Betænkning over Forslag til lov om finansiel virksomhed

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 176

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

2

Forsikring & Pensions direktørs omtale af den nye lovreform om finansielle forhold i en artikel

3

Supplerende høringssvar, fra økonomi- og erhvervsministeren

4

Henvendelse af 21/3-03 fra Gensidig Forsikring

5

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-03 fra Gensidig Forsikring, til økonomi- og erhvervsministeren

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 21/3-03 fra Gensidig Forsikring, fra økonomi- og erhvervsministeren

7

Tidsplan for udvalgets arbejde med lovforslaget

8

Spm. 2 om den danske finansielle sektor sammenlignet med de øvrige EU-landes, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 3 om indtjening i den danske finansielle sektor, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 4, om lovforslaget vil føre til øget konkurrence, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 5 om øget konkurrence i den finansielle sektor, til økonomi- og erhvervsministeren

9

Henvendelse af 4/4-03 fra Forsikring & Pension

10

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra Forsikring & Pension, til økonomi- og erhvervsministeren

11

Henvendelse af 4/4-03 fra InvesteringsForeningsRådet

12

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra InvesteringsForeningsRådet, til økonomi- og erhvervsministeren

13

Henvendelse af 7/4-03 fra Realkreditrådet

14

Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra Realkreditrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

15

Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 7/4-03 fra Realkreditrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

16

Henvendelse af 11/4-03 fra Finansrådet

17

Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 11/3-03 fra Finansrådet, til økonomi- og erhvervsministeren

18

Spm. 10 om redegørelse for ændringer, som lovforslaget indebærer for hver delsektor, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 11 om bemyndigelsens rækkevidde samt om planerne for udnyttelsen af bemyndigelsen, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 12 om fastsættelse af ikrafttrædelsestidspunkt, til økonomi- og erhvervsministeren

19

Ny tidsplan for lovforslaget

20

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra InvesteringsForeningsRådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

21

Spm. 13 om Forbrugerombudsmanden og regler vedrørende kontraktforhold, til økonomi- og erhvervsministeren

Spm. 14 om kaution ved lån, til økonomi- og erhvervsministeren

22

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra Forsikring & Pension, fra økonomi- og erhvervsministeren

23

Notat om de administrative konsekvenser vedrørende lov om finansiel virksomhed m.v., fra økonomi- og erhvervsministeren

24

Svar på spm. 10 om redegørelse for ændringer, som lovforslaget indebærer for hver delsektor, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 11 om bemyndigelsens rækkevidde samt om planerne for udnyttelsen af bemyndigelsen, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 12 om fastsættelse af ikrafttrædelsestidspunkt, fra økonomi- og erhvervsministeren

25

Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 11/3-03 fra Finansrådet, fra økonomi- og erhvervsministeren

26

Henvendelse af 1/5-03 fra Finansrådet

27

Spm. 15, om finansielle virksomheder kan kommunikere digitalt, til økonomi- og erhvervsministeren

28

Svar på spm. 13 om Forbrugerombudsmanden og regler vedrørende kontraktforhold, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 14 om kaution ved lån, fra økonomi- og erhvervsministeren

29

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

30

Svar på spm. 2 om den danske finansielle sektor sammenlignet med de øvrige EU-landes, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 3 om indtjening i den danske finansielle sektor, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 4, om lovforslaget vil føre til øget konkurrence, fra økonomi- og erhvervsministeren

Svar på spm. 5 om øget konkurrence i den finansielle sektor, fra økonomi- og erhvervsministeren

31

Svar på spm. 15, om finansielle virksomheder kan kommunikere digitalt, fra økonomi- og erhvervsministeren

32

1. udkast til betænkning

33

Henvendelse 8/5-03 fra Finansrådet

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå

Spørgsmål 9 og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 9

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. april 2003 fra Finansrådet, jf. L 176 – bilag 16.

Svar

Indledningsvis skal jeg nævne, at jeg er glad for, at Finansrådet støtter forslaget til lov om finansiel virksomhed. Jeg er endvidere enig med Finansrådet i, at det er afgørende at reglerne for finansiel virksomhed sikrer lige konkurrencemæssige vilkår såvel nationalt som internationalt.

Finansrådet er af den opfattelse, at værdiansættelsesprincipperne bør fastsættes af Folketinget.

I den forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at lovforslaget – traditionen tro – viderefører det princip, at de detaljerede regnskabsregler, herunder reglerne for værdiansættelse, fastsættes i bekendtgørelser.

Som følge af den internationale udvikling på regnskabsområdet må det forventes, at der bliver behov for hyppige ændringer i regnskabsreglerne i de kommende år. Det er derfor fortsat vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt, at de detaljerede regnskabsregler, herunder de detaljerede værdiansættelsesregler, udstedes i bekendtgørelser og ikke fastsættes i selve loven.

Som hidtil skal de regnskabsbekendtgørelser, Finanstilsynet udsteder, udfærdiges, så reglerne er i overensstemmelse med EU-direktiverne på området. Hertil kommer, at regnskabsreglerne i fremtiden vil blive udformet med det sigte, at regnskaberne fra de finansielle virksomheder skal være sammenlignelige med regnskaber, der er aflagt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder.

Lovforslagets § 188 fastslår ikke, som anført af Finansrådet, at aktiver og forpligtelser skal måles til dagsværdi. Bestemmelsen fastslår, at der skal foretages måling til dagsværdi, med mindre andet er fastsat i bekendtgørelsesform. For bestemte typer af aktiver eller forpligtelser foreskriver de internationale regnskabsregler andre værdiansættelsesprincipper end dagsværdi. De regnskabsbestemmelser Finanstilsynet udsteder vil derfor indeholde nødvendige fravigelser til dagsværdiprincippet.

For eksempel måles kreditinstitutters udlån hverken efter international eller dansk praksis til dagsværdi. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre heri. En ændring til anvendelse af dagsværdi på dette område vil først blive gennemført, når der er grundlag for det i international regnskabspraksis. Yderligere vil det først ske efter indgående drøftelser med de berørte brancher.

Jeg skal understrege, at hensigten med bemærkningerne til lovforslagets § 188 er at fastslå, at ændringer i værdiansættelsesprincipperne agtes gennemført på grundlag af den faktiske udvikling i international regnskabspraksis.

Vedrørende oplysninger om samtykke foreslår Finansrådet, at lovforslagets § 122, stk. 3, omformuleres, således at kunderne alene informeres om, hvilke samtykker de har givet og ikke hvilke oplysninger der kan videregives og til hvem.

Jeg kan oplyse, at efter de nugældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, skal kunden en gang årligt oplyses om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelse kan ske, og hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke. Heri ligger også, at kunden skal have oplyst, hvilke samtykker vedkommende har afgivet.

Jeg mener, at den nugældende bestemmelse skaber gennemsigtighed for den enkelte kunde. Bestemmelsen giver blandt andet kunden mulighed for at overveje, om et samtykke skal tilbagekaldes. Når denne vurdering skal foretages, er det efter min mening ikke tilstrækkeligt, at kunden informeres om, hvilke samtykker vedkommende har givet. Der skal også oplyses om, hvilke typer oplysninger der kan videregives og til hvem.

Jeg finder derfor ikke behov for at ændre bestemmelsen på nuværende tidspunkt.

Finansrådet gør opmærksom på, at med lovforslagets § 197, stk. 9, vil det ikke være muligt for små pengeinstitutter i fællesskab at ansætte en statsautoriseret revisor til at forestå den løbende interne revision i pengeinstitutterne.

Hertil skal jeg bemærke, at reglerne for intern revision er udfærdiget med det sigte, at kun finansielle virksomheder, der er så store, at de kan fuldtidsbeskæftige en intern revisionsafdeling, er forpligtede til at have en intern revision. De grænser, der fastlægger, hvornår de finansielle virksomheder er forpligtede til at have en intern revision, er for nylig blevet hævet (ca. en fordobling). Baggrunden for forhøjelsen var et ønske om at sikre, at intern revision reelt kan leve op til sit navn bl.a. ved, at den interne revisionschef opfylder nogle uddannelses- og erfaringskrav, samt at der er basis for en egentlig intern revision i virksomheden.

Finansielle virksomheder under denne størrelsesgrænse har mulighed for valgfrit at engagere en intern revision. Vælger virksomheden dette, skal den engagerede interne revision efterleve tilsvarende regler og tillægges tilsvarende rettigheder, som den interne revision i de finansielle virksomheder, der er forpligtede til at have en intern revision.

Reglerne for intern revision indebærer, at der etableres en arbejdsdeling mellem intern og ekstern revision. Efter den nærmere aftalte arbejdsdeling kan den eksterne revision basere sig på det arbejde, der er udført af den interne revision.

Reglerne for intern revision forudsætter, at den interne revisionschef er fuldtidsbeskæftiget med revisionsopgaver i den virksomhed (koncern), vedkommende er ansat i og ikke kan varetage opgaver herudover. Baggrunden for dette krav er et ønske om at sikre, at der ikke sker en udvanding af den interne revisionschefs rolle. Jeg mener derfor ikke, at det vil være betryggende, hvis reglerne ændres, således at en intern revisionschef kan varetage revisionsopgaver i flere finansielle virksomheder. For det første vil dette kunne skabe interessekonflikter. For det andet er det min opfattelse, at hvis den eksterne revision til dels skal kunne baseres på det arbejde, der er udført af den interne revision, så er det en forudsætning, at den interne revisionschef fuldt ud er forpligtet på arbejdet i den enkelte virksomhed. For det tredje vil den interne revision miste en del af sin interne karakter.

Små finansielle virksomheder er – som nævnt – ikke forpligtede til at have en intern revisionsafdeling. For de små finansielle virksomheder gælder – som det i øvrigt gælder for alle virksomheder uden for den finansielle sektor – at revisionsarbejdet fuldt og helt skal varetages af ekstern revision.

Det bemærkes, at reglerne ikke hindrer, at de små finansielle virksomheder kan deles om personale, der udøver interne kontrolopgaver. Det pågældende personale vil dog i så fald ikke kunne opnå status som intern revision i henhold til reglerne herom.

Jeg har bemærket mig, at Finansrådet deler Investeringsforeningsrådets betænkeligheder ved, at investeringsforvaltningsselskaber foreslås omfattet af fondsmæglerafdelingen i garantifonden. Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af spørgsmål 7 (L 176 – bilag 12) stillet af Erhvervsudvalget den 7. april 2003.

Jeg kan ikke følge Finansrådets synspunkt om, at lade spørgsmålet om investeringsforvaltningsselskabers placering indgå i overvejelserne vedrørende ejerstrukturen i kapitalforvaltningen. Jeg mener ikke, at ejerforholdene bør være afgørende for, hvilken afdeling i garantifonden en given virksomhed skal være medlem af. Det er mere relevant at se på, hvilken form for aktivitet den pågældende virksomhedstype driver. Og som anført i mit svar på spørgsmål 7, vil den del af investeringsforvaltningsselskabernes aktivitet, der bliver omfattet af garantifonden, være fælles for investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber. Jeg finder det derfor naturligt, at disse to virksomhedstyper omfattes af den samme afdeling i garantifonden.

Vedrørende videregivelse af kundeoplysninger ser Finansrådet gerne, at der blandt de første initiativer til at ændre og justere lov om finansiel virksomhed tages skridt til at ændre reglerne om videregivelse af oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring. Finansrådet finder det endvidere beklageligt, at der ikke sker ændringer af muligheden for at videregive oplysninger til brug for rådgivning af kunderne.

Jeg kan oplyse, at det fremgår af bemærkningerne til loven, at Økonomi- og Erhvervsministeriet efter drøftelse med Datatilsynet vil overveje eventuelle yderligere ændringer af videregivelsesreglerne, der betragtes som et vigtigt indsatsområde, som i givet fald forventes udmøntet i den kommende folketingssamling. Arbejdet med at belyse mulighederne for at ændre reglerne er igangsat med inddragelse af blandt andet Finansrådet.

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 8. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om finansiel virksomhed

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 39 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1. behandling den 28. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 22. januar 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 258. Den 19. februar og den 14. marts 2003 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Finansrådet,

Forsikring & Pension,

Gensidig Forsikring,

InvesteringsForeningsRådet og

Realkreditrådet.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne.

Deputationer

Endvidere har Realkreditrådet og Finansrådet mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 15 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer imod de af økonomi- og erhvervsministeren stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, KF, RV og KRF)

Til § 34

1) I stk. 2 ændres » § 37 « til: » § 1, stk. 3, « .

[Redaktionel ændring]

Til § 39

2) I stk. 4 indsættes efter » som Fællesskabet har indgået aftale med « : » på det finansielle område « .

[Redaktionel ændring]

Til § 40

3) Paragraffen affattes således

» § 40. En finansiel virksomhed, der ønsker at etablere en dattervirksomhed (der er et kreditinstitut, et investeringsselskab eller en forsikringsvirksomhed) i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse.

Stk. 2. En finansiel virksomhed skal give Finanstilsynet meddelelse om etablering af dattervirksomheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med, der ikke er omfattet af stk. 1. «

[Indførelse af orienteringspligt]

Til § 60

4) I stk. 5 indsættes efter » Den Europæiske Union, « : » og « .

[Redaktionel ændring]

Til § 76

5) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke

» Stk. 8. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de i stk. 6 nævnte instrumenter. «

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

[Medarbejderaktieoptioner]

6) I stk. 8, som bliver stk. 9 , ændres » stk. 1-7 « til: » stk. 1-8 « .

[Konsekvensændring]

Til § 80

7) I stk. 5 ændres » er mindst 1.000 kr. kan det « til: » er mindst 1.000, kan det « .

[Redaktionel ændring]

Til § 124

8) I stk. 1, nr. 3, ændres » en værdipapircentral, eller en clearingcentral « til: » en værdipapircentral eller en clearingcentral « .

[Redaktionel ændring]

Til § 125

9) I stk. 1, nr. 4, ændres » højeste « til: » største « .

[Redaktionel ændring]

10) Efter stk. 4 indsættes som nye stykker

» Stk. 5. For gensidige forsikringsselskaber, omfattet af stk. 1, nr. 6 eller 7, som opfylder betingelserne i stk. 4 og 6, er minimumskapitalkravet nedsat til det største beløb af

1) 0,225 mio. euro for koncession til forsikringsklasse 1-8, 16 og 18 og

2) 0,15 mio. euro for koncession til forsikringsklasse 9 og 17.

Stk. 6. For at være omfattet af det nedsatte kapitalkrav i stk. 5 skal et gensidigt forsikringsselskab ud over de i stk. 4 anførte betingelser tillige opfylde følgende betingelser

1) Vedtægterne skal give mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne,

2) det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter må ikke overstige 5 mio. euro,

3) selskabet må ikke have koncession til forsikringsklasse 10-15, og

4) mindst halvdelen af det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter skal hidrøre fra forsikringer, hvor forsikringstagerne er fysiske personer, der er medlemmer af selskabet. «

[Minimumskapitalkrav til visse mindre, gensidige skadesforsikringsselskaber]

Til § 129

11) Stk. 2, 1. pkt., affattes således

» Basiskapitalen i stk. 1, nr. 5, litra a, opgøres før fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter § 130, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i den ejende virksomhed. «

[Opgørelsen af kernekapital]

Til § 134

12) I stk. 3 og 4 ændres » det mindste beløb af « til: » det mindste af « .

[Redaktionel ændring]

Til § 138

13) Stk. 3, 1. pkt., affattes således

» Basiskapitalen i stk. 1, nr. 1, litra a, opgøres før fradrag for direkte og indirekte ejede aktiver efter § 130, stk. 2, nr. 3, i det omfang disse aktiver allerede er omfattet af denne bestemmelse ved opgørelsen af basiskapitalen i den ejende virksomhed. «

[Opgørelsen af kernekapital]

Til § 141

14) I stk. 2 ændres » Ved risikovægtede « til: » Ved de risikovægtede « .

[Redaktionel ændring]

Til § 148

15) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

» Stk. 3. Hvis en tredjemand hæfter for en del af restrisikoen, kan denne del fradrages ved opgørelse af restrisikoen. Tredjemands forpligtelse skal tillægges vedkommendes engagement i henhold til § 144 Hv

. « «

[Fradrag i restrisikoen på en leasingaftale]

Til § 164

16) I stk. 2 udgår » indtil 50 pct. af kravet i stk. 1 « .

[Redaktionel ændring]

Til § 181

17) I stk. 1 ændres » indgå « til: » have « .

[Redaktionel ændring]

Til § 228

18) I 2. pkt. ændres » § 116, stk. 1 « til: » § 112, stk. 1 « .

[Redaktionel ændring]

Til § 263

19) I stk. 2 ændres » han « til » likvidator « .

[Redaktionel ændring]

Til § 272

20) I stk. 3, nr. 3, ændres » 1/3 « til: » 1/6 « .

[Elementer i basiskapitalen, der kan indgå i solvenskravet]

Til § 273

21) I stk. 1, nr. 1, udgår » eller sine vedtægter « .

[Konsekvensændring]

Til § 294

22) I stk. 1 ændres » § 111, stk. 2, nr. 2 « til: » § 111, nr. 2 « .

[Redaktionel ændring]

Til § 374

23) I stk. 2 indsættes efter » § 168, stk. 1, nr. 4, « : » § 270, « , og » og § 379 « ændres til: » § 372, stk. 2, § 379 og § 424, nr. 31 « .

[Ikrafttræden]

Til § 399

24) I stk. 6 ændres » ham « og » han « til: » aktionæren eller garanten «.

[Redaktionel ændring]

25) I stk. 7, 1. pkt., ændres » ham « til: » aktionæren eller garanten « .

[Redaktionel ændring]

Til § 406

26) I stk. 1 ændres » § 135, stk. 5 « til: » § 135, stk. 1, 3 og 5 « .

[Betingelser for medregning af ansvarlig lånekapital i basiskapitalen]

27) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke

» Stk. 2. For pengeinstitutter, der har udstedt kapital i medfør af bank- og sparekasselovens § 22, stk. 2, inden den 1. januar 2004, kan Finanstilsynet, såfremt pengeinstituttet ikke opfylder solvenskravet i § 123, stk. 1, nr. 1, bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angivet frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for pengeinstituttets økonomiske forhold. «

[Betingelser for medregning af ansvarlig lånekapital i basiskapitalen]

Til § 419

28) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 59, stk. 2, ændres » Kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed « til: »Kapitel 17 i lov om finansiel virksomhed « .«

[Redaktionel ændring]

Til § 421

29) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 3, stk. 1, nr. 1, udgår » og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S « , og i nr. 2 udgår » og Dansk Landbrugs Realkreditfond « . « «

[Konsekvensændring]

30) Efter nr. 1 indsættes som nye numre

» 02. I § 4 ændres » og investeringsselskaber « til: » investeringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber « .

03. I § 7, stk. 2, 2. pkt., ændres » garantistillelse « til: » indeståelser « . « «

[Filialer her i landet af investeringsforvaltningsselskaber fra andre EU-lande eller lande, som EU har indgået aftale med – supplerende dækning af garantifonden]

Til § 424

31) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 15, stk. 3, ændres » jf. dog stk. 4-6 og §§ 16-18 « til: » jf. dog stk. 6 og § 16 « .

[Redaktionel ændring]

32) Nr. 31 affattes således

» 31. I § 77, stk. 2, ændres » § 50, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. « til: » § 345, stk. 1-3, og § 346, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed « . « «

[Konsekvensændring]

33) Efter nr. 38 indsættes som nyt nummer

» 01. Efter § 77 b indsættes en ny paragraf

» § 77 c. Finanstilsynet kan påbyde en forening inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i en forening, der er omfattet af § 15 a, stk. 2.

Stk. 2. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 52, stk. 1, nr. 1. ««

[Påbud om afsættelse af direktør]

34) I den under nr. 44 foreslåede affattelse af § 86, stk. 1, ændres » § 16, stk. 2-4 « til: » § 16, stk. 2 og 3 « .

[Redaktionel ændring]

Til § 425

35) I den under nr. 14 foreslåede affattelse af § 14, stk. 1, ændres » årsregnskabet « til: » årsrapporten « .

[Konsekvensændring]

36) Efter nr. 45 indsættes som nyt nummer

» 01. I § 92, stk. 1, nr. 3, ændres » § 93, stk. 3 « til: » § 93, stk. 2 « . « «

[Konsekvensændring]

37) Nr. 50 affattes således

» 50. § 93, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5. «

[Redaktionel ændring]

38) Efter nr. 50 indsættes som nyt nummer

» 02. I § 94, stk. 2, ændres » § 93, stk. 5 « til: » § 93, stk. 4 « . « «

[Konsekvensændring]

Til § 434

39) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, nr. 5 b, udgår » Landsbankernes Reallånefond, « .

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at etablering af finansielle dattervirksomheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kræver Finanstilsynets tilladelse.

Bestemmelsen er indført på baggrund af Basel Komiteens Core Principles, hvorefter det skal være muligt at nægte tilladelse til etablering af datterselskab i udlandet. Disse gælder umiddelbart kun for kreditinstitutter, men da de bagvedliggende synspunkter gælder alle finansielle virksomheder, foreslås det at lade bestemmelsen omfatte alle finansielle virksomheder.

Kriterierne for at nægte tilladelse er de samme som efter § 38, stk. 5 og 7. Ansøgning om tilladelse skal indgives, inden dattervirksomheden etableres. Ansøgningen skal indeholde oplysninger til brug for Finanstilsynets vurdering af, om virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, herunder oplysninger om, hvor etablering skal ske, oplysninger om den virksomhed, der skal udøves, og oplysninger om den finansielle virksomheds investering i forbindelse med etableringen.

I stk. 2 foreslås indført en orienteringspligt ved etablering af dattervirksomhed i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Der skal ikke ske forudgående orientering, men orienteringen skal ske i umiddelbar forlængelse af etableringen.

Til nr. 4

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 5

Det foreslås, at aktier erhvervet ved udnyttelse af finansielle instrumenter, der er erhvervet som led i aflønningen, efterfølgende kan sælges uden at iagttage 6-måneders-holdepligten i § 76, stk. 1, nr. 3. Efter den gældende praksis er det tilladt at foretage differenceafregning i forbindelse med udnyttelsen af sådanne finansielle instrumenter. Ved differenceafregning forstås, at der i stedet for faktisk udnyttelse af eksempelvis optionen udbetales et beløb svarende til forskellen på den aftalte kurs og den faktiske kurs på udnyttelsestidspunktet. Udnyttelse af optionen til faktisk at anskaffe sig de berørte aktier og senere afhænde disse adskiller sig ikke væsentligt fra muligheden for at foretage differenceafregning. Det foreslås derfor at undtage afhændelse af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af de nævnte finansielle instrumenter, fra forbuddet i § 76, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 6

Der er alene tale om en konsekvensændring.

Til nr. 7-9

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 10

Forslaget er nyt. Forslaget gennemføres inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område (3. skadesforsikringsdirektiv).

I stk. 5 fastsættes, at minimumskapitalkravene til visse mindre, gensidige skadesforsikringsselskaber er nedsat i forhold til andre skadesforsikringsselskaber. Minimumskapitalkravene svarer til de eksisterende krav, der er fastsat i en bekendtgørelse udstedt af Finanstilsynet. Bestemmelsen indebærer, at minimumskapitalkravet i de omfattede selskaber ikke forøges, som det er tilfældet for andre skadesforsikringsselskaber, jf. § 125, stk. 1, nr. 6 og 7, og stk. 4, som følge af implementering af EF-direktiver på det finansielle område.

I stk. 6 fastsættes, hvilke betingelser et gensidigt skadesforsikringsselskab skal opfylde for at få reduceret minimumskapitalkrav efter stk. 5, nemlig dels de af Finanstilsynet fastsatte nærmere vilkår for nedsat minimumskapitalkrav, dels de i stk. 6 angivne 4 betingelser. Alle betingelser skal være opfyldt samtidig. De i stk. 6 anførte betingelser er en følge af EF-direktiver på det finansielle område, mens det i stk. 4 anførte gælder generelt som betingelse for nedsatte minimumskapitalkrav til gensidige forsikringsselskaber.

Stk. 6, nr. 1, fastslår, at det af selskabets vedtægter skal fremgå, at der er mulighed for at opkræve ekstrabidrag (præmier) i tilfælde, hvor dette måtte være nødvendigt. Der er ikke i bestemmelsen fastsat et krav om, at ekstrabidraget mindst skal udgøre en bestemt størrelse.

Stk. 6, nr. 2, bestemmer, at det seneste regnskabsårs bruttopræmieindtægter ikke må overstige 5 mio. euro.

Stk. 6, nr. 3, indebærer, at virksomheden i selskabet ikke omfatter ansvarsforsikringer, kredit eller kaution.

Stk. 6, nr. 4, bestemmer, at mindst halvdelen af det præmiebeløb, der opkræves, skal hidrøre fra forsikringer med forsikringstagere, der er medlemmer af det gensidige forsikringsselskab og samtidig fysiske personer.

Hvis et gensidigt skadesforsikringsselskab ikke overholder alle betingelser i stk. 4 og 6 samtidig, er kravet til minimumskapital de i § 125, stk. 1, nr. 6-7, og stk. 4, nævnte.

Til nr. 11

Forslaget sikrer, at et forsikringsselskab eller en tværgående pensionskasse ikke foretager dobbelt fradrag efter stk. 1, nr. 5, ved opgørelsen af kernekapitalen. Forslagets 1. pkt. sikrer, at kernekapitalen i et datterforsikringsselskab eller i en associeret forsikringsvirksomhed efter stk. 1, nr. 5, litra a, opgøres før reduktion af direkte og indirekte ejede aktiver efter § 130, stk. 2, nr. 3, hvis disse aktiver allerede er omfattet af § 130, stk. 2, nr. 3, ved opgørelsen af moderselskabets basiskapital. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis forsikringsselskabet eller den tværgående pensionskasse ejer et datterforsikringsselskab eller en associeret forsikringsvirksomhed, hvor moderselskabet indirekte ejer datterforsikringsselskabet eller den associerede forsikringsvirksomheds direkte ejede aktiver. Bestemmelsen sikrer derfor, at et moderselskab ikke skal foretage fradrag som følge af direkte og indirekte ejede aktiver to gange ved opgørelsen af kernekapitalen, idet datterforsikringsselskabet og den associerede datterforsikringsvirksomheds kernekapital i dette tilfælde opgøres før reduktion som følge af direkte og indirekte ejede aktiver.

Til nr. 12

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 13

Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Der henvises derfor til bemærkningerne til nr. 11.

Til nr. 14

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 15

Det foreslås, at der kan foretages fradrag i restrisikoen, hvis tredjemand hæfter for en del af restrisikoen. En sådan hæftelse kan eksempelvis opstå, hvis forhandleren har forpligtet sig til at købe aktivet tilbage til en fast pris. I disse tilfælde vil pengeinstituttet have en kreditrisiko på tredjemand og ikke en risiko på den leasede genstand. Omfattet heraf er den situation, hvor forhandleren har forpligtet sig til at købe aktivet tilbage i tilfælde af, at forhandleren kan finde en anden køber.

Forhandlerens pligt til at finde en køber er ikke i sig selv nok til at give fradrag efter stk. 2. Fradraget kan kun gives, hvis forhandleren hæfter for risikoen. Forhandleren skal således have suppleret sin anvisningspligt med en pligt til selv at købe aktivet, hvis forhandleren ikke kan finde en køber.

Til nr. 16

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 17

Ændringen er af redaktionel karakter for at anvende samme sprogbrug som i stk. 2.

Til nr. 18 og 19

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 20

Forslaget er en videreførelse af den gældende lov om forsikringsvirksomhed. I forbindelse med implementering af et EF-direktiv på det finansielle område (livsforsikringsdirektivet) skal der foretages ændringer i bestemmelsen. Disse ændringer skal vedtages senest den 20. september 2003 med virkning fra den 1. januar 2004.

For mere grundigt at overveje bestemmelsens grænser, og hvilke elementer i basiskapitalen der kan indgå i solvenskravet, gennemføres de efter EF-direktivet nødvendige ændringer ikke med dette lovforslag, og derfor foreslås den hidtidige regel opretholdt for nærværende.

Den øvrige del af bemærkningerne til bestemmelsen opretholdes.

Til nr. 21

Der er alene tale om en ajourføring af retstilstanden, da Finanstilsynet ikke godkender vedtægternes indhold.

Til nr. 22

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 23

Der er behov for en tidligere ikrafttræden af § 270 og § 424, nr. 31.

Til nr. 24 og 25

Der er alene tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 26

Forslaget sikrer, at de aftaler, der er indgået efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 861 af 21. oktober 2002 om efterstillet kapital udstedt i medfør af bank- og sparekasselovens § 22, stk. 4, realkreditlovens § 53 i, stk. 2, nr. 7, og § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 904 af 11. november 2002 om efterstillet kapital i fondsmæglerselskaber udstedt i medfør af fondsmæglerlovens § 18, stk. 3, kan medregnes i basiskapitalen.

Til nr. 27

Bestemmelsen viderefører bank- og sparekasselovens § 43, stk. 2, 2. pkt., for de pengeinstitutter, der har udstedt kapital i medfør af bank- og sparekasselovens § 22, stk. 2. Bestemmelsen sikrer sammen med stk. 1, at kapital udstedt i medfør af den gældende bank- og sparekasselovs § 22, stk. 2, kan videreføres på uændrede betingelser.

Til nr. 28

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S nu er omfattet af begrebet pengeinstitutter, og at Dansk Landbrugs Realkreditfond nu er omfattet af begrebet realkreditinstitutter.

Til nr. 30

Det foreslås i nr. 02, at også filialer her i landet af investeringsforvaltningsselskaber fra andre EU-lande eller lande, som EU har indgået aftale med, kan vælge en supplerende dækning af garantifonden på samme måde, som filialer af kreditinstitutter og investeringsselskaber kan gøre.

I nr. 03 er der tale om en konsekvensændring som følge af, at den i henhold til loven udstedte bekendtgørelse nr. 1015 af 11. december 2002 anvender begrebet » indeståelse « i stedet for » garantistillelse « .

Til nr. 31

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 32

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at de pågældende bestemmelser i lov om banker og sparekasser m.v. reguleres i lov om finansiel virksomhed. For så vidt angår den tidligere § 50, stk. 1, i lov om banker og sparekasser henvises til bemærkningerne i forslaget til lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 1-3, og § 346, stk. 3. For så vidt angår § 51 i lov om banker og sparekasser henvises til bemærkningerne i forslaget til lov om finansiel virksomhed § 354. Forslaget medfører ingen realitetsændring.

Til nr. 33

Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med § 15 a, hvorefter en direktør skal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed for at varetage hvervet som direktør. Der henvises til bemærkningerne til § 15 a.

Efter den gældende lovgivning har Finanstilsynet alene mulighed for at inddrage tilladelsen, hvis en direktør ikke skønnes at være egnet eller hæderlig.

Bestemmelsen giver nu Finanstilsynet mulighed for at påbyde en forening at afsætte en direktør, hvis Finanstilsynet bliver opmærksom på, at en af de i § 15 a, stk. 1, nr. 1-5, nævnte situationer foreligger. Forinden der skrides til et så drastisk skridt, vil der blive foretaget partshøring af direktøren og den pågældende forening. I praksis vil bestyrelsen sandsynligvis oftest dele tilsynets opfattelse og selv foretage afskedigelsen. Efter stk. 1 skal der gives et passende varsel, som vil give parterne mulighed for at konsultere rådgivere m.v. Fristen skal endvidere give foreningen mulighed for internt at håndtere situationen.

Hvis Finanstilsynet, efter at høring er foretaget, fortsat er af den opfattelse, at direktøren er omfattet af et af de tilfælde, der er omfattet af § 15 a, stk. 1, nr. 1-5, kan Finanstilsynet i medfør af stk. 1 pålægge foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist at afsætte direktøren. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som i medfør af § 76 a træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter.

Hvis foreningen ikke efterkommer påbuddet, har Finanstilsynet ifølge stk. 2 mulighed for at inddrage foreningens tilladelse.

Det bemærkes, at der er mulighed for at få en afgørelse efter såvel stk. 1 som stk. 2 prøvet ved Erhvervsankenævnet. Erhvervsankenævnet har mulighed for at tillægge sagen opsættende virkning, dvs., at afgørelsen først får virkning, når nævnet har afsagt kendelse.

Til nr. 34

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 35

Der er tale om en sproglig ændring som følge af den ændrede terminologi i årsregnskabsloven.

Til nr. 36

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 37.

Til nr. 37

Der er tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 38

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 37.

Til nr. 39

Der er tale om en ændring som en konsekvens af, at Landsbankernes Reallånefond er blevet et aktieselskab.

Else Winther Andersen (V) Kim Andersen (V) Rikke Hvilshøj (V) fmd. Christian Lund Jepsen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Poul Fischer (DF) Carina Christensen (KF) Lars Barfoed (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Frode Sørensen (S) Jan Trøjborg (S) Jens Peter Vernersen (S) Ole Vagn Christensen (S) Peder Sass (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Kim Sejr (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne