Legislator Case Law & Legislation
200214L00586 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.\n(Fradrag for personbiler udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2002 228 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 228

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget m.v.

2

1. udkast til betænkning

3

Meddelelse om tidsplan, frist for spørgsmål samt betænkningsafgivelse

4

Spm. 1 om provenutab i 2003-08 og om, hvorledes regeringen vil neutralisere dette, til skatteministeren

Spm. 2, om afgiftslettelsen primært kommer større og dyrere biler til gode, til skatteministeren

Spm. 3, om billige biler i bekræftende fald vil få prisstigninger, til skatteministeren

Spm. 4 om priserne for installation af ESP-systemer i dyre og billige biler, til skatteministeren

5

Svar på spm. 1 om provenutab i 2003-08 og om, hvorledes regeringen vil neutralisere dette, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om afgiftslettelsen primært kommer større og dyrere biler til gode, fra skatteministeren

Svar på spm. 3, om billige biler i bekræftende fald vil få prisstigninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om priserne for installation af ESP-systemer i dyre og billige biler, fra skatteministeren

6

Skatteministerens svar på spm. 174 om kommentar til henvendelsen af 27/5-03 fra Landsforeningen for Touringmotorcyklister, jf. alm. del – bilag 438

7

Meddelelse om at lovforslaget er sendt i høring, fra skatteministeren

8

2. udkast til betænkning

9

Henvendelse af 27/5-03 fra Landsforeningen for Touringmotorcyklister om afgifter på motorcykler og scootere, jf. alm. del – bilag 434

10

3. udkast til betænkning

11

Ændringsforslag fra skatteministeren

12

4. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2002 228 Valid

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 2. juni 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(Fradrag for personbiler udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram m.v.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. maj 2003 og var til 1. behandling den 27. maj 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring med høringsfrist til den 2. juni 2003. Skatteministeren forventes den 2. juni 2003 at sende de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Dispensation fra 30-dages-reglen

Skatteministeren har i den skriftlige fremsættelse bedt om, at Folketingets behandling af lovforslaget gennemføres inden sommerferien med henblik på en snarligst mulig udbredelse af det trafiksikkerhedsfremmende udstyr.

Dette indebærer, at der skal dispenseres fra reglen i Folketingets forretningsorden om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse til dets vedtagelse.

Udvalget indstiller, at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at SF støtter skatteministerens idé med at aftrappe nedslagene i registreringsafgiften efter nogle år, hvor det pågældende sikkerhedsudstyr er blevet standardudstyr. Men der er to grunde til, at SF ikke kan støtte lovforslaget, som det ligger.

For det første burde det jo føre til, at man afviklede fradraget til eksisterende udstyr, så der ikke blev næsten 250 mio. kr. i provenutab på forslaget. Der gives jo reelt endnu en – socialt uretfærdig – skattelettelse, som endnu en gang er med til at udhule grundlaget for finansieringen af velfærdssamfundet.

For det andet er SF modstander af at lave den slags småændringer af registreringsafgiften uden at tage hensyn til, at afgiften som helhed bør laves om, så den først og fremmest afspejler miljøbelastningen af den pågældende bil. Det afslører endnu en svaghed ved skattestoppet, når en sådan helt oplagt idé til miljøforbedringer, der oven i købet har bred opbakning i Folketinget, strander på grund af politisk styring af Skatteministeriets udvalgsarbejde.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten er enig i, at det ville være en god idé, hvis man grundlæggende omlagde bilbeskatningen i Danmark, så det kunne betale sig at investere i biler med høj trafiksikkerhed, og hvor miljøbelastningen er minimal.

Det har regeringen imidlertid opgivet. Vismændene har ellers understreget, at det både ville være samfundsøkonomisk og miljømæssigt fornuftigt, men også her stiller hensynet til skattestoppet sig i vejen for at gennemføre fornuftige forbedringer.

Dette bør imidlertid kombineres med en trafikpolitik, hvor de mindst miljøbelastende og mest sikre transportformer opprioriteres. Desværre har regeringen valgt at satse på motorveje frem for at satse på den kollektive trafik, hvor der også er set store prisstigninger.

I den situation ønsker Enhedslisten ikke at medvirke til ufinansierede nedsættelser af registreringsafgiften på personbiler – lettelser, som ifølge ministerens egne tal vil give et provenutab på op imod 1 mia. kr. i løbet af de næste 6 år. Det ønsker Enhedslisten slet ikke i en situation, hvor det efter Enhedslistens opfattelse er uklart, om ikke både ESP-systemer og selealarmer under alle omstændigheder vil blive indført som standardudstyr.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til § 1

1) I det under nr. 2 foreslåede § 8, stk. 7, 2. pkt., udgår »og som ikke kan frakobles,«.

[Kravet om, at ESP-systemer ikke må kunne frakobles, udgår]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det har vist sig, at ESP-systemer ofte er integreret med systemer, der forhindrer hjulspind. Sådanne systemer bør kunne slås fra, og det forslås derfor, at betingelsen om, at systemet ikke må kunne slås fra, udgår. Lovforslaget vil blive taget op til revision i januar 2004.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →