Betænkning over Forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 158

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsnotat og høringssvar, fra integrationsministeren

2

Henvendelse af 3/2-03 fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 3/2-03 fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, til integrationsministeren

4

Forslag til tidsplan

5

Henvendelse af 7/2-03 fra Udvalget om etniske minoriteter

6

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra Udvalget om etniske minoriteter, til integrationsministeren

7

Spm. 3 om reduktion af tilskud til kommuner, til integrationsministeren

Spm. 4 om forøgelse af bloktilskud, til integrationsministeren

Spm. 5 om betydning af ændring af integrationsloven for bloktilskuddet, til integrationsministeren

8

Spm. 6 om dispensation fra 3-års-grænsen, til integrationsministeren

Spm. 7 om administrative vanskeligheder med sygdomsperioder i forhold til 3 års-grænsen, til integrationsministeren

Spm. 8 om sikring af, at alle grupper når et tilstrækkelig godt dansk niveau i løbet af 3-års-perioden, til integrationsministeren

Spm. 9 om kommunens forpligtelse til af afsætte ressourcer til udvikling og samarbejde, til integrationsministeren

Spm. 10 om baggrunden for, at taksterne kun er vejledende og ikke bindende for kommunen, til integrationsministeren

Spm. 11 om sikring af, at et højt kvalitetsniveau fastholdes, til integrationsministeren

Spm. 12 om, hvor mange steder i landet VUC udbyder dansk som andetsprog, til integrationsministeren

Spm. 13 om niveaudeling i VUC i dansk som andetsprog, til integrationsministeren

Spm. 14 om, hvilke kvalitetskrav der stilles til underviserne på VUC i dansk som andet sprog, til integrationsministeren

9

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 3/2-03 fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, fra integrationsministeren

10

Svar på spm. 3 om reduktion af tilskud til kommuner, fra integrationsministeren

Svar på spm. 4 om forøgelse af bloktilskud, fra integrationsministeren

Svar på spm. 5 om betydning af ændring af integrationsloven for bloktilskuddet, fra integrationsministeren

11

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 7/2-03 fra Udvalget om etniske minoriteter, fra integrationsministeren

12

Henvendelse af 11/3-03 fra Kolding Kommune

13

Spm. 15 om kommentar til henvendelse af 11/3-03 fra Kolding Kommune, til integrationsministeren

14

Spm. 16 om sikring af faglighed i udbyderkredsen, til integrationsministeren

Spm. 17 om bestemmelse om det kommunale lønningsnævn, til integrationsministeren

Spm. 18 om kvalitet i undervisningen, til integrationsministeren

15

Svar på spm. 6 om dispensation fra 3-års-grænsen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 7 om administrative vanskeligheder med sygdomsperioder i forhold til 3-års-grænsen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 8 om sikring af, at alle grupper når et tilstrækkeligt godt dansk niveau i løbet af 3-års-perioden, fra integrationsministeren

Svar på spm. 9 om kommunens forpligtelse til af afsætte ressourcer til udvikling og samarbejde, fra integrationsministeren

Svar på spm. 10 om baggrunden for, at taksterne kun er vejledende og ikke bindende for kommunen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 11 om sikring af, at et højt kvalitetsniveau fastholdes, fra integrationsministeren

Svar på spm. 12 om, hvor mange steder i landet VUC udbyder dansk som andetsprog, fra integrationsministeren

Svar på spm. 13 om niveaudeling i VUC i dansk som andetsprog, fra integrationsministeren

Svar på spm. 14 om, hvilke kvalitetskrav der stilles til underviserne på VUC i dansk som andet sprog, fra integrationsministeren

16

Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 11/3-03 fra Kolding Kommune, fra integrationsministeren

17

Svar på spm. 16 om sikring af faglighed i udbyderkredsen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 17 om bestemmelse om det kommunale lønningsnævn, fra integrationsministeren

Svar på spm. 18 om kvalitet i undervisningen, fra integrationsministeren

18

Ændringsforslag, fra integrationsministeren

19

Henvendelse af 18/3-03 fra Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere

20

Spm. 19 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra LVU, til integrationsministeren

21

Spm. 20 om sikring af, at undervisningsopgaven bliver jævnt fordelt på udbydere m.v., til integrationsministeren

22

1. udkast til betænkning

23

Henvendelse af 4/4-03 fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt

24

Spm. 21 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, til integrationsministeren

25

Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse af 18/3-03 fra LVU, fra integrationsministeren

Svar på spm. 20 om sikring af, at undervisningsopgaven bliver jævnt fordelt på udbydere m.v., fra integrationsministeren

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse af 4/4-03 fra Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt, fra integrationsministeren

26

Henvendelse af 11/4-03 fra Liberalt Oplysnings Forbund

27

Spm. 22 om kommentar til henvendelse af 11/4-03 fra Liberalt Oplysnings Forbund, til integrationsministeren

28

2. udkast til betænkning

29

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse af 11/4-03 fra Liberalt Oplysnings Forbund, fra integrationsministeren

Bilag 2

1 af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 22

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. april 2003 fra Liberalt Oplysnings Forbund, jf. L 158 – bilag 26.

Svar

Liberalt Oplysnings Forbund, Dansk Oplysnings Forbund, Folkeligt Oplysningsforbund, AOF Danmark og Dansk Flygtningehjælp har i henvendelsen af 11. april 2003 peget på to problemfelter, henholdsvis dispensation fra tre års-reglen og kvaliteten hos andre udbydere end sprogcentre.

Dispensation fra tre års-reglen

Organisationerne anfører, at mange udlændinge vil få svært ved at nå forløbet inden for 1,2 årsværk. Organisationerne tvivler på, at det er realistisk, at alle kan gennemføre undervisningen inden for tre år, hvorfor dispensationsmulighederne fra tre-års reglen bør overvejes nøjere. Organisationerne peger især på, at personer med en verserende familiesammenføringssag, traumatiserede personer, som ikke er så traumatiserede, at de er sygemeldte, og personer med dårlige skoleforudsætninger kan have vanskeligheder med at nå at lære tilstrækkelig dansk til at klare sig i Danmark inden for tre år.

De private sprogcenterorganisationer nævner tillige, at forudsætningerne for at hjælpe de svage kursister i arbejde er meget forskellige i kommunerne og peger på muligheden for at lade kommunerne modtage de svage kursister efter et fordelingstal, som tager højde for de forskellige muligheder for at løse integrationsopgaven.

Som nævnt i tidligere besvarelser er uddannelsernes normeringer fastsat således, at det for langt den største del af kursisterne vil være muligt at tilegne sig sproget inden for den tre årige periode. Den incitamentsstruktur, der er indbygget i dette lovforslag og lovforslaget om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (L 174), vil uden tvivl medvirke til, at kursisterne vil lære dansk hurtigere end det sker i dag. Ikke mindst forventes det, at tre års-grænsen for det gratis danskuddannelsestilbud vil tilskynde til mere målrettet og systematisk gennemførelse af danskuddannelsen.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 6, 8 og 15.

Med hensyn til organisationernes forslag om fordeling af særligt svage udlændinge mellem kommunerne, kan det oplyses, at Udlændingestyrelsen i henhold til bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge ved afgørelser om visitering skal lægge vægt på en række forhold, herunder flygtningens sproglige og kulturelle baggrund, uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer og behov. Udlændingestyrelsen skal endvidere ved afgørelser om visitering lægge vægt på den enkelte kommunes beliggenhed, størrelse, arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold, befolkningssammensætning og behandlings- og institutionstilbud.

Den enkelte kommune kan ikke selv bestemme sammensætningen af det antal udlændinge, som efter den aftalte eller fastsatte kommunekvote skal boligplaceres i den pågældende kommune, men kommunalbestyrelsens særlige ønsker vil kunne indgå i Udlændingestyrelsens vurdering af forholdene i forbindelse med visiteringen.

Kvalitet og andre udbydere

De private sprogcenterorganisationer er bekymrede for kvaliteten af undervisningen hos andre udbydere end sprogcentre. Organisationerne peger på, at der i lovforslaget alene stilles krav til lærernes faglige kvalifikationer, men ikke et krav om, at der skal oprettes et pædagogisk råd, der er med til at sikre en løbende faglig og pædagogisk kvalitet i undervisningen og der stilles heller ikke krav om, at lederne skal have bestemte kvalifikationer. Endelig nævner organisationerne, at det i forbindelse med undervisning gennemført af andre udbydere end sprogcentre er ønskeligt, at kursisternes behov for uddannelses- og erhvervsvejledning og vejledning om uddannelsens gennemførelse tilgodeses.

Ud fra et ønske om at skabe større frihed for kommunerne til at udbyde og tilrettelægge danskuddannelserne er de gældende bestemmelser om pædagogisk råd og krav til ledernes kvalifikationer både for så vidt angår sprogcentre og andre udbydere ikke medtaget i lovforslaget. Dette betyder dog ikke, at der ikke kan oprettes et pædagogisk råd såvel på sprogcentrene som hos andre udbydere, hvis det ønskes, eller at lederne ikke skal være kvalificerede til at varetage ansvaret for danskuddannelserne.

Endvidere indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at udbydere af danskuddannelse alene skal vejlede kursisterne om danskuddannelsernes gennemførelse. Denne bestemmelse vedrører både sprogcentre og andre udbydere. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 11, 16 og 19.

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 6. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, mens Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 3.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1. behandling den 7. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 29. januar 2003 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Arbejdsformidlingen Frederiksborg Amt,

Kolding Kommune,

Liberalt Oplysnings Forbund,

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og

Udvalget om etniske minoriteter.

Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og Liberalt Oplysnings Forbund mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af integrationsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af integrationsministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Det er Enhedslistens opfattelse, som vi redegjorde for under lovforslagets 1. behandling, at en af nøglerne til integration er sprog og kendskab til det danske samfund. Men det er kun en af nøglerne. En anden er, at det danske samfund åbner sig og inddrager de nye medborgere. Det gør regeringen angiveligt et forsøg på at fremme med sin beskæftigelsespolitik på området – et forsøg, som efter Enhedslistens opfattelse ikke er noget efterstræbelsesværdigt forsøg. Med indførelsen af den nedsatte ydelse har man taget det første skridt til at skabe et todelt samfund, som efter vores opfattelse peger i retning af desintegration frem for integration.

Med dette lovforslag tager regeringen fat på danskundervisningen. Og igen – som det er tilfældet med det nylig vedtagne lovforslag nr. L 157 (forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Reform af aktiverings- og undervisningsindsatsen over for voksne asylansøgere m.v. og af systemet vedrørende udbetaling af kontante ydelser til asylansøgere m.v.)) – præsenterer regeringen her et menneskesyn, som bygger på straf og kontrol. Der opregnes en række ting, som udlændingen skal , men når det kommer til de forpligtelser, som har med arbejdsmarkedet at gøre – den egentlige nøgle til integration – viger regeringen typisk nok tilbage fra at stille samme slags skal -krav til virksomhederne. Virksomhederne skal mødes med »tillid « , men ingen forpligtende krav. Ikke noget med, at de skal have pligt til at stille et bestemt antal praktikpladser til rådighed for udlændinge, som har så hårdt brug for at komme dette skridt videre på deres vej ind i samfundet. Det er denne skævvridning og akilleshæl i hele integrationspolitikken, som Enhedslisten ville have ønsket, at regeringen havde forholdt sig til, men vi kan konstatere, at på netop dette område viger man ydmygt tilbage for den private ejendomsret og virksomhedsejernes ret til at lede og fordele arbejdet. Efter Enhedslistens opfattelse er det nødvendigt, at der gøres noget mere radikalt for at åbne arbejdsmarkedet – ikke bare for de udlændinge, der skal have en plads, men også for de mange danskere, som i dag står lige så meget på samfundets fortov og betragter trafikken køre forbi.

Integrationsministeren har stillet et ændringsforslag om, at det skal være muligt at kunne få danskundervisning for eksempel om natten! Havde regeringen dog bare vist samme stålsatte indstilling til at få skabt arbejdspladser, så havde der været en vis konsekvens i holdningen, men nu er det sådan, at hvis en udlænding får et arbejde, så skal han ikke bare passe dette, men også gå i skole om natten!

Enhedslisten har mærket sig de indvendinger, som ikke mindst LVU er kommet med, og ville have ønsket, at regeringen havde lyttet til de erfaringer, som sagkundskaben og folkene med erfaringerne med danskundervisning af udlændinge har fremført. Men det har desværre virket som at slå vand på en gås at komme med disse erfaringer, for, – som det jo bliver tydeligere og tydeligere – regeringen har en plan, og den skal der ikke rokkes ved, heller ikke af fakta og erfaringer.

Et femte mindretal i udvalget (IA) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget og ændringsforslagene ved 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og IA)

Til § 3

1) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke

»Stk. 8. Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid. «

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

[Mulighed for at følge danskuddannelserne uden for normal arbejdstid]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (RV, EL og KRF)

Til § 10

2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke

»Stk. 3. Udbyderne skal ved hver uddannelsesinstitution nedsætte et pædagogisk råd, som er rådgivende for institutionens ledelse. Rådet består af institutionens leder og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Nedsættelse af pædagogisk råd ved uddannelsesinstitutionerne]

3) I stk. 3 , der bliver stk. 4, indsættes efter »og udbyderne« ordene: », herunder om de ledelsesmæssige kvalifikationer for uddannelsesinstitutionens leder«.

[Sikring af ledelsesmæssige kvalifikationer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Danskuddannelse må ikke være en hindring for, at udlændinge kommer hurtigt i arbejde.

Ændringsforslaget stilles på baggrund af oplysninger om, at det har været et problem for nogle kursister, at de har måttet vælge mellem arbejde og danskundervisning.

Da hovedformålet med integrationsindsatsen er, at den enkelte udlænding hurtigt kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende, er det afgørende, at den pågældende får et tilbud om danskuddannelse, der tidsmæssigt kan forenes med at varetage et deltids- eller fuldtidsarbejde. Der skal derfor være tilbud om danskuddannelse både i dagtimerne og uden for normal arbejdstid, f.eks. om aftenen, om natten og i weekender, hvis der er behov for det, således at kursisterne også får mulighed for at uddanne sig i deres fritid.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at udbyderne af danskuddannelse forpligtes til ved hver uddannelsesinstitution at nedsætte et pædagogisk råd, der skal sikre, at undervisningen foregår i et pædagogisk miljø, der løbende sikrer den faglige og pædagogiske kvalitet i undervisningen. Bestemmelsen svarer til den bestemmelse, der findes vedrørende sprogcentrene i den eksisterende lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, som foreslås ophævet med lovforslaget.

Til nr. 3

Forslagsstillerne finder det vigtigt at sikre ledelseskvalifikationerne på uddannelsesinstitutionerne. Derfor foreslås det med ændringsforslaget præciseret, at den bekendtgørelse om udbudet og udbyderne, som ministeren for flygtninge, indvandrere og integration forudsættes at udstede i medfør af loven, også kommer til at indeholde en bestemmelse om kvalifikationskrav til lederne af uddannelsesinstitutionerne. Forslagsstillerne forudsætter, at en sådan bestemmelse – i lighed med den eksisterende bestemmelse i bekendtgørelse nr. 252 af 3. april 2003 – ud over krav til lederens pædagogiske, administrative og ledelsesmæssige forudsætninger tillige kommer til at indeholde krav om, at lederen skal have gennemgået eller forpligtet sig til at gennemgå et kursus for ledere af institutioner, der udbyder danskuddannelse for voksne udlændinge. Kurset skal være godkendt af Integrationsministeriet.

Birthe Rønn Hornbech (V) Irene Simonsen (V) Bodil Kornbek (KRF) Marianne Pedersen (V) Jørgen Winther (V) fmd. Pia Kjærsgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Else Theill Sørensen (KF) Lars Barfoed (KF) Ritt Bjerregaard (S) Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Bødskov (S) Anne‑Marie Meldgaard (S) nfmd. Kamal Qureshi (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Pernille Falcon (EL) Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne