Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 152

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om sag ved domstolene på grund af forskelsbehandling, til beskæftigelsesministeren

Spm. 2 om bistand fra Institut for Menneskerettigheder til at rejse sag, til beskæftigelsesministeren

Spm. 3 om,hvilken bistand der kan ydes, til beskæftigelsesministeren

Spm. 4 om, hvem der kan indbringe en sag for domstolene, til beskæftigelsesministeren

Spm. 5 om instruks om forskelsbehandling, til beskæftigelsesministeren

Spm. 6 om repressalier fra arbejdsgiveren i forbindelse med instruks om forskelsbehandling, til beskæftigelsesministeren

Spm. 7, om en afvist kunde kan søge om godtgørelse ved domstolene efter lov om etnisk ligestilling, til beskæftigelsesministeren

4

Henvendelse af 18/3-03 fra RestaurationsBranchens Forbund

5

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra RestaurationsBranchens Forbund

6

Henvendelse af 20/3-03 fra Sektoren for arbejdssøgende i DJØF

7

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 20/3-03 fra Sektoren for arbejdssøgende i DJØF, til beskæftigelsesministeren

8

Spm. 10, ministeren agter at stille ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren

Spm. 11 om klageadgang til Institut for Menneskerettigheder, til beskæftigelsesministeren

9

Henvendelse af 21/3-03 fra Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg

10

Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 21/3-03 fra Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg, til beskæftigelsesministeren

11

Spm. 13 om opgørelse over lovforslagets dækningsområde, til beskæftigelsesministeriet

12

Svar på spm. 1 om sag ved domstolene på grund af forskelsbehandling, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 2 om bistand fra Institut for Menneskerettigheder til at rejse sag, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 3 om, hvilken bistand der kan ydes, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 4 om, hvem der kan indbringe en sag for domstolene, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 5 om instruks om forskelsbehandling, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 6 om repressalier fra arbejdsgiveren i forbindelse med instruks om forskelsbehandling, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 7, om en afvist kunde kan søge om godtgørelse ved domstolene efter lov om etnisk ligestilling, fra beskæftigelsesministeren

13

»Diskrimination på arbejdsmarkedet – sager siden 1996«, fra Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination

14

Svar på spm. 13 om opgørelse over lovforslagets dækningsområde, fra beskæftigelsesministeriet

15

Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 21/3-03 fra Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg, fra beskæftigelsesministeren

16

Svar på spm. 10, om ministeren agter at stille ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren

17

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 20/3-03 fra Sektoren for arbejdssøgende i DJØF, fra beskæftigelsesministeren

18

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra RestaurationsBranchens Forbund, fra beskæftigelsesministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Ligebehandlingsudvalgets betænkning, fra beskæftigelsesministeren

21

2. udkast til betænkning

22

Spm. 14, om den ligestilling, der er mellem borgerne i lovforslag L 155, genfindes i dette lovforslag, til beskæftigelsesministeren

23

Svar på spm. 14, om den ligestilling, der er mellem borgerne i lovforslag L 155, genfindes i dette lovforslag, fra beskæftigelsesministeren

24

3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 14. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Enhedslistens medlem af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1. behandling den 21. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 10 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 28. januar 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 190. Den 28. januar 2003 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Akademikernes Centrale Arbejdsløshedsudvalg,

RestautionsBranchens Forbund og

Sektoren for arbejdssøgende i DJØF

Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønskede, at EF’s direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse medførte etablering af et selvstændigt klagenævn for etnisk ligestilling. Socialdemokraterne accepterer dog, at Institut for Menneskerettigheder kan behandle klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling.

Socialdemokraterne tilslutter sig det, som Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler: »at det er en vigtig forudsætning for udlændinges integration i det danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af etnisk forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

V og KF har bemærket, at det af betænkningen om gennemførelsen af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at arbejdsmarkedets parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et samarbejde med udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende sager om forskelsbehandling. V og KF finder dette meget værdifuldt og opfordrer parterne til at være særlig opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen til det danske arbejdsmarked.«

Det har været meget magtpåliggende for Socialdemokraterne, at samfundets absolut svageste grupper på kontanthjælp og nyankomne udlændinge på starthjælp, som ikke er kommet i kontakt med arbejdsmarkedet og de faglige organisationer, skal have samme klageadgang i sager, der vedrører forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, som etniske minoriteter, der er omfattet af det fagretlige system. Dette bliver ikke tilfældet, hvis dette forslag vedtages. Socialdemokraterne tilkendegiver derfor, at Institut for Menneskerettigheder bør have mulighed for at behandle klager over etnisk betinget forskelsbehandling på arbejdsmarkedet fra personer, der ikke er fagligt organiserede, eller som er medlemmer af en faglig organisation, som ikke agter at føre deres sag.

Socialdemokraterne har i udvalgsarbejdet forsøgt at få regeringen til at tage ansvar for dette svigt af de svageste grupper. Socialdemokraterne har bedt om teknisk bistand til et ændringsforslag, som retter op på forskelsbehandlingen. Socialdemokraterne indstiller forslaget til vedtagelse med det af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Socialdemokraterne vil stemme imod lovforslaget ved 3. behandling, hvis der ikke mellem 2. og 3. behandling findes en løsning vedrørende klageadgangen, da det er helt afgørende for Socialdemokraterne, at der ikke sker forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at der er tale om nogle mindre forbedringer for de mennesker, der af den ene eller anden grund bliver udsat for forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. For det første præciseringen af forskelsbehandling i form af chikane, hvor det fastslås, at det er chikane, hvis der er tale om uønsket adfærd, set fra den chikaneredes side. I forlængelse af det er det værd at hæfte sig ved, at bestemmelsen indebærer en pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed. For det andet er det et fremskridt, at der indføres delt bevisbyrde i sager om forskelsbehandling, og at der indføres en beskyttelse mod efterfølgende forfølgelse af personer, der har klaget over forskelsbehandling.

På den anden side er forslaget mangelfuldt med hensyn til en effektiv bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. I modsætning til lov om etnisk ligebehandling og lov om ligestilling af kvinder og mænd indeholder lovforslaget ikke en bestemmelse om klageadgang. Derfor har Enhedslisten stillet et ændringsforslag, der medfører, at personer, som ikke kan få en klage over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet behandlet fagretligt, kan få klagen behandlet af Institut for Menneskerettigheder, ligesom det er tilfældet med klager over overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling.

Enhedslisten vil desuden følge op på spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, hvor implementeringen i første omgang er udskudt efter ønske fra overenskomstparterne. Efter Enhedslistens opfattelse er det vigtigt, at også kriterierne handicap og alder bliver omfattet af lov om forbud mod forskelsbehandling.

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at det er en vigtig forudsætning for udlændinges integration i det danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af etnisk forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

V og KF har bemærket, at det af betænkningen om gennemførelsen af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at arbejdsmarkedets parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et samarbejde med udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende sager om forskelsbehandling. V og KF finder dette meget værdifuldt og opfordrer parterne til at være særlig opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen til det danske arbejdsmarked.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod det stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget tager skarpt afstand fra lovforslaget. Dansk Folkeparti finder, at loven er ødelæggende for det danske arbejdsmarked og et udtryk for en misforståelse og naivitet fra EU’s side.

Lovforslaget vil være med til at skabe utryghed på arbejdsmarkedet og gøre det meget vanskeligt at få en stor indvandrergruppe i arbejde.

En arbejdsgiver vil komme i en situation, der gør det vanskeligt at behandle en jobansøgning reelt efter kvalifikationer. Hvis en ansøger føler, at han eller hun bliver forskelsbehandlet ved ikke at få arbejdet, bliver det med loven i hånden nemt at lægge sag an mod arbejdsgiveren, og da der er delt bevisbyrde, er det arbejdsgiveren, der så skal bevise, at det ikke forholder sig sådan. Resultatet bliver, at der ikke indkaldes så mange til jobsamtale.

Et andet område er den jargon, der er på en arbejdsplads. Hvis der er én, der føler sig generet af en arbejdskollega, bliver der med denne lov åbnet for sagsanlæg mod en arbejdskollega. Da der er delt bevisbyrde, skal arbejdskollegaen bevise, at det ikke forholder sig sådan. Det er ikke en lov, der vil fremme arbejdsforholdene mellem arbejdsgiver og arbejder.

Ligeledes fremmer loven heller ikke arbejdsforholdene mellem arbejdskollegaerne. Loven vil tværtimod skabe splid og usikkerhed på arbejdspladserne. Loven vil tillige kunne føre til sagsanlæg mellem arbejdskollegaer, der ikke er med i den samme fagforening, eller mod en arbejdsgiver, der ikke er med i en bestemt arbejdsgiverorganisation.

Det er ikke en fornuftig løsning, som EU er kommet med i direktivet, og det viser kun, at der er for mange lovgivere, der ikke har føling med, hvad der sker på arbejdspladserne.

Loven vil efter Dansk Folkepartis mening være stærkt medvirkende til at gøre det sværere at få indvandrere i arbejde og dermed gøre det svært for regeringen at nå målet med 60.000 flere indvandrere i arbejde.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et flertal (S, SF, RV og KRF)

Til § 1

1) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer

»01. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a . Institut for Menneskerettigheder kan behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling i denne lov og over overtrædelse af forbuddet mod repressalier, jf. § 7, stk. 2, og give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling i denne lov eller forbuddet mod repressalier. Institut for Menneskerettigheders udtalelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Institut for Menneskerettigheder kan efter reglerne i stk. 1 behandle klager fra en lønmodtager om brud på bestemmelser i kollektive overenskomster, der indeholder tilsvarende pligt til ligebehandling som efter denne lov, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet.

Stk. 3. Institut for Menneskerettigheder kan henstille, at der i sager efter stk. 1 og 2, hvor instituttet finder, at der er sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling eller af forbuddet mod repressalier, meddeles fri proces til klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Institut for Menneskerettigheder afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.««

[Klageadgang for personer, der ikke er omfattet af fagretlige systemer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Under 1. behandling af lovforslaget fremhævede en række ordførere problemet ved, at lovforslaget ikke indeholder en klageadgang, som det ellers er tilfældet i lov om etnisk ligebehandling og i lov om ligestilling mellem kvinder og mænd. Af debatten under førstebehandlingen fremgik det fejlagtigt, at den manglende klageadgang kun skulle være et problem på arbejdspladser, uden overenskomstdækning, da klager ellers ville kunne behandles fagretligt.

Men den manglende mulighed for fagretlig behandling er også et problem på de virksomheder, der er dækket af overenskomst. F.eks. fremhæves det i RBF’s henvendelse til arbejdsmarkedsudvalget, jf. bilag 4, at

klager over forskelsbehandling i ansættelsessituationen ikke kan behandles fagretligt.

situationer, hvor en ansat instrueres i at diskriminere f.eks. udlændinge heller ikke kan behandles fagretligt.

i henhold til mange overenskomster og hovedaftaler kan opsigelser, der skyldes diskriminerende forhold af den art, der omtales i loven, ikke behandles fagretligt, hvis man ikke har en vis anciennitet, normalt 9 måneder.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Tove Videbæk (KRF) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV) Søren Søndergaard (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne