Legislator Case Law & Legislation
200214L00502 DK

Betænkning over Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2002 190 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 190

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

2

Henvendelse af 18/3-03 fra Den Kristelige Fagbevægelse

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra Den Kristelige Fagbevægelse, til beskæftigelsesministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 2 om, hvorfor Kristelig Arbejdsløshedskasse ikke er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet, til beskæftigelsesministeren

6

Spm. 3 om begrundelsen for DSI’s repræsentation i de regionale arbejdsmarkedsråd, til beskæftigelsesministeren

Spm. 4 om på hvilken måde beskæftigelsesindsatsen adskiller sig for en ledig med et handicap og en ledig uden handicap, til beskæftigelsesministeren

Spm. 5 om, hvilke nærmere regler for visitationsmetoder ministeren påtænker at fastsætte, til beskæftigelsesministeren

Spm. 6, om brugen af visitationsmetoder skal være obligatorisk for både AF og kommuner, til beskæftigelsesministeren

7

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra Den Kristelige Fagbevægelse, fra beskæftigelsesministeren

8

Svar på spm. 3 om begrundelsen for DSI’s repræsentation i de regionale arbejdsmarkedsråd, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 4 om, på hvilken måde beskæftigelsesindsatsen adskiller sig for en ledig med et handicap og en ledig uden handicap, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 5 om, hvilke nærmere regler for visitationsmetoder ministeren påtænker at fastsætte, fra beskæftigelsesministeren

Svar på spm. 6, om brugen af visitationsmetoder skal være obligatorisk for både AF og kommuner, fra beskæftigelsesministeren

9

Svar på spm. 2 om, hvorfor Kristelig Arbejdsløshedskasse ikke er repræsenteret i Beskæftigelsesrådet, fra beskæftigelsesministeren

10

Ændringsforslag fra beskæftigelsesministeren

11

Henvendelse af 27/4-03 fra Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede

12

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 27/4-03 fra Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede

13

1. udkast til betænkning

14

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 27/4-03 fra Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede, fra beskæftigelsesministeren

Betænkning over lovforslag 2002 190 Valid

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 7. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

[af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. marts 2003 og var til 1. behandling den 27. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget har været behandlet sammen med L 191 (kontanthjælpsloft m.v.), L 192 (handicappede i erhverv), L 193 (aktiv beskæftigelsesindsats) og L 194 (aktiveringsydelse), som samlet udgør gennemførelsen af den politiske aftale »Flere i arbejde « .

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 10. februar 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 219. Den 19. marts 2003 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Den Kristelige Fagbevægelse og Sammenslutningen af Institutioner for Erhvervshæmmede. Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 7 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Mindretallet finder, at lovforslaget lægger op til endnu mere bureaukrati i aktiveringsindsatsen, end tilfældet er i dag. Kommunerne og arbejdsformidlingen pålægges at inddrage andre aktører ud fra centralt fastsatte mål. Samtidig kommer udfordringsretten også til at gælde på aktiveringsområdet. Det betyder dels øget bureaukrati og dels, at der i mindre udstrækning tages hensyn til regionale og lokale forskelle.

Først og fremmest vil de aktiverede blive behandlet gruppevis, og indtrykket af at være en salgsvare vil blive forstærket. Det står i direkte modsætning til behovet for at tilrettelægge aktivering ud fra individuelle behov, som kan føre til ordinær beskæftigelse.

Lovforslaget indeholder en mindre forbedring, idet de regionale arbejdsmarkedsråd kan iværksætte initiativer over for afskedigede i opsigelsesperioden. Betingelserne for som afskediget at kunne få en hurtig opkvalificering eller omskoling er dog så stramme, at effekten vil være begrænset. Der er således kun tale om en minimal mulighed, der slet ikke på nogen måde fjerner det dybe hul, der opstod med regeringens afskaffelse af varslingspuljen

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, RV og KRF)

Til § 20

1) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om kommunens underretning til koordinationsudvalget. «

[Ny bemyndigelsesbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

For at kunne sikre, at koordinationsudvalgene – måske især i den første tid – får hyppige underretninger om anvendelsen af virksomhedspraktik, foreslås det, at der gives ministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at underretning kan ske månedligt, idet koordinationsudvalgene og kommunerne dog har mulighed for at aftale kortere eller længere intervaller, hvis de finder det mere hensigtsmæssigt. Det er i den forbindelse vigtig at være opmærksom på, at der ikke opbygges et system, hvor underretningerne bliver oplevet som unødvendigt administrativt papirarbejde eller som en godkendelsesprocedure.

Charlotte Antonsen (V) Eva Kjer Hansen (V) Freddy Dam (V) Jens Vibjerg (V) fmd. Bent Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Lars Barfoed (KF) Charlotte Dyremose (KF) Tove Videbæk (KRF) Anne‑Marie Meldgaard (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jan Petersen (S) Lone Møller (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Sohn (SF) Anders Samuelsen (RV)

Pernille Falcon (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →