Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Mulighed for uddeling af hele fondens kapital)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 141

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra videnskabsministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Henvendelse af 19/2-03 fra Center for Epidemiologisk Grundforskning, Center for Materialefysik på Atomart Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk Lithosfærecenter

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 19/2-03 fra Center for Epidemiologisk Grundforskning, Center for Materialefysik på Atomart Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk Lithosfærecenter, til videnskabsministeren

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 19/2-03 fra Dansk Lithosfærecenter m.fl., fra videnskabsministeren

7

Spm. 2, om det er et problem, at en række grundforskningscentre er lukningstruede, til videnskabsministeren

8

Svar på spm. 2, om det er et problem, at en række grundforskningscentre er lukningstruede, fra videnskabsministeren

9

Spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om uddeling af fondens midler i åben konkurrence, til videnskabsministeren

10

Svar på spm. 3 om teknisk bistand til ændringsforslag om uddeling af fondens midler i åben konkurrence, fra videnskabsministeren

11

1. udkast til betænkning

12

Spm. 4 om status over alle de grundforskningscentre, der er på deres sidste 5-års-periode, til videnskabsministeren

13

Svar på spm. 4 om status over alle de grundforskningscentre, der er på deres sidste 5-års-periode, fra videnskabsministeren

14

2. udkast til betænkning

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og videnskabsministerens svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 4

Ministeren bedes tilsende udvalget en status over alle de grundforskningscentre, der er på deres sidste 5-års-periode samt oplyse, hvilke centre der er indlejret, og hvorledes ?

Ministeren bedes endvidere vurdere, om evalueringerne indikerer, at centrene er på et virkelig højt, excellent niveau samt, hvorfor nogle af centrene ikke er indlejret, og hvad deres fremtidsmuligheder er.

Svar

Videnskabsministeriet har rettet henvendelse til Danmarks Grundforskningsfond med anmodning om, at fonden bidrager med en besvarelse af de stillede spørgsmål. Videnskabsministeriets brev til Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Grundforskningsfonds svar vedlægges til udvalgets orientering.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Danmarks Grundforskningsfond

Direktør Ole Fejerskov

Holbergsgade 14, 1. sal

1057 København K

24. april 2003

Kære Ole Fejerskov

I forlængelse af vores telefonsamtale i går sender jeg dig hermed de spørgsmål, forligskredsen har bedt om at få opklaret i en redegørelse

Hvad er status for indlejringen af de første 16 centre, hvis bevilling fra Grundforskningsfonden snart udløber?

Hvordan er disse centre konkret indlejret?

På hvilket niveau vil det være muligt at fortsætte forskningsaktiviteter efter bevillingen fra fonden er ophørt?

Er der nogle centre, som har fået helt exceptionel gode evalueringer, men som ikke blev indlejret?

Hvad er Grundforskningsfondens vurdering af, hvorfor det ikke er lykkedes for visse centre at blive indlejret på tilfredsstillende vis?

Da forligskredsen har bedt om redegørelsen inden deres møde i næste uge, har vi desværre en meget kort frist. Jeg vil derfor gerne bede om jeres tilbagemelding senest i morgen, fredag den 25. april.

Med venlig hilsen

Dan Jensen

Direktør

Danmarks Grundforskningsfond

25. april 2003

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Att: Dan Jensen

Bredgade 43

1260 København K

Ministeriet har den 24. april 2003 henvendt sig til Danmarks Grundforskningsfond i anledning af 5 spørgsmål, som forligskredsen har bedt om at få opklaret i en redegørelse.

Fondens svar er udformet på den måde, at spørgsmål 1 og 2 besvares under ét, medens spørgsmål 3, 4 og 5 besvares hver for sig.

Spørgsmål 1

Hvad er status for indlejringen af de første 16 centre, hvis bevilling fra Grundforskningsfonden snart udløber?

Spørgsmål 2

Hvordan er disse centre konkret indlejret?

Spørgsmål 1 og 2 besvares under ét med vedlagte bilag A, der rummer en skematisk oversigt med tilhørende noter for hvert enkelt center.

Spørgsmål 3

På hvilket niveau vil det være muligt at fortsætte forskningsaktiviteter, efter bevillingen fra fonden er ophørt?

Grundforskningsfondens store bevillinger har skabt en økonomisk stabilitet for centrene og samtidigt udgjort en platform til at rejse supplerende midler, nationalt og internationalt. I nogle tilfælde har disse eksterne midler været betydelige og kunnet matche bevillingen fra fonden.

Et bortfald af støtte fra Danmarks Grundforskningsfond bringer efter 10 år centrene i en situation, hvor de i højere grad skal konkurrere om nationale og internationale midler på lige fod med andre. Det er imidlertid fondens opfattelse, at forskergrupper, som har fungeret i op til 10 år på internationalt niveau med særlig stor støtte, må formodes at være tilstrækkeligt stærke til at kunne indgå i såvel national som international konkurrence om midler. Endvidere må de enkelte centre igennem en sådan 10-års periode have været i stand til at skabe national bevågenhed om betydningen af deres forskning, ikke kun for institutionsmiljøet, men også for samfundet som helhed.

Det er således fondens opfattelse, at der ikke nødvendigvis vil være sammenfald mellem bortfald af centerbevilling og bortfald af forskningsaktiviteter. Det skal i den sammenhæng nævnes, at centre med store bevillinger også i et vist omfang over årene vil udvikle aktiviteter uden den fornødne forskningsfokus. Bortfaldet af bevillingen fra fonden kan derfor medvirke til en ønskelig refokusering og prioritering af den fremtidige forskningsindsats.

Som det fremgår af årsberetningen for 2002, vil enhver ansøgning, der tager afsæt i centrenes forskningsaktiviteter, men peger frem mod en ny og ambitiøs forskningsindsats kunne komme i betragtning på lige fod med andre. Såfremt der i løbet af de 10 år er sket store forskningsmæssige gennembrud – eller nye spændende forskningsmuligheder er opstået inden for de etablerede centres områder - vil yngre forskere fra disse centre kunne tage initiativ til nye ansøgninger på højt internationalt niveau om støtte i åben konkurrence med de mange øvrige stærke miljøer, som er vokset frem i Danmark gennem de seneste 10 år.

På denne måde sikres en yderligere dynamik med et generationsskifte i dansk forskning, hvor seniormedarbejdere fra tidligere centerkonstellationer naturligt indgår under ledelse af en formentlig yngre forsker i nye forskningsinitiativer.

Spørgsmål 4

Er der nogle centre, der har fået helt exceptionel gode evalueringer, men som ikke blev indlejret?

Som bekendt har Grundforskningsfonden siden sommeren 2002 gennemført fagspecifikke bedømmelser af de 16 centre. Centrene er i langt de fleste af disse faglige bedømmelser, der indgår i den samlede evaluering af fonden, blevet vurderet meget positivt. Flere af centrene må siges absolut at befinde sig i den internationale forskningsfront og således være placeret blandt de mest konkurrencedygtige forskningsgrupperinger inden for deres respektive områder, nationalt og internationalt.

Spørgsmålet, om der er centre, der har fået »helt exceptionel gode« bedømmelser, kan ikke besvares enkelt, idet stil og i nogen udstrækning fagtradition fører til betydelig variation i måden at formulere sig på. Den videnskabelige indsats i form af antal offentliggjorte artikler i internationale tidsskrifter, afhængig af disses anseelse inden for forskellige fagområder (bibliometriske analyser) er samtidig kun et udgangspunkt for en evaluering af indsatsen. Moderne international forskningsevaluering omfatter i stigende grad også »social value«-dimensioner. Herved menes for et centerinitiativ for eksempel centrets evne til at samarbejde og integrere sig med relevante, omliggende forskningsmiljøer, evnen til at inspirere andre beslægtede forskningsmiljøer, evnen til at skabe en »kaskade effekt « i form af et bredere kvalitetsløft i forskningen, eksempelvis produktion af ph.d.er, som spredes til andre miljøer.

Det er ligeledes afgørende at understrege, at de foretagne bedømmelser har haft til hensigt at vurdere centrenes forskningsindsats igennem de forløbne snart 10 år. Der er ikke tale om bedømmelser, der vil kunne tjene som grundlag for en vurdering af de fremtidige forskningsaktiviteter og visioner.

Spørgsmål 5

Hvad er Grundforskningsfondens vurdering af, hvorfor det ikke er lykkedes for visse centre at blive indlejret på tilfredsstillende vis?

Efter Grundforskningsfondens opfattelse har et center bl.a. ansvar for at sikre, at forskningsaktiviteterne indlejres i den udstrækning, hvor det skønnes relevant. Fonden har siden maj 1999 meldt klart ud omkring »10 års grænsen« og således på et tidligt tidspunkt angivet præmisserne for centerlederens indsats, netop når det gælder en eventuel videreførsel af kerneaktiviteter, efter at fondsstøtten ophører.

Grundforskningsfonden har været helt opmærksom på den vanskelige bevillingsmæssige situation, som mange af universiteterne befinder sig i i disse år. Mange centre har ikke desto mindre udfoldet store bestræbelser på at sikre et fortsat højt aktivitetsniveau.

Efter fondens opfattelse er hovedparten af centrene, som har ønsket det, i en konstruktiv integration med værtsinstitutionerne, jf. skema.

Det hører med til billedet, at et af centrene ikke har ønsket at blive »indlejret«, men primært har stilet efter en uændret fortsættelse som selvstændigt center. Trods flere års forhandlinger initieret af fonden med deltagelse af centerleder, dekan, institutledere og sektorforskningsinstitution har der ikke kunnet tilvejebringes en for centerlederen tilfredsstillende løsning. Ikke desto mindre har bestyrelsen accepteret at give centeret en betydelig forlængelse og overføre et 2-cifret millionbeløb under henvisning til, at centeret skulle arbejde for en indlejring. Det er ikke fondens opgave at permanentgøre centre, og i et sådant tilfælde bør institutionernes prioritering af fremtidige forskningsområder respekteres. Såfremt der er politisk ønske om et givet områdes fortsættelse, må dette i en tid med meget begrænsede midler til rådighed løses gennem særbevilling.

På samme måde er det vigtigt, at specielt meget store centre, bestående af veldefinerede enkeltgrupper, placeret ved forskellige værtsinstitutioner udvikler en indlejringsstrategi, der tager skyldigt hensyn til de enkelte gruppers særlige tilhørsforhold (sektorforskningsinstitution, hospital etc.). Hvis ikke centerlederne i disse tilfælde i fornødent omfang tager et sådant hensyn, respekterer fonden, at de pågældende centre således har truffet det valg fuldt ud at ville tilvejebringe de fornødne eksterne midler i den nationale og internationale konkurrence.

Fonden skal sammenfatte situationen som følger

Bestyrelsen har som hovedregel valgt at arbejde med en støtteperiode på ca. 10 år for det enkelte initiativ.

Som det fremgår af oversigtsskemaet (Bilag A), disponerer de 16 centre i henhold til helt aktuelle centerbudgetter sammenlagt over mere end 100 mio. kr. af fondens midler til indlejring efter udløbet af de ordinære 10 års perioder. Et flertal af centrene støttes i realiteten i 11-13 år med midler fra fonden.

Tidsrammen på de ca. 10 år svarer til, hvad der er sædvane for tilsvarende initiativer i en række andre lande (jf. oversigt tilsendt Folketingets Udvalget for Videnskab og Teknologi den 11. april 2003).

Det overordnede, internationale evalueringspanel, som i øjeblikket evaluerer fondens »Centre of Excellence« model i et internationalt perspektiv, har i en foreløbig tilkendegivelse enstemmigt anbefalet fonden at fortsætte den hidtidige praksis med en maksimal tidsramme på 10 år. (Panelet består af fremtrædende forskere fra England, USA, Canada, Spanien, Tyskland, Sverige, Norge og Irland med generalsekretæren for European Science Foundation som formand).

Alle centre blev allerede i 1999 (af fondens tidligere bestyrelse) orienteret om, at støtteperioden ville være 10 år. Den nuværende bestyrelse er enig i dette synspunkt, og i de sidste 3 år er alle centerledere gentagne gange blevet opfordret til at udvikle indlejringsstrategier for centrenes kerneaktiviteter.

De fleste centre har formået at etablere et konstruktivt samspil med værtsinstitutionerne og derved sikre en gradvis indfasning af væsentlige dele af aktiviteterne i institutionerne. Fonden har arbejdet målrettet for dette og har – i alle de tilfælde, hvor centerlederne har ønsket det – taget initiativ til indlejringsforhandlinger med værtsinstitutionerne

Adskillige af de 16 centre har i de forløbne år udført forskning af høj international kvalitet, og flere hører til blandt de pågældende områders absolutte topklasse. Derfor forventer bestyrelsen, at der ikke mindst fra disse centre vil fremkomme forskellige nye, ambitiøse forskningsplaner, som i en kommende ansøgningsrunde vil konkurrere på lige fod med alle andre områder og ansøgere om fremtidig støtte baseret på international vurdering.

Når fondens støtte ophører i perioden 2003-06 vil nogle af centrene gradvist reducere omfanget af forskning og eventuelt afvikle centerkonstruktionen. Andre centre er allerede i gang med at indgå i nye stærke initiativer og centerdannelser støttet fra fonden eller fra andre nationale og internationale kilder. De resterende centre vil gradvist indgå i (og må formodes at være særligt kvalificerede til) den almindelige nationale og internationale konkurrence om forskningsmidler. Formentlig vil de i et vist omfang refokusere forskningsindsatsen til kun at omfatte de mest lovende dele af forskningsaktiviteterne.

Stort set alle seniore medarbejdere har faste stillinger og ganske mange personer fra centrene har i de seneste år fået faste stillinger (lektorater/professorater) ved universiteterne, som udtryk for en gradvis indlejring.

Yngre generationer af forskere fra alle centrene vil kunne deltage i nye, ambitiøse ansøgninger om støtte fra fonden.

Med venlig hilsen

Ole Fejerskov

Direktør

Bilag A. Status over Danmarks Grundforskningsfonds 16 centre, 24. april 2003

Ordinær DG-bevillingsperiode

DG-

Indlejringsperiode

Ordinær DG-

bevilling

Heraf overført til indlejring

Supplerende DG-Indlej-ringsbevilling

Søren Kierkegaard Forskningscenteret

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-30.06.06.

83 mio

-

6 mio

koord. m/ FFL 5 mio/år

Center for Epidemiologisk Grundforskning

01.02.94.-31.01.04.

01.02.04.-31.12.05.

92 mio

+18 mio fødselskoh.

5 mio

2,5 mio

koord.m/ Novo+Danida

Teoretisk Astrofysisk

Center

01.02.94.-31.01.04.

01.02.04-31.07.05.

89 mio

2 mio

Center for

Atomfysik

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-31.07.05.

100 mio

3 mio

Center for Materialefysik

på Atomart Niveau

01.09.93-31.08.03.

01.09.03.-31.12.03.

90 mio

1 mio

Center for Teoretisk Datalogi

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-30.06.06.

129 mio

inkl. forskerskole

4 mio

15 mio

Dansk

Lithossfærecenter

01.02.94.-31.01.04.

01.02.04.-31.12.05.

171 mio

18 mio

3,5 mio

Center for Eksperimentel Parasitologi

01.10.93-30.09.03.

01.10.03.-30.09.05.

101 mio

11 mio

Center for Biologisk-

Sekvensanalyse

01.09.93.-31.08.03.

60 mio

Center for Muskelforskning

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-31.12.05.

158 mio

2 mio

Center for Sanse-Motorisk Interaktion

01.10.93.-30.09.03.

01.10.03.-30.06.06.

111 mio

inkl. forskerskole

6 mio

18 mio

Center for Lydkommunikation

01.01.94.-31.12.03.

01.01.04.-31.12.05.

48 mio

1 mio

Center for Krystallograf. Undersøgelser

01.01.94.-31.12.03.

56 mio

Polis

Centeret

01.09.93.-31.08.03.

01.09.03.-31.12.04.

19 mio

1 mio

Nationalmus. Marin-arkæolog. F.center

01.09.93.-31.08.03.

90 mio

Center for Forskning i

Økonomisk Politik

01.09.93.-31.08.03.

01.09.03.-31.08.05.

38 mio

4 mio

Generelt bemærkes følgende

Danmarks Grundforskningsfond har (jf. det eksisterende lovgrundlag) ikke kunnet foretage dispositioner ud over 30. juni 2006.

Udover de i skemaet angivne særlige indlejringsinitiativer er der i løbet af centrenes bevillingsperiode sket en naturlig indlejring i form af fastansættelse af medarbejdere ved værtsinstitutionerne og etablering af nye stillinger inden for centrenes forskningsfelter.

Centrenes seniorforskere, der stort set alle har blivende institutionsansættelser, har den ansættelsesmæssige basis for at sikre en fortsættelse og videreudvikling af deres aktiviteter.

Vedrørende de enkelte centre bemærkes følgende

I kraft af Søren Kierkegaard Forskningscenterets særlige udgivelsesopgave er den erhvervsdrivende fonds bestyrelse for centeret ansvarlig for at rejse supplerende midler, foruden dem, der nu er sikret over finansloven samt fra Danmarks Grundforskningsfond frem til 2006.

Center for Epidemiologisk Grundforskning spreder sig organisatorisk og geografisk på Statens Serum Institut, Kommunehospitalet i København og Aarhus Universitet. Aktiviteterne omfatter også Bandim Projektet i Guinea Bissau som et helt særligt satsningsområde. Alle seniorforskere med undtagelse af projektlederen for Bandim Projektet i Guinea Bissau, Peter Aaby, har faste stillinger ved de respektive værtsinstitutioner. Professor Aabys stilling sikres af Novo Fonden, mens Danida forholder sig til udviklingsaspekterne af Bandim Projektet, og Danmarks Grundforskningsfond forpligter sig til en 3-årig støtte af projektets grundforskningsdimensioner.

Der er for Center for Teoretisk Astrofysiks vedkommende indgået en indlejringskontrakt omfattende oprettelse af lektorater ved såvel Københavns Universitet som Aarhus Universitet.

Udstrækning af Center for Atomfysiks bevilling vedrører primært den fortsatte finansiering af et professorat, indtil Aarhus Universitet, jf. aftale, indlejrer aktiviteten. Der er fra dette center udviklet dele af et nyt større centerinitiativ.

Center for Materialefysik på Atomart Niveau omfatter 2 aktiviteter, hvor hoveddelen på Danmarks Tekniske Universitet har udviklet sig til at udgøre grundstammen i et helt institut (med flere nye stillinger oprettet over tid). Centerdelen ved Aarhus Universitet har i dag selvstændig status med bl.a. to nye centerbevillinger fra eksterne kilder.

Der er for Center for Teoretisk Datalogis vedkommende tale om en kontraktlig forpligtelse fra årsskiftet 2000/2001, hvor Aarhus Universitet (og en gren ved Aalborg Universitet) har forpligtet sig til at videreføre de væsentlige forskningsaktiviteter relateret til forskeruddannelse.

Der er indgået aftale om ekstraordinær indlejringsbevilling for at sikre Dansk Lithosfærecenter yderligere tid til indfasning ved værtsinstitutionerne, GEUS og Københavns Universitet. Førstnævnte overtager fra 2004 finansieringen af centerlederen og den administrative sekretærs løn.

For Center for Eksperimentel Parasitologi foreligger en indlejringsaftale med den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole, som forpligter sig til gradvist at overtage indlejringsaktiviteterne frem til 2007.

Center for Biologisk Sekvensanalyses aktiviteter fortsættes ved Danmarks Tekniske Universitet finansieret af DTU. På baggrund af internationale bedømmelser og anbefalinger har Danmarks Grundforskningsfond fra september 2003 afsat 18 mio. kr. til et nationalt bioinformatikinitiativ med deltagelse af forskere fra dette center, fondens Center for Ekperimentel Bioinformatik ved Syddansk Universitet samt det stort anlagte dansk-kinesiske grisegenomprojekt ved Aarhus Universitet.

Center for Muskelforskning omfatter 3 laboratorier i regi af Rigshospitalet samt større forskergrupper ved Københavns Universitets Naturvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige fakulteter. Centerlederen oplyser, at Hovedstadens Sygehusfællesskab vil finansiere fortsat drift i de kommende år af laboratorierne for ca. 5 mio. kr. pr. år. Dekanerne ved de to fakulteter har indgået aftale om at skabe en paraplyorganisation omfattende muskelforskning ved de to fakulteter. I centerets bevillingsperiode er indlejring bl.a. sikret ved oprettelse af 5 professorater og et antal lektorater/overlægestillinger ved de involverede institutioner.

Der er for Center for Sanse-Motorisk Interaktions vedkommende tale om en kontraktlig forpligtelse fra årsskiftet 2000/2001, hvor Aalborg Universitet har forpligtet sig til at videreføre kerneaktiviteter, også relateret til forskeruddannelse. Centeret har udviklet sig til et selvstændigt institut ved universitetet med ansvar for nye uddannelser.

Aktiviteterne i Center for Lydkommunikation fortsættes ved og i regi af de relevante institutioner med undtagelse af Aarhus Universitet.

Der foreligger for Center for Krystallografiske Undersøgelser indlejringsaftaler i form af opslag af 2-3 lektorater ved Københavns Universitet inden for centerets kerneområder. Centerlederen overtager en international forskerpost i Frankrig fra 2004.

For Poliscenteret er der givet mindre VIP-indlejringsbevilling, og personalet fastholdes ved værtsinstitutionen.

For Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter foreligger, til erstatning af den tidligere skriftligt indgåede aftale i 1999, en mundtlig indlejringsaftale med den nye ledelse på Nationalmuseet.

Indlejring af Center for Forskning i Økonomisk Politik foregår kontraktligt i koordineret samspil med værtsinstitutionen og relevante eksterne aktører.

Betænkning afgivet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 30. april 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond (Mulighed for uddeling af hele fondens kapital)

[af videnskabsministeren (Helge Sander)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1. behandling den 18. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Videnskab og Teknologi.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 29. januar 2003 sendte videnskabsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Center for Epidemiologisk Grundforskning, Center for Materialefysik på Atomart Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk Lithosfærecenter.

Videnskabsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Center for Epidemiologisk Grundforskning, Center for Materialefysik på Atomart Niveau, Center for Muskelforskning og Dansk Lithosfærecenter mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til videnskabsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til videnskabsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Udvalget har fået oplyst, at Danmarks Grundforskningsfond siden 1999 har haft den praksis, at fonden som hovedregel kun giver bevilling til grundforskningscentre i to på hinanden følgende 5-års-perioder. En række centres bevillinger udløber derfor i 2003, idet fonden dog for en del af centrene dels har givet yderligere bevillinger, dels har forlænget bevillingsperioden med henblik på at sikre centrenes indlejring. En stor del af centrene er herigennem, ifølge fondens oplysning, på forskellig måde sikret indlejring.

Udvalget lægger vægt på, at Danmarks Grundforskningsfond, som det har været tilfældet hidtil, påtager sig en aktiv rolle i bestræbelserne på at sikre en hensigtsmæssig indlejring af de forskningsmæssigt mest relevante og bedste aktiviteter fra de centre, fonden har finansieret.

Udvalget har hæftet sig ved, at fondens bevillingspraksis defineres som en hovedregel, der administreres med fleksibilitet. Udvalget finder, at fondens bestyrelse i særlige tilfælde, hvor der er tale om forskningscentre, der efter en særskilt evaluering må anses som værende af helt unik kvalitet i international sammenhæng, vil kunne tage initiativ til at yde støtte til et sådant center over en længere periode end de to 5-års-perioder.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Gitte Lillelund Bech (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Tina Nedergaard (V) Hanne Severinsen (V) fmd. Jesper Langballe (DF) Søren Krarup (DF) Pia Christmas‑Møller (KF) Carina Christensen (KF) Bodil Kornbek (KRF) Jytte Wittrock (S) Lene Jensen (S) Pernille Blach Hansen (S) Thomas Adelskov (S) nfmd. Torben Hansen (S) Anne Grete Holmsgaard (SF) Marianne Jelved (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne