Legislator Case Law & Legislation
200214L00492 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)\n(Tilskud til deltagerbetaling til ledige)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2002 205 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 205

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Høringssvar samt høringsnotat, fra undervisningsministeren

3

Spm. 1 om, hvordan det sikres, at personer, der får tilskuddet direkte overført til uddannelsesinstitutionen, ikke kommer til at vente med at komme i uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 2 om, hvilke uddannelser der ifølge lovforslagets bemærkninger senere vil få indført deltagerbetaling, til undervisningsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Svar på spm. 1 om, hvordan det sikres, at personer, der får tilskuddet direkte overført til uddannelsesinstitutionen, ikke kommer til at vente med at komme i uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 2 om, hvilke uddannelser der ifølge lovforslagets bemærkninger senere vil få indført deltagerbetaling, fra undervisningsministeren

6

Spm. 3 om, hvad ministeren vil gøre for at få fjernet barriererne for læse- og skrivesvages deltagelse i undervisningen, til undervisningsministeren

7

1. udkast til betænkning

8

Svar på spm. 3 om, hvad ministeren vil gøre for at få fjernet barriererne for læse- og skrivesvages deltagelse i undervisningen, fra undervisningsministeren

9

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

Betænkning over lovforslag 2002 205 Valid

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 21. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

(Tilskud til deltagerbetaling til ledige)

[af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2003 og var til 1. behandling den 11. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 9. april 2003 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) I det under nr. 2 foreslåede § 11 a, stk. 1, affattes 2. og 3. pkt. således

»Tilskuddet udbetales direkte til uddannelsesinstitutionen. Det er en betingelse, at den ledige afgiver en skriftlig erklæring om, at tilskuddet skal udbetales direkte til uddannelsesinstitutionen.«

[Forenklet tilskudsordning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Hensigten med ændringsforslaget er at sikre ledige mod risikoen for efterfølgende ikke at få den erlagte deltagerbetaling refunderet, hvis det måtte vise sig, at de selv eller den valgte uddannelse ikke opfylder betingelserne for SVU, herunder tilskud til deltagerbetaling.

Det foreslås derfor, at muligheden for efterfølgende refusion udgår, og at den eneste tilskudsordning bliver den, hvor tilskuddet til deltagerbetaling overføres direkte fra SU-styrelsen til uddannelsesinstitutionen.

For i videst muligt omfang at undgå, at ledige ikke kan påbegynde en selvvalgt uddannelse på grund af den tid, der kan gå fra modtagelsen af en ansøgning om SVU, herunder tilskud til deltagerbetaling, til ansøgningen er færdigbehandlet og deltagerbetalingen herefter kan overføres til uddannelsesinstitutionen, vil undervisningsministeren understrege over for SU-styrelsen, at en ansøgning behandles særlig hurtigt i tilfælde, hvor der er meget kort tid til uddannelsen starter, således at ansøgeren – så vidt muligt – har et svar, inden uddannelsen påbegyndes.

Else Winther Andersen (V) fmd. Gitte Lillelund Bech (V) Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S) Frank Jensen (S) Nicolai Wammen (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →