Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven\n(Bindende ligningssvar fra kommunerne)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 160

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1, om prisen for bindende ligningssvar ikke indebærer konkurrenceforvridning i forhold til private skatterådgivere, til skatteministeren

Spm. 2 om, hvilke tilfælde der anses for »mindre komplicerede forhold«, til skatteministeren

Spm. 3 om ministerens holdning til, at forslaget om bindende ligningssvar alene skal gælde for lønmodtagere, til skatteministeren

Spm. 4 om, hvorvidt der kan forventes bindende ligningssvar umiddelbart efter ny lovgivning og før praksisdannelse, til skatteministeren

Spm. 5 om bindende ligningssvar i sammenhæng med ny lovgivning, til skatteministeren

Spm. 6 om betænkeligheder ved, at skatteyderne stilles forskelligt, alt efter om de har modtaget bindende ligningssvar eller ej, til skatteministeren

Spm. 7 om bindende ligningssvar i forhold til spørgsmål, der er indanket for Højesteret, til skatteministeren

Spm. 8 om baggrunden for, at prisen for bindende ligningssvar fastsættes til 300 kr. og ikke til 1.800 kr. som ved Ligningsrådet, til skatteministeren

Spm. 9 om begrundelse for, at lovforslaget ikke vil indebære forøget ressourcetræk hos kommunerne, til skatteministeren

Spm. 10 om Told- og Skattestyrelsens tidsforbrug ved sager om bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, til skatteministeren

Spm. 11, om spørgsmål fra erhvervsdrivende om bindende ligningssvar ikke vil forrykke ligningsmyndighedernes arbejdsopgaver, til skatteministeren

Spm. 12, om lovforslaget ikke vil medføre forespørgsler fra skatterådgivere for at spare egen arbejdsindsats, til skatteministeren

Spm. 13 om forventet antal årlige spørgsmål om bindende ligningssvar og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, til skatteministeren

2

Spm. 14 om årlige antal bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet, til skatteministeren

Spm. 15 om skøn over antallet af bindende forhåndsbeskeder i 2002, som kunne være erstattet af bindende ligningssvar, til skatteministeren

Spm. 16 om, at lovforslaget ikke løser problemet med ansættelse af overdragelsesværdi mellem hovedaktionær/selskab m.v., til skatteministeren

Spm. 17 om forhåndsudtalelse vedrørende værdiansættelse i påtænkte interne overdragelser, til skatteministeren

Spm. 18, om forhåndsudtalelser bortfalder, når der fremover kan indhentes bindende ligningssvar, til skatteministeren

Spm. 19 om udtalelse fra arbejdsgiverkontrollen ved bindende ligningssvar, der berører mange ansatte, til skatteministeren

Spm. 20, om kommunerne ikke burde have pligt til at indhente udtalelse fra arbejdsgiverkontrollen, til skatteministeren

Spm. 21, om arbejdsgiverkontrollen er bundet af bindende ligningssvar, til skatteministeren

Spm. 22 om arbejdsgiverkontrollens adgang til at give pålæg til arbejdsgivere, når den ansatte har indhentet bindende ligningssvar, til skatteministeren

Spm. 23, om det ikke vil være rimeligt at undtage udtalelser om ny lovgivning fra bindende ligningssvar, til skatteministeren

Spm. 24 om antallet af bindende forhåndsbeskeder vedrørende pensionsbeskatningslovens § 15 A fra ligningsrådet, til skatteministeren

Spm. 25, om der alternativt i sager fremover som nævnt i spm. 4 kan indhentes bindende ligningssvar, til skatteministeren

Spm. 26, om i hvor stort omfang bindende ligningssvar forventes at erstatte bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet, til skatteministeren

Spm. 27 om forventede besparelser i ToldSkat ved nedgang i antallet af bindende forhåndsbeskeder, til skatteministeren

Spm. 28 om DUT-forhandlinger med kommunerne, til skatteministeren

Spm. 29 om muligheden for indhentelse af bindende ligningssvar om værdiansættelsespørgsmål, til skatteministeren

Spm. 30 om redegørelse for juridiske problemer forbundet med, at bindende ligningssvar vil fungere som præjudicel myndighed i forhold til nye lovbestemmelser, til skatteministeren

Spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der undtager lovbestemmelser vedtaget inden for de sidste 2 år fra ordningen med bindende ligningssvar, til skatteministeren

3

Kopi af skatteministerens svar på spørgsmål nr. S 2191 om revision af lovgivningen for virksomhedsordningen

4

Spm. 32, om ikke den kommunale skatteforvaltning vil blive påført merarbejde, til skatteministeren

Spm. 33 om, hvordan ministeren vil sikre ensartethed i bindende ligningssvar henset til den uens kommunestruktur, til skatteministeren

Spm. 34 om forskelle på »små selskaber« og »store personligt ejede virksomheder«, til skatteministeren

Spm. 35, om færre sager ved Ligningsrådet og Landsskatteretten ikke blot ender som bindende ligningssvar i kommunerne, til skatteministeren

Spm. 36 om, at bindende ligningssvar kun koster penge for personer, men ikke for firmaer, til skatteministeren

5

Spm. 37, om bindende ligningssvar også vil omfatte fortolkning af ny aktieavancebeskatningslov, til skatteministeren

Spm. 38, om bindende ligningssvar også vil omfatte overgangsordninger i ny aktieavancebeskatningslov, til skatteministeren

Spm. 39, om lovforslaget vil indebære, at der kan gives bindende ligningssvar vedrørende personers beskatning af aktieavance, men ikke ved værdiansættelse ved afståelse af aktier til nærtstående, til skatteministeren

Spm. 40, om bindende ligningssvar også vil omfatte fortolkningen af vedtagne regler i L 67, til skatteministeren

Spm. 41 om bindende ligningssvar vedrørende aktier i et ansættelsesforhold, til skatteministeren

6

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse samt frist for spørgsmål m.m.

7

1. udkast til betænkning

8

Kopi af skatteministerens svar på spørgsmål 89 (alm. del bilag 287) om dokumentationskrav fra de kommunale skattemyndigheders side i forbindelse med anvendelse af befordringsfradraget, fra skatteministeren

9

Spm. 42 om ministerens holdning til en ændring af den foreslåede gebyrbestemmelse, til skatteministeren

10

Spm. 43 om gennemførelse af skærpet praksis over for skatteydere før udløbet af 5-års-gyldigheden for bindende ligningssvar, til skatteministeren

Spm. 44 om ministerens holdning til oprettelse af en central enhed, der skal behandle bindende ligningssvar, til skatteministeren

11

Svar på spm. 1, om prisen for bindende ligningssvar ikke indebærer konkurrenceforvridning i forhold til private skatterådgivere, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om, hvilke tilfælde der anses for »mindre komplicerede forhold«, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om ministerens holdning til, at forslaget om bindende ligningssvar alene skal gælde for lønmodtagere, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om, hvorvidt der kan forventes bindende ligningssvar umiddelbart efter ny lovgivning og før praksisdannelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om bindende ligningssvar i sammenhæng med ny lovgivning, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om betænkeligheder ved, at skatteyderne stilles forskelligt, alt efter om de har modtaget bindende ligningssvar eller ej, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om bindende ligningssvar i forhold til spørgsmål, der er indanket for Højesteret, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om baggrunden for, at prisen for bindende ligningssvar fastsættes til 300 kr. og ikke til 1.800 kr. som ved Ligningsrådet, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om begrundelse for, at lovforslaget ikke vil indebære forøget ressourcetræk hos kommunerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om Told- og Skattestyrelsens tidsforbrug ved sager om bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, fra skatteministeren

Svar på spm. 11, om spørgsmål fra erhvervsdrivende om bindende ligningssvar ikke vil forrykke ligningsmyndighedernes arbejdsopgaver, fra skatteministeren

Svar på spm. 12, om lovforslaget ikke vil medføre forespørgsler fra skatterådgivere for at spare egen arbejdsindsats, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om forventet antal årlige spørgsmål om bindende ligningssvar og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra skatteministeren

12

Svar på spm. 14 om årlige antal bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om skøn over antallet af bindende forhåndsbeskeder i 2002, som kunne være erstattet af bindende ligningssvar, fra skatteministeren

Svar på spm. 16 om, at lovforslaget ikke løser problemet med ansættelse af overdragelsesværdi mellem hovedaktionær/selskab m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om forhåndsudtalelse vedrørende værdiansættelse i påtænkte interne overdragelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om forhåndsudtalelser bortfalder, når der fremover kan indhentes bindende ligningssvar, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om udtalelse fra arbejdsgiverkontrollen ved bindende ligningssvar, der berører mange ansatte, fra skatteministeren

Svar på spm. 20, om kommunerne ikke burde have pligt til at indhente udtalelse fra arbejdsgiverkontrollen, fra skatteministeren

Svar på spm. 21, om arbejdsgiverkontrollen er bundet af bindende ligningssvar, fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om arbejdsgiverkontrollens adgang til at give pålæg til arbejdsgivere, når den ansatte har indhentet bindende ligningssvar, fra skatteministeren

Svar på spm. 23, om det ikke vil være rimeligt at undtage udtalelser om ny lovgivning fra bindende ligningssvar, fra skatteministeren

Svar på spm. 24 om antallet af bindende forhåndsbeskeder vedrørende pensionsbeskatningslovens § 15 A fra ligningsrådet, fra skatteministeren

Svar på spm. 25, om der alternativt i sager som nævnt i spm. 24 kan indhentes bindende ligningssvar, fra skatteministeren

Svar på spm. 26, om i hvor stort omfang bindende ligningssvar forventes at erstatte bindende forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om forventede besparelser i ToldSkat ved nedgang i antallet af bindende forhåndsbeskeder, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om DUT-forhandlinger med kommunerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om muligheden for indhentelse af bindende ligningssvar om værdiansættelsespørgsmål, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om redegørelse for juridiske problemer forbundet med, at bindende ligningssvar vil fungere som præjudicel myndighed i forhold til nye lovbestemmelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 31 om lovteknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der undtager lovbestemmelser vedtaget inden for de sidste 2 år fra ordningen med bindende ligningssvar, fra skatteministeren

13

Svar på spm. 43 om gennemførelse af skærpet praksis overfor skatteydere før udløbet af 5-års-gyldigheden for bindende ligningssvar, fra skatteministeren

Svar på spm. 44 om ministerens holdning til oprettelse af en central enhed, der skal behandle bindende ligningssvar, fra skatteministeren

14

Svar på spm. 42 om ministerens holdning til en ændring af den foreslåede gebyrbestemmelse, fra skatteministeren

15

Svar på spm. 32, om ikke den kommunale skatteforvaltning vil blive påført merarbejde, fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om, hvordan ministeren vil sikre ensartethed i bindende ligningssvar henset til den uens kommunestruktur, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om forskelle på »små selskaber« og »store personligt ejede virksomheder«, fra skatteministeren

Svar på spm. 35, om færre sager ved Ligningsrådet og Landsskatteretten ikke blot ender som bindende ligningssvar i kommunerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 36 om, at bindende ligningssvar kun koster penge for personer, men ikke for firmaer, fra skatteministeren

16

Svar på spm. 37, om bindende ligningssvar også vil omfatte fortolkning af ny aktieavancebeskatningslov, fra skatteministeren

Svar på spm. 38, om bindende ligningssvar også vil omfatte overgangsordninger i ny aktieavancebeskatningslov, fra skatteministeren

Svar på spm. 39, om lovforslaget vil indebære, at der kan gives bindende ligningssvar vedrørende personers beskatning af aktieavance, men ikke ved værdiansættelse ved afståelse af aktier til nærtstående, fra skatteministeren

Svar på spm. 40, om bindende ligningssvar også vil omfatte fortolkningen af vedtagne regler i L 67, fra skatteministeren

Svar på spm. 41 om bindende ligningssvar vedrørende aktier i et ansættelsesforhold, fra skatteministeren

Bilag 2

7 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 2

Efter lovforslagets bemærkninger går forslaget ud på, at en skatteyder med mindre komplicerede forhold kan få et bindende ligningssvar. I lovteksten fremgår intet herom dog kan der efter den foreslåede § 20 G i skattestyrelsesloven afvises bindende ligningssvar i visse sager. Ministeren bedes på den baggrund oplyse, hvilke tilfælde der falder ind under begrebet »mindre komplicerede forhold«. Herunder bedes specifikt oplyst, om skattemyndighederne kan afvise at give bindende ligningssvar i sager om fordeling af en salgssum i forbindelse med salg af en landbrugsejendom, herunder fastsættelse af værdi af beholdninger, opgørelse af afskrivningsgrundlag, værdiansættelse af stuehus hvilke spørgsmål formentlig må anses som meget vanskelige inden for skattelovgivningen, og derfor typisk vil være forbundet med et betydeligt tidsforbrug.

Svar

Lovforslaget omfatter spørgsmål vedrørende personligningen herunder spørgsmål vedrørende personligt erhvervsdrivende men ikke spørgsmål vedrørende hovedaktionærer og selskaber.

Spørgsmål inden for denne del af personligningen vil ofte vedrøre mindre komplicerede forhold, hvilket bevirker at disse spørgsmål som udgangspunkt vil kunne besvares indenfor en kortere tidsrum.

Det kan dog ikke udelukkes, at der indenfor denne gruppe også vil optræde spørgsmål af mere kompliceret karakter. Afgrænsningen mellem komplicerede spørgsmål og mindre komplicerede spørgsmål er imidlertid ikke en lovgivningsmæssig operationel afgrænsning. Lovudkastet bygger således heller ikke på en sådan afgrænsning. Bemærkningen i forarbejderne om mindre komplicerede forhold tjener alene til at beskrive kerneområdet for de spørgsmål, som vil blive besvaret under ordningen.

I den foreslåede ordning har kommunerne mulighed for at afvise at give bindende ligningssvar i en række situationer blandt andet, hvor spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Afvisningsmuligheden tjener som en sikkerhedsventil for kommunerne til at undgå hurtigt at skulle besvare et spørgsmål på det fremrykkede tidspunkt, hvor afgørelsen kan skabe risiko for uensartet praksis, urigtigt svar eller stort provenutab.

Afvisningsmuligheden dækker dog ikke den situation, at en kommune måtte ønske at afvise en sag, fordi kommunen anser en besvarelse for at være for tidskrævende. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at skatteyderen ved bindende ligningssvar forelægger det relevante materiale for kommunen, der blot foretager samme vurderinger i forbindelse med besvarelsen, som kommunen i dag foretager i forbindelse med uforbindende vejledninger af skatteydere og i forbindelse med den endelige ligning af skatteyderen. Med bindende ligningssvar foretager kommunen blot denne vurdering på et tidligere tidspunkt til glæde for skatteyderne, der opnår en tidligere endelig afklaring af deres skattemæssige forhold.

Afvisningsmuligheden skal således ikke anvendes til at afvise eksempelvis sager om fordeling af en salgssum i forbindelse med salg af en landbrugsejendom, herunder værdiansættelse af beholdninger eller stuehus samt opgørelse af afskrivningsgrundlag.

Det er min opfattelse, at navnlig fordelings- og værdiansættelsesspørgsmål vil være velegnede til besvarelse under ordningen med bindende ligningssvar, forudsat at det tidspunkt, for hvilket værdien ønskes oplyst ikke ligger længere ud i fremtiden. Er dette tilfældet må spørgsmålet afvises.

Spørgsmål 7

Hvad skal skattemyndighederne svare i forbindelse med spørgsmål om bindende ligningssvar, hvis Skatteministeriet har anket en sag til Højesteret skal skattemyndighederne svare på baggrund af landsrettens dom, eller skal de svare på baggrund af, hvad Skatteministeriet mener i forbindelse med anken? Se f.eks. HRD af 14.02.2003, hvor Højesteret ændrede et befordringsfradrag for en offentlig ansat, som havde fået skattefri udstationeringsgodtgørelse.

Svar

Skattemyndighedernes grundlag for besvarelse af en anmodning om bindende ligningssvar vil være den eksisterende praksis. Hvis der verserer en retssag, hvor hidtidig praksis anfægtes, vil domstolenes eventuelle ændring eller underkendelse af denne praksis først være fastslået, når der foreligger en endelig dom. Dette betyder, at hvis Skatteministeriet har anket en landsretsdom til Højesteret, vil grundlaget for afgivelse af et bindende ligningssvar indtil Højesteretsdommens afsigelse fortsat være indholdet af hidtidig praksis, uanset om landsretten måtte have ændret eller underkendt denne praksis.

Spørgsmål 9

Vil ministeren nærmere begrunde, hvorfor han ikke tror, at lovforslaget vil indebære forøget ressourcetræk hos kommunerne, når henses til nedenstående

Kun et mindretal af lønmodtagerne og ca. 33 pct. af de erhvervsdrivende udtages normalt til nærmere kontrol. Det er langt fra givet, at de sager, hvor der nu kan forventes bindende ligningssvar, ville være udtaget til kontrol.

Der er væsentlig forskel på at tage stilling til et fradrag eller en avance, der fremgår af en selvangivelse, eller gennemgå en række indsendte papirer, set i forhold til at udsende en skrivelse med svar, efterbehandle denne og fremsende kopi til ToldSkat, lave tidsregistrering m.v. Herunder må det antages, at selv i tilfælde, hvor skattemyndighederne ville have undersøgt et fradrag m.v., vil sagsbehandlingen (ved godkendelse) være mindre end ved skriftligt at besvare en forespørgsel om bindende ligningssvar.

Det anføres i lovforslagets bemærkninger, at der forventes færre klagesager for skatteankenævnene og Landsskatteretten. I hvilket omfang giver det den kommunale skattemyndighed en besparelse?

Svar

Ad a) Jeg er enig med udvalget i, at det er vanskeligt at vide i hvilket omfang der anmodes om bin~dende ligningssvar af skatteydere, der af kommunen ville være udtaget til kontrol. Jeg er imid~ler~tid af den opfattelse, at den tid, der bruges til at afklare ligningsmæssige problemer i for~bin~delse med bindende ligningssvar, i et ikke ubetydeligt omfang erstatter den tid, der skal anvendes på efterfølgende kontrol. Jeg mener derfor fortsat, at bindende ligningssvar ikke vil kræve øgede res~sourcer hos kommunerne, men måske en anden fordeling af ressourcerne.

Ad b) Spørgsmålet synes at forudsætte, at bindende ligningssvar vil kræve betydeligt mere bu~reau~krati end den sædvanlige ligningsmæssige behandling af et skattemæssigt spørgsmål. Jeg kan nu ikke se, at der er så stor forskel. Den, der beder om bindende ligningssvar, skal have for~mu~leret sit spørgsmål skriftligt og have oplyst alle omstændigheder af betydning for svaret, inden det indsendes. Både en ansættelsesændring og et bindende ligningssvar skal være i overensstem~melse med lovgivning og praksis og i øvrigt i overensstemmelse med forvaltningsloven. Hvad an~går registrering af svaret må jeg bemærke, at der også i forbindelse med behandling af lig~ningsmæssige ændringer foregår registrering af tidsforbrug og kontrolproces. Jeg mener derfor, at bindende ligningssvar ikke vil give anledning til markante ændringer i tidsforbruget.

Ad c) Klagesager medfører erfaringsmæssigt større krav til begrundelse, henvisning til retsregler og dokumentation end sager, der afsluttes uden påklage. Forhåndsafklaring af ligningsmæssige problemer ved hjælp af bindende ligningssvar må antages i hvert fald på sigt at reducere antal~let af klagesager ved ankenævnene og Lands~skatteretten, og det er derfor min forventning, at kom~munerne vil opnå en besparelse på de ressourcer, der varetager betjeningen af ankenævnene.

Spørgsmål 16

Kan ministeren bekræfte, at der ikke ved lovforslaget løses det problem, som skatteydere ofte har, nemlig at få oplyst, hvilken værdi skattemyndighederne vil acceptere som overdragelsesværdi mellem en hovedaktionær og hans selskab eller mellem to koncernforbundne selskaber?

Svar

Efter lovforslaget er det ikke muligt at få bindende ligningssvar om den skattemæssige virkning af en disposition mellem spørgeren og dennes selskab, når spørgeren er hovedaktionær. Begrundelsen for at undtage hovedaktionærspørgsmål fra adgangen til bindende ligningssvar er, at besvarelsen af disse spørgsmål har en afledet virkning for behandlingen af selskabets skatteforhold. Da selskaber ikke er foreslået medtaget under ordningen er hovedaktionærspørgsmål tilsvarende undtaget fra ordningen.

Et spørgsmål om, hvilken værdi skattemyndighederne vil acceptere som overdragelsesværdi mellem en hovedaktionær og hans selskab eller mellem to koncernforbundne selskaber, vil derfor ikke kunne besvares som bindende ligningssvar.

Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra et hurtigtarbejdende udvalg med deltagelse fra blandt andet kommunerne. Udvalget har ikke foreslået selskaber medtaget.

Jeg har imidlertid allerede for nogen tid siden bedt Told- og Skattestyrelsen om sammen med kommunerne at skitsere, hvorledes selskaber hurtigst muligt kan bringes ind under ordningen, idet det selvsagt er mit ønske, at ordningen bliver så omfattende som muligt. Jeg håber på denne baggrund at kunne fremsætte et forslag, som inddrager selskaber under ordningen måske allerede i næste samling.

Spørgsmål 17

Kan ministeren bekræfte, at skatteydere og deres rådgivere i dag har mulighed for at få en forhåndsudtalelse/godkendelse af værdiansættelsen i en påtænkt intern overdragelse hos de lokale skattemyndigheder?

Svar

I dag besvarer de kommunale skattemyndigheder henvendelser fra skatteyderne og yder vejledning om skattemæssige forhold som en del af ligningsarbejdet.

Med forslaget om bindende ligningssvar skabes der lovhjemmel for, at disse svar og tilkendegivelser mod betaling af et gebyr kan gøres bindende således, at skatteyderen kan indrette sig i tillid til svaret uden risiko for, at skattemyndighederne senere anlægger en anden forståelse af situationen.

Med lovforslaget ændres ikke på de kommunale skattemyndigheders forpligtelse til at yde hjælp og vejledning om skattemæssige forhold som led i ligningsopgaven. Der vil således også efter lovforslagets gennemførelse kunne opnås uforbindende svar på skattemæssige spørgsmål i samme omfang som tidligere.

Spørgsmål 18

Vil denne mulighed falde bort dels i de tilfælde, hvor der efter lovforslaget vil kunne indhentes bindende ligningssvar fra de pågældende myndigheder, dels i de tilfælde, hvor der ikke vil kunne indhentes bindende ligningssvar fra de lokale myndigheder, fordi spørgsmålet vedrører overdragelse, hvor et selskab er den ene part?

Svar

Jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål 17.

Spørgsmål 30

Ministeren bedes redegøre for de juridiske problemer forbundet med, at ordningen med bindende ligningssvar reelt vil fungere som præjudiciel myndighed i forhold til nye lovbestemmelser, der endnu ikke er fortolket af Ligningsrådet, Landsskatteretten eller domstolene.

Svar

Efter den foreslåede ordning med bindende ligningssvar fra kommunerne er et bindende ligningssvar kun gældende for spørgeren. Andre skattepligtige kan således ikke støtte ret på svaret. Såfremt et bindende ligningssvar ikke er korrekt, binder svaret således ikke andre myndigheder herunder andre kommuner i deres afgørelser i andre tilsvarende sager.

I dag tager kommunerne som de første myndigheder stilling til, hvordan ny lovgivning skal praktiseres i forbindelse med ligningen i det første indkomstår, hvor en ny regel træder i kraft. Af de afgørelser, som kommunerne træffer i forbindelse med denne ligning, bliver nogle afgørelser påklaget op i systemet, hvorved overordnede instanser får mulighed for at prøve kommunernes afgørelse og herigennem påvirke praksis. Herved dannes en fast praksis for, hvordan reglen skal forstås og anvendes.

For bindende ligningssvar vedrørende en ny regel vil situationen være den samme. Blot vil kommunen tage stilling til samme problemstilling på et tidligere tidspunkt end ligningen. Jeg ser derfor ingen juridiske problemer forbundet med, at kommunerne besvarer spørgsmål vedrørende ny lovgivning i forbindelse med anmodninger om bindende ligningssvar.

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. april 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven

(Bindende ligningssvar fra kommunerne)

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. februar 2003 og var til 1. behandling den 27. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 20. december 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 175. Den 20. januar 2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. alm. del bilag 218. Skatteministerens kommentarer til høringssvarene er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 44 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 7 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget støtter ideen om bindende ligningssvar varmt, fordi det kan gøre hverdagen lettere for mange skatteborgere. Der er dog tre forhold, som SF har fundet, at der var særlig grund til at være opmærksom på. For det første, om ikke det er uhensigtsmæssigt, at det er en begrænset kreds af skatteydere, der kan benytte ordningen. For det andet, om ordningen kan skabe usikkerhed om fortolkningen af nye lovbestemmelser. For det tredje, om ordningen kan betyde væsentlige merudgifter for de kommunale skattemyndigheder, der jo i så fald skal kompenseres via DUT-princippet.

SF har noteret sig, at skatteministeren under behandlingen af lovforslaget har tilkendegivet, at han ikke forventer problemer for nogen af de tre indvendingers vedkommende. SF vil følge implementeringen af lovforslaget og sikre sig, at virkeligheden lever op til skatteministerens tilkendegivelser og SF´s ønsker. SF kan på den baggrund støtte lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne