Betænkning over Forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 214
Bilagsnr.
Titel
1
Tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget
2
Høringssvar og høringsnotat fra trafikministeren
3
Henvendelse af 24/4-03 fra formanden for Gladsaxe Kommunes trafik- og teknikudvalg
4
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 24/4-03 fra formanden for Gladsaxe Kommunes trafik- og teknikudvalg, til trafikministeren
5
Vejdirektoratets indstillinger til projektet
6
Supplerende høringssvar fra København Kommune og supplerende høringsnotat herom fra trafikministeren
7
Pressemeddelelse: Udbygning af Motorring 3 på trapperne
8
Kopi TRU, alm. del – bilag 560: Pressemeddelelse om Trafikudvalgets besigtigelse af Motorring 3
9
Kopi TRU, alm. del – bilag 571: Materiale fra Vejdirektoratet fra Trafikudvalgets besigtigelse af Motorring 3
10
Kopi TRU, alm. del – bilag 466: Henvendelse af 31/12-02 fra Rådet for Bæredygtig Trafik vedrørende Motorring 3
11
Kopi TRU, alm. del – bilag 655: Svar på spm. 192 om kommentar til høringssvar fra Rådet for Bæredygtig trafik, fra trafikministeren
12
Henvendelse af 30/4-03 fra NOAH-TRAFIK
13
Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 30/4-03 fra NOAH- TRAFIK, til trafikministeren
14
Kopi TRU, alm. del – bilag 1102: Svar på spørgsmål 228 om yderligere kommentar til henvendelse af 31/12-02 fra Rådet for Bæredygtig Trafik vedrørende Motorring 3, fra trafikministeren
15
Henvendelse af 1/5-03 fra Peter Riedel, Herlev
16
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 1/5-03 fra Peter Riedel, Herlev, til trafikministeren
17
Spm. 4 om nedbringelse af støjgener, til trafikministeren
18
Spm. 5 om overslag over omkostningerne ved anlæg af en letringbane på strækningen Lyngby-Glostrup, til trafikministeren
Spm. 6 om antallet af personer, der daglig kan transporteres med den omtalte letbane, til trafikministeren
Spm. 7 om øget kollektiv trafikbetjening, til trafikministeren
Spm. 8 om, hvor stor en andel af befolkningen i de pågældende områder, der ejer en bil, til trafikministeren
19
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 24/4-03 fra formanden for Gladsaxe Kommunes trafik- og teknikudvalg, fra trafikministeren
20
Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 30/4-03 fra NOAH-TRAFIK, fra trafikministeren
21
Svar på spm. 5 om overslag over omkostningerne ved anlæg af en letringbane på strækningen Lyngby-Glostrup, fra trafikministeren
Svar på spm. 6 om antallet af personer, der daglig kan transporteres med den omtalte letbane, fra trafikministeren
Svar på spm. 7 om øget kollektiv trafikbetjening, fra trafikministeren
Svar på spm. 8 om, hvor stor en andel af befolkningen i de pågældende områder, der ejer en bil, fra trafikministeren
22
Svar på spm. 4 om nedbringelse af støjgener, fra trafikministeren
23
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 1/5-03 fra Peter Riedel, Herlev, fra trafikministeren
24
Henvendelse af 12/5-03 fra Lyngby-Taarbæk Kommune
25
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 12/5-03 fra Lyngby-Taarbæk Kommune, til trafikministeren
26
1. udkast til betænkning
27
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 12/5-03 fra Lyngby-Taarbæk Kommune, fra trafikministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene er optrykt efter ønske fra SF og EL.
Spørgsmål 7
Ministeren bedes oplyse, hvilke planer eller drøftelser mellem ministeriet og HUR, der giver forventning om en øget kollektiv trafikbetjening langs motorring 3 efter en evt. indvielse af den udvidede motorvej.
Svar
Hovedstadens Udviklingsråd har i forbindelse med VVM-redegørelsen for udbygning af Motorring 3 samt høringen over lovforslaget anbefalet, at der etableres stoppesteder til busdrift på Motorring 3. Hovedstadens Udviklingsråd har dog samtidig udtrykt usikkerhed i forhold til behovet for busbetjening på Motorring 3, såfremt der på et senere tidspunkt etableres en højklasset kollektiv trafikbetjening på Ring 3.
Under hensyntagen til merudgiften på 58 mio. kr. i forbindelse med etablering af stoppesteder til busdrift på Motorring 3, er denne tilvalgsløsning ikke medtaget i lovforslaget.
Spørgsmål 8
Ministeren bedes oplyse, hvor stor en andel af befolkningen henholdsvis husstandene i henholdsvis (a) Københavns Amt, (b) Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommuner samt (c) hele hovedstadsregionen (førnævnte samt Roskilde og Frederiksborg amter), der ejer en bil.
Svar
Jeg kan på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik oplyse følgende om bilejerskab i hovedstadsområdet
Bilejerskab pr. 1. januar 2003 opgjort som personbiler pr. 1.000 indbyggere
Københavns Amt
356
Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg Kommuner
290
Hovedstadsområdet
321
Kilde: Danmarks Statistik
På baggrund af interviewundersøgelsen Transportvaneundersøgelsen fra 2001, der er gennemført i et samarbejde mellem Trafikministeriet, Vejdirektoratet, Banestyrelsen samt Hovedstadens Udviklingsråd, kan jeg oplyse følgende om andelen af husstande i hovedstadsområdet, der har bil
Andelen af husstande med bil i hovedstadsområdet i 2001
Københavns Amt
62 pct.
Københavns Amt, Københavns og Frederiksberg Kommuner
47 pct.
Hovedstadsområdet
55 pct.
Kilde: Transportvaneundersøgelsen 2001
Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 15. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om udbygning af Motorring 3 mellem Jægersborg og Holbækmotorvejen
[af trafikministeren (Flemming Hansen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. april 2003 og var til 1. behandling den 30. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og trafikministeren sendte den 24. marts 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 933. Den 23. april 2003 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Formanden for Gladsaxe Kommunes trafik- og teknikudvalg,
Lyngby-Taarbæk Kommune,
NOAH-TRAFIK og
Peter Riedel, Herlev.
Trafikministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Desuden har Rådet for Bæredygtig Trafik fremsendt en skriftlig henvendelse om Motorring 3 tidligere i samlingen, som trafikministeren har kommenteret over for udvalget.
Deputationer
Endvidere har formanden for Gladsaxe Kommunes trafik- og teknikudvalg mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at udvidelsen af Motorring 3 fra 4 til 6 spor vil betyde en kraftig og tiltrængt forbedring af trafikafviklingen rundt om København.
Uden udbygning eller andre tiltag på Motorring 3, skønnes det, at ca. 10.300 helårs- og fritidsboliger i 2010 vil være belastet med mere end 55 dB(A), heraf 3.800 med mere end 60 dB(A).
Udvidelsen, og de i forbindelse hermed påregnede tiltag, forventes imidlertid at betyde, at der i 2010 vil være ca. 2.200 helårs- og fritidsboliger, som har et støjbidrag på over 55 dB(A) fra Motorring 3, heraf 150 støjbelastet med mere end 60 dB(A).
I lovforslaget forudsættes, at helårsboliger med en støjbelastning fra Motorring 3 på over 60 dB(A) vil få tilbudt tilskud til facaderenovering.
Støjen fra de øvrige veje i områderne langs Motorring 3 bidrager til den samlede støjbelastning, og en reduktion af denne bør således tilvejebringes gennem et samarbejde med de lokale vejmyndigheder om en øget støjbekæmpelse såvel på Motorring 3 som på de skærende veje i området.
En yderligere reduktion af støjbidraget fra Motorring 3 kan bl.a. ske gennem en eller flere af følgende foranstaltninger: anvendelse af støjsvag vejbelægning, reduktion af den maksimalt tilladte hastighed til f.eks. 90 km/t og højere støjskærme.
Socialdemokratiet lægger vægt på, at der i forbindelse med detailprojekteringen foretages en nærmere teknisk og økonomisk analyse af støjsvage belægningstyper for på den måde eventuelt at kunne reducere støjgenerne. Også muligheden for eventuelt på visse delstrækninger at anvende højere støjskærme bør inddrages i forbindelse med detailprojekteringen.
Socialdemokratiet ønsker det beløb på ca. 10 mio. kr., der tidligere var afsat til støjafskærmning langs Motorring 4, bibeholdt, således at støjgener fra trafik, der i anlægsfasen søger fra Motorring 3 til Motorring 4, reduceres.
Socialdemokratiet indstiller lovforslaget til vedtagelse, idet der ønskes en dialog med de lokale vejmyndigheder om mulighederne for en samlet indsats for at reducere trafikstøjen i området langs Motorring 3.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget er forundret over investeringen i en udvidelse af Motorring 3, på trods af at det er en kortsigtet løsning, som ikke giver plads til en ret stor udvidelse af trafikken, før der kommer nye flaskehalsproblemer. Samtidig vil en udvidelse af vejen forøge problemerne med luft- og støjforurening.
Problemerne bliver ikke mindre af, at der slet ikke er lagt op til forbedringer af den kollektive trafik i forbindelse med udvidelsen, og at det er dokumenteret, at mindre end halvdelen af husstandene i hovedstadsområdet har bil, så de kan få glæde af udvidelsen.
I stedet peger SF på etableringen af en ringbane Lyngby-Glostrup eventuelt forlænget til Ishøj, som vil være et miljømæssigt langt bedre alternativ, der ville kunne transportere langt flere mennesker, og som ville give mobilitet til hele områdets befolkning frem for kun til det mindretal, der har adgang til bil. SF vil derfor stemme imod lovforslaget.
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at udvidelsen af kapaciteten på denne vejstrækning kun vil give brugerne af motorvejsstrækningen, der kører i myldretiden, en reduktion i transporttiden på ganske få minutter. En udvidelse vil blot tiltrække endnu mere biltrafik, og i løbet af få år vil man igen opleve køer på strækningen. Ofrene for udvidelsen er naboer og naturområder, der vil stå med en endnu større belastning af støj og luftforurening. Samtidig mistes værdier i form af huse og kolonihaver.
Der burde samtidig med lovforslaget tages stilling til, hvordan en yderligere vækst i den individuelle trafik på strækningen og i hele hovedstadsområdet kan begrænses, fordi de mange motorvejsudvidelser ikke er en holdbar strategi.
På det kollektive område er der brug for en tværbane, f.eks. på strækningen DTU (Danmarks tekniske Universitet)-Lyngby-Herlev-Glostrup-Ishøj, der kan kobles sammen med regionaltogsstrukturen og nye regionaltog mellem København og Køge.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Palle Andersen (V) Svend Heiselberg (V) Peter Christensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Karsten Nonbo (V) Poul Fischer (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Kaj Ikast (KF) fmd. Helge Adam Møller (KF) Helge Mortensen (S) Jytte Wittrock (S) Niels Sindal (S) Peder Sass (S) Poul Andersen (S) Margrete Auken (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne