Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 129

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Spm. 1 om at lempe betingelserne for at indgå registreret partnerskab med hensyn til statsborgerskab og krav om ophold, til justitsministeren

3

Svar på spm. 1 om at lempe betingelserne for at indgå registreret partnerskab med hensyn til statsborgerskab og krav om ophold, fra justitsministeren

4

Meddelelse om betænkningsafgivelse den 8. maj 2003

5

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 8. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab

(Ophævelse af kravet om statsborgerskab eller bopæl her i landet ved registrering af partnerskab)

Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL) og Line ;Barfod (EL)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 21. januar 2003 og var til 1. behandling den 18. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Enhedslisten bemærker, at lovforslaget går ud på at ligestille registreret partnerskab og ægteskab med hensyn til krav om statsborgerskab og bopæl. Sådan som loven ser ud i dag, kan registreret partnerskab kun indgås, hvis den ene part er dansk statsborger og er bosat her i landet, eller såfremt begge har haft bopæl i Danmark i mindst 2 år. Et eksempel: En heteroseksuel mand, der er flyttet til Danmark for 5 år siden, går hen og forelsker sig i en udlænding, de bliver gift og lever lykkeligt til deres dages ende. En homoseksuel mand, der er flyttet til Danmark for 5 år siden, går hen og forelsker sig i en udlænding; de kan ikke indgå registreret partnerskab, og hvis vedkommende ikke lige kommer fra et EU-land, har de absolut ingen mulighed for at komme til at leve sammen i Danmark. Det forstår Enhedslisten ganske simpelt ikke baggrunden for, og derfor har Enhedslisten valgt at fremsætte det her forslag. Et af de grundlæggende principper i EU er menneskers frie bevægelighed over grænserne, noget, som EU-tilhængerne med rette bryster sig af at have gennemført, og ifølge traktaterne er det forbudt at diskriminere på baggrund af nationalitet inden for EU’s grænser. Alle danskere kan som følge heraf tage ophold i et hvilket som helst EU-land og modtage samme offentlige service og have samme rettigheder som landets statsborgere. Men lige præcis når det gælder homoseksuelle, er det princip sat ud af kraft. Beslutter to homoseksuelle spaniere at bosætte sig i Danmark, kan de ikke indgå registreret partnerskab, før de har boet her i 2 år, men hvis en homoseksuel spanier flytter til Danmark og forelsker sig i en dansker, så kan de godt indgå registreret partnerskab i Danmark. Det er en klokkeklar diskrimination på baggrund af nationalitet og altså stik imod et af EU's fundamentale principper, og det burde jo få samtlige EU-tilhængere i Folketinget op af stolen og erklære deres varme støtte til det her forslag, som de gør det på så mange andre områder.

Men EU-harmoniseringen er tydeligvis ikke gældende, når det gælder homoseksuelle. Enhedslisten er ikke tilhænger af EU, men Enhedslisten er til gengæld tilhænger af, at alle selv kan vælge deres partner, og at de, uanset hvem de vælger, så kan opnå ensartede rettigheder i samfundet. Ægteskabet er en etableret institution, som giver rettigheder og sikrer et par gensidigt. Den institution og de rettigheder skal selvfølgelig også stilles til rådighed, uanset hvilken partner man vælger og om vedkommende er af samme køn som én selv. Det værste, en stat kan gøre, er at sætte grænser for kærlighed og lave en lovgivning, som forhindrer folk i at se den, de elsker. Og selv om det her lovforslag omhandler en relativt lille gruppe mennesker, så betyder det for dem forskellen på, om de kan leve og bo sammen med den, som de har forelsket sig i, og som de ønsker at dele fremtiden med.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KRF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne