Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven \n(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 131

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 23/1-03 fra Skive Kommune

2

Henvendelse af 20/3-03 fra Aars Kommune

3

Henvendelse af 14/1-03 fra Det fælleskommunale Skatteankenævn for Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og Morsø kommuner, jf. alm. del – bilag 206

4

Henvendelse af 8/1-03 fra Tjele Kommune, jf. alm. del – bilag 189

5

Henvendelse af 3/1-03 fra Bramming Kommune m.fl., jf. alm. del – bilag 183

6

Henvendelse af 16/12-02 fra Ballerup Kommune, jf. alm. del – bilag 161

7

Henvendelse af 15/1-03 fra Skatteankenævnet i Nibe Kommune

8

Spm. 1 om lovforslagets regionale konsekvenser, til skatteministeren

9

Spm. 2 om forskellen mellem Skatteministeriets og Kommunernes Landsforenings opgørelse af udgifterne ved betjening af skatteankenævnene, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 3 om kommentar fra Kommunernes Landsforening om de forventede kommunale besparelser, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 4 om redegørelse for lovforslagets sammenhæng med arbejdet i strukturkommissionen, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 5 om hvordan det sikres, at lovforslagets tidsfrister overholdes, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

10

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/1-03 fra Skive Kommune

11

Spm. 6 om forudsætningerne for, at den kommunale udgift til sekretariatsbetjening af skatteankenævnene anslås til 120 mio. kr., til skatteministeren

Spm. 7 om Kommunernes Landsforenings bidrag til reduktion af antallet af skatteankenævn, til skatteministeren

Spm. 8 om, hvilke undersøgelser der ligger til grund for grænsen på 200 sager eller 100.000 indbyggere for skatteankenævnenes størrelse, til skatteministeren

12

Henvendelse af 27/1-03 fra Skærbæk Kommune

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/1-03 fra Aars Kommune

14

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/1-03 fra Bramming Kommune m.fl.

15

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 14/1-03 fra Det fælleskommunale Skatteankenævn for Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og Morsø kommuner

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 16/12-02 fra Ballerup Kommune

17

Henvendelse af 12/2-03 fra Aalborg Kommune

18

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/1-03 fra Tjele Kommune

19

Spm. 9 om uddybning af de administrative konsekvenser for ToldSkat i lovforslagets bemærkninger, til skatteministeren

Spm. 10 om udredningsarbejdet vedrørende kontrollen med transfer pricing-transaktioner, til skatteministeren

Spm. 11 om beløb i spil vedrørende flytningen af ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 12 om Skatteministeriets oplæg til økonomiske konsekvenser for kommunerne, til skatteministeren

Spm. 13 om tilførelse af ressourcer til ToldSkat, til skatteministeren

20

Spm. 14 om lovforslagets betydning for fremme af digitaliseringen af skatteforvaltningen, til skatteministeren

Spm. 15 om eventuel deling af lovforslaget med henblik på fremme af digitaliseringsforslaget, til skatteministeren

Spm. 16 om forventet arbejdsressource på grænsegængercentret, til skatteministeren

Spm. 17 om udgifterne til grænsegængercentret, til skatteministeren

Spm. 18 om Københavns Kommunes udgifter til opgaver vedrørende grænsegængere over Øresund, til skatteministeren

Spm. 19 om sikring af samarbejdet med den kommunale forvaltning på blandt andet det sociale område, til skatteministeren

Spm. 20 om nemmere adgang til opholdstilladelse i Malmø, til skatteministeren

Spm. 21 om samarbejdet mellem kommunale myndigheder og immigrationsmyndigheder, til skatteministeren

Spm. 22, om grænsegængercentret også skal fungere som folkeregistreringsmyndighed, til skatteministeren

Spm. 23, om grænsegængercentret også skal tage stilling til sociale ydelser m.v., til skatteministeren

Spm. 24, om det ikke er forskellene i de materielle skatteregler, der hindrer integrationen i Øresundsområdet, til skatteministeren

Spm. 25 om beskatningen i forskellige eksempler, til skatteministeren

Spm. 26 om planer om et svensk grænsegængercenter, til skatteministeren

Spm. 27 om, hvem grænsegængercentret skal omfatte, til skatteministeren

Spm. 28 om indhentelse af oplysninger hos kommuner til vurdering af udgiftsskønnet over sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 29 om den fysiske placering af sekretariaterne, til skatteministeren

Spm. 30 om den fysiske placering af sekretariaterne, til skatteministeren

Spm. 31 om den fysiske placering af sekretariaterne, til skatteministeren

Spm. 32 om, hvor møder med klagere skal afholdes, til skatteministeren

Spm. 33 om valg af bestyrelsen for ligningscentrene, til skatteministeren

Spm. 34 om udpegning/valg af medlemmerne af de fælles skatteankenævn, til skatteministeren

Spm. 35 om ToldSkats ekspertise til brug for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 36 om ToldSkat nu vil ansætte nye medarbejdere, til skatteministeren

Spm. 37, om de nye job i ToldSkat vil blive tilbudt relevante kommunale medarbejdere, til skatteministeren

Spm. 38 om Ligningsrådets tilsyn med skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 39 om inhabilitet i forhold til ledende medarbejdere, til skatteministeren

Spm. 40, om Told- og Skattestyrelsen skal overtage tilsynet med skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 41 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om anden model for sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 42 om oversigt over skatteankenævnenes og sekretariaternes udgifter, til skatteministeren

21

Henvendelse af 20/2-03 fra skatteankenævnet i Hørning Kommune

22

Henvendelse af 6/2-03 fra Thisted Kommune

23

Spm. 43 om, hvorfor opgavevaretagelsen på skatteområdet ikke bør afvente Strukturkommissionens arbejde ligesom på andre områder under Socialministeriet, til skatteministeren, kopi til socialministeren

24

Spm. 44, om ankesager fremover vil kunne afgøres alene af en sekretariatsmedarbejder uden ankenævnets medvirken, og om konsekvenser heraf, til skatteministeren

Spm. 45, om fjernelse af grænsegængeropgaver fra kommunerne er brud på aftale mellem regeringen og kommunerne, til skatteministeren

Spm. 46 om økonomiske konsekvenser for kommunerne ved fjernelse af grænsegængeropgaver, til skatteministeren

25

Spm. 47 om kommentar til orienteringsbrevene »Reform af skatteankenævnene til fordel for retssikkerheden« og »Reform af skatteankenævnene til fordel for Skatteministeriet«, til skatteministeren

26

Spm. 48 om, i hvilket omfang der har været rejst habilitetsspørgsmål m.v. i den gældende struktur, til skatteministeren

Spm. 49 om erfaringer med, at større sekretariater er mere effektive/sikrer større retssikkerhed end mindre sekretariater, til skatteministeren

Spm. 50 om, hvorfor den aktuelle amtsinddeling er anvendt i forhold til rammerne for den fremtidige sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 51 om, hvor stor del af udgifterne på 82 mio. kr. der skyldes, at skatteankenævnene ikke skal betjenes af lokale sekretariater, til skatteministeren

Spm. 52 om tidligere tilkendegivelser om, hvorfor Told- og Skattestyrelsen ikke burde inddrages i sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 53 om Told- og Skattestyrelsens brev af 5/2-03 til kommunalbestyrelser om sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 54 om antallet af sager behandlet af skatteankenævn m.v., til skatteministeren

Spm. 55 om fastholdelse af erhvervsaktive som skatteankenævnsmedlemmer set i forhold til den fremtidige arbejdsbyrde, til skatteministeren

Spm. 56 om overvejelser om etablering af besluttende led, til skatteministeren

Spm. 57 om, hvilke oplysninger der skal indgå i sagsfremstillingen ved skatteankenævnsbehandlingen, til skatteministeren

Spm. 58 om den i 1995 nedsatte arbejdsgruppes holdning til udsendelse af udkast til sagsfremstilling til høring hos klageren, til skatteministeren

Spm. 59 om sekretariatets konkrete forholden sig til sager set i forhold til muligheden for, at sekretariat og klager i mindelighed skal kunne blive enige om en afgørelse, til skatteministeren

Spm. 60 om DUT-regulering af de kommende bloktilskud, til skatteministeren

Spm. 61 om grundlaget for, at udgifter til en statslig sekretariatsbetjening kan opgøres til 82 mio. kr., til skatteministeren

Spm. 62 om Skatteministeriets interesser i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af statens overtagelse af sekretariatsbetjeningen, til skatteministeren

Spm. 63, om statens overtagelse af sekretariatsbetjeningen ikke vil blive dyrere, til skatteministeren

Spm. 64 om de økonomiske oplysninger om driften af 50 skatteankenævn, til skatteministeren

Spm. 65 om overvejelser om ændring af reglerne for vederlæggelse af medlemmer af skatteankenævn, til skatteministeren

Spm. 66 om ankenævnsmedlemmers forventede årlige timeforbrug, til skatteministeren

Spm. 67 om aktuelle honorar og timeforbrug for medlemmer af vurderingsankenævn, til skatteministeren

Spm. 68 om, hvor mange årsværk kommuner i dag anvender på sekretariatsbetjening af skatteankenævn, og hvor mange de forventes at anvende fremover efter kontrakt med staten, til skatteministeren

Spm. 69 om uddybning af oplysningerne i lovforslagets bemærkninger om økonomiske konsekvenser – engangsudgifter for ToldSkat, til skatteministeren

Spm. 70 om begrundelse m.v. for, at omlægningen af ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn skal have virkning fra 1. juli 2003, til skatteministeren

27

Svar på S 1884 af Inger Bierbaum (S), fra skatteministeren

28

Spm. 71 om borgernes retssikkerhed ved sammenlægning af skatteankenævnenes sekretariater, til skatteministeren

Spm. 72, om sammenlægningen af skatteankenævnene vil besværliggøre borgernes adgang til behandling af skattesager, til skatteministeren

Spm. 73 om, hvilken betydning det vil få for lægmændene, at skatteankenævnene sammenlægges, til skatteministeren

29

Henvendelse af 27/2-03 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn

30

Svar på spm. 6 om forudsætningerne for, at den kommunale udgift til sekretariatsbetjening af skatteankenævnene anslås til 120 mio. kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om Kommunernes Landsforenings bidrag til reduktion af antallet af skatteankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om, hvilke undersøgelser der ligger til grund for grænsen på 200 sager eller 100.000 indbyggere for skatteankenævnenes størrelse, fra skatteministeren

31

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/1-03 fra Skatteankenævnet i Nibe Kommune

32

Svar på spm. 43 om, hvorfor opgavevaretagelsen på skatteområdet ikke bør afvente Strukturkommissionens arbejde ligesom på andre områder under Socialministeriet, fra skatteministeren

33

Svar på spm. 44, om ankesager fremover vil kunne afgøres alene af en sekretariatsmedarbejder uden ankenævnets medvirken, og om konsekvenser heraf, fra skatteministeren

Svar på spm. 45, om fjernelse af grænsegængeropgaver fra kommunerne er brud på aftale mellem regeringen og kommunerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 46 om økonomiske konsekvenser for kommunerne ved fjernelse af grænsegængeropgaver, fra skatteministeren

34

Svar på spm. 47 om kommentar til orienteringsbrevene »Reform af skatteankenævnene til fordel for retssikkerheden« og »Reform af skatteankenævnene til fordel for Skatteministeriet«, fra skatteministeren

35

Svar på spm. 2 om forskellen mellem Skatteministeriets og Kommunernes Landsforenings opgørelse af udgifterne ved betjening af skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om kommentar fra Kommunernes Landsforening om de forventede kommunale besparelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om, hvordan det sikres, at lovforslagets tidsfrister overholdes, fra skatteministeren

36

Svar på spm. 1 om lovforslagets regionale konsekvenser, fra skatteministeren

37

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/2-03 fra Thisted Kommune

38

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-03 fra Skatteankenævnet i Hørning Kommune

39

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/1-03 fra Skærbæk Kommune

40

Spm. 74 om uddybning af ministerens svar på spm. 6 om de skønnede udgifter ved den nuværende sekretariatsbetjening, til skatteministeren

Spm. 75 om udgiftsopgørelsens nøjagtighed, til skatteministeren

Spm. 76 om, hvorfor der ikke i udgiftsberegninger er taget udgangspunkt i KL’s og FDS’s opgørelse, til skatteministeren

Spm. 77, om ministeren vil ændre provenuberegningen i overensstemmelses med KL’s og FDS’s opgørelse, til skatteministeren

Spm. 78 om størrelsen af honorar til skatteankenævnsmedlemmer, til skatteministeren

Spm. 79 om størrelsen af honorar til skatteankenævnsmedlemmer, til Skatteministeren

Spm. 80 om størrelsen af honorar til skatteankenævnsmedlemmer, til skatteministeren

Spm. 81 om, hvor mange sager Ligningsrådet behandler årligt, til skatteministeren

Spm. 82 om honoraret til medlemmer af Ligningsrådet, til skatteministeren

41

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/2-03 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn

42

Svar på spm. 4 om redegørelse for lovforslagets sammenhæng med arbejdet i strukturkommissionen, fra skatteministeren

43

Svar på spm. 14 om lovforslagets betydning for fremme af digitaliseringen af skatteforvaltningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om eventuel deling af lovforslaget med henblik på fremme af digitaliseringsforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om den fysiske placering af sekretariaterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om den fysiske placering af sekretariaterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 31 om den fysiske placering af sekretariaterne, fra skatteministeren

Svar på spm. 32 om, hvor møder med klagere skal afholdes, fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om valg af bestyrelsen for ligningscentrene, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om udpegning/valg af medlemmerne af de fælles skatteankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 35 om ToldSkats ekspertise til brug for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 36, om ToldSkat nu vil ansætte nye medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 37, om de nye job i ToldSkat vil blive tilbudt relevante kommunale medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om Ligningsrådets tilsyn med skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 39 om inhabilitet i forhold til ledende medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 40, om Told- og Skattestyrelsen skal overtage tilsynet med skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 41 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om anden model for sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 42 om oversigt over skatteankenævnenes og sekretariaternes udgifter, fra skatteministeren

44

Svar på spm. 16 om forventet arbejdsressource på grænsegængercentret, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om udgifterne til grænsegængercentret, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om Københavns Kommunes udgifter til opgaver vedrørende grænsegængere over Øresund, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om sikring af samarbejdet med den kommunale forvaltning på blandt andet det sociale område, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om nemmere adgang til opholdstilladelse i Malmø, fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om samarbejdet mellem kommunale myndigheder og immigrationsmyndigheder, fra skatteministeren

Svar på spm. 22, om grænsegængercentret også skal fungere som folkeregistreringsmyndighed, fra skatteministeren

Svar på spm. 23, om grænsegængercentret også skal tage stilling til sociale ydelser m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 24, om det ikke er forskellene i de materielle skatteregler, der hindrer integrationen i Øresundsområdet, fra skatteministeren

Svar på spm. 25 om beskatningen i forskellige eksempler, fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om planer om et svensk grænsegængercenter, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om, hvem grænsegængercentret skal omfatte, fra skatteministeren

45

Spm. 83 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på spørgsmål 47, til skatteministeren

Spm. 84 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på spørgsmål 47, til skatteministeren

Spm. 85 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på spørgsmål 47, til skatteministeren

Spm. 86 om oversendelse af oversigt over skatteankenævnenes klagebehandling i 2001 og 2002, til skatteministeren

46

Svar på spm. 9 om uddybning af de administrative konsekvenser for ToldSkat i lovforslagets bemærkninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om udredningsarbejdet vedrørende kontrollen med transfer pricing-transaktioner, fra skatteministeren

47

Svar på spm. 11 om beløb i spil vedrørende flytningen af ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om Skatteministeriets oplæg til økonomiske konsekvenser for kommunerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om tilførelse af ressourcer til ToldSkat, fra skatteministeren

48

Svar på spm. 48 om, i hvilket omfang der har været rejst habilitetsspørgsmål m.v. i den gældende struktur, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om erfaringer med, at større sekretariater er mere effektive/sikrer større retssikkerhed end mindre sekretariater, fra skatteministeren

Svar på spm. 50 om, hvorfor den aktuelle amtsinddeling er anvendt i forhold til rammerne for den fremtidige sekretariatetsbetjening af skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 51 om, hvor stor del af udgifterne på 82 mio. kr. der skyldes, at skatteankenævnene ikke skal betjenes af lokale sekretariater, fra skatteministeren

Svar på spm. 52 om tidligere tilkendegivelser om, hvorfor Told- og Skattestyrelsen ikke burde inddrages i sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 53 om Told- og Skattestyrelsens brev af 5. februar 2003 til kommunalbestyrelser om sekretariatsbetjening af skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 54 om antallet af sager behandlet af skatteankenævn m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 55 om fastholdelse af erhvervsaktive som skatteankenævnsmedlemmer set i forhold til den fremtidige arbejdsbyrde, fra skatteministeren

Svar på spm. 56 om overvejelser om etablering af besluttende led, fra skatteministeren

Svar på spm. 57 om, hvilke oplysninger der skal indgå i sagsfremstillingen ved skatteankenænvsbehandling, fra skatteministeren

Svar på spm. 58 om den i 1995 nedsatte arbejdsgruppes holdning til udsendelse af udkast til sagsfremstilling til høring hos klageren, fra skatteministeren

Svar på spm. 59 om sekretariatets konkrete forholden sig til sager set i forhold til muligheden for, at sekretariat og klager i mindelighed skal kunne blive enige om en afgørelse, fra skatteministeren

49

Svar på spm. 60 om DUT-regulering af de kommende bloktilskud, fra skatteministeren

Svar på spm. 61 om grundlaget for, at udgifter til en statslig sekretariatsbetjening kan opgøres til 82 mio. kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 62 om Skatteministeriets interesser i opgørelsen af de økonomiske konsekvenser af statens overtagelse af sekretariatsbetjeningen, fra skatteministeren

Svar på spm. 63, om statens overtagelse af sekretariatsbetjeningen ikke vil blive dyrere, fra skatteministeren

Svar på spm. 64 om de økonomiske oplysninger om driften af 50 skatteankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 65 om overvejelser om ændring af reglerne for vederlæggelse af medlemmer af skatteankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 66 om ankenævnsmedlemmers forventede årlige timeforbrug, fra skatteministeren

Svar på spm. 67 om aktuelle honorar og timeforbrug for vurderingsankenævn, fra skatteministeren

Svar på spm. 68 om, hvor mange årsværk kommuner i dag anvender på sekretariatsbetjening af skatteankenævn, og hvor mange de forventes at anvende fremover efter kontrakt med staten, fra skatteministeren

Svar på spm. 69 om uddybning af oplysningerne i lovforslagets bemærkninger om økonomiske konsekvenser – engangsudgifter for Told Skat, fra skatteministeren

Svar på spm. 70 om begrundelse m.v. for, at omlægningen af ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn skal have virkning fra 1. juli 2003, fra skatteministeren

50

Svar på spm. 71 om borgernes retssikkerhed ved sammenlægning af skatteankenævnenes sekretariater, fra skatteministeren

Svar på spm. 72, om sammenlægningen af skatteankenævnene vil besværliggøre borgernes adgang til behandling af skattesager, fra skatteministeren

Svar på spm. 73 om, hvilken betydning det vil få for lægmændene, at skatteankenævnene sammenlægges, fra skatteministeren

51

Svar på spm. 74 om uddybning af ministerens svar på spm. 6 om de skønnede udgifter ved den nuværende sekretariatsbetjening, fra skatteministeren

Svar på spm. 75 om udgiftsopgørelsens nøjagtighed, fra skatteministeren

Svar på spm. 76 om, hvorfor der ikke i udgiftsberegningen er taget udgangspunkt i KL’s og FDS’s opgørelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 77, om ministeren vil ændre provenuberegningen i overensstemmelses med KL’s og FDS’s opgørelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 78 om størrelsen af honorar til skatteankenævnsmedlemmer, fra skatteministeren

Svar på spm. 79 om størrelsen af honorar til skatteankenævnsmedlemmer, fra skatteministeren

Svar på spm. 80 om størrelsen af honorar til skatteankenævnsmedlemmer, fra skatteministeren

Svar på spm. 81 om, hvor mange sager Ligningsrådet behandler årligt, fra skatteministeren

Svar på spm. 82 om honoraret til medlemmer af Ligningsrådet, fra skatteministeren

52

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

53

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/2-03, fra Aalborg Kommune

54

Svar på spm. 28 om indhentelse af oplysninger hos kommuner til vurdering af udgiftsskønnet over sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, fra skatteministeren

55

Svar på spm. 83 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på spørgsmål 47, fra skatteministeren

Svar på spm. 84 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på spørgsmål 47, fra skatteministeren

Svar på spm. 85 om opfølgende spørgsmål til ministerens svar på spørgsmål 47, fra skatteministeren

Svar på spm. 86 om oversendelse af oversigt over skattenævnenes klagebehandling i 2001 og 2002, fra skatteministeren

56

Spm. 87 om uddybning af ministerens kommentar på L 131 – bilag 53 om skatteministerens skøn over det nuværende ressourceforbrug, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 88 om lovforslagets sammenhæng med, at der ikke har kunnet konstateres habilitetsproblemer i den aktuelle struktur, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 89, om den hastende gennemførelse af lovforslaget ikke vil gøre det vanskeligere for kommunerne at løse sekretariatsopgaverne i fællesskab, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 90 om uddybning af ministerens svar på spm. 60, til skatteministeren kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 91 om uddybning af ministerens svar på spm. 62, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 92 om uddybning af ministerens svar på spm. 63, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 93 om uddybning af ministerens svar på spm. 53, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 94 om uddybning af ministerens svar på spm. 13, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 95 om uddybning af ministerens svar på spm. 29, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 96 om uddybning af ministerens svar på spm. 34, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

57

Samrådsspm. A om redegørelse for svarene på spm. 4, 43 og 48 samt kommentarerne til Thisted Kommune, til skatteministeren og indenrigs- og sundhedsministeren

58

Henvendelse af 11/3-03 fra Kommunernes Landsforening

59

Henvendelse af 12/3-03 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn

60

Spm. 97 om uddybning af svaret på spm. 8 om grænsen på 200 sager/ 100.000 indbyggere, til skatteministeren

61

Spm. 98 om ministerens redegørelse for regionale forskelle i klagehyppigheden pr. skatteyder til skatteankenævnene, til skatteministeren

Spm. 99 om principperne for udgiftsomlægningen i relation til DUT-forhandlingerne, til skatteministeren

Spm. 100 om kommunerne, der har effektiviseret sekretariatsbetjeningen, bliver ekstra ramt af nedskæringerne, til skatteministeren

Spm. 101 om kommentar til de store forskelle i udgifterne til sekretariatsbistand, jf. svaret på spm. 28, til skatteministeren

Spm. 102, om ToldSkat kan forklare udgiftsforskellene, til skatteministeren

Spm. 103 om skatteankenævn, der dækker et større antal skatteydere, er mere effektive, til skatteministeren

Spm. 104 om ToldSkats kommentar til forskelle mellem de 4 kommuner, til skatteministeren

62

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 11/3-03 fra Kommunernes Landsforening

63

Svar på spm. 97 om uddybning af svaret på spm. 8 om grænsen på 200 sager/ 100.000 indbyggere, fra skatteministeren

64

Svar på spm. 87 om uddybning af ministerens kommentar på L 131 – bilag 53 om skatteministerens skøn over det nuværende ressourceforbrug, fra skatteministeren

Svar på spm. 88 om lovforslagets sammenhæng med, at der ikke har kunnet konstateres habilitetsproblemer i den aktuelle struktur, fra skatteministeren

Svar på spm. 89, om den hastende gennemførelse af lovforslaget ikke vil gøre det vanskeligere for kommunerne at løse sekretariatsopgaverne i fællesskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 90 om uddybning af ministerens svar på spm. 60, fra skatteministeren

Svar på spm. 91 om uddybning af ministeren svar på spm. 62, fra skatteministeren

Svar på spm. 92 om uddybning af ministerens svar på som. 63, fra skatteministeren

Svar på spm. 93 om uddybning af ministerens svar på spm. 53, fra skatteministeren

Svar på spm. 94 om uddybning af ministerens svar på spm. 13, fra skatteministeren

Svar på spm. 95 om uddybning af ministerens svar på spm. 29, fra skatteministeren

Svar på spm. 96 om uddybning af ministerens svar på spm. 34, fra skatteministeren

65

1. udkast til betænkning

66

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/3-03 fra Foreningen af Danske Skatteankenævn

67

Spm. 105 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/3-03, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

68

Spm. 106 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/3-03, til indenrigs- og sundhedsministeren, kopi til skatteministeren

69

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

70

Henvendelse af 19/3-03 fra Kommunernes Landsforening

71

Spm. 107 om, hvordan den politiske og folkelige kontrol med ligningsplaner udarbejdet af kommunale fællesskaber sikres, til skatteministeren

Spm. 108 om begrundelsen for, at godkendelseskravet af en fælles ligningsansvarlig skal erstattes af en orienteringspligt, til skatteministeren

72

Svar på spm. 105 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/3-03, fra skatteministeren

73

Spm. 109 om uddybning af ministerens svar på spm. 90 om DUT-reglernes anvendelse, til skatteministeren, kopi til indenrigs- og sundhedsministeren

74

Svar på spm. 107 om, hvordan den politiske og folkelige kontrol med ligningsplaner udarbejdet af kommunale fællesskaber sikres, fra skatteministeren

Svar på spm. 108 om begrundelsen for, at godkendelseskravet af en fælles ligningsansvarlig skal erstattes af en orienteringspligt, fra skatteministeren

75

Spm. 110 om, hvorvidt lovforslagets formål ikke kan tilgodeses ved en anden model, til skatteministeren

Spm. 111 om, hvilke praktiske grunde der ligger til grund for overførelsen af sekretariatsbetjeningen til staten, til skatteministeren

Spm. 112 om uddybning af ministerens svar på spm. 62 om, at Skatteministeriet i forhold til de økonomiske konsekvenser søger at positionere sig bedst muligt, til skatteministeren

Spm. 113 om processen omkring kontraktudlægningen af sekretariatsbetjeningen til kommunerne – herunder den tidsmæssige faktor, til skatteministeren

Spm. 114 om, hvad ministeren ved om, hvilke kommende samarbejder der er i vente, til skatteministeren

Spm. 115 om eventuelt udskydelse af tidspunkterne i ikrafttrædelsesbestemmelsen, til skatteministeren

Spm. 116 om forlængelse af frister for kommunerne til at træffe beslutning vedrørende opgaven med sekretariatsbetjeningen ved en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet, til skatteministeren

76

Svar på spm. 98, om ministerens redegørelse for regionale forskelle i klagehyppigheden pr. skatteyder til skatteankenævnene, fra skatteministeren

Svar på spm. 99 om principperne for udgiftsomlægningen i relation til DUT-forhandlingerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 100, om kommunerne, der har effektiviseret sekretariatsbetjeningen, bliver ekstra ramt ned nedskæringerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 101 om kommentar til de store forskelle i udgifterne til sekretariatsbistand, jf. svaret på spm. 28, fra skatteministeren

Svar på spm. 102, om ToldSkat kan forklare udgiftsforskellene, fra skatteministeren

77

Svar på spm. 103 om skatteankenævn, der dækker et større antal skatteydere er mere effektive, fra skatteministeren

Svar på spm. 104 om ToldSkats kommentar til forskelle mellem de 4 kommuner, fra skatteministeren

78

Svar på spm. 106 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/3-03, fra indenrigs- og sundhedsministeren

79

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/3-03 fra Kommunernes Landsforening

80

Supplerende ændringsforslag, fra skatteministeren

81

Spm. 117 om baggrunden for, at ikrafttrædelsestidspunktet foreslås udskudt, til skatteministeren

Spm. 118, om de mest effektive kommuner som følge af DUT-refusionen ikke rammes hårdest, til skatteministeren

Spm. 119 om, hvordan det kan konkluderes, at 200 sager årligt er det optimale, når ministeren ikke kan forklare forskelle i forskellige skatteankenævns effektivitet, til skatteministeren

82

2. udkast til betænkning

83

Svar på spm. 109 om uddybning af ministerens svar på spm. 90 om DUT-reglernes anvendelse, til skatteministeren

84

Svar på spm. 110 om, hvorvidt lovforslagets formål ikke kan tilgodeses ved en anden model, fra skatteministeren

Svar på spm. 111 om, hvilke praktiske grunde der ligger til grund for overførelsen af sekretariatsbetjeningen til staten, fra skatteministeren

Svar på spm. 112 om uddybning af ministerens svar på spm. 62 om, at Skatteministeriet i forhold til de økonomiske konsekvenser søger at positionere sig bedst muligt, fra skatteministeren

Svar på spm. 113 om processen omkring kontraktudlægningen af sekretariatsbetjeningen til kommunerne – herunder den tidsmæssige faktor, fra skatteministeren

Svar på spm. 114 om, hvad ministeren ved om, hvilke kommende samarbejder, der er i vente, fra skatteministeren

Svar på spm. 115 om eventuelt udskydelse af tidspunkterne i ikrafttrædelsesbestemmelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 116 om forlængelse af frister for kommunerne til at træffe beslutning vedrørende opgaven med sekretariatsbetjeningen ved en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet, fra skatteministeren

85

Svar på spm. 117 om baggrunden for, at ikrafttrædelsestidspunktet foreslås udskudt, fra skatteministeren

Svar på spm. 118, om de mest effektive kommuner som følge af DUT-refusionen ikke rammes hårdest, fra skatteministeren

Svar på spm. 119 om, hvordan det kan konkluderes, at 200 sager årligt er det optimale, når ministeren ikke kan forklare forskelle i forskellige skatteankenævns effektivitet, fra skatteministeren

86

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

87

3. udkast til betænkning

Bilag 2

11 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 1

Ministeren bedes redegøre nærmere for forslagets regionale konsekvenser, jf. vejledningen om dette fra februar 2002.

Svar

Efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning fra februar 2002 om vurdering af regionale konsekvenser ved gennemførelse af lovgivningsmæssige og administrative tiltag, der bygger på en forespørgselsdebat i Folketinget (F 57 og F 58) af 6. april 2001, skal der laves en regional konsekvensvurdering af bl.a. lovforslag, der har væsentlige konsekvenser for udviklingen i de danske regioner, set i relation til regeringens regionalpolitiske målsætning, som den kom til udtryk i regeringsgrundlaget

»Den danske befolkning skal sikres gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. Regeringen ønsker, at alle områder af landet blive attraktive områder for udvikling og bosætning, således at der kan oppebæres en geografisk spredning af befolkningen og den økonomiske aktivitet. Regeringen vil tilstræbe, at den regionale udvikling på lang sigt fører til mindre ulighed i service, beskæftigelse og økonomiske vilkår i regionerne. «

Lovforslagets gennemførelse vil ikke have væsentlige regional konsekvenser.

Der er jo som udgangspunkt tale om forslag, der gælder alle landets kommuner, og som primært giver kommunerne nogle nye organisatoriske muligheder. Også forslaget under § 1, nr. 6, om at koncentrere sekretariatsbetjeningen af de kommunale skatteankenævn gælder ligeligt for alle dele af landet.

Alene en gennemførelse af forslaget under § 1, nr. 1, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at oprette et grænsegængercenter i Øresundsområdet (§ 1 C), vil kunne medføre en forskydning af forvaltningsopgaver mellem forskellige regioner. Men denne eventuelle forskydning anses ikke for væsentlig.

Det har sammenhæng med, at den gruppe af skatteydere, der efter lovforslaget vil kunne henføres fra den enkelte kommune til ligning i dette grænsegængercenter, efter de foreliggende oplysninger alt overvejende er hjemmehørende eller beskæftiget i Hovedstadsområdet, og de fleste af disse skatteydere lignes i dag i Københavns Kommune.

Samlet set må det forventes, at den koncentration af skatteforvaltning, der generelt lægges op til i lovforslaget, vil medføre øgede geografiske afstande mellem borgerne og forvaltningen, specielt i de tyndt befolkede dele af landet.

Spørgsmål 38

Hvorledes tænkes Ligningsrådets tilsyn med skatteankenævnene organiseret, hvis sekretariatsbetjeningen overgår til Told & Skat?

Spørgsmål 39

Er ministeren enig i, at områdedirektør for Told & Skat ikke samtidig kan være chef for de personer, der i Told & Skat udgør sekretariat for skatteankenævnene og de personer, der udfører tilsynet med skatteankenævnene?

Spørgsmål 40

Er det tanken, at Told- og Skattestyrelsen skal overtage det konkrete tilsyn med skatteankenævnene, hvis sekretariatsfunktionen for skatteankenævnene overgår til Told & Skat?

Svar på spørgsmål 38-40

Tilsynet med skatteankenævnene er af en anden karakter end det tilsyn, ToldSkat udøver med den kommunale ligning, idet ToldSkat ikke har kompetence til at ændre en skatteankenævnskendelse. Denne administrative kompetence tilkommer alene Ligningsrådet. ToldSkat’s tilsyn med skatteankenævnene udøves således alene på Ligningsrådets vegne med henblik på en forelæggelse for Ligningsrådet om eventuel ændring af urigtige kendelser.

Som følge af denne tilsynsfunktion finder jeg ikke, at der er noget til hinder for, at både sekretariatsbetjeningen af og tilsynet med skatteankenævnene organiseres under områdedirektørerne i det omfang, ToldSkat skal udføre sekretariatsbetjeningen. I givet fald vil tilsynet med de pågældende skatteankenævns arbejde under alle omstændigheder blive organiseret således, at der er en klar adskillelse mellem tilsynet og sekretariatsbetjeningen.

I relation til spørgsmålet om den organisatoriske adskillelse af ansvaret for sekretariatsbetjeningen og tilsynet med skatteankenævnene bemærkes, at habilitetsreglerne i forslaget til § 11, stk. 2, i skattestyrelsesloven fordrer en sådan adskillelse, at der ikke må være personsammenfald mellem dem, der foretager skatteansættelsen, og dem, de forestår sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene.

Den endelige organisatoriske placering af sekretariatsfunktionen vil først blive fastlagt, hvis det viser sig, at kommunerne ikke vil påtage sig denne opgave.

Med betydeligt færre antal skatteankenævn og sekretariater bliver tilsynsopgaven mindre krævende. Uafhængigt af, om sekretariatsbetjeningen fremover bliver udført af kommunerne på kontrakt eller af staten, påtænkes det at oprette en tværgående enhed, der er organisatorisk adskilt fra sekretariatsbetjeningen, og som skal forestå tilsynet med ankenævnene.

Spørgsmål 48

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at de overordnede formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden og effektivisere skatteforvaltningen. Ministeren bedes i forlængelse heraf redegøre for følgende forhold

a) Ministeren bedes oplyse, i hvor mange tilfælde Ligningsrådet/Told- og Skattestyrelsen i de senest 3 års arbejde med tilsynet med skatteankenævnene har konstateret habilitetsproblemer i relation til den kommunale varetagelse af sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn.

b) Ministeren bedes oplyse, i hvor mange tilfælde Landsskatteretten i de seneste 3 år har behandlet sager, hvor klageren har rejst påstand om habilitetsproblemer i relation til skatteankenævnets sekretariat, samt i hvor mange af disse sager, at Landsskatteretten har givet klageren medhold heri.

c) Ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilke konkrete undersøgelser/analyser, der kan dokumentere, at større ligningsenheder henholdsvis skatteankenævnssekretariater er økonomisk markant mere effektive end tilsvarende mindre enheder.

Svar

Ad spørgsmål a

Told- og Skattestyrelsen oplyser – på grundlag af tilsynsrapporterne med skatteankenævnene for 2000, 2001 og de tilsynsrapporter for 2002, der på nuværende tidspunkt er indsendt til Told- og Skattestyrelsen – at styrelsen ikke har kunnet konstatere inhabilitetsproblemer i relation til den kommunale varetagelse af sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene.

Ad spørgsmål b

Landsskatteretten oplyser, at retten ikke har statistiske oplysninger om dette. Det er Landsskatterettens indtryk, at retten i de seneste 3 år kun har haft meget få sager, hvor klageren har rejst påstand om habilitetsproblemer i relation til skatteankenævnets sekretariat.

Ad spørgsmål c

Jeg kan ikke henvise til en sådan dokumentation, men det er heller ikke sagens kerne. Sagens kerne er ønsket om organisatorisk at udskille sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene fra den kommunale skattemyndighed.

Spørgsmålet er derfor heller ikke, om et lille sekretariat er mere effektivt end et stort. Spørgsmålet er derimod, hvor lille et selvstændigt skatteankenævnssekretariat kan være, hvis det skal kunne fungere effektivt.

Her er grænsen i lovforslaget trukket ved omkring 10 årsværk. Dette antal skal ses lyset af, at sekretariatet fagligt skal kunne spænde over alle dele af skatteretten, at sekretariatet skal kunne fungere under personalefravær i form af sygdom, kurser eller orlov, og at sekretariatet skal kunne have egen administration og IT-platform.

Spørgsmål 49

Ministeren bedes oplyse, hvilke konkrete erfaringer, der kan underbygge ministerens opfattelse af, at store sekretariatsenheder er mere effektive – henholdsvis sikrer en større retssikkerhed – end mindre sekretariater. Ministeren bedes i den forbindelse indhente udtalelser fra henholdsvis Landsskatteretten/Told- og Skattestyrelsen, om hvorvidt det i arbejdet med den videre klagebehandling henholdsvis tilsynet med skatteankenævnene kan dokumenteres, at klagebehandlingens effektivitet og kvalitet er markant anderledes, når skatteankenævn betjenes af store sekretariater frem for mindre sekretariater.

Svar

Landsskatteretten oplyser, at den ikke er i besiddelse af statistiske oplysninger, der kan dokumentere, at klagebehandlingens effektivitet og kvalitet er markant anderledes, når skatteankenævn betjenes af store sekretariater frem for mindre sekretariater.

Told- og Skattestyrelsen oplyser, at den ikke er i besiddelse af dokumentation for, at store sekretariatsenheder er mere effektive end mindre enheder. Den manglende dokumentation skyldes, at den kommunale sekretariatsbetjening er en del af den kommunale forvaltning.

Spørgsmål 61

Ministeren bedes redegøre for, på hvilket konkret grundlag det vurderes, at udgiften ved en statslig varetagelse af sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene kan opgøres til ca. 82 mio. kr. pr. år. I den forbindelse ønskes oplyst om, og i givet fald, hvor stor en andel af dette beløb, der vil tilfalde Told- og Skattestyrelsen, hvis sekretariatsopgaven varetages fuldt ud på kontrakt med kommunerne.

Svar

Skatteministeriet har med udgangspunkt i et antal sager på 7.500 og 260 årsværk skønnet produktiviteten i skatteankenævnene til at være i størrelsesordenen 29 sager pr. årsværk.

Det er Skatteministeriets vurdering, at med omlægningen af klagestrukturen i form af færre ankenævn og færre sekretariater, kan produktiviteten hæves til i størrelsesordenen 42 sager pr. årsværk.

Med et sagsantal i størrelsesordenen 7.500 sager og en produktivitet på ca. 42 sager pr. årsværk vil der skulle anvendes ca. 175 årsværk til sekretariatsbetjeningen.

Skatteministeriet vurderer, at der skal anvendes en gennemsnitsløn i størrelsesordenen 463.000 kr. (incl. overhead), hvilket giver en samlet udgift på ca. 82 mio. kr.

Hvis sekretariatsopgaven skal varetages fuldt ud af kommunerne på kontrakt, vil 79 mio. kr. blive udbetalt til kommunerne, idet der afsættes 3 mio. kr. i ToldSkat til koordinering og instruktion, således at der sker en kvalitetssikring, herunder sikring af ensartethed i sekretariatsbetjeningen. Det vil fremme retssikkerheden og give mulighed for rationaliseringsgevinster.

Spørgsmål 63

Kan ministeren bekræfte, at sekretariatsbetjeningen af skatteankenævn efter statens overtagelse af ansvaret fra kommunerne – ud over engangsudgifter til tilretning af edb-systemer i Told- og Skattestyrelsen årligt – vil blive 12 mio. kr. svarende til 16 pct. dyrere, forudsat Kommunernes Landsforenings opgørelse af ressourceforbruget i kommunerne ved sekretariatsbetjening af 224 skatteankenævn er korrekt opgjort til ca. 74 mio. kr., og ministeriets vurdering af udgifterne ved en statslig overtagelse af ansvaret for sekretariatsbetjening af de ved lovens vedtagelse eksisterende 224 skatteankenævn kan opgøres til ca. 86 mio. kr. (82 mio. kr. med tillæg af den yderligere udgift på 4 mio. kr., der i henhold til forslaget knytter sig til, at antallet af skatteankenævn udgør 224 og ikke 50)?

Svar

Kommunernes Landsforening skønner udgifterne ved den nuværende sekretariatsbetjening af skatteankenævnene til at være i størrelsesordenen 74 mio. kr. Skatteministeriet skønner udgifterne ved den nuværende sekretariatsbetjening til at være i størrelsesordenen 120 mio. kr.

Skatteministeriet skønner, at udgifter til den fremtidige sekretariatsbetjening vil være 82 mio. kr., stigende til op til 86 mio. kr., såfremt regeringens målsætning om et reduceret antal skatteankenævn ikke nås.

Såfremt Kommunernes Landsforenings skøn lægges til grund vil udgifterne ved den fremtidige sekretariatsbetjening være 8 mio. kr., henholdsvis 12 mio. kr., dyrere end i dag.

Lægges Skatteministeriets skøn til grund bliver sekretariatsbetjeningen 38 mio. kr. billigere end i dag.

Spørgsmål 74

Ministeren bedes i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 6, jf. L 131 – bilag 30, bekræfte, at ministeriet har lagt ikke mindre end fem skøn til grund for sin udregning af omkostningerne ved den nuværende sekretariatsbetjening (skøn over andel årsværk relateret til skatteforvaltningens opgaver, skøn over fællesfunktioner i kommunerne, skøn over muligheden for at ekstrapolere Ålborg Kommunes udgifter til et landsgennemsnit, skøn over justeringsbehovet af dette ekstrapolerede skøn samt skøn over udgifterne pr. medarbejder)?

Svar

I svaret på spørgsmål 2 (bilag 9) er der givet en meget grundig redegørelse for sammensætningen af Skatteministeriets skøn over udgifterne ved den nuværende sekretariatsbetjening.

Det er kun naturligt, at skønnet over de samlede udgifter består af en vurdering af de enkelte delelementer, der indgår i de samlede udgifter.

En væsentlig årsag til, at det har været nødvendigt at skønne over nogle af delelementerne er, at der ikke foreligger fyldestgørende oplysninger herom.

Spørgsmål 104

Hvis der er markante forskelle mellem de 4 kommuner – jf. ovenstående spørgsmål – udbedes samtidig ToldSkats kommentar hertil ud fra ToldSkats erfaring som tilsynsmyndighed.

Svar

Told- og Skattestyrelsen har overfor mig oplyst, at man ikke har nogen underbygget forklaring på forskellen mellem de forskellige skatteankenævns effektivitet.

Told- og Skattestyrelsens tilsyn med skatteankenævnene fokuserer på afgørelsernes faglige kvalitet. Både ressourcemæssige hensyn og respekt for det kommunal selvstyre er årsag til, at det er yderst begrænset, hvad tilsynet beskæftiger sig med i relation til de administrative forhold. Derfor har Told- og Skattestyrelsen ingen forklaring på forskellene mellem de forskellige skatteankenævns effektivitet.

Spørgsmål 118

Kan ministeren i forlængelse af sin besvarelse af udvalgets spørgsmål 99 og 100, jf. L 131 – bilag 76, bekræfte, at såfremt DUT-refusionen alene fordeles efter kommunernes størrelse og udskrivningsgrundlag, vil kommuner, der i dag er meget effektive, alt andet lige blive ramt hårdest af L 131?

Svar

Som anført i mit svar på spørgsmål 99, jf. L 131- bilag 76, vil de almindelige DUT-principper blive anvendt, hvilket indebærer at kommunernes bloktilskud vil blive beskåret generelt. Dette sker i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, hvorefter staten yder et årligt tilskud til kommunerne.

Statstilskuddet reguleres årligt for blandt andet ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne og for ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes virksomhed i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip. Kompensationsbeløbet for de enkelte ændringer fremgår af bilag til det årlige bloktilskudsaktstykke, der forelægges Folketingets Finansudvalg hvert år i juni måned.

Det samlede statstilskud fordeles i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag. Metoden indebærer, at der i forbindelse med opgaveændringer kan opstå situationer, hvor en kommune ikke kompenseres fuldt ud svarende til den faktiske udgift, kommunen skal afholde efter opgaveændringen, eller omvendt at kommunen mister et tilskud, der er større end det beløb, der anvendes på den opgave, der hidtil har været varetaget af kommunen, men som nu bortfalder eller overføres til staten.

Når denne metode alligevel anvendes skyldes det en forudsætning om, at den ulighed, der kan opstå i forbindelse med enkeltsager, i et lidt bredere og længere perspektiv vil blive udlignet mellem kommunerne.

Det vil således være sådan, at den enkelte kommune i det ene tilfælde vinder lidt og i et andet tilfælde taber lidt ved fordelingen af statstilskuddet udfra beskatningsgrundlaget.

Det bemærkes endvidere, at en stigning eller fald i de kommunale udgifter som følge af opgaveændring vil føre til en øget eller mindre udligning kommunerne imellem.

Det er derfor ikke muligt entydigt at bekræfte eller afkræfte antagelsen.

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. marts 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven

(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation m.v.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. januar 2003 og var til 1. behandling den 4. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 27. november 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 124. Den 10. januar 2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Skatteministerens kommentarer til høringssvarene er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Ballerup Kommune,

Bramming Kommune, m.fl.,

Det fælleskommunale Skatteankenævn for Sundsøre, Sallingsund, Spøttrup og Morsø kommuner,

Foreningen af Danske Skatteankenævn,

Kommunernes Landsforening,

Skatteankenævnet i Hørning Kommune,

Skatteankenævnet i Nibe Kommune,

Skive Kommune,

Skærbæk Kommune,

Thisted Kommune,

Tjele Kommune,

Aalborg Kommune og

Aars Kommune.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Foreningen af Danske Skatteankenævn og Kommunernes Landsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren og indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 19. marts 2003. Ministrene har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for ministrenes besvarelser af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 119 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 11 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstre er positiv over for lovforslaget, som skal sikre en større specialisering og kompetence i skatteligningen og skatteankesystemet. Det Radikale Venstre er samtidig tilfreds med, at den kompetence, som allerede findes i kommunernes skatteankenævnssekretariater ikke går tabt, idet kommunerne har mulighed for at byde på sekretariatsbetjeningen. Endelig har det af retssikkerhedshensyn været afgørende for Det Radikale Venstre at få adskilt lignings- og ankeansvaret.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren under nr. 1 og 4 stillede ændringsforslag og det af SF stillede ændringsforslag. Såfremt det af SF stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet stemme for det af skatteministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet finder, at det på trods af en meget omfattende udvalgsbehandling med talrige henvendelser til udvalget og langt over hundrede spørgsmål og svar stadig fremstår som en gåde, hvorfor skatteministeren i stor hast ønsker at gennemføre så omfattende ændringer på skatteankenævnsområdet. Skatteministerens hovedbegrundelse er angiveligt retssikkerhedsmæssige problemer, som han ønsker at løse. På trods heraf er det ikke lykkedes skatteministeren at fremkomme med et eneste konkret eksempel på konstateret retsusikkerhed.

På den baggrund er den eneste troværdige forklaring på skatteministerens hasteforslag, at han herigennem ønsker at løse sit eget budgetproblem ved at hente pengene fra kommunerne. Skatteministerens opgørelse af den økonomi, som kommunerne skal aflevere efter DUT-reglerne, er afdækket som uholdbar og imødegået på overbevisende måde fra såvel Kommunernes Landsforenings side som gennem henvendelser fra kommuner, der er inddraget i skatteministerens opgørelsesmetode.

Skatteministeren har heller ikke kunnet levere nogen overbevisende argumentation for at gennemføre lovforslaget på et tidspunkt, hvor Strukturkommissionen er nedsat og i december i år skal fremkomme med modeller og forslag til en strukturreform. Skatteministerens lovforslag griber afgørende ind både i forhold til en eventuel ny kommuneinddeling og i forhold til den kommende opgavefordeling på skatteområdet. Regeringen har på en række andre områder udskudt lovforslag og reformer under henvisning til strukturdiskussionen. På ingen af disse områder er begrundelsen for en udskydelse tilnærmelsesvis så stærk som den saglige argumentation, der kan fremføres i forhold til dette lovforslag. Alligevel vælger regeringen at gennemføre lovforslaget.

Socialdemokratiet har på intet tidspunkt afvist behovet for at drøfte ændringer for skatteankenævnene. Det fremgår allerede af den tidligere SR-regerings lovforslag nr. L 58 (2001-02, 1. samling). Det fremgår også klart af L 58, at kommunerne frit skal kunne lade skatteankenævn sekretariatsbetjene af ansatte i andre kommuner, men ikke af andre eksterne. Der var altså ikke i den tidligere SR-regerings lovforslag tale om nogen skjult dagsorden om at stjæle penge fra kommunerne, men derimod om at sikre en større fleksibilitet for de kommuner, der ville indgå i samarbejder med andre kommuner – og det var også, inden det blev besluttet at igangsætte arbejdet med en ny kommunal struktur. Ligeledes tilbød Socialdemokratiet skatteministeren, allerede inden det aktuelle lovforslag blev fremsat, at forhandle skatteankenævnenes fremtidige indretning under den forudsætning, at det ikke handlede om kortsigtede besparelser i kommunerne, der skulle betale for skatteministerens aktuelle budgetproblem, og at det ikke måtte foregribe Strukturkommissionens arbejde. Da hensigten med lovforslaget åbenbart er kortsigtede besparelser på bekostning af langsigtede og holdbare løsninger, blev tilbuddet desværre afvist.

Når regeringen på denne måde tager pengene fra det, der kan rationaliseres i kommunerne, forringes kommunernes muligheder afgørende for at levere en ordentlig velfærdsservice til borgerne – ikke mindst til børnene og de ældre. Problemet forstærkes desuden af den uenighed, der hersker om det bagvedliggende talgrundlag, idet det synes udarbejdet for at kunne tage flest mulige penge fra kommunerne.

Socialdemokratiet må på denne baggrund tage afstand fra lovforslaget og vil stemme imod ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af mindretallet stillede ændringsforslag. Hvis det af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet indstille lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti har bl.a. ved førstebehandlingen af lovforslaget udtrykt et klart ønske om en reform af skatteankenævnsstrukturen med sigte på at nedbringe antallet af ankenævn af hensyn til nævnenes rutine i klagebehandlingen. Derfor er det med stor undren, at SF må konstatere, at skatteministeren ikke har udvist vilje til gennem en forhandling at nå til en fælles, holdbar løsning for den fremtidige skatteankenævnsstruktur, hvor både de økonomiske og de retssikkerhedsmæssige forhold er på plads.

I stedet vil et flertal i Folketinget vedtage det foreliggende lovforslag, på trods af at det forværrer situationen i forhold til det bestående. For det første er det økonomiske grundlag for lovforslaget behæftet med megen mystik, hvor skatteministeren af uransagelige årsager fastholder sin beregning af det nuværende ressourceforbrug, som indeholder adskillige meget usikre skøn. Det sker, på trods af at der foreligger en alternativ beregning fra Kommunernes Landsforening byggende på de faktiske regnskabstal, der dokumenterer, at de nuværende udgifter til skatteankenævnene og deres sekretariater er langt mindre end de udgifter, skatteministeren postulerer, og langt lavere end de udgifter, lovforslaget vil medføre. Tanken, at dette lovforslag i virkeligheden tjener det formål at overføre en personalebesparelse fra ToldSkat til kommunerne, er nærliggende. Konsekvensen vil under alle omstændigheder være besparelser på den kommunale velfærd.

For det andet skaber lovforslaget en helt uholdbar situation for retssikkerheden, i og med at sekretariatsbetjeningen og tilsynet med skatteankenævnene placeres hos den samme instans. Det er et kolossalt problem for skatteydernes retssikkerhed set i forhold til den nuværende situation, hvor skatteministeren selv har dokumenteret, at der ikke foreligger sager, hvor der har været problemer med retssikkerheden.

SF har tilmed stillet et ændringsforslag, der indeholder helt klare krav om en organisatorisk adskillelse af sekretariatsbetjening, ligning og tilsyn, for at maksimere retssikkerheden. Hvis ikke dette ændringsforslag vedtages, vil retstilstanden på området svækkes drastisk.

Såfremt SF’s ændringsforslag ikke vedtages, vil SF stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af SF stillede ændringsforslag og det af skatteministeren under nr. 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren under nr. 1 og 3 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten kan ikke støtte dette lovforslag. Skatteministeren har ikke været i stand til at give tilfredsstillende svar på, hvordan man kan sikre folkelig og politisk kontrol med de ligningsplaner, som de kommunale fællesskaber udarbejder.

Enhedslisten er også kritisk over for kravet om, at skatteankenævnene fremover skal dække et område med over 100.000 indbyggere. Det vil skabe stor afstand mellem borgere og klageinstans, give den enkelte borger dårligere mulighed for personligt foretræde og betyde tab af lokalkendskab og en stor arbejdsmæssig belastning af lægmændene i skatteankenævnene.

Enhedslisten er også betænkelig ved den forrykkelse af magtbalancen mellem skatteankenævnene og sekretariaterne, der sker ved gennemførelsen af dette lovforslag.

Derfor vil Enhedslisten stemme imod lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

1) I det under nr. 1 foreslåede § 1 C, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Tilsvarende kan skatteministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening bestemme, at der i andre grænseområder oprettes et sådant center.«

[Skatteministeren bemyndiges til at oprette grænsegængercentre i andre grænseområder]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S og EL)

2) Nr. 6 affattes således

»6. § 11 affattes således

»§ 11. Kommunalbestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for skatteankenævnet.

Stk. 2 . Kom Kommunalbestyrelsen kan overlade udførelsen af sekretariatsopgaven til en anden kommune eller til et ligningscenter, der er oprettet efter § 1 B, uanset om kommunalbestyrelsen står bag oprettelsen af centret.

Stk. 3 . Sek Sekretariatsbistanden skal organisatorisk være adskilt fra de skatteansættende myndigheder. Sekretariatet kan ikke være underordnet den ligningsansvarlige, jf. § 1, stk. 2, § 1 A, stk. 1, og § 1 B, stk. 6.

Stk. 4 . Medarbejderne i sekretariatet må ikke tillige være beskæftiget med skatteforvaltning i øvrigt eller udføre tilsyn med kommunale skattemyndigheder eller skatteankenævn.««

[Ansvaret for sekretariatsbetjening af skatteankenævn forbliver hos kommunalbestyrelsen samt krav om sekretariatsbistandens organisatoriske adskillelse]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, RV og KRF)

3) I den under nr. 6 foreslåede § 11 udgår stk. 3, og i stedet indsættes

»Stk. 3. Skatteministeren kan indgå aftaler om udførelse af sekretariatsbetjening af skatteankenævn med kommunalbestyrelser eller bestyrelser for kommunale fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse, herunder bestyrelser for ligningscentre som nævnt i § 1 B eller bestyrelser for fællesskaber som nævnt i stk. 4.

Stk. 4. Kommunalbestyrelser kan oprette kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse til udelukkende at udføre sekretariatsbetjening af skatteankenævn efter aftale med skatteministeren, jf. stk. 3.«

[Præcisering]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til § 2

4) Paragraffen affattes således

Ȥ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 6, har først virkning fra den 1. september 2003. Kommuner, der ønsker at udføre sekretariatsbetjening af skatteankenævn fra den 1. september 2003, skal senest den 1. august 2003 have indgået aftale med Told- og Skattestyrelsen herom.«

[Ændret ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget giver skatteministeren en bemyndigelse til også at oprette grænsegængercentre i andre grænseområder. Med grænseområder tænkes der primært på det sønderjyske/slesvigske grænseområde, hvor der p.t. foregår sonderinger mellem de danske kommuner om at oprette et grænsegængercenter svarende til det påtænkte grænsegængercenter i Øresundsområdet.

Bemyndigelseshjemmelen er gjort fleksibel, idet det kan tænkes, at der i andre grænseområder kunne opstå ønske om et grænsegængercenter. Dette kunne eksempelvis være i det lollandske grænseområde i tilfælde af en eventuel kommende fast forbindelse over Femern Bælt.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget forbliver ansvaret for, at en kommunes skatteankenævn sekretariatsbetjenes, hos kommunalbestyrelsen.

Med ændringsforslaget kan kommunalbestyrelsen overlade udførelsen af denne sekretariatsopgave til en anden kommune eller til et kommunalt ligningscenter, der er oprettet efter § 1 B.

Udførelse af sekretariatsopgaven kan overdrages såvel til et ligningscenter, som kommunalbestyrelsen har været med til at oprette, som til et ligningscenter, som andre kommunalbestyrelser har oprettet.

Udførelse af sekretariatsopgaven kan ikke overdrages til ToldSkat eller til private.

I alle tilfælde er det en betingelse, at sekretariatsbistanden organisatorisk er adskilt fra de skatteansættende myndigheder. Dette gælder også skatteansættende myndigheder, hvis afgørelser ikke kan påklages til det skatteankenævn, sekretariatsbistanden ydes til.

Med ændringsforslaget kan sekretariatet ikke være underordnet den øverste ansvarlige for den kommunale skattemyndigheds arbejde; – i praksis med titel af skattechef eller skattedirektør.

Medarbejderne i sekretariatet må ikke tillige være beskæftiget med skatteforvaltning eller tilsyn med kommunale skattemyndigheder eller skatteankenævn.

Til nr. 3

Det foreslås præciseret, at kommuner kan etablere kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om kommunernes styrelse til udelukkende at sekretariatsbetjene skatteankenævn efter aftale med skatteministeren.

Til nr. 4

Det foreslås, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt udskydes fra den 1. april 2003 til dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås, at virkningstidspunktet for den del af lovforslaget, der vedrører den ændrede organisering af sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene udskydes med to måneder fra den 1. juli 2003 til den 1. september 2003.

Som følge heraf foreslås fristen for indgåelse af aftaler mellem Told- og Skattestyrelsen og kommuner om udførelse af sekretariatsbetjening af skatteankenævn udskudt med to måneder fra den 1. juni 2003 til den 1. august 2003.

Fristen den 1. august 2003 vil blive administreret således, at skatteministeren i konkrete tilfælde, hvor der er et særligt behov derfor, vil være indstillet på at forlænge fristen fra fredag den 1. august 2003 til tirsdag den 5. august 2003.

Med ændringsforslaget bliver der mere tid for kommunerne til at indgå aftaler med Told- og Skattestyrelsen om udførelse af denne sekretariatsbetjening og til at organisere varetagelsen af denne opgave.

Som følge af disse fristændringer vil Told- og Skattestyrelsen, allerede når Skatteudvalget har skrevet betænkning over lovforslaget, skrive til landets kommuner om, at fristen for at byde på denne opgave vil blive udskudt med 1½ måned fra den 1. april 2003 til den 15. maj 2003.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne