konsekvenser, til skatteministeren
Samrådsspm. B, om det er tilsigtet, at lovforslaget åbner for en række muligheder for at undvige en dansk beskatning, til skatteministeren
17
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse og indkaldelse af skatteministeren i samråd
18
Udvalgt materiale fra Skatteudvalgets tidligere behandlinger af spørgsmål om konsekvenser af udskydelse af beskatningstidspunkt til afståelsestidspunktet m.v.
19
Spm. 3 om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/11-03, til skatteministeren
20
Meddelelse om udskydelse af betænkning m.v.
21
Spm. 4 om oversendelse af bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet m.v., til skatteministeren
Spm. 5 om allerede indgåede aftaler om medarbejderaktieordninger set i sammenhæng med foreslåede overgangsregler, til skatteministeren
Spm. 6, om danske selskaber i fremtiden kan udstede to medarbejderaktieoptionsprogrammer, til skatteministeren
Spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for udenlandske datterselskaber, der er sambeskattet med et dansk moderselskab, til skatteministeren
22
Spm. 8 om, hvor mange arbejdsgivere der har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, til skatteministeren
Spm. 9 om at tilsende udvalget generelle vejledninger til arbejdsgivere om indberetning af medarbejderaktieoptioner for 2000-01, til skatteministeren
Spm. 10 om, hvor mange gange i 2000-01 ToldSkat har kontrolleret, om indberetningsreglerne er overholdt, og hvor mange gange disse ikke er overholdt, til skatteministeren
Spm. 11 om, hvor mange børsnoterede selskaber der i 2000-01 har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, og hvorledes det stemmer overens med øvrige oplysninger om disse selskabers brug af ordningen, til skatteministeren
Spm. 12 om selskaber, der har udstedt medarbejderaktiooptioner omfattet af LL § 28, og som ikke bruger lovforslagets overgangsregler, og om den benyttede lovteknik m.v., til skatteministeren
23
Spm. 13 om de amerikanske regler for aktieoptioner til medarbejdere, til skatteministeren
Spm. 14 om Told- og Skattestyrelsens syn på kompensation til selskabet for den afholdte »udgift « til aktieoptioner, til skatteministeren
Spm. 15 om Told- og Skattestyrelsens syn på tilfælde, hvor et dansk moderselskab har udstedt aktieoptioner til ansatte i et udenlandsk datterselskab, til skatteministeren
24
Spm. 16 om godkendelse af medarbejderaktieoptionsprogrammer til ansatte i danske datterselskaber, hvor medarbejderaktieoptionsprogrammet er udstedt af det danske datterselskabs udenlandske moderselskab, jf. LL § 7 H, til skatteministeren
Spm. 17 om redegørelse for arbejdsgiverens oplysningspligt efter skattekontrollovens § 7 A, til skatteministeren
Spm. 18 om redegørelse for beskatninger i et konkret eksempel, til skatteministeren
25
Spm. 19 om den fremtidige udformning af mindstekravsbekendtgørelsen vedrørende udgifter til ansattes aktieoptioner m.v., til skatteministeren
Spm. 20 om den regnskabsmæssige behandling af udgifter til aktieoptioner, herunder vedrørende internationale regnskabsstandarder, til skatteministeren
Spm. 21, om ministeren kan bekræfte, at der er en international tendens til, at medarbejderaktieoptioner føres over resultatopgørelsen, til skatteministeren
Spm. 22 om at tilsende udvalget kopi af vejledning til skattetræk vedrørende aktieoptioner efter lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 23 om behandling af selskab med regnskabsår 1/4-02 til 31/3-03, og hvor tildeling sker mellem 1/1-03 og 31/3-03, til skatteministeren
Spm. 24 om behandling af selskab med regnskabsår 1/5-02 til 30/4-03, og hvor tildeling sker 1/1-03 til 31/3-03, til skatteministeren
26
Spm. 25, om der er tekniske problemer forbundet med at fastholde lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, til skatteministeren
Spm. 26 om ministerens holdning til at udskyde behandlingen af L 67, til skatteministeren
Spm. 27 om bekræftelse af mangel på bindingsperiode, til skatteministeren
Spm. 28 om begrundelse for, at det ikke er foreslået, at der skal være en bindingsperiode, til skatteministeren
Spm. 29 om at undgå dansk beskatning, til skatteministeren
Spm. 30 om de adfærdsdrivende virkninger, til skatteministeren
Spm. 31 om konvertering af beskatning, til skatteministeren
Spm. 32 om, hvilket incitament der skal udbredemedarbejderaktieordningerne, til skatteministeren
Spm. 33 om, at risikoelementer ved aktieinvesteringer ikke længere er aktuelle, til skatteministeren
Spm. 34 om usikkerheder ved provenuskønnet, til skatteministeren
Spm. 35 om tilbagesalg til virksomheden af aktier, til skatteministeren
Spm. 36 om modregning i negativ kapitalindkomst, til skatteministeren
Spm. 37, om der reelt er en begrænsning i den alternative 15 pct.-grænse, til skatteministeren
Spm. 38 om mulighederne i forbindelse med indskydelse i holdingselskab, til skatteministeren
Spm. 39 om sammenhængen til DBO'erne, til skatteministeren
27
Spm. 40 om ministerens bekræftelse af forskellige gevinstmuligheder ved lovforslaget for top-, mellem- og bundskattebetalende lønmodtagere, til skatteministeren
Spm. 41 om muligheder for fradrag for aktieaflønning, når virksomheder ejes af udenlandske moderselskaber, og om øvrige muligheder, til skatteministeren
Spm. 42 om opgørelse af lønmodtagere, som er omfattet af lovforslaget, og fordelingen af lønsum, til skatteministeren
Spm. 43 om opgørelse af børsnoterede selskaber, som er omfattet af lovforslaget, og fordelingen af lønsum, til skatteministeren
Spm. 44 om størrelsen af aktiebeholdningen for lønmodtagere i børsnoterede selskaber, til skatteministeren
Spm. 45 om antallet af lønmodtagere, der er ansat i danske selskaber, men som er bosat i udlandet, til skatteministeren
Spm. 46, om der bliver flere eller færre, der arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet, og om det især er topskattebetalende lønmodtagere, der bosætter sig i udlandet, til skatteministeren
28
Svar på spm. 3 om oversendelse af talepapir fra samrådet 29/11-03, fra skatteministeren
29
Svar på spm. 4 om oversendelse af bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om allerede indgåede aftaler om medarbejderaktieordninger set i sammenhæng med foreslåede overgangsregler, fra skatteministeren
Svar på spm. 6, om danske selskaber i fremtiden kan udstede to medarbejderaktieoptionsprogrammer, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for udenlandske datterselskaber, der er sambeskattet med et dansk moderselskab, fra skatteministeren
30
Svar på spm. 12 om selskaber, der har udstedt medarbejderaktieoptioner omfattet af LL § 28, og som ikke bruger lovforslagets overgangsregler, og om den benyttede lovteknik m.v., fra skatteministeren
31
Svar på spm. 16 om godkendelse af medarbejderaktieoptionsprogrammer til ansatte i danske datterselskaber, hvor medarbejderaktieoptionsprogrammet er udstedt af det danske datterselskabs udenlandske moderselskab, jf. LL § 7 H, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om redegørelse for arbejdsgiverens oplysningspligt efter skattekontrollovens § 7 A, fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om redegørelse for beskatninger i et konkret eksempel, fra skatteministeren
32
Svar på spm. 23 om behandling af selskab med regnskabsår 1/4-02 til 31/3-03, hvor tildeling sker mellem 1/1-03 og 31/3-03, fra skatteministeren
Svar på spm. 24 om behandling af selskab med regnskabsår 1/5-02 til 30/4-03, hvor tildeling sker 1/1-03 til 31/3-03, fra skatteministeren
33
Henvendelse af 3/12-02, fra advokaltfirmaet Plesner Svane Grønborg
34
Svar på spm. 19 om den fremtidige udformning af mindstekravsbekendtgørelsen vedrørende udgifter til ansattes aktieoptioner m.v., fra skatteministeren
35
Foreløbigt svar på spm. 20 om den regnskabsmæssige behandling af udgifter til aktieoptioner, herunder vedrørende internationale regnskabsstandarder, fra skatteministeren
Foreløbigt svar på spm. 21, om ministeren kan bekræfte, at der er en international tendens til, at medarbejderaktieoptioner føres over resultatopgørelsen, fra skatteministeren
36
Svar på spm. 25, om der er tekniske problemer forbundet med at fastholde lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, fra skatteministeren
Svar på spm. 26 om ministerens holdning til at udskyde behandlingen af L 67, fra skatteministeren
Svar på spm. 27 om bekræftelse af mangel på bindingsperiode, fra skatteministeren
Svar på spm. 28 om begrundelse for, at det ikke er foreslået, at der skal være en bindingsperiode, fra skatteministeren
Svar på spm. 29 om at undgå dansk beskatning, fra skatteministeren
Svar på spm. 30 om de adfærdsdrivende virkninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 31 om konvertering af beskatning, fra skatteministeren
Svar på spm. 32 om, hvilket incitament der skal udbrede medarbejderaktieordningerne, fra skatteministeren
Svar på spm. 33 om, at risikoelementer ved aktieinvesteringer ikke længere er aktuelle, fra skatteministeren
Svar på spm. 35 om tilbagesalg til virksomheden af aktier, fra skatteministeren
Svar på spm. 36 om modregning i negativ kapitalindkomst, fra skatteministeren
Svar på spm. 37, om der reelt er en begrænsning i den alternative 15 pct.-grænse, fra skatteministeren
Svar på spm. 38 om mulighederne i forbindelse med indskydelse i holdingselskab, fra skatteministeren
Svar på spm. 39 om sammenhængen til DBO'erne, fra skatteministeren
37
Svar på spm. 34 om usikkerheder ved provenuskønnet, fra skatteministeren
38
Svar på spm. 41 om muligheder for fradrag for aktieaflønning, når virksomheder ejes af udenlandske moderselskaber, og om øvrige muligheder, fra skatteministeren
Svar på spm. 46, om der bliver flere eller færre, der arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet, og om det især er topskattebetalende lønmodtagere, der bosætter sig i udlandet, fra skatteministeren
39
Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
40
Svar på spm. 22 om at tilsende udvalget kopi af vejledning til skattetræk vedrørende aktieoptioner efter lovforslaget, fra skatteministeren
41
Foreløbigt svar på spm. 45 om antallet af lønmodtagere, der er ansat i danske selskaber, men som er bosat i udlandet, fra skatteministeren
42
Foreløbigt svar på spm. 8 om, hvor mange arbejdsgivere der har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om at tilsende udvalget generelle vejledninger til arbejdsgivere om indberetning af medarbejderaktieoptioner for 2000-01, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om, hvor mange gange i 2000-01 ToldSkat har kontrolleret, om indberetningsreglerne er overholdt, og hvor mange gange disse ikke er overholdt, fra skatteministeren
Foreløbigt svar på spm. 11 om, hvor mange børsnoterede selskaber, der i 2000-01 har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, og hvorledes det stemmer overens med øvrige oplysninger om disse selskabers brug af ordningen, fra skatteministeren
43
Svar på spm. 13 om de amerikanske regler for aktieoptioner til medarbejdere, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om Told- og Skattestyrelsens syn på kompensation til selskabet for den afholdte »udgift « til aktieoptioner, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om Told- og Skattestyrelsens syn på tilfælde, hvor et dansk moderselskab har udstedt aktieoptioner, fra skatteministeren
44
Supplerende svar på spm. 4 om oversendelse af bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet m.v., fra skatteministeren
45
Svar på spm. 42 om opgørelse af lønmodtagere, som er omfattet af lovforslaget og fordelingen af lønsum, fra skatteministeren
Svar på spm. 43 om opgørelse af børsnoterede selskaber, som er omfattet af lovforslaget og fordelingen af lønsum, fra
Svar på spm. 44 om størelsen af aktiebeholdningen for lønmodtagere i børsnoterede selskaber, fra skatteministeren
46
4. udkast til betænkning
47
Svar på spm. 40 om ministerens bekræftelse af forskellige gevinstmuligheder ved lovforslaget for top-, mellem- og bundskattebetalende lønmodtagere, fra skatteministeren
48
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/12-02 fra advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg
49
Svar på spm. 20 om den regnskabsmæssige behandling af udgifter til aktieoptioner, herunder vedrørende internationale regnskabsstandarder, fra skatteministeren
Svar på spm. 21, om ministeren kan bekræfte, at der er en international tendens til, at medarbejderaktieoptioner føres over resultatopgørelsen, fra skatteministeren
50
Svar på spm. 8 om, hvor mange arbejdsgivere der har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om, hvor mange børsnoterede selskaber der i 2000-01 har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, og hvorledes det stemmer overens med øvrige oplysninger om disse selskabers brug af ordningen, fra skatteministeren
51
Svar på spm. 45 om antallet af lønmodtagere, der er ansat i danske selskaber, men som er bosat i udlandet, fra skatteministeren
52
Meddelelse om eventuel høring over lovforslaget
53
Meddelelse om udvalgets beslutninger vedrørende høring over L 67
54
Høring den 5. februar 2003 over L 67
55
Spm. 47 om, andre lande har generelle ordninger om lavere beskatning af medarbejderaktieordning, til skatteministeren
Spm. 48 om inddragelse af sambeskatningsreglerne i besvarelsen af spørgsmål 41, til skatteministeren
Spm. 49 om anvendelse af reglerne indført i tilknytning til vækstfondsmodellen, til skatteministeren
Spm. 50 om beregningsforudsætninger i ministerens svar på spørgsmål 40, til skatteministeren
Spm. 51 om forkøbsret til unoterede selskaber til på forhånd fastsat kurs, til skatteministeren
Spm. 52 om praksis for dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, til skatteministeren
56
Meddelelse om høring over lovforslaget den 5/2-03
57
Henvendelse af 10/1-03 fra DVCA
58
Meddelelse om skatteudvalgets høring over L 67
59
Oversendelse af genoptagelsescirkulære, fra skatteministeren
60
Svar på spm. 47, om andre lande har generelle ordninger om lavere beskatning af medarbejderaktieordning, fra
Svar på spm. 48 om inddragelse af sambeskatningsreglerne i besvarelsen af spørgsmål 41, fra skatteministeren
Svar på spm. 50 om beregningsforudsætninger i ministerens svar på spørgsmål 40, fra skatteministeren
Svar på spm. 51 om forkøbsret til unoterede selskaber til på forhånd fastsat kurs, fra skatteministeren
61
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/1-03 fra DVCAvca
62
Svar på spm. 49 om anvendelse af reglerne indført i tilknytning til vækstfondsmodellen, fra skatteministeren
Svar på spm. 52 om praksis for dispensation efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, fra skatteministeren
63
Materialesamling bind III til høring over lovforslaget 5/2-03
64
Cv'er for ekspertpanel til høring over L 67 den 5/2-03
65
Omdeling af overhead-materiale fra høringen
66
Referat af høringen over L 67 den 5/2-03
67
Henvendelse af 18/2-03 fra OptionDirect
68
Spm. 53 om de overvejelser vedrørende medarbejderaktieoptioner , der foregår i OECD, til skatteministeren
Spm. 54 om den danske regerings synspunkter under behandlingen i OECD vedrørende medarbejderaktieoptioner og om den danske repræsentants stillingtagen hertil i Working Party No 1., til skatteministeren
Spm. 55 om regeringens aktuelle stillingtagen til »A Public Discussion Draft – Cross-Border Income Tax Issues Arising From Employee Stock Option Plans « fra OECD, til skatteministeren
Spm. 56 om, hvorfor regeringen med L 67 har valgt en anden indgangsvinkel til beskatningstidspunktet for medarbejderoptioner end i OECD´s oplæg, til skatteministeren
Spm. 57 om de overvejelser, der foregår i Working Party No 6 i OECD, og om den danske repræsentants stillingtagen, til skatteministeren
Spm. 58 om beskatningen i forbindelse med tilsagn om optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Sverige til Danmark, til skatteministeren
Spm. 59 om beskatningen i forbindelse med tilsagn om optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Danmark til Sverige, til skatteministeren
Spm. 60 om gældende praksis for beskatning af eventualværdi af medarbejderoption ved fraflytning, til skatteministeren
Spm. 61 om videreførelse af praksis om beskatning af eventualværdi ved fraflytning, til skatteministeren
Spm. 62 om oplysning til skattemyndighederne om skattepligtige eventualværdier, til skatteministeren
Spm. 63 om kontrol med indberetninger vedrørende medarbejderoptionsordninger, til skatteministeren
Spm. 64 om ministerens overvejelser om kontrol med indberetninger vedrørende medarbejderoptionsordninger i anledning af de meget beskedne resultater, til skatteministeren
Spm. 65 om grundlaget for besvarelsen af spm. 13, til skatteministeren
Spm. 66 om at indføre egentlige lovregler vedrørende medarbejderaktieoptioner m.v. i forbindelse med selskabers skattefri fusion m.v., til skatteministeren
Spm. 67, om ministeren vil indføre regler, der giver medarbejdere med optioner m.v. samme muligheder for skattemæssig succession som aktionærerne ved et selskabs omstrukturering, til skatteministeren
Spm. 68 om årsagerne til de forskellige forventninger til forslagets provenuvirkninger, til skatteministeren
Spm. 69 om ministerens kommentar til skøn om provenugevinst ved forslaget, til skatteministeren
Spm. 70 om regeringens politik for usikkerhed ved provenuskøn, til skatteministeren
Spm. 71 om opgørelse på indkomst og stillingstyper for medarbejdere, der benytter medarbejderoptionsordninger m.v., til skatteministeren
Spm. 72 om det skøn, hvorefter målgruppen for de foreslåede bestemmelser er ledende medarbejdere m.v., til skatteministeren
Spm. 73, om ministeren er enig i, at L 67 bør afvente en reform af aktiebeskatningen, til skatteministeren
69
Spm. 74, om ministerens reaktioner på høringen med henblik på et kommende samråd, og om ministeren vil stille ændringsforslag, til skatteministeren
70
Svar på spm. 65 om grundlaget for besvarelsen af spm. 13, fra skatteministeren
71
Svar på spm. 63 om kontrol med indberetninger vedrørende medarbejderoptionsordninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 64 om ministerens overvejelser om kontrol med indberetninger vedrørende medarbejderoptionsordninger i anledning af de meget beskedne resultater, fra skatteministeren
72
Svar på spm. 53 om de overvejelser vedrørende medarbejderaktieoptioner, der foregår i OECD, fra skatteministeren
Svar på spm. 54 om den danske regerings synspunkter under behandlingen i OECD vedrørende medarbejderaktieoptioner og om den danske repræsentants stillingtagen hertil i Working Party No 1., fra skatteministeren
Svar på spm. 55 om regeringens aktuelle stillingtagen til »A Public Discussion Draft – Cross-Border Income Tax Issues Arising From Employee Stock –Option Plans« fra OECD, fra skatteministeren
Svar på spm. 56 om, hvorfor regeringen med L 67 har valgt en anden indgangsvinkel til beskatningstidspunktet for medarbejderoptioner end i OECD´s oplæg, fra skatteministeren
Svar på spm. 57 om de overvejelser, der foregår i Working Party No 6 i OECD, og om den danske repræsentants stillingtagen, fra skatteministeren
Svar på spm. 58 om beskatningen i forbindelse med tilsagn om optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Sverige til Danmark, fra skatteministeren
Svar på spm. 59 om beskatningen i forbindelse med tilsagn om optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Danmark til Sverige, fra skatteministeren
Svar på spm. 60 om gældende praksis for beskatning af eventualværdi af medarbejderoption ved fraflytning, fra skatteministeren
Svar på spm. 61 om videreførelse af praksis om beskatning af eventualværdi ved fraflytning, fra skatteministeren
Svar på spm. 62 om oplysning til skattemyndighederne om skattepligtige eventualværdier, fra skatteministeren
Svar på spm. 66 om at indføre egentlige lovregler vedrørende medarbejderaktieoptioner m.v. i forbindelse med selskabers skattefri fusion m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 67, om ministeren vil indføre regler, der giver medarbejdere med optioner m.v. samme muligheder for skattemæssig succession som aktionærerne ved et selskabs omstrukturering, fra skatteministeren
Svar på spm. 72 om det skøn, hvorefter målgruppen for de foreslåede bestemmelser er ledende medarbejdere m.v., fra
Svar på spm. 73, om ministeren er enig i, at L 67 bør afvente en reform af aktiebeskatningen, fra skatteministeren
73
Svar på spm. 74, om ministerens reaktioner på høringen med henblik på et kommende samråd, og om ministeren vil stille ændringsforslag, fra skatteministeren
74
Svar på spm. 68 om årsagerne til de forskellige forventninger til forslagets provenuvirkninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 69 om ministerens kommentar til skøn om provenugevinst ved forslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 70 om regeringens politik for usikkerhed ved provenuskøn, fra skatteministeren
Svar på spm. 71 om opgørelse på indkomst og stillingstyper for medarbejdere, der benytter medarbejderoptionsordninger m.v., fra skatteministeren
75
Kopi SAU: Svar på spm. 37 vedrørende L 160, om bindende ligningssvar også vil omfatte fortolkning af ny aktieavancebeskatningslov, fra skatteministeren
Kopi SAU: Svar på spm. 38 vedrørende L 160, om bindende ligningssvar også vil omfatte overgangsordninger i ny aktieavancebeskatningslov, fra skatteministeren
Kopi SAU: Svar på spm. 39 vedrørende L 160, om lovforslag vil indebære, at der kan gives bindende ligningssvar vedrørende personers beskatning af aktieavance, men ikke ved værdiansættelse ved afståelse af aktier til nærtstående, fra skatteministeren
Kopi SAU: Svar på spm. 40 vedrørende L 160, om bindende ligningssvar også vil omfatte fortolkningen af vedtagne regler i L 67, fra skatteministeren
Kopi SAU: Svar på spm. 41 vedrørende L 160 om bindende ligningssvar vedrørende aktier i et ansættelsesforhold, fra skatteministeren
76
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
77
5. udkast til betænkning
78
Henvendelse af 5/5-03 fra Dansk Industri
79
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 5/5-03 fra Dansk Industri
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 15. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 18 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 6. november 2002 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Skatteministerens høringsnotat er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.
Eksperthøring
Udvalget afholdt den 5. februar 2003 en eksperthøring over lovforslaget med titlen »Konsekvenserne og rækkevidden af de ændringer, L 67 indebærer i forhold til de gældende regler om beskatning af medarbejderaktier – belyst såvel på nationalt plan som på grænseoverskridende plan«. Rådgivende skatterevisor Christen Amby, professor Ole Bjørn, koncernøkonomidirektør Jesper Brandgaard og adjungeret professor og statsautoriseret revisor Søren Rasmussen udgjorde ekspertpanelet på høringen, hvor en række spørgsmål af relevans for lovforslaget blev gennemgået.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Dansk Industri,
DVCA,
Ledernes Hovedorganisation,
OptionDirect og
Plesner Svane Grønborg, advokatfirma.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 29. november 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 46 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Tilkendegivelse fra skatteministeren
Skatteministeren har over for udvalget oplyst følgende
»Samtidig med lovforslagets fremsættelse er 2 forskere kommet med en ny undersøgelse om udbredelsen af aktieoptioner – baseret på 200-250 børsnoterede selskaber. Regeringen har noteret sig undersøgelsen.
Den nævnte undersøgelse tyder på, at udbredelsen af aktieoptioner de sidste år har været større, end der er forudsat i provenuskønnet i lovforslaget.
Der har de sidste år været store svingninger i omfanget af optionsaflønning. Det viser undersøgelsen. For tiden præges de finansielle markeder også af usikkerhed. Efter regeringens opfattelse er det derfor meget usikkert, hvilket niveau ordningerne vil have de kommende år, herunder værdien af udnyttede aktieoptioner. Det kan ikke udelukkes, at de nye regler kan blive dyrere end skønnet i lovforslaget.
Regeringen vil på den baggrund nøje overvåge, hvorledes de nye regler virker, herunder især om omfanget bliver utilsigtet stort. Såfremt det måtte vise sig at være tilfældet, vil regeringen tage de nødvendige konsekvenser.«
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at Socialdemokratiet vil stemme imod forslaget ved 3. behandling.
Det skyldes, at regeringen med dette forslag endnu engang skaber større ulighed, mere bureaukrati og flere tilfældigheder i det danske skattesystem. Med forslaget åbnes uanede muligheder for at ombytte lønindkomst med aktieindkomst, som i en lang række tilfælde beskattes væsentligt lavere end en lønindkomst – også når der tages hensyn til, at virksomhederne mister fradragsretten. Hvordan aktieindkomsten bliver beskattet, afhænger af en række tilfældigheder og en række valg hos den enkelte. Mulighederne ligger inden for et interval, fra at være helt skattefri til at blive beskattet med 59 pct. som positiv nettokapitalindkomst. Derfor var det også et entydigt råd fra de fire sagkyndige, som stillede sig til rådighed for en høring om forslaget, at den rigtige lovgivnings rækkefølge måtte være først at gennemføre en reform af aktieindkomstbeskatningen. Det forhindrer regeringen sig selv i at gennemføre med sit skattestop, som også her virker lammende i forhold til at gennemføre fornuftige og samfundsgavnlige reformer.
Der er stor usikkerhed og stor uenighed om de provenumæssige konsekvenser af forslaget. Denne usikkerhed har også bredt sig til ministeren, der forsøger en helgardering med sin »tilkendegivelse « , som er optrykt i betænkningen under pkt. 3. Der er dog ingen usikkerhed om, at der med vedtagelse af forslaget åbnes meget betydelige muligheder for, at højtlønnede med ansættelse i private selskaber kan ombytte højtbeskattet løn til væsentligt lavere beskattet aktieindkomst. Erfaringerne fra tidligere viser, at den form for muligheder over en årrække vil blive benyttet og kan få et meget stort omfang med uoverskuelige provenumæssige konsekvenser til følge.
Der var derimod ingen uenighed hos de fire sagkyndige i høringen om, at forslaget er rettet mod de højtlønnede i private virksomheder. Som professor Ole Bjørn udtrykte det under høringen: »Specielt i forhold til højtlønnede indfører man altså nogle regler, som står til rådighed for dem, men som ikke står til rådighed for andre « .
De andre, som reglerne ikke står til rådighed for, er alle de ansatte i den offentlige sektor og alle de, der er ansat i personligt drevne virksomheder. Derudover er reglerne uinteressante og vil som hovedregel ikke blive tilbudt alle de lønmodtagere, som ikke tilhører gruppen af højtlønnede.
Det svarer helt til den skattepolitiske linje, som regeringen konsekvent har fulgt siden sin tiltræden: De lavtlønnede kan få alle regeringens festtaler, men alle de reelle skattelettelser bevilges de højestlønnede. Den lavtlønnede kan få en lettelse på 125 kr. om måneden, som skal betales gennem højere brugerbetaling og ringere offentlig service. Derimod er forslaget her et tagselvbord for højtlønnede, som kan opnå skattebesparelser af en helt anden karakter.
Dertil kommer, at forslaget er et brud på princippet om, at en aflønning skal beskattes som lønindkomst, uanset om den udbetales i kontanter eller på anden måde. Samtidig kan den højtlønnede selv bestemme, hvornår indkomsten skal beskattes og herigennem udskyde beskatningen i årevis. I en række tilfælde vil Danmark helt miste beskatningsretten, og aktierne kan indgå i konstruktioner, som kan udskyde beskatningen i generationer.
Ordninger med aktieoptioner og lignende kan være fornuftige ordninger, som kan rumme fornuftige incitamenter for såvel virksomhederne som for samfundet. Derfor har tidligere socialdemokratisk ledede regeringer også gennemført lovændringer, som har skabt konkurrencedygtige skatteregler på området, men vel at mærke uden at åbne for spekulation eller skabe mulighed for at konvertere højtbeskattet lønindkomst til lavere beskattet aktieindkomst. Derfor er Socialdemokratiets modstand imod dette forslag ikke en modstand imod forskellige medarbejderaktieordninger, men alene en modstand imod en konstruktion, som åbner for spekulation, og som vil bidrage til større ulighed.
Desværre har regeringen også i denne sag været uimodtagelig for saglige argumenter. Også her kan det konstateres, at Dansk Folkeparti støtter regeringen i et forslag, som skaber større ulighed.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at Socialistisk Folkeparti efter et grundigt udvalgsarbejde må konstatere, at lovforslaget både grænser til lovsjusk og bidrager voldsomt til skævvridningen af det danske samfund.
For det første er det efter 6 måneders lovbehandling endnu ikke lykkedes at få et bare nogenlunde klart bud på forslagets provenuvirkninger. Det er uklart, om der er tale om et positivt eller negativt provenu – og størrelsen af usikkerheden nærmer sig 1 mia. kr. Dette er yderligere med til at undergrave finansieringen af velfærdssamfundet.
For det andet er det soleklart, at forslaget er endnu et i rækken af lovforslag, der skal gavne de vellønnede og udbrede de velstilledes frie valg af skat. På den måde forstærker regeringen igen den sociale skævhed i samfundet og omfordeler midler fra fattig til rig.
Endelig er det for det tredje – i tråd med en enstemmig anbefaling fra ekspertpanelet på Skatteudvalgets høring om forslaget – højst mærkværdigt, at ministeren og folketingsflertallet insisterer på at gennemføre forslaget, inden der er skabt klarhed om aktiebeskatningen i øvrigt, idet det bebudede lovforslag på dette område nu er udskudt til næste folketingssamling. Det kan kun bidrage yderligere til uigennemskuelighed og lovsjusk og til mulighederne for at unddrage skattebetaling.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at Det Radikale Venstre stemmer imod forslaget, fordi forslaget går stik imod den radikale målsætning om at skabe et gennemskueligt skattesystem, hvor ens indkomster beskattes ens. Hertil kommer, at forslaget vil medføre et anseligt provenutab, som Det Radikale Venstre finder burde anvendes til generelt at sænke skatten på arbejde for alle lønmodtagere. Regeringen går med dette forslag den modsatte vej med en favorabel ordning for de mest velstillede i det danske samfund. Det er dårlig samfundsøkonomi og socialt skævt.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 2, 6, 7, 8, 9 og 19 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 5 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige stillede ændringsforslag.
Enhedslisten mener, at alle indtægter burde beskattes efter de samme principper. Derfor vil Enhedslisten under ingen omstændigheder medvirke til at vedtage et lovforslag, som giver skattelettelser, hvis man får sin løn som aktier eller aktieoptioner i stedet for at få lønnen i almindelige penge. Der må være en ensartet beskatningsform.
Det er ikke småpenge, det drejer sig om. Sidste år blev der alene i de børsnoterede selskaber tildelt nye aktieoptioner til en værdi af lige under 1 mia. kr., og alt i alt er der dermed aktieoptioner på over 3 mia. kr.
At langt de fleste af disse aktieoptioner tilfalder toppen i dansk erhvervsliv, er blevet dokumenteret i undersøgelser fra Handelshøjskolen og Aarhus Universitet. Således havde 183 direktører sidste år optioner for 788 mio. kr., svarende til 26 pct. af alle aktieoptioner. De optioner, der herudover tilfalder medarbejdere, bliver typisk givet underdirektører, afdelingschefer og udviklingschefer. Allerede med den nuværende lovgivning bruges disse muligheder altså til at forgylde landets direktører og underdirektører.
I ren lønindkomst steg deres lønninger med over 37 pct. fra 1997 til 2001, men så beskedne stigninger lod de sig ikke nøje med. Oveni fik de tildelt aktieoptioner i de firmaer, de var ansat i. Det bragte indkomststigningen op på 61 pct.
Billigt bliver det heller ikke. Skatteministeren regner med, at det kan klares for 40 mio. kr., men ifølge de to forskere fra Handelshøjskolen i København og Aarhus Universitet vil det offentliges tab i stedet beløbe sig til 230 mio. kr.
Forskernes udgangspunkt er det ret logiske – må man sige – at den kraftige vækst i anvendelsen af aktieoptioner, vi har set i 2001 og 2002, vil blive fastholdt de kommende år, og specielt da med det signal, som denne regering sender. Det håber skatteministeren vel også, for ellers havde han vel ikke fremsat dette lovforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut og var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, EL og KRF)
Til § 1
1) Nr. 1 og 2 udgår, og i stedet indsættes som nyt nummer
»01. § 7 A, stk. 1, affattes således
»Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst
1) Værdien af den ret, som et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for.
2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2.
3) Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de ansatte overstiger 1.800 kr., skal virksomheden for den ansatte inden udløbet af en af skatteministeren fastsat frist til statskassen indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 1.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af obligationen inklusiv afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.««
[Ophævelse af særlig adgang til fradrag ved tildeling af aktier m.v. til ansatte i datter- og datterdatterselskaber]
2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer
»02. § 7 A, stk. 2, 7. pkt., ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KRF)
3) Nr. 4 affattes således
»4. § 7 A, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.«
[Ophævelse af særregel om avanceopgørelse og særlig fradragsret ved afhændelse af aktier m.v. til ansatte]
4) Nr. 5 affattes således
»5. I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »virksomhedens revisor « : »eller advokat « , og »de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende « ændres til: »selskabets skatteansættende myndighed « .«
[Kredsen af attestationsberettigede udvides med virksomhedens advokat]
5) I den under nr. 6 foreslåede § 7 H affattes stk. 2, nr. 7, således
»7) At modtagne køberetter indeholder en ret for den ansatte til at få leveret aktier. «
[Ophævelse af kravet om faktisk levering, således at mulighed for differenceafregning ikke udelukker anvendelse af ordningen]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, EL og KRF)
6) I det under nr. 6 foreslåede § 7 H, stk. 4, affattes 1. pkt . således
»Når en ydelse af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien, som opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse af de aktier, køberetter eller tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. «
[Fortsat ikke fradragsret ved ydelse af tegningsretter til aktier]
7) I den under nr. 6 foreslåede § 7 H affattes stk. 5 således
»Stk. 5. Revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i stk. 2. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, såfremt denne oplysning ikke fremgår af aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det i 2. pkt. nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten tillige indeholde oplysning om købe- eller tegningsrettens handelsværdi på det i 2. pkt. nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- eller tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen på det i 2. pkt. nævnte tidspunkt af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til, såfremt aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den afgivne attest skal indgives til den skatteansættende myndighed senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Udløber selskabets regnskabsår i perioden den 1. august – 31. december, skal kopien m.v. dog indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den følgende mandag.«
[Udvidelse af kredsen af attestationsberettigede, yderligere krav til attestens indhold og ændring af fristen for selskabets indsendelse af den attesterede aftale]
8) I den under nr. 6 foreslåede § 7 H udgår stk. 6, og i stedet indsættes
»Stk. 6. Hvis en køberet, der er omfattet af reglerne i stk. 1-5, udnyttes ved kontant udbetaling til den ansatte af køberettens værdi (differenceafregning), finder reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, dog anvendelse. Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af reglerne i stk. 1-5, såfremt den ansattes skattepligt her til landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.
Stk. 7. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-5, finder reglerne i § 16 eller § 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.
Stk. 8. Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om anvendelsen af reglerne i stk. 1-5.
Stk. 9. Skatteministeren fremsætter forslag om en revision af reglerne i stk. 1-5 i folketingsåret 2006-07.«
[Regulering af samspillet mellem ligningslovens § 7 H og § 28, konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10, krav om afgivelse af en årlig redegørelse og indsættelse af revisionsklausul]
9) Nr. 7 udgår.
[Forslaget om indførelse af en særlig fradragsret ved tildeling af tegningsretter til ansatte udgår]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KRF)
10) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer
»03. § 28 affattes således
»§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret til at få leveret aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.
Stk. 3. Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.
Stk. 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 5 . Oph Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 6 . Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, om henstand finder tilsvarende anvendelse ved betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag pålignet efter stk. 4. Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når købe- eller tegningsretterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige dør, og henstanden er betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretterne indgives selvangivelse af det modtagne vederlag. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 7, er henstanden betinget af, at der indgives meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7 . Ved udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.
Stk. 8 . Er der ydet henstand efter stk. 6, og udløber købe- eller tegningsretterne uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet med tillæg for disse købe- eller tegningsretter. Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter 1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald anses henstandsbeløbet med tillæg for forfaldent på tidspunktet for købe- eller tegningsrettens udløb. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 6, og udløber købe- eller tegningsretterne uudnyttet efter, at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- eller tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 5. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 5. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.
Stk. 9 . For køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.
Stk. 10 . Stk. 1-9 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af køberetter eller tegningsretter er omfattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog § 7 H, stk. 6.««
[Videreførelse af reglerne om beskatning på udnyttelsestidspunktet]
11) Nr. 9 affattes således
»9. §§ 28 A, 28 B og 28 C ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Til § 2
12) Nr. 1 affattes således
»1. § 1, stk. 2, 2. pkt., affattes således
»Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter, idet der dog ikke indtræder beskatning efter denne lov af tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.« «
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Til § 3
13) Paragraffen udgår.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Til § 9
14) Nr. 1 affattes således
»1. I § 30, stk. 3, 3. pkt., ændres »ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5 og 10]
15) Nr. 2 affattes således
»2. I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder »ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
16) Nr. 4 affattes således
»4. I § 37, stk. 5, 2. pkt., ændres »ligningslovens § 28, stk. 6 eller 7 « til: »ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5 « . « «
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Til § 11
17) Nr. 1 udgår.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
18) Nr. 2 affattes således
»2. I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., indsættes efter »vederlaget«: »er omfattet af ligningslovens § 7 H eller«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, EL og KRF)
Til § 15
19) Paragraffen affattes således
Ȥ 15
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, som ændret senest ved lov nr. 1073 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer
1. § 29, stk. 1, nr. 1, affattes således
»1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.«
2. § 32 a, stk. 1, nr. 1, affattes således
»1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.««
[Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9]
Af skatteministeren tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KRF)
Til § 18
20) I stk. 2 udgår »§ 2, nr. 1,«, »§ 9, nr. 1, 2 og 4,« og »§ 28 og«, »§§ 3-5« ændres til: »§§ 4 og 5« og »1. januar 2003« ændres 2 steder til: »1. juli 2003«.
[Ændring af virkningstidspunkt og konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 10 og 12 -16]
21) Stk. 3 affattes således
»Stk. 3. § 13 har virkning fra og med den 1. juli 2003.«
[Ændring af virkningstidspunkt]
22) Stk. 5 affattes således
»Stk. 5. Uanset § 11, nr. 4, finder skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 13, som affattet ved lov nr. 1286 af 20. december 2000 fortsat anvendelse på aktier og anparter samt købe- og tegningsretter hertil, der er ydet før den 1. juli 2003, jf. dog stk. 6.«
[Ændring af virkningstidspunkt og konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 17 og 18]
23) I stk. 6 ændres »1. januar 2003« til: »1. juli 2003« og »1. januar 2002« til: »1. januar 2003«.
[Ændring af virkningstidspunkt]
24) I stk. 8 ændres »oktober kvartal 2002 « til: »april kvartal 2003. «
[Ændring af virkningstidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med ændringsforslagene foreslås dels en ophævelse af de særlige fradragshjemler i ligningslovens § 7 A, dels en justering af en række af bestemmelsens formuleringer med det formål at ophæve den særlige praksis, hvorefter et selskab har opnået fradrag for tildeling af aktier m.v. til ansatte i datter- og datterdatterselskaber.
Højesteret har ved en dom af 13. november 2002 taget stilling til spørgsmålet om selskabers adgang til ved indkomstopgørelsen at foretage fradrag for udgifter som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier til ansatte, der giver den ansatte ret til at tegne aktier til en kurs under markedskursen. Højesteret fandt, at selskabet var det retssubjekt, der blev forpligtet over for medarbejderne ved tildelingen, og som led det tab, der opstod, ved at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs. Endvidere udtalte Højesteret, at tabet kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for driftsomkostninger, herunder afholdte lønudgifter. Selskaber har fradragsret for udgifter, der vedrører selskabet selv, f.eks. lønudgifter vedrørende selskabets egne ansatte. Derimod er bestemmelsen ikke anset for i sig selv at indeholde hjemmel til fradrag for udgifter, der vedrører andre selskaber, som f.eks. afholdte lønudgifter for ansatte i selskabets datterselskab.
Et selskab har fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, for udgiften ved tildeling af aktier og køberetter til aktier til selskabets egne ansatte. Højesteretsdommen betyder, at selskaber, der udsteder tegningsretter til aktier med ret til tegning til favørkurs og giver disse til egne ansatte, tillige har fradragsret for denne udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Da der allerede er fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der ikke behov for en tilsvarende fradragshjemmel i ligningslovens § 7 A for de aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles under en generel medarbejderaktieordning omfattet af bestemmelsen. De særlige fradragsregler foreslås derfor ophævet. Tilsvarende gælder den særlige fradragshjemmel i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, ved en virksomheds udlodning af egne udstedte obligationer til virksomhedens ansatte. Virksomheden har allerede fradragsret for værdien af de udloddede obligationer efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Som nævnt anses statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke for i sig selv at give et selskab ret til fradrag for driftsomkostninger, der vedrører andre selskaber, og Højesteret kan heller ikke med dommen af 13. november 2002 anses for at have statueret, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, indeholder hjemmel til fradrag for driftsudgifter, der vedrører andre selskaber end selskabet selv.
Det fremgår udtrykkeligt af Højesterets præmisser, at dommen vedrører en medarbejderaktieordning omfattet af ligningslovens § 7 A. Efter praksis har der i relation til medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 A været en særlig definition af selskabets ansatte. Denne praksis er nu lovfæstet i ligningslovens § 7 A, stk. 2, hvor det er fastslået, at til ansatte i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber. Det vil sige, at der i ligningslovens § 7 A ikke er sondret mellem egne ansatte og ansatte i datter- og datterdatterselskaber – alle er betragtet som ansatte i det selskab, der yder aktierne m.v., og dermed som egne ansatte. Denne særlige definition i ligningslovens § 7 A af de ansatte i et selskab er i forbindelse med højesteretsdommen blevet fortolket således, at den også har betydning i forhold til selskabets fradragsmulighed. Det vil sige, at selskabet via denne særlige definition har ret til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, også for så vidt angår ansatte i datter- og datterdatterselskaber.
Efter nugældende praksis har selskaber, der som led i en ordning omfattet af ligningslovens § 7 A, tildeler aktier, køberetter, tegningsretter eller obligationer, således ud over ved tildeling til egne ansatte også fradragsret for tildelinger til ansatte i datter- og datterdatterselskaber.
Det forslås, at denne praksis med adgang til fradrag ved tildelinger til ansatte i datter- og datterdatterselskaber ophæves. Det foreslås således, at den særlige definition af ansatte, hvorefter ansatte i datter- og datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer, skal medregnes til de ansatte i moderselskabet, udgår af bestemmelsen. I stedet udbygges reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, således, at det eksplicit fremgår heraf, at et selskab kan tildele købe- og tegningsretter til aktier samt aktier dels til egne ansatte, dels til ansatte i selskabets datterselskaber eller datterdatterselskaber. Reglen om ansatte i filialer er ikke gentaget, da ansatte i et selskabs filial henregnes til selskabets ansatte. Reglen er dermed overflødig.
Begrundelsen for de foreslåede ændringer er, at det bør være den generelle hjemmel til driftsomkostningsfradrag i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, der er styrende for, i hvilket omfang der er adgang til fradrag. Hertil kommer, at der ikke bør være adgang til dobbeltfradrag for den samme udgift, dels efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dels efter en særlig fradragsadgang i ligningslovens § 7 A. Risikoen ved en dobbeltregulering er, at såvel moderselskab som datterselskab vælger at påberåbe sig en fradragsret, hvor moderselskabet har tildelt aktier m.v. til ansatte i datterselskaber – moderselskabet med henvisning til ligningslovens § 7 A og datterselskabet med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fordi datterselskabet har refunderet de afholdte udgifter.
Konsekvensen af de to ændringer – ophævelsen af de særlige fradragshjemler og ophævelsen af den særlige definition af ansatte i et selskab – er, at der fremover vil være fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradragsretten ved tildeling af aktier, køberetter, tegningsretter og obligationer til medarbejdere i et datterselskab bortfalder ikke. Der, hvor ændringerne har en betydning, er i forhold til placeringen af fradraget. Hvor et moderselskab tildeler aktier m.v. til medarbejdere i et datterselskab, vil det fremover ikke være muligt at vælge, hvor fradraget skal ligge, idet fradraget ikke vil kunne placeres i moderselskabet – fordi der efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke er hjemmel.
Hvis datterselskabet – hvor moderselskabet har tildelt aktier m.v. til datterselskabets ansatte – betaler en godtgørelse til moderselskabet, vil datterselskabet have fradrag for et beløb svarende til den betalte godtgørelse, da betalingen knytter sig til en fradragsberettiget udgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I og med at der er betalt en godtgørelse, har datterselskabet ikke modtaget et tilskud fra moderselskabet. Der vil derfor ikke blive tale om tilskudsbeskatning af datterselskabet. Nettoresultatet bliver dermed, at datterselskabet får et fradrag svarende til udgiften ved tildelingen af aktierne m.v. Hvor datterselskabet ikke godtgør moderselskabets udgifter, vil de skattemæssige konsekvenser bero på en fortolkning af skattereglerne, herunder reglerne i ligningslovens § 2. Tilsvarende gælder eventuelle skattemæssige konsekvenser for moderselskabet.
Ændringerne træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, jf. lovforslagets § 18, stk. 1. Fradragsretten ved tildeling af aktier m.v. til ansatte i datter- og datterdatterselskaber bortfalder dermed for de ordninger, der etableres under ligningslovens § 7 A efter ikrafttrædelsestidspunktet. En ordning anses for etableret efter ikrafttrædelsestidspunktet, såfremt de ansatte erhverver endelig ret efter dette tidspunkt.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås det for det første at ophæve bestemmelsen om selskabets avanceopgørelse efter aktieavancebeskatningsloven ved afhændelse af aktier m.v. til de ansatte.
Ved bestemmelsen fastslås, at selskabet ved afhændelse af aktier m.v. til ansatte som led i en medarbejderaktieordning skal opgøre avance/tab som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne.
Hjemlen til selskabets fradragsret for udgifter ved tildeling af aktier m.v. følger udelukkende af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a – der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2. Den omhandlede situation vil dermed falde ind under den tilsvarende generelle regel, der ved lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås indsat i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2. Der er ikke behov for to regler, der regulerer samme forhold, hvorfor reglen i § 7 A, der alene omfatter aktieafhændelser i forbindelse med de generelle medarbejderaktieordninger, foreslås ophævet.
Ved ændringsforslaget foreslås det for det andet , at reglen om selskabets adgang til som driftsudgift at fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og den kursværdi, som den ansatte erhverver aktierne til, ophæves. Fradragsretten for denne udgift følger herefter alene af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2.
Til nr. 4
Ændringsforslaget går ud på at udvide kredsen af attestationsberettigede, således at der ud over virksomhedens revisor gives mulighed for, at også virksomhedens advokat kan afgive den attest, der er en betingelse for medarbejdernes skattefrihed af de modtagne aktier m.v.
For medarbejderaktieordninger omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A er medarbejderens skattefrihed betinget af, at oplysninger om ordningen forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til skattemyndighederne. Det foreslås, at der åbnes mulighed for, at attesten i stedet kan afgives af virksomhedens advokat. At der skal være tale om virksomhedens advokat betyder, at kravet om attestation kun kan anses for opfyldt, såfremt den advokat, der foretager attestationen, repræsenterer de(n) advokatforbindelser, som normalt benyttes af virksomheden.
Til nr. 5
Det foreslås at lempe betingelsen i den foreslåede § 7 H, stk. 2, nr. 7, om køberetter og opfyldelse ved faktisk levering af de underliggende aktier.
Efter det fremsatte lovforslag er det bl.a. en betingelse for anvendelse af den nye ordning i forhold til køberetter, at køberetten er udformet således, at den kun kan udnyttes ved køb af de underliggende aktier – der skal ske en faktisk levering af aktierne. Dette betyder, at køberetter, der giver mulighed for, at den ansatte – i stedet for køb af aktierne – kan få udbetalt køberettens værdi kontant (differenceafregning), ikke kan omfattes af den nye ordning.
Med ændringsforslaget lempes kravet til køberettens udformning, idet der alene stilles krav om, at køberetten skal indeholde en ret for den ansatte til at kræve, at udstederen af retten leverer de aktier, som køberetten giver ret til. Indeholder køberetten en sådan ret, vil køberetten kunne omfattes af den nye ordning, selv om den tillige giver mulighed for udnyttelse ved differenceafregning. Hvis køberetten kun kan opfyldes ved differenceafregning, vil betingelsen derimod ikke være opfyldt, og køberetten kan ikke omfattes af den nye ordning.
Betingelsen anses fortsat for opfyldt, hvor den ansatte på udnyttelsestidspunktet vælger den kontante udbetaling frem for køb af aktierne, men konsekvensen er dog, at køberetten i stedet omfattes af reglerne i ligningslovens § 28 eller reglerne om beskatning på retserhvervelsestidspunktet, hvis ligningslovens § 28 ikke kan finde anvendelse. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.
Endvidere anses betingelsen fortsat for opfyldt, hvor køberetten udløber uudnyttet, dvs. hvor retten bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne imellem. Konsekvensen er her, at der ikke vil ske beskatning af køberetten.
Til nr. 6
Ændringsforslaget er en konsekvens af Højesterets dom af 13. november 2002 og det deraf følgende ændringsforslag (nr. 9) om, at den foreslåede særlige fradragshjemmel i ligningslovens § 8 L udgår.
Ved lovforslagets § 1, nr. 7, blev der indsat en særlig fradragshjemmel (ligningslovens § 8 L), hvor et selskab giver tegningsretter til aktier til de ansatte. I bestemmelsen var samtidig fastsat, at fradragsreglen ikke finder anvendelse, såfremt tildelingen af tegningsretterne er omfattet af de nye regler i ligningslovens § 7 H. Det vil sige, at der ikke er fradragsret for tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H.
Ved dommen af 13. november 2002 udtalte Højesteret, at et selskab har fradrag ved tildeling af tegningsretter til de ansatte efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I konsekvens heraf er det foreslået, at lovforslagets § 1, nr. 7, udgår. Det betyder imidlertid, at der herefter umiddelbart vil være fradragsret ved tildeling af tegningsretter til aktier, fordi ligningslovens § 7 H, stk. 4, om bortfald af fradragsretten ikke nævner tegningsretter til aktier.
Da der fortsat ikke skal være fradragsret ved tildeling af tegningsretter til aktier omfattet af de nye regler i ligningslovens § 7 H, foreslås det, at reglen i § 7 H, stk. 4, om bortfald af fradragsretten ved tildeling af aktier og køberetter til aktier udvides til også at gælde ved tildeling af tegningsretter til aktier.
Til nr. 7
Ændringsforslaget indeholder tre ændringer af det foreslåede § 7 H, stk. 5.
For det første foreslås en udvidelse af kredsen af attestationsberettigede, således at der ud over arbejdsgiverselskabets revisor gives mulighed for, at også arbejdsgiverselskabets advokat kan attestere, at den indgåede aftale opfylder betingelserne for anvendelse af de nye regler i ligningslovens § 7 H.
Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af de nye regler i ligningslovens § 7 H, at der indgås en aftale herom mellem den ansatte og arbejdsgiverselskabet. Endvidere er det et krav, at revisoren for arbejdsgiverselskabet attesterer, at aftalen opfylder betingelserne for anvendelse af de nye regler. For aktieselskaber skal attestationen foretages af en af de revisorer, der er valgt på selskabets generalforsamling, mens attestationen – når selskabet er et anpartsselskab – skal foretages af den revisor, der er udpeget efter selskabets vedtægter. En kopi af aftalen med revisors attest skal indsendes til skattemyndighederne.
Det foreslås, at der åbnes mulighed for, at attesten i stedet kan afgives af arbejdsgiverselskabets advokat. At der skal være tale om arbejdsgiverselskabets advokat betyder, at kravet om attestation kun kan anses for opfyldt, såfremt den advokat, der foretager attestationen, repræsenterer de(n) advokatforbindelser, som normalt benyttes af selskabet.
For det andet indebærer ændringsforslaget, at der stilles yderligere krav til indholdet af den attest, som revisor/advokat skal afgive i tilknytning til den indgåede aftale om anvendelse af de nye regler.
Denne del af ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med skatteministerens betænkningsbidrag, hvor det er tilkendegivet, at lovændringen sættes under intensiv lovovervågning med henblik på nøje at følge omfanget af brugen af aktier m.v. under den nye ordning. Lovovervågningen betyder, at skattemyndighederne har behov for en række yderligere oplysninger. De yderligere oplysninger, der kræves, har revisor/advokat allerede, idet attestationen af, at betingelserne for anvendelse af den nye ordning er opfyldt, kræver kendskab til de pågældende oplysninger.
Generelt stilles der krav om, at attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs for tildelte aktier og den faktiske udnyttelseskurs i henhold til tildelte købe- eller tegningsretter foreligger. De pågældende oplysninger skal dog kun medtages i attesten, hvis de ikke fremgår af den aftale, der er indgået mellem den ansatte og arbejdsgiverselskabet, og som skal indsendes i kopi.
Såfremt den ansatte har modtaget aktier, skal attesten tillige indeholde oplysning om aktiernes handelsværdi på det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs foreligger – dog kun hvis der er tale om unoterede aktier.
Såfremt den ansatte har modtaget købe- eller tegningsretter, afhænger kravet til de yderligere oplysninger af, om tildelingen sker under 10 pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a) eller under 15 pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b). De yderligere krav gælder alene, hvor der er tale om unoterede købe- og tegningsretter. Hvis tildelingen sker under 10 pct.-reglen, skal attesten indeholde oplysning om købe- og tegningsretternes handelsværdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Hvis tildelingen sker under 15 pct.-reglen, skal attesten indeholde oplysning om den faktiske udnyttelseskurs og oplysning om den underliggende akties markedskurs på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten foreligger, såfremt aktien er unoteret.
Der foreslås for det tredje en ændring i visse tilfælde af fristen for selskabets indsendelse af den attesterede aftale med revisors/advokats attest til skattemyndighederne.
Efter lovforslaget skal den attesterede aftale med revisors/advokats attest indsendes senest samtidig med indgivelse af selskabets skattemæssige årsregnskab for det år, hvor medarbejderen erhverver endelig ret til de modtagne aktier m.v.
Efter fremsættelsen af lovforslaget er det besluttet at undersøge mulighederne for at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til at ændre skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb. Det er hensigten, at begrænsningen skal gælde for skatteborgere med relativt enkle økonomiske forhold som lønmodtagere, pensionister og studerende.
I tilfælde, hvor en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om anvendelse af ligningslovens § 7 H ikke kan anerkendes, idet betingelserne ikke er opfyldt, skal den ansatte i visse tilfælde beskattes af vederlaget allerede på retserhvervelsestidspunktet. Det kan imidlertid i visse tilfælde blive tidsmæssigt vanskeligt for skattemyndighederne at gennemføre en ændring af skatteansættelsen for den ansatte. Det vil være tilfældet, når selskabet har et bagudforskudt indkomstår, der udløber i de sidste 5 måneder i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og når den ansatte erhverver endelig ret i begyndelsen af selskabets regnskabsår; det vil sige sidst i kalenderåret. Jo mindre bagudforskudt indkomståret er i forhold til kalenderåret, desto længere henne i det efterfølgende kalenderår udløber fristen for selskabets indsendelse af aftalen. Herved bliver den periode, som skattemyndighederne kan foretage ansættelsesændringer i, tilsvarende kortere.
Der må sikres skattemyndighederne tilstrækkelig tid til dels at få de indsendte attesterede aftaler fordelt til de kommuner, hvor de ansatte skattemæssigt hører til, dels for de relevante kommuner at gennemføre forhøjelser af skatteansættelsen, såfremt aftalen ikke kan anerkendes.
Det foreslås derfor, at når selskabets indkomstår udløber i perioden den 1. august – 31. december i kalenderåret forud for det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for, skal kopi af aftalen med revisors/advokats attest indgives til skattemyndighederne senest den 20. januar i året efter i stedet for senest samtidig med selskabets selvangivelse. Herved vil skattemyndighederne få godt 5 måneder fra selskabets indsendelse af kopi af den attesterede aftale, og til skattemyndighedernes frist for at foretage ansættelsesændringer udløber.
Til nr. 8
Ændringsforslaget indeholder 4 elementer.
For det første foreslås det, at reglerne i ligningslovens § 7 H udbygges med en regulering af samspillet med ligningslovens § 7 H og § 28. Ændringen er en følge af forslaget om at videreføre reglerne i ligningslovens § 28 om beskatning af tildelte købe- og tegningsretter på udnyttelsestidspunktet, jf. ændringsforslag nr. 10.
Videreførelsen af ligningslovens § 28 betyder, at såfremt der i forbindelse med en tildeling af købe- og tegningsretter er indgået en aftale om anvendelse af den nye ordning i ligningslovens § 7 H, men det efterfølgende viser sig, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, så vil de pågældende købe- og tegningsretter i stedet blive omfattet af ligningslovens § 28. Hvis heller ikke betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 28 er opfyldt, f.eks. fordi retterne er erhvervet uden for koncernen, vil der som foreslået i stedet fortsat blive tale om beskatning på retserhvervelsestidspunktet.
Hvor en køberet udnyttes ved, at den ansatte får køberettens værdi – typisk forskellen mellem aktiernes markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten – udbetalt kontant (differenceafregning), vil betingelserne for anvendelse af den nye ordning fortsat være opfyldt. Tilsvarende gælder, hvor den ansattes skattepligt til Danmark ophører. Det vil have den umiddelbare konsekvens, at det udbetalte beløb vil kunne modtages skattefrit. Dette fordi køberetten uden anden regulering ville blive omfattet af kursgevinstlovens § 30. Ved ophør af skattepligten vil køberetter dog blive omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 37 og tegningsretter af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a.
Den kontante udbetaling som følge af en differenceafregning bør imidlertid beskattes på samme måde som anden løn, og beskatningstidspunktet bør følge beskatningstidspunktet for køberetter, der ikke er valgt omfattet af den nye ordning. Der foreslås derfor indsat en udtrykkelig bestemmelse – nyt stk. 6 – om, at køberetter, der differenceafregnes, omfattes af reglerne i ligningslovens § 28, dog ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, hvis betingelsen i ligningslovens § 28, stk. 1, 5. pkt., om, at køberetten skal være udstedt af enten arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab, ikke er opfyldt.
At køberetten omfattes af enten ligningslovens § 28 eller ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, indebærer samtidig, at der vil være fradragsret for udgiften efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udnyttelsen ved differenceafregning indebærer, at der skal ske indberetning i overensstemmelse med den foreslåede regel i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, om vederlag omfattet af ligningslovens § 7 H, dog efter reglerne i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, hvis differenceafregningen betyder, at reglerne i ligningslovens § 28 finder anvendelse.
I de situationer, hvor den ansattes skattepligt til Danmark ophører, før de tildelte købe- eller tegningsretter er udnyttet til køb af aktier, foreslås det, at fraflytterbeskatningen skal ske efter reglerne i ligningslovens § 28. Det vil sige, at for købe- og tegningsretter, der er valgt omfattet af ligningslovens § 7 H, og som i øvrigt opfylder betingelserne for at være omfattet af ligningslovens § 28, vil en beskatning ved fraflytning ske på samme niveau som almindelig løn. Er betingelserne i ligningslovens § 28 ikke opfyldt, f.eks. fordi kravet i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke er opfyldt, vil en beskatning ved fraflytning, således som det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, ske efter reglerne i kursgevinstlovens § 37 (køberetter) eller aktieavancebeskatningslovens § 13 a (tegningsretter).
For det andet indeholder ændringsforslaget konsekvensrettelser i stk. 7 (tidligere stk. 6) som følge af ændringsforslag nr. 9 og 10.
Det foreslås for det tredje , at der indføres et krav om, at skatteministeren skal afgive en årlig redegørelse til Folketinget om anvendelsen af de nye regler i ligningslovens § 7 H (nyt stk. 8). Formålet med redegørelsen er at sikre Folketinget en løbende orientering om omfanget af ordninger under de nye regler.
Redegørelsen udarbejdes på grundlag af de oplysninger, der er indeholdt i aftalen mellem medarbejder og arbejdsgiverselskab (§ 7 H, stk. 2, nr. 1), og den attest, der skal afgives i tilknytning til aftalen (§ 7 H, stk. 5). Redegørelsen skal indeholde oplysning om antallet af indgåede aftaler, antallet af personer og selskaber, der har valgt at anvende de nye regler, samt en opgørelse af den samlede værdi af de indgåede aftaler. Da hver person og hvert selskab kan indgå flere aftaler, er oplysningen om antal personer og selskaber relevant til belysning af, hvor udbredt anvendelsen af de nye regler er. Opgørelsen af den samlede værdi vil skulle opdeles efter, om aftalen vedrører 10 pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a) eller 15 pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b).
Redegørelsen skal afgives i løbet af 1. halvår baseret på oplysninger, som skattemyndighederne har modtaget i det forudgående kalenderår. Redegørelsen skal afgives første gang i 1. halvår af 2004 baseret på oplysninger modtaget i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2003. Da fristen for indsendelse af indgåede aftaler er senest samtidig med selskabets selvangivelse for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret, må den første redegørelse sandsynligvis baseres på et meget lille antal aftaler. Den første redegørelse må således forventes alene at kunne baseres på aftaler, som selskabet vælger at indsende i god tid før fristens udløb.
For det fjerde foreslås det, at der indsættes en revisionsklausul (nyt stk. 9). Herefter er skatteministeren forpligtet til at fremsætte forslag om en revision af de nye regler i ligningslovens § 7 H i løbet af folketingsåret 2006-07.
Til nr. 9
Det foreslås, at forslaget om at indsætte en særlig fradragshjemmel, hvor et selskab giver tegningsretter til egne ansatte med ret til at tegne aktier til favørkurs, udgår.
Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2, betyder Højesterets dom af 13. november 2002, at der ikke er behov for en særlig fradragshjemmel, der giver selskabet adgang til at fradrage tab som følge af, at de ansatte tildeles tegningsretter til aktier med ret til at tegne aktier til favørkurs. Der er allerede fradragsret herfor efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Til nr. 10
Ændringsforslaget indebærer, at reglerne i ligningslovens § 28 om beskatning af købe- og tegningsretter på udnyttelsestidspunktet videreføres. Samtidig foreslås dog en række justeringer af bestemmelsen.
For det første foreslås en regulering i forhold til de såkaldte fantomaktieordninger. Ansatte har mulighed for at modtage vederlag i form af fantomaktier, herunder fantomaktieordninger, hvor udbetalingen er bestemt af kursudviklingen i selskabet. Der er særligt i forhold til de sidstnævnte ordninger i visse situationer behov for at få afklaret, om ordningen falder inden for eller uden for reglerne i ligningslovens § 28. Behovet for en afklaring skyldes, at beskatningstidspunktet ikke er ens. Beskatningstidspunktet for ordninger omfattet af ligningslovens § 28 er ved udnyttelsen (differenceafregningen), mens beskatningstidspunktet for ordninger, der falder uden for, er det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen kun skal omfatte de køberetter, som indeholder en ret for medarbejderen m.m. til at kræve, at udstederen af retten leverer de aktier, som køberetten giver ret til. Herved opnås, at afgrænsningsproblemerne i forhold til de fantomaktieordninger, der ikke er rene bonusordninger, lettes, idet fantomaktieordningerne pr. definition ikke længere kan være omfattet af reglerne om udskydelse af beskatningstidspunktet.
For det andet foreslås en ændring af tidspunktet for, hvornår det skal vurderes, om medarbejderen m.fl. ved at modtage købe- eller tegningsretter har modtaget et vederlag. Vurderingen af, om medarbejderen m.fl. har modtaget et vederlag i form af købe- eller tegningsretter, skal efter gældende regler foretages på det tidspunkt, hvor beskatningen indtræder, dvs. på udnyttelses- og afståelsestidspunktet. Medmindre medarbejderen m.fl. betaler et beløb svarende til aktiernes handelsværdi på beskatningstidspunktet, anses medarbejderen m.fl. således for at have modtaget et skattepligtigt vederlag.
På den baggrund foreslås det, at tidspunktet for, hvornår det skal vurderes, om medarbejderen m.fl. ved at modtage købe- eller tegningsretter har modtaget et vederlag, flyttes fra beskatningstidspunktet til det tidspunkt, hvor medarbejderen m.fl. erhverver en ubetinget (endelig) ret til de pågældende købe- eller tegningsretter. Der indføres herved en reel mulighed for at betale sig fra lønbeskatningen. Samtidig sikres en skattemæssig ligestilling mellem den medarbejder og udenforstående tredjemand, der på samme tidspunkt erhverver en købe- eller tegningsret fra det selskab, hvor medarbejderen er ansat, og begge betaler et beløb svarende til rettens værdi på dette tidspunkt.
For det tredje foreslås det, at den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 4, ikke videreføres. Der er tale om en konsekvensændring som følge af Højesterets dom af 13. november 2002. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2. Reglen i ligningslovens § 28, stk. 3, om fradragsret og køberetter er udvidet til også at omfatte tegningsretter.
Endelig foreslås for det fjerde , at den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 5, ikke videreføres. Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 10. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.
Ændringerne træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende, jf. lovforslagets § 18, stk. 1. Dette betyder bl.a., at fradragsretten ved tildeling af tegningsretter til ansatte i datterselskaber bortfalder for tegningsretter, der ydes efter ikrafttrædelsestidspunktet. En tegningsret anses for ydet efter ikrafttrædelsestidspunktet, såfremt den ansatte erhverver endelig ret efter dette tidspunkt.
Til nr. 11, 13 og 15-18
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 10.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 10. Samtidig foreslås dog en ændring af den gældende formulering. Formålet hermed er at tydeliggøre, at sigtet med reglen er at sikre, at en afståelse af tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 ikke både skal beskattes efter ligningslovens § 28 og aktieavancebeskatningsloven. Der skal alene ske beskatning efter ligningslovens § 28. Tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28, er i øvrigt omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, f.eks. reglen i aktieavancebeskatningslovens § 13 om skattefri aktieombytning.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 5 og 10.
Til nr. 19
Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9, om ophævelse af ligningslovens §§ 28 A-C (VækstFondsordningen) og ikrafttræden pr. 1. januar 2003 af §§ 29 og 32 a i lov om social pension samt ophævelse pr. samme dato af § 28 i lov om social pension.
Ændringsforslaget går ud på, at kravet om, at vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B skal indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlag efter § 29 og § 32 a i lov om social pension, udgår.
Til nr. 20-24
Det foreslås, at virkningstidspunktet for den nye regel i ligningslovens § 7 H ændres således, at reglerne først skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere. Baggrunden for den foreslåede ændring af virkningstidspunktet fra 1. januar til 1. juli 2003 er, at lovforslaget eventuelt først vedtages i slutningen af maj/begyndelsen af juni 2003, og reglerne kan tidligst tillægges virkning efter, at de er trådt i kraft.
Flytningen af virkningstidspunktet betyder samtidig, at de hidtidige regler for beskatning m.v. af medarbejderaktier m.m. finder anvendelse for aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles indtil den 1. juli 2003. Som en konsekvens heraf foreslås det, at adgang til hurtigere frigørelse – mod kontant betaling – af unoterede aktier, der er deponeret i VækstFonden, også skal gælde for aktier, der er deponeret til betaling af afgiften for januar og april kvartal 2003.
Derudover er der i § 18, stk. 2, tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 10 og i § 18, stk. 5, om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag nr. 17 og 18.
Endvidere foreslås en justering af overgangsreglen , hvorefter tidligere tildelte aktier m.v. kan aftales omfattet af de nye regler i ligningslovens § 7 H. På den ene side udvides overgangsreglen således, at den finder anvendelse for aktier m.v., der tildeles indtil den 1. juli 2003. På den anden side indskrænkes den, idet beskatningen af de modtagne aktier m.v. skal indtræde den 1. januar 2003 eller senere. Det vil sige, at såfremt beskatningstidspunktet er indtrådt i indkomståret 2003, skal et eventuelt valg om anvendelse af den nye ordning træffes senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for 2003. Indtræder beskatningstidspunktet i indkomståret 2004, skal valget træffes senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for 2004 og så fremdeles.
Når kravet til indtræden af beskatningstidspunkt ændres fra 1. januar 2002 til 1. januar 2003 eller senere, skyldes det udskydelsen af ikrafttrædelses- og virkningstidspunktet. Anvendelse af overgangsreglen kræver, at den er trådt i kraft. Dette krav vil formentlig ikke være opfyldt på det tidspunkt, hvor der ellers senest skal være truffet et valg for aktier m.v., hvor beskatningstidspunktet efter gældende regler er indtrådt i perioden 1. januar til 31. december 2002 (indkomståret 2002). Personer vil således som hovedregel skulle indgive deres selvangivelse for indkomståret 2002 senest den 1. maj 2003.
Provenumæssige konsekvenser
1. Justering af fradragsregler for medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 A.
Efter ændringsforslagene kan alene det selskab, hvori medarbejderen er ansat, fradrage udgifter til medarbejderaktier, mens fradraget efter gældende regler tillige kan placeres hos moderselskabet.
I relation til moderselskaber med danske datterselskaber skønnes en flytning af fradrag fra moderselskaber til datterselskaber i det store og hele ikke at have provenumæssige konsekvenser som følge af muligheden for sambeskatning.
For moderselskaber med sambeskattede udenlandske datterselskaber vil en flytning af fradraget til datterselskabet indebære en reduktion af den udenlandske del af sambeskatningsindkomsten og en tilsvarende forøgelse af den danske del. Denne omfordeling kan i nogle situationer medføre, at dobbeltbeskatningslempelsen for udenlandsk skat bliver mindre, således at den danske skat bliver større. Dette vil være tilfældet, såfremt lempelsen beregnes efter eksemptionsprincippet, eller hvis lempelsen efter creditprincippet sker på basis af den danske skat, dvs. når datterselskabets andel af den danske skat er mindre end datterselskabets udenlandske skat.
Såfremt udenlandske datterselskaber ikke sambeskattes med moderselskabet, vil en flytning af fradraget for udgiften til medarbejderaktier fra moderselskabet til datterselskabet forøge moderselskabets indkomst og dermed den danske skat.
Samlet set kan ændringsforslaget medføre et merprovenu i relation til udenlandske datterselskaber. Det må imidlertid vurderes, at de danske moderselskabers skattefordel ved de eksisterende regler ikke er tilsigtet, hvorfor ændringsforslaget har karakter af et værn mod et utilsigtet provenutab. Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.
2. Videreførelse og ændring af ligningslovens § 28, justering af forudsætninger i provenuskønnet og ændret ikrafttræden.
Forslaget om videreførelse af de gældende regler i ligningslovens § 28 må isoleret set antages at indebære en mindre anvendelse af lovforslagets regler i § 7 H og dermed en reduktion af provenutabet ved lovforslaget.
Efter det fremsatte lovforslag ophæves § 28, hvilket bl.a. indebærer, at det ikke bliver muligt at anvende differenceafregning, uden at der skal ske beskatning allerede ved tildelingen af aktieoptionerne. Ændringsforslaget vil derfor reducere anvendelsen af de nye regler i det omfang, virksomheder nu vælger at fortsætte med de gældende regler i § 28 frem for at opgive muligheden for differenceafregning som følge af lovforslagets regler.
Også i en anden situation kan bevarelsen af § 28 forventes at reducere anvendelsen af reglerne i lovforslaget. Det vil være tilfældet for optionsmodtagere, der alligevel vil afstå aktierne inden 3 års ejertid og samtidig har positiv eller lille negativ kapitalindkomst. Disse kan ved at anvende reglerne i § 28 undgå det tab, som § 7 H i denne situation ville medføre, jf. svaret på spørgsmål 40 (L 67 – bilag 47). Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen af merprovenuet ved at bevare ligningslovens § 28.
Herudover vil den foreslåede justering af § 28, således at bestemmelsen kun omfatter de køberetter, som kan kræves opfyldt ved levering af aktier, medføre en begrænset fremrykning af beskatningstidspunktet for ordninger, som falder uden for § 28. Til gengæld vil en del af værdistigningen blive beskattet som aktieavance i stedet for som lønindkomst, hvilket indebærer et provenutab. Provenubevægelserne skønnes at være af begrænset størrelse.
3. Anvendelsesomfanget af aktieoptioner m.v.
Det er samlet vurderingen, at ændringsforslaget sammenholdt med forskerundersøgelsen, eksperthøringen og de seneste oplysninger fra optællinger i ToldSkat vedrørende indkomsten fra aktieoptioner i 2002 ikke giver grundlag for at ændre skønnet for anvendelsesomfanget for aflønning med aktieoptioner, jf. svaret på spørgsmål 68 (L 67 – bilag 74), således som det er lagt til grund i det fremsatte forslag om en fordobling af det hidtidige niveau for indkomsten fra udnyttelsen af aktieoptioner m.v., hvortil kommer ordninger omfattet af VækstFonden eller med i alt omkring 300 mio. kr.
4. Samlet provenuvurdering af L 67 inkl. ændringsforslag
Med baggrund i ovenstående er der i tabel 1 foretaget et revideret skøn af lovforslagets provenuvirkning. Her er der tillige taget hensyn til kritikken på eksperthøringen af lovforslagets forudsætning vedrørende ejertiden. Det antages herefter, at 2/3 af de modtagne aktier sælges samme år, som de modtages, og at de resterende sælges med lige store andele i år 5 til 8. Endvidere er indregningen af aktier fra VækstFonden justeret.
Til sammenligning er hovedtallene fra det fremsatte lovforslag tillige anført.
Tabel 1. Provenuskøn for L 67 inkl. ændringsforslag og revision. (Årlig virkning).
Ansatte
Selskab
Skat i alt
Heraf stat
Heraf kommuner
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Gældende regler
Løn, aktier, mv.
250
-250
-
-
-
Lønskat (60 pct.)
-150
-
150
75
75
Fradragsværdi (30 pct.)
-
75
-75
-65
-10
Vækstfondsordningen
35
-60
25
25
-
I alt (udnyttelsesåret)
135
-235
100
35
65
Forslag inkl. ÆF m.v.
Aktieavance
235
-235
-
-
-
Skat heraf (33 pct.)
-80
-
80
20
60
I alt
155
-235
80
20
60
- heraf i udnyttelsesåret
-
-
50
0
50
- heraf i efterfølgende år
-
-
30
20
10
Ændring i alt u. rentetab
20
-
-20
-15
-5
- heraf i udnyttelsesåret
-
-
-50
-35
-15
- heraf i efterfølgende år
-
-
30
20
10
Varig årlig virkning inkl. rentetab
25
0
-25
-18
-7
L 67 som fremsat
Ændring i alt u. rentetab
15
0
-15
20
-35
Varig årlig virkning inkl. rentetab
40
0
-40
5
-45
Anm. Beløbene er afrundede.
Det reviderede skøn viser, at lovforslaget inkl. ændringsforslag samlet set skønnes at indebære et provenutab (ekskl. rentevirkning) på ca. 20 mio. kr. årligt, hvilket er 5 mio. kr. mere end i lovforslaget. Hertil kommer et rentetab på ca. 5 mio. kr., således at der samlet bliver tale om et varigt provenutab på ca. 25 mio. kr. årligt.. Af det årlige provenutab inkl. renter på ca. 25 mio. kr. vedrører ca. 18 mio. kr. staten og ca. 7 mio. kr. kommunerne. I det fremsatte lovforslag var det samlede provenutab, inkl. rentevirkning, ca. 45 mio. kr.
Baggrunden for den ændrede fordeling mellem stat og kommuner er den ændrede forudsætning om ejertiden. Den indebærer, at en større del af aktieavancen beskattes som kapitalindkomst ved salg inden 3 år, hvor næsten hele skatten tilfalder kommunerne, mens den kommunale andel er mindre, skønsmæssigt ca. 1/3, når aktieavancen beskattes som aktieindkomst som forudsat i lovforslaget.
Den ændrede forudsætning om ejertiden indebærer endvidere, at det umiddelbare provenutab i udnyttelsesåret mindskes fra ca. 105 mio. kr. årligt i lovforslaget til ca. 50 mio. kr. årligt i det nye skøn.
Endvidere indebærer ændringsforslaget, at overgangsordningen vedrørende tidligere tildelte aktier ændres, således at muligheden for at anvende lovforslagets regler i situationer, hvor beskatningen indtrådte i 2002, bortfalder. Herved bortfalder et provenutab i finansåret 2003 på ca. 35 mio. kr., som er indregnet i lovforslaget.
Med hensyn til finansårsvirkningen i 2003 kan lovforslagets regler fortsat vælges anvendt, såfremt beskatningen indtræder efter 1. januar 2003. Med baggrund i de forholdsvis begrænsede beløb fra aktieoptioner, der kom til beskatning i 2002, og de lave aktiekurser i den forløbne del af 2003, er det rent skønsmæssigt lagt til grund, at provenutabet i såvel indkomståret som i finansåret 2003 vil udgøre 50 pct. af det umiddelbare provenutab i et normalår, svarende til ca. 25 mio. kr., hvoraf den kommunale andel udgør ca. 8 mio. kr.
I lovforslaget blev finansårsvirkningen i 2003 skønnet til et provenutab på ca. 140 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Af lovforslaget fremgår, at forslaget skønnes at indebære en engangsudgift på 1,8 mio. kr. til edb-tilretning og information. Derudover skønnes ændringsforslaget at indebære engangsudgifter på 0,2 mio. kr. til edb-tilretning. Det vil sige, at lovforslaget inklusive ændringsforslaget vil medføre engangsudgifter til edb-tilretning og information på i alt 2 mio. kr. Derudover skønnes ændringsforslaget at medføre en yderligere løbende merbelastning på ca. ½ årsværk, hvortil kommer kravet om afgivelse af en årlig redegørelse, som skønnes at ville medføre en belastning på 1-2 årsværk i redegørelsesperioden.
Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut og havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne