Betænkning over Forslag til lov om Kunstrådet
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 128
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 15/1-03 fra Danske Billedkunstneres Fagforening
2
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/1-03 fra Danske Billedkunstneres Fagforening, til kulturministeren
3
Høringssvar, fra kulturministeren
4
Høringsnotat og høringssvar, fra kulturministeren
5
Bilaget tilbagetaget
6
Bilaget tilbagetaget
7
Henvendelse af 22/1-03 fra Unge Kunstnere og Kunstformidlere
8
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 22/1-03 fra Unge Kunstnere og Kunstformidlere, til kulturministeren
9
Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
10
Udkast til tidsplan for lovforslaget godkendt
11
Spm. 4 om kompetencefordelingen mellem Kunstrådet og de faglige udvalg, til kulturministeren
Spm. 5 om, i hvilke situationer de politisk udpegede medlemmer af repræsentantskabet skal have stemmeret, og i hvilke de ikke har stemmeret, til kulturministeren
12
Kopi af breve/svar til Danske Billedkunstneres Fagforening og til Unge Kunstnere og Kunstformidlere, fra kulturministeren
13
Henvendelse af 31/1-03 fra Kulturrådet for Børn
14
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 31/1-03 fra Kulturrådet for Børn, til kulturministeren
15
Bilaget tilbagetaget
16
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 31/1-03 fra Kulturrådet for Børn, fra kulturministeren
17
Svar på spm. 4 om kompetencefordelingen mellem Kunstrådet og de faglige udvalg, fra kulturministeren
Svar på spm. 5 om, i hvilke situationer de politisk udpegede medlemmer af repræsentantskabet skal have stemmeret, og i hvilke de ikke har stemmeret, fra kulturministeren
18
Henvendelse af 3/2-03 fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet
19
Spm. 7 om kommentar til henvendelse af 3/2-03 fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet, til kulturministeren
20
Henvendelse af 6/2-03 fra Billedkunstnernes Forbund
21
Spm. 8 om kommentar til henvendelse af 6/2-03 fra Billedkunstnernes Forbund, til kulturministeren
22
Henvendelse af 12/2-03 fra BørneTeaterSammenslutningen
23
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 12/2-03 fra BørneTeaterSammenslutningen, til kulturministeren
24
Henvendelse af 13/2-03 fra Fagligt Forum for Børnekultur og BørneTeaterSammenslutningen
25
Spm. 10 om kommentar til henvendelse af 13/2-03 fra Fagligt Forum for Børnekultur og BørneTeaterSammenslutningen, til kulturministeren
26
1. udkast til betænkning
27
Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 20/2-03 fra LMS – Levende Musik i Skolen, til kulturministeren
28
Henvendelse af 20/2-03 fra LMS – Levende Musik i Skolen
29
Henvendelse af 24/2-03 fra Aarhus Universitet
30
Spm. 12 om kommentar til henvendelse af 24/2-03 fra Aarhus Universitet, til kulturministeren
31
Henvendelse af 6/3-03 fra Kunstnersammenslutningernes Samråd
32
Spm. 13 om kommentar til henvendelse af 6/3-03 fra Kunstnersammenslutningernes Samråd, til kulturministeren
33
Ændringsforslag og notat om betænkningsbidrag, fra kulturministeren
34
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 15/1-03 fra Danske Billedkunstneres Fagforening, fra kulturministeren
35
Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse af 3/2-03 fra Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet, fra kulturministeren
36
Svar på spm. 8 om kommentar til henvendelse af 6/2-03 fra Billedkunstnernes Forbund, fra kulturministeren
37
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 12/2-03 fra BørneTeaterSammenslutningen, fra kulturministeren
38
Svar på spm. 10 om kommentar til henvendelse af 13/2-03 fra Fagligt Forum for Børnekultur og BørneTeaterSammenslutningen, fra kulturministeren
39
Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 20/2-03 fra LMS – Levende Musik i Skolen, fra kulturministeren
40
Svar på spm. 12 om kommentar til henvendelse af 24/2-03 fra Aarhus Universitet, fra kulturministeren
41
Svar på spm. 13 om kommentar til henvendelse af 6/3-03 fra Kunstnersammenslutningernes Samråd, fra kulturministeren
42
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 22/1-03 fra Unge Kunstnere og Kunstformidlere, fra kulturministeren
43
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 12. marts 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om Kunstrådet
[af kulturministeren (Brian Mikkelsen)]
1. Ændringsforslag
Kulturministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. januar 2003 og var til 1. behandling den 24. januar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 17. januar 2003 sendte kulturministeren de indkomne høringssvar, og den 21. januar 2003 sendte kulturministeren et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Aarhus Universitet,
Billedkunstnernes Forbund,
BørneTeaterSammenslutningen,
Danske Billedkunstneres Forening,
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Akademiraadet,
Fagligt Forum for Børnekultur,
Kulturrådet for Børn,
Kunstnersammenslutningernes Samråd,
LMS – Levende Musik i Skolen og
Unge Kunstnere og Kunstformidlere.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget
BørneTeaterSammenslutningen,
Fagligt Forum for Børnekultur og
Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Udtalelse fra kulturministeren
Børnekulturen i Kunstrådets handlingsplan
Samtlige af Folketingets partier, som står bag den politiske aftale om en ny struktur for kunststøtten og den internationale kulturudveksling, er enige om, at arbejdet med børnekulturen er en vigtig del af Kunstrådets virkeområde.
Kunstrådets virkeområde er defineret ud fra opdelinger i det kunstneriske landskab og ikke defineret med udgangspunkt i forskellige bruger- og publikumsgrupper. Kunstrådet overtager de forpligtelser på børnekulturens område, som i dag forvaltes af de eksisterende råd med udgangspunkt i de gældende kunstlove, navnlig litteratur-, musik- og teaterloven.
Derudover kan Kunstrådet yde støtte til børnekulturprojekter, hvis rådet finder, at projekterne har den fornødne kvalitet og falder ind under rådets virkeområde, jf. lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil. På dette punkt er børnekulturens status i kunststøttelovgivningen styrket med forslaget.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 11, at det » eksempelvis [er] oplagt, at Kunstrådet i handlingsplanen angiver sine strategier og mål for børnekulturen«. De politiske partier bag aftalen er enige om, at det med denne formulering er hensigten, at det politiske system – i respekt for armslængdeprincippet – stiller krav om, at Kunstrådet skal behandle børnekulturområdet i sin handlingsplan og formulere strategier og mål for udviklingen af området.
Den internationale kulturudveksling på billedkunstområdet
Oprettelsen af det særlige udvalg for dansk billedkunst i udlandet er et udtryk for, at partierne bag den politiske aftale har lyttet til de stærke ønsker fra betydende organisationer og institutioner inden for det billedkunstneriske område, som har pointeret, at der for billedkunstens vedkommende er behov for at bevare tre indgange til kunststøtten. Derfor er det en del af den politiske aftale, at der oprettes et særligt udvalg for dansk billedkunst i udlandet, som skal arbejde med kulturudveksling på billedkunstområdet. Udvalget er fra Kunstrådets start således en del af strukturen.
Fra andre sider af kunstlivet er det blevet fremhævet, hvor vigtigt det er at samtænke den nationale og den internationale indsats. Det bør således være muligt at ændre denne særløsning for billedkunsten, hvis der på et senere tidspunkt skulle være ønske om det.
Det er fra flere sider blevet påpeget, at udvalget bør ligestilles med Kunstrådets fagudvalg, for så vidt angår Kunstrådets mulighed for at delegere den endelige beslutningskompetence til sine udvalg. Efter drøftelse med partierne bag den politiske aftale er der enighed om, at det særlige udvalg for dansk billedkunst i udlandet bør kunne tillægges den endelige beslutningskompetence. Jeg stiller derfor et ændringsforslag, som giver Kunstrådet denne mulighed.
For så vidt angår økonomien, indgår de bevillinger, der tidligere har været afsat til Center for Dansk Billedkunsts tilskud og projekter, i Kunstrådets bevilling til international kulturudveksling. Kunstrådets internationale bevillinger er ikke på finansloven for 2003 øremærket til de enkelte kunstområder – primært af praktiske og overskuelighedsmæssige grunde. Jeg agter derfor at forslå, at bevillingerne til Kunstrådets internationale aktiviteter på finanslovsforslaget for 2004 opdeles på de enkelte kunstområder.
Kunstrådet skal sikre, at alle kunstarter tilgodeses, og blandt andet tage stilling til, hvor mange penge det særlige udvalg for dansk billedkunst i udlandet har at arbejde med.
Kunststyrelsen varetager den operative opfølgning af Kunstrådets beslutninger og handlingsplan på det internationale område. Opretholdelse og videreudvikling af de internationale netværk, der er opbygget blandt andet i Center for Dansk Billedkunst, sikres i forbindelse med, at de nødvendige faglige ressourcer overføres til Kunststyrelsen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af kulturministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres, Enhedslistens og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget tilslutter sig ministerens ændringsforslag og udtalelse med følgende bemærkninger
Partierne betragter lovforslaget som en strukturreform og konstaterer med tilfredshed, at det i de politiske forhandlinger er lykkedes partierne at få følgende væsentlige indrømmelser, som partierne naturligvis vil følge nøje
1. Kunstrådets sammensætning er ligeværdig mellem ministerudpegede og kunstnerudpegede, hvilket betyder, at der ikke er et flertal, der kan majorisere et mindretal, men at der skal ske en konkret forhandling forud for Kunstrådets beslutninger.
2. I fagudvalgene har kunstnernes egne repræsentanter flertal, og Kunstrådet kan uddelegere endelig kompetence til udvalgene.
3. Kunstrådet har fået et repræsentantskab, hvis størrelse vi kunne have ønsket os større, men som dog er en væsentlig forbedring i forhold til det oprindelige forslag.
4. Kunstrådets ansvar for børnekulturen er blevet præciseret med kulturministerens udtalelse til forslaget. Partierne vil nøje overvåge, at dette ansvar bliver opfyldt.
5. Udvalget for dansk billedkunst i udlandet har fået en selvstændig status og kompetence, hvilket partierne anser for meget betydningsfuldt.
6. Lovforslaget har fået en revisionsbestemmelse, hvilket partierne finder meget væsentlig, da lovens struktur er ny og uprøvet.
Med disse bemærkninger tilslutter partierne sig lovforslaget med en konstatering af, at der er opnået et godt forhandlingsresultat, som sikrede væsentlige ændringer i det af kulturministeren foreslåede centralistiske og meget ministerstyrede udspil.
Enhedslistens medlem af udvalget ønsker at understrege, at der er tale om et strukturforslag for kunststøtte, og at det er afgørende, at denne struktur kommer til at fungere godt sammen med kunstlivet. Det kan kun virkeligheden vise, og det er derfor afgørende med en revisionsbestemmelse. Men Enhedslisten beklager meget, at et flertal af partierne har godkendt en revisionsbestemmelse med en meget lang tidshorisont. Enhedslisten havde klart foretrukket, at loven var blevet taget op til revision allerede inden udgangen af Kunstrådets første beskikkelsesperiode.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af kulturministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 4
1) Stk. 2 affattes således
»Stk. 2 . Kunstrådet kan delegere kompetence til sine fagudvalg samt til udvalget for dansk billedkunst i udlandet til at foretage endelig afgørelse i sager på udvalgets sagområde, jf. § 6.«
[Adgang til kompetencedelegation til samtlige udvalg i Kunstrådet]
Til § 10
2) Stk. 1 affattes således
»De partier, der er opstillingsberettigede og repræsenteret i Folketinget, udpeger hver 1 medlem til repræsentantskabet. Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening udpeger 1 medlem i fællesskab. Medlemmerne skal være folkevalgte politikere. Medlemmer udpeget af Folketingets partier skal samtidig være medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Kulturministeren udpeger 1 medlem til repræsentantskabet og udpeger tillige formanden blandt samtlige medlemmer af repræsentantskabet.«
[Præcisering af partibegrebet og kravene til politisk udpegede medlemmer]
Ny paragraf
3) Efter § 13 indsættes som ny paragraf
»§ 01. Loven tages op til revision i Folketingsåret 2008-09.«
[Indførelse af revisionsbestemmelse]
Til § 14
4) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 5, stk. 1, affattes nr. 1 således
»1) Partierne, der er opstillingsberettigede og repræsenteret i Folketinget, udpeger hver 1 medlem, der samtidig skal være medlem af repræsentantskabet for Kunstrådet.«
[Præcisering af partibegrebet]
5) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 5, stk. 2, udgår 8. pkt., og i stedet indsættes
»Medlemmer udpeget af Folketingets partier skal samtidig være medlem af repræsentantskabet for Kunstrådet. Medlemmer udpeget af de opstillingsberettigede og repræsenterede partier i Folketinget, af Kommunernes Landsforening og af Amtsrådsforeningen i Danmark skal være folkevalgte politikere.«
[Præcisering af krav til de politisk udpegede medlemmer]
Til § 15
6) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer
» 01. Overskriften til kapitel 1 affattes således
»Kunstrådet og amtsmusikudvalg«.«
[Redaktionel ændring]
Til § 17
7) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer
»01. § 9 ophæves.«
[Konsekvensmæssig ændring]
Til § 18
8) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. Overskriften til kapitel 2 affattes således
»Kunstrådet«.«
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring har til hensigt at give Kunstrådet mulighed for at delegere kompetence til udvalget for dansk billedkunst i udlandet til at træffe endelig afgørelse i sager på udvalgets sagområde. Den foreslåede ændring sikrer således, at udvalget i lighed med Kunstrådets fagudvalg kan tildeles kompetence til at træffe endelige afgørelser på udvalgets sagområde, såfremt det nedsættes. Det er en del af den politiske aftale om Kunstrådet, at udvalget for dansk billedkunst i udlandet oprettes fra Kunstrådets start.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre, at de politiske partier, der er opstillingsberettigede og repræsenterede i Folketinget samt Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening vælger sine medlemmer blandt folkevalgte politikere. Herved forstås personer valgt til Folketinget, kommunalbestyrelser og amtsråd. Baggrunden er et ønske om at skabe en reel dialog mellem kunstens og kulturens verden på den ene side og det politiske system på den anden side.
Endvidere understreger den foreslåede formulering, at de udpegningsberettigede partier i Folketinget ikke alene skal være repræsenteret i Folketinget, men også være opstillingsberettigede. Kravet om opstillingsberettigelse skyldes et ønske om at undgå, at nye parti- og gruppedannelser i Folketinget mellem folketingsvalg skaber forskydninger i fordelingerne af udpegningsret mellem kunst- og kulturlivets organisationer på den ene side og det politiske system på den anden side.
Til nr. 3
Blandt partierne bag den politiske aftale om en ny struktur for kunststøtten og den internationale kulturudveksling er der enighed om, at loven tages op til revision midt i Kunstrådets anden funktionsperiode, det vil sige efter 6 år, med henblik på at evaluere loven og drøfte eventuelle justeringer og ændringer.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en konsekvensmæssig ændring, der følger af ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring er en konsekvensmæssig ændring af ændringsforslag nr. 2, således at den relevante bestemmelse i lov om Statens Kunstfond har samme indhold.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter.
Til nr. 7
Den foreslåede ændring er en konsekvensmæssig ændring, der følger af, at den billedkunstneriske udsmykningsopgave fortsat skal være en del af Statens Kunstfonds virkeområde. Opgaven overflyttes således ikke som forudsat i billedkunstloven, jf. lovforslagets bemærkninger til § 17, nr. 6, 9 og 10.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter.
Kim Andersen (V) fmd. Ester Larsen (V) Leif Mikkelsen (V) Preben Rudiengaard (V) Louise Frevert(DF) Poul Nødgaard (DF) Carina Christensen (KF) Charlotte Dyremose (KF) Bodil Kornbek (KRF) Frode Sørensen (S) Jytte Andersen (S) Jytte Wittrock (S) Lise Hækkerup (S) Poul Qvist Jørgensen (S) Ole Sohn (SF) Naser Khader (RV) Søren Søndergaard (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne