Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om hunde\n(Indgreb over for farlige hunde, forbud mod hundekampe m.v.)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 164

Bilagsnr.

Titel

1

Høringsoversigt og høringssvar

2

Spm. 1, om politiet skal træffe afgørelse om aflivning af farlige hunde, til justitsministeren

Spm. 2, om dyrlæger skal vurdere farligheden af hundene, til justitsministeren

Spm. 3 om, at personer, der er blevet frataget retten til at beskæftige sig personligt med hunde, kan flytte til en anden retskreds, til justitsministeren

3

Udkast til tidsplan for udvalgets arbejde med forslaget

4

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

5

Henvendelse af 25/3-03 fra Advokatfirmaet Damgaard

6

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/3-03 fra Advokatfirmaet Damgaard, til justitsministeren

7

1. udkast til betænkning

8

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/3-03 fra Advokatfirmaet Damgaard, fra justitsministeren

9

Svar på spm. 1, om politiet skal træffe afgørelse om aflivning af farlige hunde, fra justitsministeren

Svar på spm. 2, om dyrlæger skal vurdere farligheden af hundene, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om, at personer, der er blevet frataget retten til at beskæftige sig personligt med hunde, kan flytte til en anden retskreds, fra justitsministeren

10

Ændringsforslag, fra justitsministeren

11

2. udkast til betænkning

12

Spm. 5 om hjemmel til anbringelse af aggressive hunde på hundepensionat, til justitsministeren

13

Spm. 6 om hundes aggressive adfærd kræver sagkyndig vurdering i alle tilfælde inden aflivning, til justitsministeren

14

Spm. 7 om, hvor mange farlige hunde der er aflivet de seneste år, samt hvilke hunderacer de har tilhørt, til justitsministeren

15

Svar på spm. 5 om hjemmel til anbringelse af aggressive hunde på hundepensionat, fra justitsministeren

16

Svar på spm. 6, om hundes aggressive adfærd kræver sagkyndig vurdering i alle tilfælde inden aflivning, fra justitsministeren

17

Spm. 8, om hundens skadeforvoldelse kan skyldes sygdom, til justitsministeren

18

Svar på spm. 7 om, hvor mange farlige hunde der er aflivet de seneste år, samt hvilke hunderacer de har tilhørt, fra justitsministeren

19

Svar på spm. 8, om hundens skadeforvoldelse kan skyldes sygdom, fra justitsministeren

Bilag 2

Spørgsmål 8 og justitsministerens svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål nr. 8

» I ministeriets besvarelse af spørgsmål 6, jf. L 164 bilag 16 fremgår: » oplysninger, der indikerer, at hundens skadeforvoldelse f.eks. kan skyldes sygdom, (skal) naturligvis indgå i politiets overvejelser om, hvorvidt der bør indhentes en sagkyndig undersøgelse « .

Sygdomstilstande specielt i forbindelse med ryg og lænd kan forårsage vedvarende og længerevarende smerte, som kan have væsentlig indflydelse på hundes adfærd og psyke. Da disse sygdomme kan være svære for hundens ejer/bruger at få mistanke om, og da de kun kan diagnosticeres ved en faglig/sagkyndig undersøgelse, vil der i den givne situation ikke nødvendigvis foreligge oplysninger om, at hundens aggressive adfærd eventuelt kan skyldes sygdom.

Mener ministeriet under disse omstændigheder ikke, at en sagkyndig undersøgelse vil være nødvendig i alle tilfælde, inden der træffes afgørelse om eventuel » aflivning? «

Svar

Justitsministeriet er enig i, at det ofte vil være nødvendigt at indhente en sagkyndig undersøgelse, inden der træffes afgørelse om aflivning af en hund.

Hvis en hund ikke har forvoldt skade, men den ved sin adfærd har virket truende og skabt frygt, vil det således være det klare udgangspunkt, at der skal foretages en sagkyndig undersøgelse, inden politiet træffer afgørelse om eventuel aflivning af hunden. Dette gælder særlig klart, hvis der i sagen foreligger oplysninger om, at den aggressive hunds adfærd er opstået pludseligt eller inden for kortere tid. Som anført i spørgsmålet vil hundens unormalt aggressive adfærd i nævnte tilfælde netop kunne skyldes, at den pågældende hund lider af en smertefuld sygdom.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil der dog også kunne tænkes tilfælde, hvor det efter omstændighederne vil kunne være berettiget, at politiet træffer afgørelse om aflivning af en hund uden indhentelse af en sagkyndig undersøgelse. Sådanne tilfælde kan f.eks. foreligge, hvor en hund har angrebet, herunder bidt eller skambidt, sagesløse mennesker eller dyr.

Det bemærkes i øvrigt, at besidderen altid, hvor politiet overvejer at træffe afgørelse om aflivning efter lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 2, kan forlange, at der foretages en sagkyndig undersøgelse, inden politiet træffer afgørelse, jf. den foreslåede bestemmelse i hundelovens § 6 a, stk. 2.

Selv om det således i mange tilfælde vil være det klare udgangspunkt, at der skal indhentes en sagkyndig undersøgelse, inden afgørelse om aflivning af en hund eventuelt træffes, er det på baggrund af det anførte Justitsministeriets opfattelse, at indhentelse af en sagkyndig undersøgelse ikke bør være et ufravigeligt krav.

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 30. april 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om hunde

(Indgreb over for farlige hunde, forbud mod hundekampe m.v.)

justitsministeren (Lene Espersen)]

1. Ændringsforslag

Der er af justitsministeren stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2003 og var til 1. behandling den 14. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 20. december 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 487. Den 11. marts 2003 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Advokatfirmaet Damgaard, Næstved. Justitsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Svaret på spørgsmål 8 er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti vil stille et ændringsforslag uden for betænkningen, hvorefter der i alle tilfælde skal foretages en hundesagkyndig undersøgelse, inden politiet træffer afgørelse om aflivning af en farlig hund.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer

» 01. § 14 affattes således

» § 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. ««

om, at loven kan sættes i kraft for Færøerne, udgår, da området er færøsk særanliggende. Det tilføjes herudover, at loven ikke gælder for Grønland]

Til § 3

2) Paragraffen affattes således

» § 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. «

om, at loven kan sættes i kraft for Færøerne, udgår, da området er færøsk særanliggende. Det tilføjes herudover, at loven ikke gælder for Grønland]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ifølge hundelovens § 14 gælder loven ikke for Færøerne, men kan sættes i kraft der med de lempelser, som følger af øernes særlige forhold.

Området er imidlertid overgået til færøsk særanliggende, jf. herved lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes Hjemmestyre. Bemyndigelsen til at sætte loven i kraft for Færøerne bør derfor udgå.

Hundeloven gælder endvidere ikke for Grønland. Ifølge lov nr. 906 af 16. december 1998 er kompetencen til at fastsætte regler om hunde og dyreværn i øvrigt overført til Grønlands hjemmestyre.

Det foreslås på den baggrund, at det i hundelovens § 14 præciseres, at hundeloven ej heller finder anvendelse for Grønland.

Til nr. 2

Ifølge § 3 i lovforslaget gælder loven ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne. Området er imidlertid overgået til færøsk særanliggende, jf. herved lov nr. 137 af 23. mart. 1948 om Færøernes Hjemmestyre.

Hundeloven gælder endvidere ikke for Grønland. Ifølge lov nr. 906 af 16. december 1998 er kompetencen til at fastsætte regler om hunde og dyreværn i øvrigt overført til Grønlands hjemmestyre.

Det foreslås på den baggrund, at lovforslagets § 3 affattes, således at det fremgår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KRF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne