Legislator Case Law & Legislation
200214L00415 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven \n(Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om rufferi m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2002 133 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 133

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

Spm. 1 om straffebestemmelserne vedrørende rufferi, til justitsministeren

Spm. 2 om, hvor mange sager om rufferi der rent faktisk gennemføres, til justitsministeren

Spm. 3, om ministeren kan beskrive nogle grænsetilfælde, til justitsministeren

3

Spm. 4 om domsudskrift af dom afsagt i Jylland over Benny Brink Jensen, Skive, til jusititsministeren

4

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Foreløbigt svar på spm. 1 om straffebestemmelserne vedrørende rufferi, fra justitsministeren

Foreløbigt svar på spm. 2 om, hvor mange sager om rufferi der rent faktisk gennemføres, fra justitsministeren

Foreløbigt svar på spm. 3, om ministeren kan beskrive nogle grænsetilfælde, fra justitsministeren

6

Svar på spm. 4 om domsudskrift af dom afsagt i Jylland over Benny Brink Jensen, Skive, fra justitsministeren (fortroligt)

7

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 1777 stillet af Bodil Kornbek (KRF), fra justitsministeren

8

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. S 1868 stillet af Peter Skaarup (DF), fra justitsministeren

9

1. udkast til betænkning

10

Svar på spm. 1 om straffebestemmelserne vedrørende rufferi, fra justitsministeren

Svar på spm. 2 om, hvor mange sager om rufferi der rent faktisk gennemføres, fra justitsministeren

Svar på spm. 3, om ministeren kan beskrive nogle grænsetilfælde, fra justitsministeren

11

2. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2002 133 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 24. april 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Styrkelse af politiets efterforskningsmidler i sager om rufferi m.v.)

Jann Sjursen m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1. behandling den 18. marts 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget mener, at man nøje skal overveje, i hvilke sager man skal slække på de generelle restriktioner ved at udvide politiets muligheder for telefonaflytning. Rufferi har ofte meget tæt tilknytning til menneskehandel, og efterforskningen i prostitutionsmiljøerne har ikke ført til imponerende resultater. Det Radikale Venstre indstiller derfor lovforslaget til vedtagelse.

Kristeligt Folkeparti finder det væsentligt, at politiet får adgang til telefonaflytning i alle tilfælde, hvor nogle tjener på andres prostitution. Derfor er det ikke nok at udvide politiets adgang til at anvende telefonaflytning m.v. i sager efter straffelovens § 228 som foreslået af regeringen. Det er også nødvendigt at ramme mellemmændene. Det vil i nogle tilfælde netop være gennem mellemmændene, at politiet vil kunne finde og straffe bagmændene.

Et mindretal i udvalget (V, KF, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet bemærker, at borgernes ret til fri kommunikation med hinanden uden statsmagtens kontrol og indblanding er en grundlæggende rettighed i et demokratisk retssamfund som det danske. Derfor har det hidtil været fast lovgivningsmæssig tradition her i landet, at der kun åbnes mulighed for, at politiet kan foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, når et sådant indgreb sker som led i efterforskningen af alvorlig kriminalitet og indgrebet har væsentlig betydning for politiets muligheder for at opklare de pågældende forbrydelser.

Det er baggrunden for, at politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden efter de gældende regler kun er tilladt som led i efterforskning af andre alvorlige lovovertrædelser, hvor indgreb i meddelelseshemmeligheden er et nødvendigt middel i kriminalitetsbekæmpelsen.

Et flertal inden for mindretallet (V og KF) mener endvidere, at muligheden for indgreb i meddelelseshemmeligheder i overensstemmelse med ovenstående er velbegrundet ved efterforskning af overtrædelser af straffelovens § 228 om rufferi. Her er der tale om alvorlig kriminalitet i form af egentlig bagmandsvirksomhed i forbindelse med prostitution, og det er karakteristisk, at denne form for bagmandsvirksomhed i stigende omfang foregår som led i organiseret kriminalitet, hvor politiets almindelige efterforskningsredskaber i praksis har vist sig at være utilstrækkelige. Derimod vil indgreb i meddelelseshemmeligheden i forbindelse med efterforskning af sager om overtrædelse af straffelovens § 229 være rettet mod » små fisk «, der alene optræder som mellemmænd i forbindelse med prostitution. Kerneområdet for § 229 er således typisk en hotelportier eller bartender, der har anvist prostituerede til kunder, men som ikke ligesom de egentlige bagmænd indgår i en kriminel organisation.

Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker herudover, at repræsentanter for politi og anklagemyndighed i forbindelse med forberedelsen af justitsministerens lovforslag vedrørende bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet har vurderet, at der ikke i praksis er behov for at kunne anvende indgreb i meddelelseshemmeligheden i efterforskningen af sager om overtrædelse af straffelovens § 229.

Der er i de senere år sket en væsentlig udvidelse af politiets muligheder for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Der har været gode grunde til disse udvidelser, navnlig under hensyn til den generelle udvikling i kriminalitetsmønstrene og de stigende problemer med grov organiseret kriminalitet. Det foreliggende forslag går derimod alt for vidt ved at medtage overtrædelser af straffelovens § 229, og efter Venstres og Det Konservative Folkepartis opfattelse er det vigtigt nu at markere, at Folketinget ikke ønsker, at udviklingen skrider på dette område til skade for en af de grundlæggende demokratiske værdier i det danske samfund.

Venstre og Det Konservative Folkeparti henviser til det af justitsministeren fremsatte lovforslag nr. L 218 om bekæmpelse af rockerkriminalitet, der medtager øget adgang til telefonaflytning i forbindelse med efterforskning af sager om overtrædelser af straffelovens § 228 og henviser til lovforslagets fyldige bemærkninger.

Venstre og Det Konservative Folkeparti henviser i den forbindelse til de hensyn, der ligger bag de senere års ønsker om en forbedring af lovkvaliteten, herunder udarbejdelse af bemærkninger til lovforslaget, hvorfor Venstres og Det Konservative Folkepartis ønsker om øget telefonaflytning i sager om overtrædelse af straffelovens § 228 vil give sig til kende ved afstemningen vedrørende L 218.

Et mindretal inden for mindretallet (EL) tilføjer, at Enhedslisten afviser lovforslaget, bl.a. fordi politiet allerede har mulighed for at gribe ind i meddelelseshemmeligheden, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. S 1292 (omdelt på L 133 bilag 8).

Enhedslisten mener, at kvinder, som er bragt til Danmark for at arbejde som prostituerede, skal have ret til at blive i landet i stedet for som i dag straks at blive udvist og hjemsendt, hvilket også modvirker efterforskning og retsforfølgning. Hermed ville Danmark også leve op til beslutning i Nordisk Råd.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Inge Dahl‑Sørensen (V) Birthe Rønn Hornbech (V) nfmd. Karsten Nonbo (V) Freddy Dam (V) Per Dalgaard (DF) Peter Skaarup (DF) Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF) Jann Sjursen (KRF) Frode Sørensen (S) Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S) Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S) Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV) Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →