Legislator Case Law & Legislation
200214L00471 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven \n(Strafskærpelse, pasningsvejledninger ved salg af dyr til private, fremvisning af halekuperede hunde, øget dyrevelfærdsmæssig kontrol, gebyrbestemmelse m.v.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Betænkning over lovforslag 2002 154 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 154

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat, fra justitsministeren

2

Henvendelse af 12/2-03 fra Claus Hansen om fremvisning af halekuperede hunde

3

Henvendelse af 17/2-03 fra Dansk Dobermann Klub

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/2-03 fra Dansk Dobermann Klub, til justitsministeren

5

Henvendelse af 31. januar 2003 fra Bitten Jonsson, Aars

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse fra Bitten Jonsson, Aars, til justitsministeren

7

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 12. februar 2003 fra Claus Hansen, til justitsministeren

8

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

9

Spm. 4 om virkningen af det absolutte forbud mod ikkeveterinært begrundet halekupering i Norge, Sverige og Finland, til justitsministeren

Spm. 5 om skader på andre dele af jagthunden end halen, f.eks. ørerne, til justitsministeren

10

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

11

Henvendelse af 2. marts 2003 fra Bo West, Veksø og Jess Jessen, Vedbæk

12

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 2. marts 2003 fra Bo West, Veksø, og Jess Jessen, Vedbæk, til justitsministeren

13

Henvendelse af 3/3-03 fra Advokatfirmaet Damgaard på vegne af Klubben for Field Trial Spaniels

14

Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 3/3-03 fra Advokatfirmaet Damgaard på vegne af Klubben for Field Trial Spaniels, til justitsministeren

15

Spm. 8, om pasningsvejledning vil indeholde afsnit om købers pligter og ansvar, til justitsministeren

Spm. 9, om dyrehandlere skal forpligtes til at udlevere vejledning om købers pligter og ansvar, til justitsministeren

Spm. 10 om skærpelse af strafferammen for mishandling af dyr til det dobbelte, til justitsministeren

Spm. 11 om udnyttelse af den nuværende strafferamme for dyremishandling, til justitsministeren

Spm. 12 om skærpelse af straf for mishandling af dyr, når en privat person har modtaget vejledning fra sælger, til justitsministeren

Spm. 13 om bedre udnyttelse af strafferamme over for personer, der erhvervsmæssigt beskæftiger sig med dyr, til justitsministeren

Spm. 14 om skærpelse af bøder til private og erhvervsdrivende, til justitsministeren

Spm. 15 om bemyndigelse til tilladelse til slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse, til justitsministeren

16

Henvendelse af 3. marts 2003 fra Danmarks Jægerforbund

17

Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 3. marts 2003 fra Danmarks Jægerforbund, til justitsministeren

18

Henvendelse af 7. marts 2003 fra Dansk Dobermann Klub

19

Spm. 17 om kommentar til henvendelse fra Dansk Dobermann klub

20

Henvendelse af 7/3-02 fra Tage Smith, Farum

21

Spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelse af 7/3-03 fra Tage Smith, Farum, til justitsministeren

22

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 17/2-03 fra Dansk Dobermann Klub, til justitsministeren

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 12. februar 2003 fra Claus Hansen, til justitsministeren

23

Spm. 19 om, hvordan reglerne i de andre europæiske lande vedrørende halekupering af hunde er, til justitsministeren

Spm. 20 om overgangsordning vedrørende halekupering, til justitsministeren

24

Henvendelse af 21. marts 2003 fra Dansk Ruhår Klub

25

Spm. 21 om kommentar til henvendelse af 21. marts 2003 fra Dansk Ruhår Klub, til justitsministeren

26

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 2. marts 2003 fra Bo West, Veksø, og Jess Jessen, Vedbæk, fra justitsministeren

27

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 3/3-03 fra Advokatfirmaet Damgaard på vegne af Klubben for Field Trial Spaniels, fra justitsministeren

28

Henvendelse af 25/3-03 fra Bo West og Jess Jessen

29

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 25/3-03 fra Bo West og Jess Jessen, til justitsministeren

30

Svar på spm. 8, om pasningsvejledning vil indeholde afsnit om købers pligter og ansvar, fra justitsministeren

Svar på spm. 9, om dyrehandlere skal forpligtes til at udlevere vejledning om købers pligter og ansvar, fra justitsministeren

Svar på spm. 10 om skærpelse af strafferammen for mishandling af dyr til det dobbelte, fra justitsministeren

Svar på spm. 11 om udnyttelse af den nuværende strafferamme for dyremishandling, fra justitsministeren

Svar på spm. 12 om skærpelse af straf for mishandling af dyr, når en privat har modtaget vejledning fra sælger, fra justitsministeren

Svar på spm. 13 om bedre udnyttelse af strafferamme over for personer, der erhvervsmæssigt beskæftiger sig med dyr, fra justitsministeren

Svar på spm. 14 om skærpelse af bøder til private og erhvervsdrivende, fra justitsministeren

Svar på spm. 15 om bemyndigelse til tilladelse til slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse, fra justitsministeren

31

Spm. 23 om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som ophæver ministerens bemyndigelse til at udstede nærmere regler om aflivning af dyr, med henblik på, at slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse bliver forbudt, til justitsministeren

32

Henvendelse af 31/3-03 fra Claus Hansen, Mørke

33

Spm. 24 om kommentar til henvendelse af 31/3-03 fra Claus Hansen, Mørke

34

Spm. 25 om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, som indebærer en udvidelse af halekuperingsforbuddet til alle hunderacer, til justitsministeren

35

Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 3/3-03 fra Danmarks Jægerforbund, fra justitsministeren

36

1. udkast til betænkning

37

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse fra Dansk Dobermann Klub, fra justitsministeren

Svar på spm. 18 om ministerens kommentar til henvendelsen af 7/3-03 fra Tage Smith, Farum, fra justitsministeren

38

Svar på spm. 19 om, hvordan reglerne i de andre europæiske lande vedrørende halekupering af hunde er, fra justitsministeren

Svar på spm. 20 om overgangsordning vedrørende halekupering, fra justitsministeren

39

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse af 21. marts 2003 fra Dansk Ruhår Klub, fra justitsministeren

40

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 25/3-03 fra Bo West og Jess Jessen, fra justitsministeren

41

Svar på spm. 4 om virkningen af det absolutte forbud mod ikkeveterinært begrundet halekupering i Norge, Sverige og Finland, fra justitsministeren

Svar på spm. 5 om skader på andre dele af jagthunden end halen, f.eks. ørerne, fra justitsministeren

42

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse fra Bitten Jonsson, Aars, fra justitsministeren

43

Ændringsforslag fra justitsministeren

44

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse af 31/3-03 fra Claus Hansen, Mørke, fra justitsministeren

45

2. udkast til betænkning

46

Svar på spm. 25 om teknisk bistand til udformning af ændringsforslag, som indebærer en udvidelse af halekuperingsforbuddet til alle hunderacer, fra justitsministeren

47

Svar på spm. 23 om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som ophæver ministerens bemyndigelse til at udstede nærmere regler om aflivning af dyr, med henblik på, at slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse bliver forbudt, fra justitsministeren

48

3. udkast til betænkning

49

Spm. 26 om udtalelse fra Det Dyreetiske Råd om ændringsforslaget om ophævelse af hjemmelen til at tillade slagtninger uden forudgående bedøvelse, til justitsministeren

Spm. 27 om ændringforslaget om ophævelse af hjemmelen til at tillade slagtninger uden forudgående bedøvelse i forhold til grundlovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om religionsfrihed, til justitsministeren

50

4. udkast til betænkning

51

Notat fra Lovsekretariatet vedrørende ændringsforslag til L 154 i relation til grundlovens § 41, stk. 2

52

Svar på spm. 26 om udtalelse fra Det Dyreetiske Råd om ændringsforslaget om ophævelse af hjemmelen til at tillade slagtninger uden forudgående bedøvelse, fra justitsministeren

Svar på spm. 27 om ændringsforslaget om ophævelse af hjemmelen til at tillade slagtninger uden forudgående bedøvelse i forhold til grundlovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om religionsfrihed, fra justitsministeren

53

Spm. 28, om ændringsforslaget fra Dansk Folkeparti vil genere det jødiske religiøse samfund og det muslimske religiøse samfund, til justitsministeren

54

Spm. 29 om omkostninger ved den skærpede kontrol af dyrevelfærd, til justitsministeren

55

Henvendelse af 26/4-03 fra Hesteinternatet af 1999

56

Spm. 30 om kommentar til henvendelse af 26/4-03 fra Hesteinternatet af 1999

57

Svar på spm. 28, om ændringsforslaget fra Dansk Folkeparti vil genere det jødiske religiøse samfund og det muslimske religiøse samfund, fra justitsministeren

58

Svar på spm. 29 om omkostninger ved den skærpede kontrol af dyrevelfærd, fra justitsministeren

59

Spm. 31 om, hvor mange slagtninger der årligt foretages efter islamisk ritus henholdsvis med og uden bedøvelse, til justitsministeren

Spm. 32, om ændringsforslaget indebærer, at ingen former for rituelle slagtninger – hverken med eller uden forudgående bedøvelse – kan foretages fremover, til justitsministeren

60

Spm. 33 om, hvor mange hunde omfattet af halekuperingsforbuddet der formodes halekuperet om året, til justitsministeren

61

5. udkast til betænkning

62

Svar på spm. 33 om, hvor mange hunde omfattet af halekuperingsforbudet der formodes halekuperet om året, fra justitsministeren

63

Spm. 34 om ministeren klart vil tilkendegive, at omkostningerne ved den skærpede velfærdskontrol ikke vil være omfattet af § 31 a i lovforslaget og derfor ikke være brugerbetalt, til justitsministeren

64

Svar på spm. 30 om kommentar til henvendelse af 26/4- fra Hesteinternatet af 1999, fra justitsministeren

65

6. udkast til betænkning

66

Svar på spm. 31 om, hvor mange slagtninger der årligt foretages efter islamiske ritus henholdsvis med og uden bedøvelse, fra justitsministeren

Svar på spm. 32, om ændringsforslag indebærer, at ingen former for rituelle slagtninger – hverken med eller uden forudgående bedøvelse – kan foretages fremover, fra justitsministeren

67

Svar på spm. 34, om ministeren klart vil tilkendegive, at omkostningerne ved den skærpede velfærdskontrol ikke vil være omfattet af § 31 a i lovforslaget og derfor ikke være brugerbetalt, fra justitsministeren

Betænkning over lovforslag 2002 154 Valid

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes besvarelse heraf

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af SF.

Spørgsmål nr. 34

Vil ministeren klart tilkendegive, at omkostningerne ved den skærpede velfærdskontrol ikke vil være omfattet af § 31 a i lovforslaget og derfor ikke vil være brugerbetalt? Der henvises til spørgsmål 29, jf. L 154 – bilag 58.

Svar

I de almindelige bemærkninger til lovforslaget, pkt. 7 om gebyr for kontrolforanstaltninger m.v., er det tilkendegivet, at det er hensigten at udnytte bemyndigelsen i den foreslåede § 31 a til bl.a. at kræve brugerbetaling for de nye og udvidede kontrolaktiviteter af dyreværnsmæssig karakter, der er lagt op til ved den foreslåede bestemmelse i § 24 a, stk. 1, herunder for dyrevelfærdsmæssig kontrol af dyr på markeder m.v. Det fremgår endvidere af disse bemærkninger, at det ligeledes er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at kræve brugerbetaling for dyrlægekontrol ved pålæsning af dyr fra samlesteder og for de veterinære myndigheders efterfølgende kontrol af ruteplaner i forbindelse med dyretransporter.

Det er regeringens opfattelse, at der ikke bør indføres brugerbetaling for den generelle dyrevelfærdskontrol, der i dag finder sted i 2 pct. af svine- og kalvebesætningerne, heller ikke når dyrevelfærdskontrollen udvides fra 2 til 5 pct. og til andre bedrifter med produktionsdyr, jf. vedtagelse nr. V 45.

Betænkning over lovforslag 2002 154 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven

(Strafskærpelse, pasningsvejledninger ved salg af dyr til private, fremvisning af halekuperede hunde, øget dyrevelfærdsmæssig kontrol, gebyrbestemmelse m.v.)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag 2-4. Dansk Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1. behandling den 21. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 23. december 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 486. Den 10. februar 2003 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Claus Hansen, Mørke

Dansk Dobermann Klub

Bitten Jonsson, Aars

Bo West, Veksø, og Jess Jessen, Vedbæk

Klubben for Field Trial Spaniels

Danmarks Jægerforbund

Hesteinternatet af 1999

Tage Smith, Farum

Dansk Ruhår Klub.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget

Dansk Dobermann Klub

Danmarks Jægerforbund

Bo West, Veksø, og Jess Jessen, Vedbæk

Klubben for Field Trial Spaniels.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 34 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og justitsministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet er enig i, at der skal strammere regler og højere bøder til, når mennesker behandler dyr på en uforsvarlig måde. Socialdemokratiet er tilfreds med justitsministerens tilkendegivelser under 1. behandling om, at man kan skærpe bøderne så meget, at det ikke kan betale sig økonomisk at proppe flere dyr ind i en transport for ussel mammons skyld, og at det vil medvirke til, at færre overtræder dyreværnslovgivningen.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti bemærker, at DF grundlæggende er imod rituelle slagtninger, og at DF uden for betænkningen vil stille et ændringsforslag om ophævelse af hjemmelen til at tillade slagtninger uden forudgående bedøvelse.

Dansk Folkeparti har stillet ændringsforslag om en ophævelse af ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om halekupering af visse hundearter, der kan anvendes til jagt. Operative indgreb, herunder kupering af hale, kan herefter kun ske, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn. Om baggrunden for ændringsforslaget bemærkes følgende

Det totale forbud mod kupering i de øvrige nordiske lande har, jf. lovforslagets bemærkninger, ikke givet anledning til nævneværdige problemer. Det fremførte argument om, at en anden type vegetation i Danmark bevirker, at danske jagthunde er mere udsat for at få haleskader, forekommer ikke tilstrækkelig holdbart som begrundelse for, at Danmark i modsætning til de øvrige nordiske fastholder adgangen til at halekupere visse jagthunde.

Dansk Folkeparti henviser endvidere til, at kun 5 hunderacer er omfattet af undtagelsen fra

halekuperingsforbuddet, mens en række andre jagthunderacer ikke er omfattet. For disse andre jagthunderacer indebærer halekuperingsforbuddet ingen væsentlige problemer. Naturligvis forekommer der haleskader på hunde, men disse opstår ofte på anden vis end ved jagt. Selv om få jagthunde vil pådrage sig – ofte ubetydelige – skader på halen under jagt, berettiger dette ikke, at alle jagthunde skal udsættes for at få kuperet halen som hvalpe.

Dansk Folkeparti afviser Justitsministeriets argument, jf. lovforslagets bemærkninger, for at fastholde adgangen til at halekupere visse jagthunde, at der ikke er fremlagt videnskabelig dokumentation for, at en udvidelse af halekuperingsforbuddet til alle hunderacer vil give en dyreværnsmæssig gevinst. Det er en omvendt argumentation. Det, der skal dokumenteres, er den dyreværnsmæssige gevinst ved at opretholde undtagelsen.

Det er naturligt og nødvendigt for en hund at have sin hale, som den kan bruge som signalgiver over for andre hunde. Over for mennesker bruger den også sin hale til at signalgive, hvilket humør den er i.

Her skal man tænke på, hvordan man selv ville have det, hvis man ikke kunne vise på alle måder, hvordan man tænker og føler i forskellige situationer. Derfor skal en hund have hele sin førlighed, og det kan den kun, hvis den har sine vigtigste kommunikationsdele i god behold, herunder halen. Hunden bør ikke få kuperet sin hale, medmindre det sker ud fra en strengt veterinærfaglig vurdering.

Dansk Folkeparti bemærker, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter justitsministeren i ganske særlige tilfælde kan meddele undtagelse fra reglen om, at halekuperede hunde ikke må udstilles. Dansk Folkeparti foreslår, at justitsministeren udnytter denne bemyndigelse til at gøre en undtagelse for de hunde, som faktisk beskadiger halen under jagt eller på anden vis, hvis der foreligger en dyrlægeattest, som dokumenterer, at kupering var nødvendigt som følge af beskadigelsen.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (SF og EL)

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

» 01. § 14, stk. 3, 2. pkt., ophæves. «

[Ophævelse af justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om halekupering af visse hunderacer, der anvendes til jagt]

Af justitsministeren , tiltrådt af udvalget

2) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer

» 02. I § 29, stk. 3, ændres » § 28, stk. 7 « til »»§ 28, stk. 8 « . « «

[Konsekvensændring]

3) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer

» 03. § 34, 2. pkt., ophæves. «

[Bestemmelsen om, at loven skal sættes i kraft for Færøerne, udgår, da området er færøsk særanliggende]

Til § 3

4) Stk. 2 udgår.

[Bestemmelsen om, at loven kan sættes i kraft for Færøerne, udgår, da området er færøsk særanliggende]

Bemærkninger

Til nr. 1

Halekupering af hunde har som udgangspunkt været forbudt siden 1991 efter dyreværnslovens § 14, stk. 2, der forbyder operative og lignende indgreb, som har til formål at ændre et dyrs udseende. Ifølge lovens § 14, stk. 3, 2. pkt., kan justitsministeren dog fastsætte nærmere regler om halekupering af visse hunderacer, der kan anvendes til jagt.

Justitsministeren har udnyttet denne bemyndigelse til at undtage fem jagthunderacer fra halekuperingsforbuddet, jf. bekendtgørelse nr. 627 af 29. august 1991 om halekupering af visse hunderacer. Begrundelsen herfor er, at disse fem hunderacer normalt anvendes til jagt, og at de i den forbindelse har risiko for at pådrage sig haleskader, såfremt de ikke er halekuperede.

Spørgsmålet om udstrækning af det gældende forbud mod halekupering af hunde har gennem flere år været genstand for debat. Der synes blandt de forskellige interessenter på området at være bred enighed om, at halekupering af jagthunde af kosmetiske årsager m.v. ikke bør finde sted. Derimod er der divergerende opfattelser af spørgsmålet om, hvorvidt det ud fra en dyreværnsmæssig betragtning bør foretrækkes, at visse jagthunderacer halekuperes som hvalpe med henblik på at undgå senere haleskader i forbindelse med jagt og eventuelt efterfølgende amputation.

Problemerne med haleskader ved jagt findes ikke tilstrækkelig tungtvejende til at undtage visse racer fra forbuddet mod halekupering. Det foreslås derfor, at justitsministerens bemyndigelse til at undtage visse hunde, der kan anvendes til jagt, fra det almindelige halekuperingsforbud ophæves.

Med den foreslåede bestemmelse vil der ikke længere være hjemmel for Justitsministeriets bekendtgørelse om halekupering af visse hunderacer.

Ændringsforslaget tilsigter ikke at ændre anvendelsesområdet for dyreværnslovens § 14, stk. 2. Operative indgreb, herunder kupering af haler, kan således fortsat ske, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at dyreværnslovens § 28, stk. 7, efter vedtagelsen af lovforslaget § 1, nr. 11, bliver til § 28, stk. 8. Ved en fejl blev konsekvensændringen ikke medtaget i lovforslaget.

Til nr. 3

Ifølge dyreværnslovens § 34, 1. pkt., gælder loven ikke for Færøerne og Grønland. Ifølge bestemmelsens 2. pkt. kan loven sætte i kraft for Færøerne med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger. Området er imidlertid overgået til Færøerne som færøsk særliggende, jf. herved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre. Dyreværnslovens § 34, 2. pkt., bør derfor udgå.

Til nr. 4

Ifølge § 3, stk. 2, i lovforslaget kan loven ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne. Området er imidlertid overgået til færøsk særanliggende, jf. herved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre. Bestemmelsen bør derfor udgå.

Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KRF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →