Betænkning over Forslag til lov om etnisk ligebehandling

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 155

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

2

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

3

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

4

Spm. 1, om uorganiserede kan få klage behandlet efter § 10, til integrationsministeren

5

Spm. 2 om redegørelse for delt bevisbyrde i § 7 sammenholdt med officialmaksimen i § 10, til integrationsministeren

6

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Henvendelse af 14/2-03 fra Institut for Menneskerettigheder

8

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/2-03 fra Institut for Menneskerettigheder, til integrationsministeren

9

Spm. 4 om personer eller grupper af personer, som i en dansk kontekst vil kunne nyde godt af beskyttelsen på grund af »race « , til integrationsministeren

Spm. 5 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af jøder i Danmark, til integrationsministeren

Spm. 6 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af Romafolket, til integrationsministeren

Spm. 7 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af homoseksuelle i Danmark, til integrationsministeren

Spm. 8 om at lade »seksuel orientering « indgå som direkte beskyttet grund i lovforslaget, til integrationsministeren

Spm. 9 om forskelsbehandling på grund af hudfarve, til integrationsministeren

Spm. 10 om eksempler på forskelsbehandling på grund af folks hudfarve, til integrationsministeren

Spm. 11 om, hvorfor det ikke er en god idé at lade »hudfarve « indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, til integrationsministeren

Spm. 12, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte forskelsbehandling, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , til integrationsministeren

Spm. 13, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres oprindelse i et andet land, vil være omfattet af lovens beskyttelse, til integrationsministeren

Spm. 14, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres brug af turban, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , til integrationsministeren

Spm. 15, om jøder i Danmark, som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af, at de er jøder, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , til integrationsministeren

Spm. 16, om jøder i Danmark, som har oprindelse i et andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af deres oprindelse i et andet land, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , til integrationsministeren

Spm. 17, om jødiske mænd i Danmark, der udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres brug af kalot, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse «, til integrationsministeren

Spm. 18, om buddhister i Danmark, der udsættes for direkte forskelsbehandling, fordi de pågældende er buddhister, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , til integrationsministeren

Spm. 19, om buddhister i Danmark, som har oprindelse i et andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af deres oprindelse i et andet land, vil være omfatte af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , til integrationsministeren

Spm. 20 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af muslimer, til integrationsministeren

Spm. 21 om direkte forskelsbehandling af muslimer med oprindelse i et andet land, til integrationsministeren

Spm. 22 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af muslimske kvinder, til integrationsministeren

Spm. 23 om, hvorfor det ikke er en god idé at lade »tro « indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, til integrationsministeren

Spm. 24, om danske statsborgere, som har oprindelse i et andet land, vil være omfattet af beskyttelse mod direkte forskelsbehandling, til integrationsministeren

Spm. 25 om beskyttelse mod direkte forskelsbehandling af danske statsborgere, der er gift med en person med oprindelse i et andet land, til integrationsministeren

Spm. 26 om beskyttelse mod forskelsbehandling af danske statsborgere, som har oprindelse i et andet land, men er adopteret og opvokset i Danmark, til integrationsministeren

Spm. 27 om beskyttelse mod forskelsbehandling af ikkedanske statsborgere, til integrationsministeren

Spm. 28 om beskyttelse mod forskelsbehandling af danske statsborgere med oprindelse i et andet land, til integrationsministeren

Spm. 29 om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling for ikkedanske statsborgere, der opholder sig lovligt i Danmark, til integrationsministeren

Spm. 30 om beskyttelse af ikkedanske statsborgere mod indirekte forskelsbehandling som følge af kriterierne »race « eller »etnisk oprindelse « , til integrationsministeren

Spm. 31, om det ikke er en god idé at lade »national oprindelse « indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, til integrationsministeren

Spm. 32 om beskyttelse mod chikane på arbejdspladsen, til integrationsministeren

Spm. 33, om den nye bevisbyrderegel skulle give anledning til at fravige beskyttelse i forbindelse med chikane fra kollegaer, til integrationsministeren

Spm. 34 om beskyttelse af medarbejdere mod chikane eller vold fra kollegaer, til integrationsministeren

Spm. 35, om Menneskerettighedsinstituttet ikke må udtale kritik, men alene afgive vejledende henstillinger, til integrationsministeren

Spm. 36, om det fremsatte lovforslag gør det muligt at håndhæve forbuddet mod diskriminerende instruktioner, til integrationsministeren

Spm. 37 om klageorgan, der kan træffe bindende afgørelser, til integrationsministeren

Spm. 38 om forpligtelse for myndigheder til at indgå i dialog med ikkestatslige organisationer, til integrationsministeren

Spm. 39 om, hvor lang en høringsfrist der blev givet til organisationer til at afgive bemærkninger til ligestillingsbetænkningen, til integrationsministeren

Spm. 40 om, hvor lang høringsfrist der blev givet til organisationer til at afgive bemærkninger til lovforslaget, til integrationsministeren

10

Spm. 41 om sikring af ansatte mod chikane, til integrationsministeren

Spm. 42 om etnisk chikane udøvet af kunder eller patienter, til integrationsministeren

Spm. 43 om klageadgang til Institut for Menneskerettigheder, til integrationsministeren

Spm. 44 om, hvem der kan indbringe en sag for domstolene, til integrationsministeren

Spm. 45 om fyring af medarbejdere på grund af klage til instituttet, til integrationsministeren

Spm. 46 om klageinstans og godtgørelse på grund af ulovlig instruks, til integrationsministeren

11

Supplerende høringssvar og notat, fra integrationsministeren

12

Svar på spm. 1, om uorganiserede kan få klage behandlet efter § 10, fra integrationsministeren

Svar på spm. 2 om redegørelse for delt bevisbyrde i § 7 sammenholdt med officialmaksimen i § 10, fra integrationsministeren

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/2-03 fra Institut for Menneskerettigheder, fra integrationsministeren

Svar på spm. 4 om personer eller grupper af personer, som i en dansk kontekst vil kunne nyde godt af beskyttelsen på grund af »race « , fra integrationsministeren

Svar på spm. 5 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af jøder i Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 6 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af Romafolket, fra integrationsministeren

Svar på spm. 7 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af homoseksuelle i Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 8 om at lade »seksuel orientering « indgå som direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra integrationsministeren

Svar på spm. 9 om forskelsbehandling på grund af hudfarve, fra integrationsministeren

Svar på spm. 10 om eksempler på forskelsbehandling på grund af folks hudfarve, fra integrationsministeren

Svar på spm. 11 om, hvorfor det ikke er en god idé at lade »hudfarve « indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra integrationsministeren

Svar på spm. 12, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte forskelsbehandling, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , fra integrationsministeren

Svar på spm. 13, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres oprindelse i et andet land, vil være omfattet af lovens beskyttelse, fra integrationsministeren

Svar på spm. 14, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres brug af turban, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , fra integrationsministeren

Svar på spm. 15, om jøder i Danmark, som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af , at de er jøder, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , fra integrationsministeren

Svar på spm. 16, om jøder i Danmark, som har oprindelse i et andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af deres oprindelse i et andet land, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , fra integrationsministeren

Svar på spm. 17, om jødiske mænd i Danmark, der udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres brug af kalot, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , fra integrationsministeren

Svar på spm. 18, om buddhister i Danmark, der udsættes for direkte forskelsbehandling, fordi de pågældende er buddhister, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , fra integrationsministeren

Svar på spm. 19, om buddhister i Danmark, som har oprindelse i et andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af deres oprindelse i et andet land, vil være omfatte af lovens beskyttelse som følge af kriterierne »race eller etnisk oprindelse « , fra integrationsministeren

Svar på spm. 20 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af muslimer, fra integrationsministeren

Svar på spm. 21 om direkte forskelsbehandling af muslimer med oprindelse i et andet land, fra integrationsministeren

Svar på spm. 22 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af muslimske kvinder, fra integrationsministeren

Svar på spm. 23 om, hvorfor det ikke er en god idé at lade »tro « indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra integrationsministeren

Svar på spm. 24, om danske statsborgere, som har oprindelse i et andet land, vil være omfattet af beskyttelse mod direkte forskelsbehandling, fra integrationsministeren

Svar på spm. 25 om beskyttelse mod direkte forskelsbehandling af danske statsborgere, der er gift med en person med oprindelse i et andet land, fra integrationsministeren

Svar på spm. 26 om beskyttelse mod forskelsbehandling af danske statsborgere, som har oprindelse i et andet land, men er adopteret og opvokset i Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 27 om beskyttelse mod forskelsbehandling af ikke danske statsborgere, fra integrationsministeren

Svar på spm. 28 om beskyttelse mod forskelsbehandling af danske statsborgere med oprindelse i et andet land, fra integrationsministeren

Svar på spm. 29 om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling for ikke danske statsborgere, der opholder sig lovligt i Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 30 om beskyttelse af ikkedanske statsborgere mod indirekte forskelsbehandling som følge af kriterierne »race « eller »etniskoprindelse « , fra integrationsministeren

Svar på spm. 31, om det ikke er en god idé at lade »national oprindelse « indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra integrationsministeren

Svar på spm. 32 om beskyttelse mod chikane på arbejdspladsen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 33, om den nye bevisbyrderegel skulle give anledning til at fravige beskyttelse i forbindelse med chikane fra kollegaer, fra integrationsministeren

Svar på spm. 34 om beskyttelse af medarbejdere mod chikane eller vold fra kollegaer, fra integrationsministeren

Svar på spm. 35, om Menneskerettighedsinstituttet ikke må udtale kritik, men alene afgive vejledende henstillinger, fra integrationsministeren

Svar på spm. 36, om det fremsatte lovforslag gør det muligt at håndhæve forbuddet mod diskriminerende instruktioner, fra integrationsministeren

Svar på spm. 37 om klageorgan, der kan træffe bindende afgørelser, fra integrationsministeren

Svar på spm. 38 om forpligtelse for myndigheder til at indgå i dialog med ikkestatslige organisationer, fra integrationsministeren

Svar på spm. 39 om, hvor lang en høringsfrist der blev givet til organisationer til at afgive bemærkninger til ligestillingsbetænkningen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 40 om, hvor lang høringsfrist der blev givet til organisationer til at afgive bemærkninger til lovforslaget, fra integrationsministeren

Svar på spm. 41 om sikring af ansatte mod chikane, fra integrationsministeren

Svar på spm. 42 om etnisk chikane udøvet af kunder eller patienter, fra integrationsministeren

Svar på spm. 43 om klageadgang til Institut for Menneskerettigheder, fra integrationsministeren

Svar på spm. 44 om, hvem der kan indbringe en sag for domstolene, fra integrationsministeren

Svar på spm. 45 om fyring af medarbejdere på grund af klage til institutet, fra integrationsministeren

Svar på spm. 46 om klageinstans og godtgørelse på grund af ulovlig instruks, fra integrationsministeren

13

Spm. 47 om klageadgang for uorganiseret arbejdstager, til integrationsministeren

Spm. 48 om teknisk bistand til at udforme ændringsforslag, til integrationsministeren

14

Svar på spm. 47 om klageadgang for uorganiseret arbejdstager, fra integrationsministeren

Svar på spm. 48 om teknisk bistand til at udforme ændringsforslag, fra integrationsministeren

15

1. udkast til betænkning

16

2. udkast til betænkning

17

Spm. 49 om ligestilling mellem borgerne og fagforeningerne, til integrationsministeren

18

Svar på spm. 49 om ligestilling mellem borgerne og fagforeningerne, fra integrationsministeren

19

3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 13. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om etnisk ligebehandling

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1. behandling den 7. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 31. januar 2003 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder. Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 49 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at det er en vigtig forudsætning for udlændinges integration i det danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af etnisk forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har bemærket, at det af betænkningen om gennemførelsen af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at arbejdsmarkedets parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et samarbejde med udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende sager om forskelsbehandling. Venstre og Det Konservative Folkeparti finder dette meget værdifuldt og opfordrer parterne til at være særligt opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen til det danske arbejdsmarked.

Et andet mindretal i udvalget (S og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 13 og 15 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønskede, at gennemførelsen af EF’s direktiv om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse skulle have medført etablering af et selvstændigt klagenævn for etnisk ligestilling. Socialdemokratiet accepterer dog, at Institut for Menneskerettigheder kan behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling.

Socialdemokratiet tilslutter sig Venstres og Det Konservative Folkepartis udtalelse om, at det er en vigtig forudsætning for udlændinges integration i det danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af etnisk forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet tilslutter sig tillige Venstres og Det Konservative Folkepartis bemærkning om, at det af betænkningen om gennemførelsen af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at arbejdsmarkedets parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et samarbejde med udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende sager om forskelsbehandling. Venstre og Det Konservative Folkeparti finder dette meget værdifuldt og opfordrer parterne til at være særligt opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen til det danske arbejdsmarked.

Det er meget magtpåliggende for Socialdemokratiet, at samfundets absolut svageste grupper på kontanthjælp og nyankomne udlændinge på starthjælp, som ikke er kommet i kontakt med arbejdsmarkedet og de faglige organisationer, skal have samme klageadgang i sager, der vedrører diskrimination på arbejdsmarkedet, som etniske minoriteter, der er omfattet af det fagretlige system. Dette bliver ikke tilfældet, da diskrimination på arbejdsmarkedet ikke er omfattet af nærværende lovforslag, mens klageadgang uden om det fagretlige system ikke er omfattet af beskæftigelsesministerens lovforslag nr. L 152, som gennemfører den del af direktivet, som omhandler arbejdsmarkedet. Socialdemokratiet tilkendegiver derfor, at Institut for Menneskerettigheder bør have mulighed for at behandle klager over etnisk betinget forskelsbehandling på arbejdsmarkedet fra personer, der ikke er fagligt organiserede, eller som er medlem af en faglig organisation, som ikke agter at føre deres sag.

Socialdemokratiet har i udvalgsarbejdet forsøgt at få regeringen til at tage ansvar for dette svigt af de svageste grupper. Socialdemokratiet har overvejet at stille ændringsforslag, så § 2, stk. 2, udelades, men har valgt i stedet at stemme for ændringsforslag nr. 13 og 15 stillet af SF. Socialdemokratiet indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse, af hensyn til at klageadgangen på alle andre områder er omfattet af lovforslaget.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget mener, at der bør afsættes 3,9 mio. kr. i 2003 stigende til 7,8 mio. kr. i 2004 og følgende år til Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder svarende til det beløb, som tidligere har været anvendt til Nævnet for Etnisk Ligebehandling og Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination til løsning af de opgaver, der er omfattet af ligebehandlingsdirektivets artikel 13.

Nævnet for Etnisk Ligebehandling og Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination har indtil 2002 udført de opgaver, som er omfattet af ligebehandlingsdirektivets artikel 13. Det fremgår af direktivet, at medlemsstaterne kan lade et eller flere organer udøve disse funktioner, hvilket betyder, at man i Danmark har samlet hele opgaven i Institut for Menneskerettigheder. De eksisterende ressourcer må dog som et minimum videreføres, svarende til en årlig bevilling på 7,8 mio. kr.

Et femte mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Et sjette mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget indstiller løsningen af den bundne opgave, som regeringen med dette lovforslag her har præsenteret, til forkastelse. Selv om Enhedslisten finder, at der med nogle af de skridt, der er taget i dette lovforslag, gøres forsøg på at løse de problemer, som præger mange menneskers dagligdag, så er den samlede vurdering af lovforslaget alligevel, at der er så afgørende mangler, at regeringen må komme med et bedre bud, hvis Enhedslisten skal støtte det.

Som et eksempel på et af de områder, hvor regeringen har vist sig alt for uambitiøs, kan nævnes, at det efter Enhedslistens opfattelse ville have været helt oplagt at inddrage religion/tro og seksuel orientering som områder, klageorganet skulle kunne behandle sager inden for. Men her har regeringen klynget sig til et ræsonnement uden argumenter og blot fastholdt, hvad et flertal i Ligebehandlingsudvalget har formuleret – sådan som regeringen har gentaget det i for eksempel besvarelsen af spørgsmål nr. 8.

Der har været uenighed i Ligebehandlingsudvalget, og regeringen har lagt sig fast på en linje, som følger udvalgsflertallet i dets anbefalinger. Det fremgår for eksempel af de bemærkninger, som regeringen har forsynet lovforslaget med. Her kan man læse, hvordan regeringen har valgt, hvad man klart må kalde »den bløde model « , som arbejdsgiverne har advokeret for, i spørgsmålet om, hvorvidt der skulle laves et selvstændigt administrativt organ.

Enhedslisten har tidligere i Tinget støttet ideen om et klageorgan og gør det fortsat. Efter Enhedslistens opfattelse vil borgere, som føler sig udsat for forskelsbehandling på grund af deres race eller etniske baggrund, langt nemmere og mere smidigt kunne få en afklaring af deres sag med et sådant organ. Som det fremgår af svarene på de stillede spørgsmål, har regeringen imidlertid stædigt fastholdt sin beslutning om at stække vingerne på klageorganet. For eksempel som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 35: »Instituttet kan give udtryk for sin opfattelse af, om der i enkeltsager er sket en overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling. Instituttet kan henstille, at der meddeles fri proces til personer, der efter instituttets opfattelse vil kunne få medhold i, at der er sket en ulovlig forskelsbehandling. «

Efter Enhedslistens opfattelse er det ikke overraskende, at regeringen er landet på denne model, al den stund at løsningen af opgaven alene følger af de krav, som indførelsen i dansk ret af et EF-direktiv stiller. I det lys synes regeringen at være gået til opgaven med større ulyst end begejstring med hensyn til at finde muligheden for dynamiske løsninger. Formålet synes at være at få så skrabet en model etableret, at EU-kravene lige netop kan siges opfyldt, men så heller ikke en millimeter mere.

Resultatet er blevet en model, hvor en smidig adgang til afgørelse af sager omfattet af loven gøres unødigt besværlig. Efter Enhedslistens opfattelse er det netop i denne type sager, der handler om omgangen mellem mennesker i dagligdags situationer, vigtigt, at der er egnede funktioner til rådighed, som hurtigt og med den fornødne autoritet kan behandle sager og konflikter, så mennesker, der oplever diskrimination i dagligdagen, kan få en afklaring af deres situation. Det er der efter Enhedslistens opfattelse ikke skabt grundlag for med den foreslåede model, hvor sagerne først skal behandles af et uafhængigt klageorgan og siden måske føres for domstolene.

Regeringen har ikke ønsket at udvikle en sådan model, men har – fordi EU nu presser på – besluttet at placere denne hybrid af et organ i det nye Institut for Menneskerettigheder. Det er efter mindretallets opfattelse ikke nogen storslået løsning, der her er blevet præsenteret. Klageorganet kan med regeringens formuleringer behandle sager og give udtryk for sin opfattelse i disse, men hvis der skal ske noget mere afgørende, skal det som sagt over domstolene. Denne model kan kun opfattes som et resultat af andre politiske hensyn – nemlig at få gjort kål på en institution, som kan fungere som et uafhængigt korrektiv til magtens udøvere på dette område.

Som Enhedslisten sagde det under 1. behandlingen, synes vi slet og ret, at den her løsning er for slap.

Et syvende mindretal i udvalget (IA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

Til titlen

1) Ordet »etnisk « udgår.

[Udvidelse af lovens anvendelsesområde]

Til § 1

2) Efter ordet »race « indsættes ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte tro og seksuel orientering]

Til § 3

3) I overskriften før paragraffen indsættes efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

4) I stk. 1 indsættes efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

5) I stk. 2 indsættes efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

6) I stk. 3 indsættes efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

7) I stk. 4 indsættes efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

8) I stk. 5 indsættes efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 4

9) I stk. 1 indsættes efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 6

10) Efter ordet »race « indsættes ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 10

11) I stk. 1 indsættes efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

12) I stk. 2, 1. pkt., indsættes 2 steder efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, EL og KRF)

13) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 8, « ordene: »og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. «

[Inddragelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet under instituttets område]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL)

14) I stk. 3 indsættes efter ordet »race « ordene: », tro, seksuel orientering « .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, EL og KRF)

15) I stk. 3 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Er der tale om overtrædelse af forbuddet mod en diskriminerende instruktion, jf. § 3, stk. 5, som udstederen af instruktionen ikke ændrer efter instituttets henstilling herom, kan sagen behandles som en politisag i henhold til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., uanset at instruktionen endnu ikke har givet anledning til afvisninger, udelukkelser m.v. af konkret forurettede personer. «

[Behandling af ulovlig instruktion som politisag]

Bemærkninger

Til nr. 1-12 og 14

Forslagsstillerne mener, at det er formålstjenligt at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte beskyttelse mod andre årsager til forskelsbehandling end etnisk oprindelse. Ændringsforslagene indebærer i overensstemmelse hermed, at forskelsbehandling på baggrund af tro eller seksuel orientering også omfattes af loven.

Forslagsstillerne er med denne holdning helt på linje med bl.a. Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC), der i sit høringssvar til lovforslaget netop har fremhævet, at kredsen af ulovlige kriterier burde udvides med tro og seksuel orientering.

Uanset om en sådan udvidelse anses for at være en egentlig nødvendighed i forbindelse med gennemførelsen af EF-direktivet om etnisk ligebehandling, finder forslagsstillerne, at et forslag om ligebehandling naturligt også bør medtage andre ulovlige kriterier end blot det etniske, såsom tro og seksuel orientering. Herved sikres også, at lovforslaget er i tråd med allerede eksisterende dansk lovgivning om forbud mod diskrimination og forskelsbehandling.

Til nr. 13

Forslagsstillerne mener, at det er af afgørende betydning, at Institut for Menneskerettigheders mandat udvides til også at behandle klager og afgive udtalelser om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. De førte sager på området viser, at det særligt er folkeskoleelever og andre elever, personer på overførselsindkomst og andre, der er på vej ud på arbejdsmarkedet, som har behov for hjælp med deres sager. Disse mennesker er typisk (endnu) ikke medlemmer af faglige organisationer og har derfor behov for at kunne få deres sag vurderet på en – sammenlignet med domstolsprøvelse – hurtig og billig måde. Det bemærkes, at et helt tilsvarende hensyn er accepteret i forbindelse med sager om kønsligestilling. I andre sager, hvor klager har mulighed for at få hjælp af sin faglige organisation, henviser Institut for Menneskerettigheder klageren til den pågældende organisation, og kun hvis den faglige organisation ikke vil yde bistand, kan instituttet yde bistand i sagen.

Til nr. 15

I sager om overtrædelse af forbuddet mod ulovlig instruktion, jf. § 3, stk. 5, kan klageren eksempelvis være en medarbejder (dørmand), som ikke ønsker at blive pålagt at udøve diskrimination. Forslagsstillerne mener, at såfremt Institut for Menneskerettigheder afgiver en udtalelse om, at der foreligger en lovstridig instruktion, og dette ikke giver virksomheden anledning til at ophæve instruktionen, må sagen behandles som en politisag, idet klageren ikke er konkret forurettet, og der dermed ikke kan søges om fri proces til at føre et civilt søgsmål, jf. § 10, stk. 3.

Birthe Rønn Hornbech (V) Irene Simonsen (V) Bodil Kornbek (KRF) Marianne Pedersen (V) Jørgen Winther (V) fmd. Pia Kjærsgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Else Theill Sørensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ritt Bjerregaard (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Bødskov (S) Anne‑Marie Meldgaard (S) nfmd. Kamal Qureshi (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Pernille Falcon (EL) Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne