Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.\n(Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 73/L 74

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat, fra undervisningsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagene

4

Spm. 1, om AMU-uddannelsesprogrammet fremover skal tilgodese kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, til undervisningsministeren

Spm. 2, om lovforslagene skal ses som en ændring i prioriteringen af kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, til undervisningsministeren

Spm. 3, om hensigten med og konsekvenserne af eud-enkeltfag skal have forrang frem for AMU-uddannelsesmål, til undervisningsministeren

Spm. 4 om, hvordan man undgår, at prioriteringen af eud-enkeltfag vil føre til et reduceret udbud af AMU-uddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 5 om, hvorvidt områder eller specialfag, der dækker samme mål og findes i bekendtgørelser om erhvervsuddannelser, skal » løftes over i « eud, til undervisningsministeren

Spm. 6 om, hvordan AMU og eud-mål kan sammenlignes, til undervisningsministeren

Spm. 7 om, hvordan det undgås, at der opstår ubalance mellem eud og AMU, når formkrav til målsætning, indhold m.v. er forskellige, til undervisningsministeren

Spm. 8, om forskellen i beskrivelsessystematikken vil skabe problemer med hensyn til evaluering af forskellige uddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 9 om håndteringen af AMU-uddannelser, hvortil der er knyttet certifikater og kvalifikationsbeviser i henhold til bestemte myndighedskrav, til undervisningsministeren

Spm. 10 om fleksibiliteten i det fremtidige AMU-system med hensyn til ændringer i eud-enkeltfag og AMU-uddannelsesmål, til undervisningsministeren

Spm. 11 om en maksimal sagsbehandlingstid på 6 uger, når efteruddannelsesudvalgene foreslår nye uddannelsesmål på eud-enkeltfagene, til undervisningsministeren

Spm. 12 om ændring af reglerne for skolegodkendelse, til undervisningsministeren

Spm. 13 om, hvilke skoler der vil blive godkendt til at uddybe uddannelser inden for kompetencebeskrivelserne, til undervisningsministeren

Spm. 14 om skolegodkendelser, til undervisningsministeren

Spm. 15 om proceduren for bortfald og tilbagekaldelse af godkendelser af henholdsvis uddannelser og kompetencebeskrivelser, til undervisningsministeren

Spm. 16 om, hvad der skal til, for at et uddannelsesmål eller en hel kompetencebeskrivelse ikke længere er aktuel, til undervisningsministeren

Spm. 17 om begrundelsen for, at driftstilskuddet til efteruddannelsesudvalgene nedskæres og helt bortfalder med udgangen af 2006, til undervisningsministeren

Spm. 18, om det ikke er modstridende, at driftstilskuddene til efteruddannelsesudvalgene udfases, samtidig med at det forventes, at de varetager flere opgaver, til undervisningsministeren

Spm. 19 om, efter hvilke principper takstfinansieringen af AMU-aktiviteter tilrettelægges, til undervisningsministeren

Spm. 20, om særlige AMU-aktiviteter for flygtninge/indvandrere skal finansieres under AMU-rammen, til undervisningsministeren

Spm. 21 om finansieringen af voksenpraktikforløb under eud, til undervisningsministeren

Spm. 22 om, hvilke forskelle der vil være mellem finansieringen af eud-enkeltfag inden for/uden for en AMU-kompetencebeskrivelse, til undervisningsministeren

Spm. 23 om, på hvilke områder eud-enkeltfag, der ikke er med i en kompetencebeskrivelse, udbydes på ringere vilkår, til undervisningsministeren

Spm. 24, om eud-enkeltfag og AMU-uddannelser i en kompetencebeskrivelse får de samme vilkår, til undervisningsministeren

Spm. 25, om udliciteringsbestemmelserne i L 74 ikke vil blive en administrativ belastning for de pågældende uddannelsesinstitutioner, til undervisningsministeren

Spm. 26 om de administrative belastninger for de udbydende skoler i forbindelse med gennemførelsen af en udbudsforretning, til undervisningsministeren

Spm. 27, om ministeren inden udarbejdelsen af L 73 og L 74 har haft kontakt til potentielle tilbudsgivere vedrørende udlicitering på køreområdet, til undervisningsministeren

Spm. 28 om at flytte afgørelsen om udlicitering eller ej til den ansvarlige bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 29, om reglerne om udlicitering i kommunestyrelsesloven kan finde tilsvarende anvendelse i loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 30 om, hvordan efteruddannelsesudvalgene skal inddrages i overvågningen af, om AMU-aktiviteterne foregår i overensstemmelse med loven, kompetencebeskrivelserne m.v., til undervisningsministeren

Spm. 31 om begrundelsen for, at efteruddannelse af faglærere fjernes fra efteruddannelsesudvalgene, til undervisningsministeren

Spm. 32, om efteruddannelse af faglærere er et kvalitetssikringsværktøj, til undervisningsministeren

Spm. 33 om finansieringen af efteruddannelse af faglærere, til undervisningsministeren

Spm. 34, om det bør være efteruddannelsesudvalgene, der forestår den teknisk-faglige efteruddannelse, til undervisningsministeren

Spm. 35 om den geografiske fordeling af AMU-udbuddet, til undervisningsministeren

5

Spm. 36, om arbejdsmarkedsuddannelserne kun vil omfatte et uddannelsesmål, til undervisningsministeren

Spm. 37, om efteruddannelsesudvalgene vil kunne udvikle uddannelsesmål af kort varighed, til undervisningsministeren

Spm. 38 om, hvordan ministeriet vil afgøre, hvornår en person har en uddannelse, som ligger over erhvervsuddannelsesniveau, til undervisningsministeren

6

Henvendelse af 16/12-02 fra Forsikring & Pension

7

Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra Forsikring & Pension, til undervisningsministeren

8

Bilag tilbagetaget

9

Bilag tilbagetaget

10

Svar på spm. 1, om AMU-uddannelsesprogrammet fremover skal tilgodese kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 2, om lovforslagene skal ses som en ændring i prioriteringen af kortuddannedes og ufaglærtes behov for kompetenceløft, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 3, om hensigten med og konsekvenserne af eud-enkeltfag skal have forrang frem for AMU-uddannelsesmål, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om, hvordan man undgår, at prioriteringen af eud-enkeltfag vil føre til et reduceret udbud af AMU-uddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om, hvorvidt områder eller specialfag, der dækker samme mål og findes i bekendtgørelser om erhvervsuddannelser, skal » løftes over i « eud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 6 om, hvordan AMU og eud-mål kan sammenlignes, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om, hvordan det undgås, at der opstår ubalance mellem eud og AMU, når formkrav til målsætning, indhold m.v. er forskellige, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 8, om forskellen i beskrivelsessystematikken vil skabe problemer med hensyn til evaluering af forskellige uddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om håndteringen af AMU-uddannelser, hvortil der er knyttet certifikater og kvalifikationsbeviser i henhold til bestemte myndighedskrav, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om fleksibiliteten i det fremtidige AMU-system med hensyn til ændringer i eud-enkeltfag og AMU-uddannelsesmål, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om en maksimal sagsbehandlingstid på 6 uger, når efteruddannelsesudvalgene foreslår nye uddannelsesmål på eud-enkeltfagene, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om ændring af reglerne for skolegodkendelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 13 om, hvilke skoler der vil blive godkendt til at uddybe uddannelser inden for kompetencebeskrivelserne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om skolegodkendelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om proceduren for bortfald og tilbagekaldelse af godkendelser af henholdsvis uddannelser og kompetencebeskrivelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 16 om, hvad der skal til, for at et uddannelsesmål eller en hel kompetencebeskrivelse ikke længere er aktuel, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 17 om begrundelsen for, at driftstilskuddet til efteruddannelsesudvalgene nedskæres og helt bortfalder med udgangen af 2006, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 18, om det ikke er modstridende, at driftstilskuddene til efteruddannelsesudvalgene udfases, samtidig med at det forventes, at de varetager flere opgaver, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om, efter hvilke principper takstfinansieringen af AMU-aktiviteter tilrettelægges, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 20, om særlige AMU-aktiviteter for flygtninge/indvandrere skal finansieres under AMU-rammen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 21 om finansieringen af voksenpraktikforløb under eud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 22 om, hvilke forskelle der vil være mellem finansieringen af eud-enkeltfag inden for/uden for en AMU-kompetencebeskrivelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 23 om, på hvilke områder eud-enkeltfag, der ikke er med i en kompetencebeskrivelse, udbydes på ringere vilkår, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 24, om eud-enkeltfag og AMU-uddannelser i en kompetencebeskrivelse får de samme vilkår, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 25, om udliciteringsbestemmelserne i L 74 ikke vil blive en administrativ belastning for de pågældende uddannelsesinstitutioner, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 26 om de administrative belastninger for de udbydende skoler i forbindelse med gennemførelsen af en udbudsforretning, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 27, om ministeren inden udarbejdelsen af L 73 og L 74 har haft kontakt til potentielle tilbudsgivere vedrørende udlicitering på køreområdet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 28 om at flytte afgørelsen om udlicitering eller ej til den ansvarlige bestyrelse for en institution for erhvervsrettet uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 29, om reglerne om udlicitering i kommunestyrelsesloven kan finde tilsvarende anvendelse i loven om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 30 om, hvordan efteruddannelsesudvalgene skal inddrages i overvågningen af, om AMU-aktiviteterne foregår i overensstemmelse med loven, kompetencebeskrivelserne m.v., fra undervisningsministeren

Svar på spm. 31 om begrundelsen for, at efteruddannelse af faglærere fjernes fra efteruddannelsesudvalgene, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 32, om efteruddannelse af faglærere er et kvalitetssikringsværktøj, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 33 om finansieringen af efteruddannelse af faglærere, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 34, om det bør være efteruddannelsesudvalgene, der forestår den teknisk-faglige efteruddannelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om den geografiske fordeling af AMU-udbuddet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 36, om arbejdsmarkedsuddannelserne kun vil omfatte et uddannelsesmål, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 37, om efteruddannelsesudvalgene vil kunne udvikle uddannelsesmål af kort varighed, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 38 om, hvordan ministeriet vil afgøre, hvornår en person har en uddannelse, som ligger over erhvervsuddannelsesniveau, fra undervisningsministeren

11

Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra Forsikring & Pension, fra undervisningsministeren

12

Henvendelse af 5/2-03 fra Teknisk Landsforbund

13

Spm. 43 om kommentar til henvendelse af 5/2-03 fra Teknisk Landsforbund, til undervisningsministeren

14

Henvendelse af 5/2-03 fra Finansrådet

15

Spm. 44 om kommentar til henvendelse af 5/2-03 fra Finansrådet, til undervisningsministeren

16

Henvendelse af 7/2-03 fra HK/Danmark

17

Spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra HK/Danmark, til undervisningsministeren

18

Henvendelse af 10/2-03 fra Forsikring & Pension

19

Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 10/2-03 fra Forsikring & Pension, til undervisningsministeren

20

Svar på spm. 44 om kommentar til henvendelse af 5/2-03 fra Finansrådet, fra undervisningsministeren

21

Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse af 5/2-03 fra Teknisk Landsforbund, fra undervisningsministeren

22

Svar på spm. 45 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra HK/Danmark, fra undervisningsministeren

23

Svar på spm. 46 om kommentar til henvendelse af 10/2-03 fra Forsikring & Pension, fra undervisningsministeren

24

Henvendelse af 21/2-03 fra Center for Ligebehandling af Handicappede

25

Spm. 47 om kommentar til henvendelse af 21/2-03 fra Center for Ligebehandling af Handicappede, til undervisningsministeren

26

Spm. 48 om, hvor stor en gruppe af personer med teknikeruddannelser der vil blive berørt af lovforslagene, til undervisningsministeren

Spm. 49 om, hvor stor en del af AMU-bevillinger der bruges på grupperne af teknikere og laboranter, til undervisningsministeren

27

Spm. 50 om antallet af kompetencebeskrivelser til udvalgene, til undervisningsministeren

Spm. 51 om, hvilken branche der vil være uddannelsesansvarlig, hvis et uddannelsesmål overgår til eud, til undervisningsministeren

Spm. 52, om eud-enkeltfag ved afslutning skal bedømmes efter 13-skalaen, til undervisningsministeren

28

Henvendelse af 21/2-03 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

29

Spm. 53 om kommentar til henvendelse af 21/2-03 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til undervisningsministeren

30

Svar på spm. 47 om kommentar til henvendelse af 21/2-03 fra Center for Ligebehandling af Handicappede, fra undervisningsministeren

31

Svar på spm. 53 om kommentar til henvendelse af 21/2-03 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, fra undervisningsministeren

32

Svar på spm. 48 om, hvor stor en gruppe af personer med teknikeruddannelser der vil blive berørt af lovforslaget, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 49 om, hvor stor en del af AMU-bevillinger der bruges på grupperne af teknikere og laboranter, fra undervisningsministeren

33

Henvendelse af 28/2-03 fra Teknisk Landsforbund

34

Spm. 54 om kommentar til henvendelse af 28/2-03 fra Teknisk Landsforbund, til undervisningsministeren

35

Svar på spm. 50 om antallet af kompetencebeskrivelser til udvalgene, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 51 om, hvilken branche der vil være uddannelsesansvarlig, hvis et uddannelsesmål overgår til eud, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 52, om eud-enkeltfag ved afslutning skal bedømmes efter 13-skalaen, fra undervisningsministeren

36

Henvendelse af 5/3-03 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark

37

Spm. 55 om kommentar til henvendelse af 5/3-03 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, til undervisningsministeren

38

Henvendelse af 6/3-03 fra Center for Ligebehandling af Handicappede

39

Spm. 56 om kommentar til henvendelse af 6/3-03 fra Center for Ligebehandling af Handicappede, til undervisningsministeren

40

1. udkast til betænkning

41

Ændringsforslag samt betænkningsbidrag fra undervisningsministeren

42

Svar på spm. 54 om kommentar på henvendelse af 28/2-03 fra Teknisk Landsforbund, fra undervisningsministeren

43

Svar på spm. 56 om kommentar til henvendelse af 6/3-03 fra Center for Ligebehandling af Handicappede, fra undervisningsministeren

44

Svar på spm. 55 om kommentar til henvendelse af 5/3-03 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark, fra undervisningsministeren

45

2. udkast til betænkning

46

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

§ 02. Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet eller social- og sundhedsskoler, og som den 1. maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, kan godkendes til at udbyde

Bestemte arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde samtlige arbejdsmarkedsuddannelser optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som de hidtil udbudte.

Bestemte enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.

§ 03. Loven tages op til revision i folketingsåret 2007-08.«

[Overgangsordning ved udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, der overgår til enkeltfag, særlig udbudsordning for private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser og revisionsbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er en følge af de af beskæftigelsesministeren den 13. marts 2003 fremsatte lovforslag nr.

L 191, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark, der bl.a. af betydning for dette ændringsforslag indeholder regler om ydelser til ikke-forsikrede ved deltagelse i tilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen,

L 192, Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love. (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats),

L 193, Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der samler den aktive beskæftigelsesindsats for ledige, og

L 194, Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der bl.a. af betydning for dette ændringsforslag omfatter regler for ydelse under deltagelse i tilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for forsikrede.

De fire lovforslag skal træde i kraft den 1. juli 2003, og da § 21, stk. 1, i L 73 således skal nyaffattes inden ikrafttræden den 1. januar 2004, skønnes det mest hensigtsmæssigt, at den planlagte konsekvensændring allerede nu stilles som ændringsforslag. På tilsvarende måde er konsekvensændringer stillet som ændringsforslag til lovforslag nr. L 74.

Til nr. 2

Der er tale om en sproglig præcisering.

Til nr. 3

Overskriften ændres som konsekvens af forslaget om en ny revisionsbestemmelse.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget udgår bestemmelsen om en afløbsperiode på et halvt år efter lovforslagets ikrafttræden med mulighed for udbud af arbejdsmarkedsuddannelser efter såvel de gældende regler som efter den nye lov.

I stedet for det stykke, der udgår, er der indsat et nyt stykke med en særlig ordning med mulighed for fortsat udbud af hidtidige og reviderede arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder laboranter.

Det er på baggrund af kontakter til skoleforeningerne på området for institutioner for erhvervsrettet uddannelse vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt og også realistisk, at udbudsgodkendelserne efter det nye koncept kan gives samlet i forhold til alle de fælles kompetencebeskrivelser og med virkning allerede fra den 1. januar 2004 i hele landet. Alle parter er således indstillet på at arbejde efter en tidsplan, der sikrer, at der i rimelig tid forud for årsskiftet er klarhed over, hvilke udbydere der – eventuelt i samarbejde med andre – skal varetage ansvaret for uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne i de enkelte fælles kompetencebeskrivelser. Der vil således ikke blive behov for en afløbsperiode. Arbejdsmarkedsuddannelser efter den gældende lov skal således være afsluttet senest den 31. december 2003.

Det vil være lettere for den enkelte efterspørger af uddannelse, at der ikke bliver et dobbelt sæt af udbud at forholde sig til, ligesom institutionerne vil kunne fokusere deres samlede indsats på at indkøre det nye koncept.

Med den foreslåede overgangsordning for videregående teknikere, herunder laboranter, vil disse have muligheder for i en periode på to år fra lovens ikrafttræden at deltage i de hidtidige arbejdsmarkedsuddannelser, som løbende revideres i forhold til behovet for nødvendige tilpasninger i perioden, mens der etableres efteruddannelsesmuligheder i videreuddannelsessystemet for voksne til dækning af behovet.

I perioden vil de videregående teknikere kunne deltage i de omtalte arbejdsmarkedsuddannelser med godtgørelse, jf. ændringsforslag nr. 6 til lovforslag nr. L 74.

Overgangsordningen kan anvendes af såvel personer med en erhvervsakademiuddannelse (KVU) som personer med en uddannelse fra før KVU-reformen i 2000.

Nyudviklingen af efteruddannelser til de videregående teknikere vil i niveau og indhold svare til de krav, der stilles til denne gruppe inden for fuldtidsuddannelserne. De videregående teknikere vil i fremtiden få samme vilkår som andre med en uddannelse på KVU-niveau ved deltagelse i efteruddannelse, herunder at voksne beskæftigede, der opfylder betingelserne, kan modtage SVU til fuldtidsuddannede på videregående niveau af mindst én uges varighed i maksimalt 52 uger inden for en femårs periode.

En bred vifte af efteruddannelsestilbud på videregående niveau til de videregående teknikere og andre på KVU-niveau er under udvikling. Der udbydes allerede en lang række videregående voksenuddannelser (VVU) under åben uddannelse, og hertil kommer de fagspecifikke kurser, der er skræddersyede kurser, som kan have et omfang på en til fire uger. Der er desuden en lang række nye udbud på vej, og endelig er Undervisningsministeriet ved at udvikle et generelt koncept med skolerne om udbud af enkeltfag fra fuldtidsuddannelserne på KVU-niveau.

Det er herudover hensigten at etablere et samarbejde mellem skolerne og efteruddannelsesudvalget for laboranter og industriens teknikere (ELIT), der sikrer, at erfaringerne fra udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelserne og kendskabet til konkrete behov nyttiggøres ved løsning af opgaven.

Til sammen tilsigter disse initiativer at sikre efteruddannelsesmuligheder i videreuddannelsessystemet for voksne, som kan dække behovet og således ved udløbet af overgangsordningen for de videregående teknikere kan træde i stedet for de nuværende arbejdsmarkedsuddannelser.

Såfremt undervisningsministeren efter vurdering af tilbuddet om efteruddannelse til videregående teknikere i voksen- og videreuddannelsessystemet ved udgangen af 2005 finder, at dette udbud af efteruddannelse ikke er tilstrækkeligt, kan ministeren forlænge overgangsordningen med fortsat udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til de videregående teknikere, dog længst til og med udgangen af 2008. Vurderingen forelægges Erhvervsakademirådet og Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ved vurderingen af, om der er tale om et tilstrækkeligt tilbud til videregående teknikere i videreuddannelsessystemet for voksne, skal det indgå, om der er tale om tilbud i form af Videregående Voksenuddannelser (VVU) samt moduler herfra, enkeltfag og fagspecifikke kurser, som dækker uddannelsesbehovene, herunder om udbuddet i forhold til dækning af forskellige fagområder og fagligt indhold samt varighed af de udbudte uddannelsesforløb er sammenligneligt med det, der udbydes gennem arbejdsmarkedsuddannelserne.

Efter overgangsordningens udløb vil de videregående teknikere kunne deltage i arbejdsmarkedsuddannelser samt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i øvrigt på lige fod med andre med uddannelse på videregående niveau, dvs. uden godtgørelse.

Det anslås, at udgifter til den foreslåede overgangsordning er 14 mio. kr. pr. år, som afholdes inden for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Til nr. 5

Til § 01

Med lovforslaget er det hensigten, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre fortsat uden særskilt godkendelse kan udbyde enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, de er godkendt til at udbyde, samtidig med at der etableres en nyordning for godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen gives samlet til de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Det er samtidig hensigten, at placeringen af udbuddet af de tekniske arbejdsmarkedsuddannelser vil indgå i en fælles udbudsrunde med erhvervsuddannelserne for at sikre en optimal dækning af det samlede kompetenceudviklingsbehov i regionen og skabe grundlag for en samling af grund-, efter- og videreuddannelse på samme institution og for det tætte samarbejde mellem institutionerne, som er en forudsætning for en hensigtsmæssig og omkostningsbevidst dækning af behovet uden dobbeltudbud og overlap.

Det må i den forbindelse forudsættes, at institutionerne i den enkelte region går i dialog om, hvilke godkendelser de hver især agter at søge om med henblik på en hensigtsmæssig arbejdsdeling. På baggrund heraf vil opgaverne kunne fordeles på en ny måde, herunder således at eud efter omstændighederne kunne blive placeret på hidtidige AMU-centre og fælles kompetencebeskrivelser på hidtidige tekniske skoler.

Hvis der ikke ad den vej kan opnås en arbejdsdeling, hvor de fælles kompetencebeskrivelser vil kunne placeres hos institutioner, der kan opfylde samtlige forudsætninger herfor alene, må det forudsættes, at institutionerne – forinden der ansøges om godkendelser til udbud – har været i dialog om placering af udbudsgodkendelserne på basis af samarbejde. Hvis to eller tre institutioner f.eks. tilsammen vil kunne dække alle AMU og enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse, vil placeringen af denne kunne ske på betingelse af et sådant samarbejde imellem institutionerne.

Med ændringsforslaget tænkes etableret en særlig ordning, der i en periode på op til fem år efter lovens ikrafttræden kan være med til at afhjælpe eventuelle omstillingsproblemer i forhold til de nye udbudsvilkår. Ordningen giver undervisningsministeren mulighed for at godkende institutioner for erhvervsrettet uddannelse til at udbyde tidligere arbejdsmarkedsuddannelser omlagt til enkeltfag uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af, i en overgangsperiode på op til fem år.

For at opnå godkendelsen skal der være tale om, at institutionerne enten har et udbud af arbejdsmarkedsuddannelser i dag, som i forbindelse med omlægningen af arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som enkeltfag overgår til at blive enkeltfag den 1. januar 2004, eller godkendes til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, der ved lovens ikrafttræden ikke har samme mål som enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, men som ved en senere ændring af grunduddannelserne overgår til at blive enkeltfag i disse.

Det forudsættes, at der efter den 1. januar 2004 ikke vil blive videreført arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som enkeltfag. Ordningen vil således ikke kunne anvendes i forhold til arbejdsmarkedsuddannelser, der allerede opfylder lovforslagets betingelser for at overgå til enkeltfag den 1. januar 2004.

Der er tale om, at institutionerne efter ændringsforslaget får en særlig mulighed for at blive godkendt til at udbyde enkeltfag uden samtidig at have godkendelse til at udbyde den grundlæggende erhvervsrettede uddannelse, som enkeltfaget er en del af. Da der vil være tale om en klar undtagelse fra det almindelige princip om sammenhæng mellem de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og enkeltfag, vil det kun være i særlige tilfælde, at ministeren kan anvende denne adgang. Anvendelsen vil forudsætte

At der er tale om, at institutionerne er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder og overgår til enkeltfag enten ved lovens ikrafttræden eller senere. Der skal således være tale om uddannelser med samme mål. Ministerens anvendelse af ordningen vil normalt forudsætte, at institutionen forud for ansøgningen om placering af den fælles kompetencebeskrivelse har udfoldet aktive bestræbelser på regionalt at tale sig til rette om en hensigtsmæssig arbejdsdeling i regionen baseret på samarbejde, jf. ovenfor.

At institutionerne (fortsat) er fagligt og pædagogisk kvalificerede til udbuddet – nu af enkeltfagene.

At den seneste dato for ophør af udbud efter denne særlige bestemmelse er den 31. december 2008, og det indebærer, at uddannelsesforløb skal være afsluttet senest den 31. december 2008.

Godkendelse efter bestemmelsen gives efter ansøgning på baggrund af et konkret skøn, der inddrager hensynet til den mest optimale dækning af de samlede uddannelsesbehov for brugere og aftagere samt den mest hensigtsmæssige arbejdsdeling i regionen. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis udbuddet ikke længere kan leve op til den forudsatte kvalitet. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for den. Det kan f.eks. være, hvis de pågældende enkeltfag ændrer uddannelsesmål (dvs. identiteten ophører) eller helt bortfalder, hvis godkendelsen ikke længere udnyttes, eller hvis ministeren ud fra en samlet vurdering af arbejdsmarkedets behov, herunder efterspørgslen efter erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, finder, at der er behov for færre udbydere.

Til § 02

Ændringsforslaget indebærer, at de private udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser den 1. maj 2003, vil kunne fortsætte med at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser af samme indhold i henhold til det nye lovgrundlag, uanset om de kan opfylde forudsætningerne for at blive godkendt til udbud af samtlige de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i den pågældende fælles kompetencebeskrivelse. I de tilfælde hvor arbejdsmarkedsuddannelsen bortfalder, men uddannelsesbehovet fremover skal tilgodeses gennem enkeltfag, vil de pågældende udbydere kunne få godkendelse til udbud af disse, uanset om de kan opfylde forudsætningerne for at blive godkendt til udbud af de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfaget er en del af.

Det er en central målsætning med lovforslaget at skabe grundlag for et tæt regionalt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne om at indfri de samlede kompetenceudviklingsbehov i regionen. Ordningen, der foreslås indført med dette ændringsforslag, har derfor til formål at sikre private udbyderes eksisterende muligheder i forhold til udbud, mens det ved ansøgning om udbud i øvrigt vil blive lagt til grund, at udbuddet indgår i en samlet regional vurdering, herunder vurdering af mulighederne for at indgå i et regionalt samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, som tilsammen dækker de fælles kompetencebeskrivelser.

Godkendelse efter bestemmelsen gives efter ansøgning. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis udbuddet ikke længere kan leve op til den forudsatte kvalitet. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for den. Det kan f.eks. være, hvis der ikke længere eksisterer AMU eller enkeltfag med de pågældende uddannelsesmål inden for rammerne af fælles kompetencebeskrivelser, hvis godkendelsen ikke længere udnyttes, eller hvis ministeren ud fra en samlet vurdering af arbejdsmarkedets behov, herunder efterspørgslen efter erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, finder, at der er behov for færre udbydere.

Til § 03

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår det, at loven er omfattet af lovovervågning. Overvågningen har til formål at vurdere, om loven har haft den tilsigtede virkning, herunder i forhold til målgruppens forbrug af uddannelse og i forhold til om uddannelsesbehovene er tilgodeset inden for lovens rammer, og om personer med uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau er tilgodeset med efteruddannelse i voksen- og videreuddannelsessystemet.

Det vil være et naturligt led i vurderingen af, om loven har haft den tilsigtede virkning, at vurdere, om de fælles kompetencebeskrivelser opfylder intentionen om en samlet overordnet styring på området, og om behovet for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling kan tilgodeses såvel gennem enkeltfagene som gennem nyudvikling og revision af arbejdsmarkedsuddannelserne. Resultatet af overvågningen vil blive forelagt Folketingets Uddannelsesudvalg senest i 2007 og give grundlag for revisionsovervejelserne.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love

(Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1

1) I den under nr. 11 foreslåede affattelse af § 6, stk. 8, der bliver stk. 10, indsættes som 2. og 3. pkt .

»Ministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om den i 1. pkt. nævnte ordning, herunder om udbud og udfordring. Reglerne kan give nævnet efter § 12 beføjelser i forhold til konflikter mellem uddannelsesinstitutioner og private initiativtagere om udbud og udfordring og kan bestemme, at der ud over de i § 12, stk. 2, nævnte medlemmer deltager et eller flere sagkyndige medlemmer ved afgørelsen af disse sager.«

[Bemyndigelse til regelfastsættelse om offentligt udbud som tilskudsbetingelse]

2) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 6 a ændres i stk. 1 og 2 tallet »8« til: »2«.«

[Konsekvens af mellemkommende lovændring]

Til § 2

3) Nr. 2 affattes således

»2. § 2 affattes således

»§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter

beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

selvstændige erhvervsdrivende og

ledige, der er berettigede til dagpenge efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

er fyldt 25 år, og som inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger, eller

endnu ikke er fyldt 25 år, og som inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.««

[Konsekvens af mellemkommende lovændringer samt sproglig præcisering]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

Til § 3

4) Paragraffen udgår.

[Bestemmelsen har mistet betydning]

Til § 7

5) I nr. 1 ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«

[Korrektion af henvisning]

Til § 8

6) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Videregående teknikere, herunder laboranter, kan i 2004 og 2005 opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der er udviklet til denne målgruppe. Undervisningsministeren kan bestemme, at adgangen til godtgørelse efter 1. pkt. forlænges, dog længst til og med udgangen af 2008.«

[Overgangsordning for videregående teknikere]

7) I stk. 4 ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«

[Korrektion af henvisning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Bemyndigelsen til at indføre en ordning med pligtmæssige udbudsforretninger i forhold til delelementer af arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag sigter i lovforslag nr. L 74 i første række imod, at ministeriet anvender bemyndigelsen ved at knytte særlige vilkår til udbudsgodkendelserne som tilskudsbetingelse. Der kan imidlertid være behov for at regulere generelle forhold ved ordningen, som ikke egner sig til at fastsætte som vilkår i forhold til den enkelte udbyder. Endvidere taler væsentlige informationshensyn for, at det kan være hensigtsmæssigt at etablere et egentligt regelsæt for ordningen i form af bekendtgørelsesregler, der offentliggøres i Lovtidende. Den foreslåede ændring skal sikre, at der er klar hjemmel hertil, og vil også sikre, at særlige vilkår kan fastsættes såvel i forbindelse med udbudsgodkendelsen som efterfølgende.

Regelfastsættelsen vil f.eks. kunne omfatte forhold som dem, der er reguleret i Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver (cirkulæret omfatter ikke uddannelsesopgaven). Reglerne vil bl.a. kunne pålægge de godkendte udbydere en pligt til i forbindelse med årsregnskabet at rapportere om udlicitering på uddannelsesområdet, herunder om udfaldet af gennemførte udbudsforretninger, eller andet. På baggrund af denne rapportering vil Undervisningsministeriet kunne danne sig et overblik over omfanget af udlicitering (på eget initiativ såvel som i konsekvens af udfordringer) og dermed også effekten af bestemmelsen.

Det vil bl.a. på basis af afrapporteringerne blive overvejet, hvorvidt det vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt at anvende hjemlen til at indføre regler om nævnsbehandling i sager om udbud og udfordring. Der kunne f.eks. være tale om, at en privat initiativtager kan indbringe sager for Nævnet for Markedsførings- og Konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse, hvor initiativtageren har udfordret den godkendte udbyder, og denne beslutter fortsat at udføre opgaven i eget regi med bestemte typer af begrundelser, der hjemles i reglerne. Der kunne endvidere være tale om, at en privat initiativtager, der har indgivet tilbud i forbindelse med en udbudsforretning, kan indbringe den udbydende institutions beslutning om ikke at tildele vedkommende ordren. Det foreslås, at nævnet efter nærmere regler skal kunne suppleres med medlemmer med særlige forudsætninger for sådanne sager.

Udformning af regler i henhold til den foreslåede hjemmel vil ske under inddragelse af skoleorganisationerne på området. Udkast til regler forelægges Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Til nr. 2

Der er tale om en ændring af § 6 a i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., der henviser til § 6 i samme lov. § 6 a er indsat ved § 10 i lov nr. 1080 af 17. december 2002 (jf. lovforslag nr. L 46 (Momskompensation), fremsat af undervisningsministeren), der er trådt i kraft efter fremsættelsen af lovforslag nr. L 74, nemlig den 1. januar 2003.

Til nr. 3

Der er tale om en ændring af affattelsen af § 2, stk. 1, nr. 3. Nr. 3 er nyaffattet ved § 3 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 (jf. lovforslag nr. L 60 (Nyberegning for dimittender m.fl., forenkling af dagpenge- og aktivperiode, rådighedsregler m.v.), fremsat af beskæftigelsesministeren), der er trådt i kraft efter fremsættelsen af lovforslag nr. L 74, nemlig den 1. januar 2003. Beskæftigelsesministeren har videre den 13. marts 2003 fremsat lovforslag nr.

L 191, Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark, der bl.a. af betydning for dette ændringsforslag indeholder regler om ydelser til ikke-forsikrede ved deltagelse i tilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen,

L 192, Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love. (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats),

L 193, Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der samler den aktive beskæftigelsesindsats for ledige,

L 194, Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der bl.a. af betydning for dette ændringsforslag omfatter regler for ydelse under deltagelse i tilbud i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen for forsikrede.

Særlig lovforslag nr. L 192 har betydning, da det indeholder forslag til yderligere en konsekvensændring til den nugældende § 2, stk. 1, nr. 3, i godtgørelsesloven. Den nævnte ændring skal træde i kraft den 1. juli 2003.

Da lovforslag nr. L 74 skal nyaffatte godtgørelseslovens § 2 med ikrafttræden den 1. januar 2004, skønnes det mest hensigtsmæssigt, at også den planlagte konsekvensændring i nr. § 2, stk. 1, nr. 3, allerede nu stilles som ændringsforslag.

Der er derudover tale om en ændring i affattelsen af § 2, stk. 2, der skal tydeliggøre hensigten med bestemmelsen.

Til nr. 4

Ændringen skal ses i sammenhæng med det i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3 nævnte lovforslag nr. L 192. Det pågældende lovforslag indeholder bl.a. forslag til en nyaffattelse af § 1 i lov om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.v., der indebærer, at paragraffens stk. 4 ophæves den 1. juli 2003. Derved vil § 3 i lovforslag nr. L 74 miste sin betydning.

Til nr. 5 og 7

Der er tale om rettelse af en fejl i det fremsatte lovforslag.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at der kan oppebæres godtgørelse på arbejdsmarkedsuddannelser ved videreførelse af disse i en periode efter lovens ikrafttræden, da en sådan afløbsperiode er udgået af forslaget til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lovforslag nr. L 73.

I stedet for det stykke, der udgår, er der indsat et nyt stykke, der indeholder en overgangsordning, der er med til at sikre videregående teknikere, herunder laboranter, muligheder for godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der videreføres for denne gruppe i en periode på 2 år efter lovens ikrafttræden efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lovforslag nr. L 73. Uanset om de pågældende har en erhvervsakademiuddannelse (KVU) på området eller en ældre uddannelse, vil de have adgang til at deltage i disse arbejdsmarkedsuddannelser med godtgørelse.

I denne periode vil der ske omlægninger af indsatsen med etablering af efteruddannelsesmuligheder til personer med KVU, herunder laboranter, i videreuddannelsessystemet for voksne, som gruppen naturligt hører under, når der skal tilbydes ajourført efteruddannelse svarende til kravene fra fuldtidsuddannelserne.

Såfremt undervisningsministeren efter vurdering af tilbuddet om efteruddannelse til videregående teknikere i voksen- og videreuddannelsessystemet ved udgangen af 2005 finder, at udbuddet af disse efteruddannelser ikke er tilstrækkeligt, kan ministeren forlænge overgangsordningen efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. med fortsat udbud af arbejdsmarkedsuddannelser til de videregående teknikere, dog længst til og med udgangen af 2008. Der er derfor givet en tilsvarende adgang til at forlænge muligheden for at opnå godtgørelse, da det midlertidige udbud af arbejdsmarkedsuddannelser forudsættes at ske med mulighed for godtgørelse.

Når de opretholdte arbejdsmarkedsuddannelser bortfalder, vil de videregående teknikere, herunder laboranter, kunne deltage i arbejdsmarkedsuddannelser samt erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i øvrigt på lige fod med andre med uddannelse på videregående niveau, dvs. uden godtgørelse.

Else Winther Andersen (V) fmd. Jens Kirk (V) Christian Lund Jepsen (V) Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF) Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF) Else Theill Sørensen (KF) Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S) Frank Jensen (S) Nicolai Wammen (S) Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S) Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd. Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 25. marts 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love

(Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)

[begge af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslag nr. L 73 og 7 ændringsforslag til lovforslag nr. L 74.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 26. november 2002. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 5 møder.

Høring

Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 20. september 2002 disse udkast til udvalget, jf. (2001-02, 2. samling) alm. del – bilag 566. Den 8. november 2002 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Center for Ligebehandling af Handicappede,

Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark,

De Samvirkende Invalideorganisationer,

Finansrådet,

Forsikring & Pension,

HK/Danmark og

Teknisk Landsforbund.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslagene

Forsikring & Pension,

HK/Danmark og

Teknisk Landsforbund.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 56 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Oplysninger fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget i forbindelse med I. Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. oplyst følgende

Arbejdsmarkedsuddannelserne kan i dag optages i erhvervsuddannelserne som valgfri specialefag og kan herefter anvendes dels som en del af grunduddannelsen, dels som voksen- og efteruddannelse i form af enkeltfag efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Dette indebærer identiske mål mellem arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfagene. Efter lovforslag nr. L 73 vil det herefter gælde, at arbejdsmarkedsuddannelsen skal ophøre.

Et fagligt udvalg kan optage en arbejdsmarkedsuddannelse som valgfrit specialefag frit efter behov også, hvis uddannelsen er udviklet til et beskæftigelsesområde uden for udvalgets kompetenceområde, og uanset om meget få vil vælge faget. For at sikre opretholdelsen af arbejdsmarkedsuddannelserne og deres fortsatte udvikling i disse tilfælde, er det min hensigt i den kommende folketingssamling (og dermed inden lovens ikrafttræden) at justere lov om erhvervsuddannelser således, at en arbejdsmarkedsuddannelse fortsat kan tilbydes valgfrit i et erhvervsuddannelsesforløb, men uden at blive optaget i erhvervsuddannelsen som et uddannelseselement, der kan udbydes som enkeltfag.

Herved opretholdes disse arbejdsmarkedsuddannelser og udviklingen heraf inden for rammerne af lovforslag nr. L 73 lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., samtidig med at mulig anvendelse i grunduddannelserne sikres.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, RV og KRF) indstillet lovforslagene til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at det er afgørende for Socialdemokratiet, at arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) bevares, og at de fremover får bedre og ikke dårligere vilkår.

Med hensyn til ændringerne i lovgrundlaget for AMU beklager Socialdemokratiet, at regeringen er gået frem efter en omvendt logik: Man lagde ud med en ændring af de økonomiske mekanismer bag AMU-programmet, hvorefter man ensrettede skolestrukturen bag henholdsvis AMU og eud. Først i tredje led – med de aktuelle lovforslag – kommer selve indholdet.

Socialdemokratiet havde foretrukket den omvendte rækkefølge.

Socialdemokratiet kan tilslutte sig det overordnede formål, som regeringen anfører med lovforslagene, nemlig at skabe mere overskuelighed i det fagrettede efteruddannelsestilbud, herunder at arbejdsmarkedsuddannelserne og eud-enkeltfagene får ensartede driftsvilkår.

Socialdemokratiet er dog bekymret for, om dette mål nås med det fremlagte lovforslag. Bekymringen skyldes, at ministeren ikke har kunnet sandsynliggøre, at den smidighed, der er stillet i udsigt med hensyn til fremtidige tilpasninger af AMU-uddannelsesmålene, også kommer til at gælde for justeringer i eud-enkeltfagene. Socialdemokratiet frygter, at konsekvensen bliver, at efteruddannelsesudvalgene for at kunne følge op på den til tider hastige udvikling i deres branche føler sig nødsaget til – stillet over for udsigten til en langvarig ændringsproces for et eud-enkeltfags vedkommende – at udvikle nærtliggende AMU-uddannelsesmål. Det medfører ikke klarhed og enkelhed for brugernes vedkommende.

Socialdemokratiet er endvidere bekymret over udsigterne til, at en lang række AMU-uddannelses-mål med årene overgår til at være eud-enkeltfag. Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor et fagligt udvalg for en erhvervsuddannelse ønsker at tilbyde fagets elever/lærlinge det pågældende AMU-uddannelsesmål som valgfrit specialefag, men uden at dette indebærer, at ret mange faktisk vælger det.

Ændres der ikke på denne mekanisme, indebærer det en risiko for, at det oprindelige AMU-uddannelsesmål løsrives fra sin oprindelige faglige forankring (ansvarlige efteruddannelsesudvalg) og overgår til et fagligt udvalg uden tilsvarende ekspertise på området.

Dette har efter Socialdemokratiets mening på intet tidspunkt været hensigten med det nye AMU-system.

Socialdemokratiet opfatter dog ministerens tilkendegivelse i udvalgets betænkning således, at ministeren er villig til at gøre det muligt at fastholde et AMU-uddannelsesmåls status som uddannelsesmål, uanset at det udvælges til en »valgfri specialefags-hylde« af et fagligt udvalg for en erhvervsuddannelse. Hermed er der skabt klarhed over et dunkelt punkt i det nye AMU-system, en klarhed, som har væsentlig betydning for partiets samlede stillingtagen til lovforslaget, inklusive ændringsforslagene.

Med hensyn til målgruppen for det nye AMU-system finder Socialdemokratiet det problematisk, at en ikke ubetydelig gruppe (laboranter og teknikere) fjernes fra AMU-målgruppen, desuagtet at denne gruppe fortsat har et betydeligt efteruddannelsesbehov. Socialdemokratiet er dog tilfreds med, at ministeren har imødekommet kravet om en overgangsordning for disse grupper. Ordningen, som løber i op til 2 år, skal evalueres og vurderes efter 2 år, og hvis der ikke er udviklet tilfredstillende efter- og videreuddannelsesmuligheder i VVU-systemet, kan ordningen forlænges. Efter Socialdemokratiets opfattelse skal det specielt vurderes, om tilbuddet om efteruddannelse imødekommer behovene hos den gruppe af laboranter, som har en uddannelse fra før 1992 (eller som har en uddannelse på erhvervsuddannelsesniveau).

Med hensyn til, hvilke institutioner der fremover vil kunne godkendes til at udbyde de forskellige uddannelser under en kompetencebeskrivelse, har Socialdemokratiet konstateret, at ministeren stiller sig positiv over for en praksis, hvorefter institutioner, der ikke har en godkendelse til at udbyde en erhvervsuddannelse, alligevel vil kunne godkendes til at udbyde visse eud-enkeltfag under denne, under forudsætning af at der er tale om enkeltfag, der mere eller mindre er identiske med AMU-uddannelsesmål eller AMU-uddannelsesplaner, som institutionen tidligere har været godkendt til.

Men når alt kommer til alt, mener Socialdemokratiet, at den største trussel mod AMU ikke kommer fra det foreliggende lovforslag. Den kommer derimod fra, at regeringen har givet AMU-aktiviteterne stadigt dårligere udfoldelsesmuligheder. Det gælder bl.a. den stadigt stigende deltagerbetaling og ikke mindst de meget begrænsede aktivitetsrammer, som de udbydende institutioner tildeles. De ødelæggende konsekvenser for AMU-aktiviteterne, og ikke mindst for de små og mellemstore virksomheders gavn heraf, er nylig dokumenteret i en rapport fra LO.

Socialdemokratiet finder det derfor af afgørende betydning, at de økonomiske rammer for AMU forbedres.

Med disse kommentarer har Socialdemokratiet besluttet sig for at stemme ja til lovforslagene med de af ministeren stillede ændringsforslag og fremsatte tilkendegivelser. Socialdemokratiet agter dog at følge udviklingen på området tæt i de kommende år – ud fra en betydelig bekymring for AMU-programmets fremtid.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti ser de to lovforslag i sammenhæng. SF stemmer imod begge lovforslag, og da SF ikke medvirker ved lovforslagenes vedtagelse, vil SF stemme hverken for eller imod ændringsforslagene, selv om nogle af disse er forbedringer i forhold til de oprindelige lovforslag. SF stemmer imod lovforslagene, fordi de er en videreførelse af regeringens linje, hvor der indføres mere brugerbetaling på flere fag og for flere mennesker. Derfor kan det få den konsekvens, at nogle af dem, der har brug for mere efteruddannelse, ikke vil kunne forventes at få det, og i nogle tilfælde kun ved en højere deltagerbetaling.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslagene til forkastelse ved 3. behandling . For så vidt angår lovforslag nr. L 73, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 2-5 og hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1. For så vidt angår lovforslag nr. L 74, vil mindretallet stemme for ændringsforslag nr. 4-7 og hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1-3.

Lovforslagene ligger fint i tråd med regeringens øvrige uddannelsespolitik, specielt når det gælder voksen- og efteruddannelse: mere brugerbetaling og færre almene tilbud, flere virksomhedsstyrede tilbud og en generelt snæver markedstilgang, som giver dårligere uddannelser. Der er en række elementer i lovforslagene, som trækker i den forkerte retning: en indsnævring af formålet med AMU, en fastholdelse af deltagerbetaling, flere grupper, som afskæres fra efteruddannelse, herunder laboranterne, en stigende udlicitering og en prioritering af eud på bekostning af AMU.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Til § 21

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

1) I stk. 1 ændres »personer, der hverken er dagpengeberettigede, oppebærer kontanthjælp eller introduktionsydelse eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om integration af udlændinge i Danmark« til: »personer, der hverken er berettigede til dagpenge eller ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller introduktionsydelse efter lov om integration af udlændinge i Danmark«.

[Konsekvens af forslag til lovændring i andet lovforslag]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF)

2) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.«

[Sproglig præcisering]

Til kapitel 10

3) Kapiteloverskriften affattes således

»Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.«

[Teknisk ændring]

Til § 35

4) Stk. 2 affattes således

»Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser udviklet til videregående teknikere, herunder laboranter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at udbyde disse, dog således at uddannelserne er afsluttet senest den 31. december 2005. Uddannelsesplanerne for disse uddannelser kan forlænges og revideres med udløb til den 31. december 2005. Undervisningsministeren kan forlænge ordningen efter 1. pkt., dog maksimalt så længe at uddannelserne er afsluttet senest den 31. december 2008.«

[Overgangsordning for videregående teknikere]

Nye paragraffer

5) Efter § 35 indsættes som nye paragraffer

»§ 01. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse bestemme, at institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse i særlige tilfælde kan godkendes til at udbyde enkeltfag uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen forudsætter, at de pågældende enkeltfag optages i en fælles kompetencebeskrivelse, fra hvilken institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Godkendelsen kan omfatte enkeltfag med samme mål som bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, der bortfalder,

når institutionen udbød de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser den 31. december 2003, eller

når institutionen udbyder de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser, og disse er udviklet efter denne lov til dækning af nye eller udækkede behov.

Stk. 2. En godkendelse efter stk. 1 kan kun gives således, at uddannelserne er afsluttet senest den 31. december 2008.

Stk. 3. En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis en institution ikke længere opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.