Betænkning over Forslag til lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 92

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2

Yderligere høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3

Spm. 1 om, hvorvidt en amtskommune kan søge om at komme under administration, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 2 om kriterier for, at en amtskommune kommer under administration, til indenrigs- og sundhedsministeren

4

Spm. 3, om formuleringen i § 1 betyder, at det er op til ministeren at vurdere, om der skal foretages regulering i statens tilskud til amtskommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 4 om, hvad betegnelsen »ligende situationer« dækker over i lovforslagets § 7, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 5, om en vedtagelse af en skattestigning vil være i strid med lovforslaget og medføre et erstatningsansvar for de pågældende amtsrådsmedlemmer, til indenrigs- og sundhedsministeren

5

Henvendelse af 3/12-02 fra Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening

6

Meddelelse om, at betænkning forventes afgivet 16/1-03

7

Svar på spm. 1 om, hvorvidt en amtskommune kan søge om at komme under administration, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 2 om kriterier for, at en amtskommune kommer under administration, fra indenrigs- og sundhedsministeren

8

Svar på spm. 3, om formuleringen i § 1 betyder, at det er op til ministeren at vurdere, om der skal foretages regulering i statens tilskud til amtskommunerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om, hvad betegnelsen »ligende situationer« dækker over i lovforslagets § 7, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 5, om en vedtagelse af en skattestigning vil være i strid med lovforslaget og medføre et erstatningsansvar for de pågældende amtsrådsmedlemmer, fra indenrigs- og sundhedsministeren

9

Spm. 6 om præcisering af spm. 3, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 7 om anvendelsen af § 1, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 8 om rækkevidden af § 1, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 9 om præcisering af spm. 4, til indenrigs- og sundhedsministeren

10

Meddelelse om uddelt materiale ved foretræde den 8/1-2003

11

Spm. 10 om kommentar til vedlagt artikel, til indenrigs- og sundhedsministeren

12

Spm. 11 om manglende reduktion af statsskatten, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 12 om, hvilke punkter og elementer Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening efter regeringens opfattelse ikke har opfyldt, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 13 om udskydelse af vedtagelse af lovforslaget og indledning af forhandlinger, til indenrigs- og sundhedsministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Svar på spm. 6 om præcisering af spm. 3, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 7 om anvendelsen af § 1, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 8 om rækkevidden af § 1, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 9 om præcisering af spm. 4, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 10 om kommentar til vedlagt artikel, fra indenrigs- og sundhedsministeren

15

Samrådsspm. A om, hvorledes bemyndigelsen i § 1 tænkes anvendt, til indenrigs- og sundhedsministeren

16

Svar på spm. 11 om manglende reduktion af statsskatten, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 12 om, hvilke punkter og elementer Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening efter regeringens opfattelse ikke har opfyldt, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 13 om udskydelse af vedtagelse af lovforslaget og indledning af forhandlinger, fra indenrigs- og sundhedsministeren

17

Ændringsforslag, fra indenrigs- og sundhedsministeren

18

2. udkast til betænkning

19

Spm. 14 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/1-03 om samrådsspm. A, jf. L 92 - bilag 15, til indenrigs- og sundhedsministeren

20

Henvendelse af 16/12-02 fra Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt

21

Spm. 15 om overskridelsen af skattestoppet, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 16 om bemyndigelsen i § 1 ved overskridelse af skattestoppet, til indenrigs- og sundhedsministeren

22

Spm. 17 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt, til indenrigs- og sundhedsministeren

23

3. udkast til betænkning

24

Svar på spm. 14 om oversendelse af talepapir fra samrådet den 23/1-03 om samrådsspm. A, jf. L 92 - bilag 15, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 15 om overskridelsen af skattestoppet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 16 om bemyndigelsen i § 1 ved overskridelse af skattestoppet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 17 om kommentar til henvendelse af 16/12-02 fra Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 4, 5, 15, 16 og 17 og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 12 og ministeren svar herpå er optrykt efter ønske fra V. Bilagene til besvarelsen af spørgsmål 12 er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 4

Efter § 7 kan indenrigs- og sundhedsministeren i særlige tilfælde undtage en amtskommune fra regulering af tilskud, og efter bemærkningerne gør denne bestemmelse det muligt »at undtage amtskommuner, der er under administration eller i lignende situationer«. Hvad menes der med »i lignende situationer«? Er der her tale om indenrigs- og sundhedsministerens helt frie skøn, eller hvilke retningslinier gælder der?

Svar

Bestemmelsen i § 7 er en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til i særlige tilfælde at undtage en amtskommune fra regulering af tilskud efter bestemmelserne i denne lov. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er formålet at kunne undtage amtskommuner, der er under administration eller i lignende situationer.

At en amtskommune er under administration betyder med den nugældende udformning af reglerne for kommunernes låntagning, at amtskommunen i forbindelse med en overtrædelse af den såkaldte kassekreditregel har fået dispensation fra denne regel under nogle nærmere angivne forudsætninger. En dispensation vil blive ydet på betingelse af, at amtskommunen udarbejder en plan for genopretning af sin likviditet. Denne plan vil sædvanligvis indeholde kvartalsvise måltal for genopretning af likviditeten for hele den periode, hvori dispensationen gælder hvilket for kommuner typisk har været tre år.

Når der i lovforslagets bemærkninger tales om »under administration eller i lignende situationer«, menes der med udtrykket: »lignende situationer« dels en situation, hvor en amtskommune på budgetlægningstidspunktet har søgt om dispensation fra kassekreditreglen, og hvor der ikke er tvivl om, at amtskommunen skal have en dispensation, men hvor dispensationen endnu ikke er givet, og dels det forhold, at der vil kunne ske ændringer i udformningen af lånereglerne.

Det skal i tilknytning til den situation, hvor amtskommunen har søgt, men endnu ikke fået dispensation fra kassekreditreglen, erindres, at før der kan ydes dispensation fra denne regel, skal ministeriet i samarbejde med den pågældende amtskommune opstille de nærmere betingelser for dispensationen. Det er en proces af en vis varighed, der blandt andet som oven for nævnt forudsætter, at amtskommunen på grundlag af en omfattende analyse af sin økonomi opstiller er flerårig plan for udviklingen i likviditeten.

Spørgsmål 5

Vil en beslutning om at lade skatten stige være i strid med denne lov og dermed være erstatningspådragende for de amtsrådsmedlemmer, der eventuelt måtte stemme for en forhøjelse af skatten, såfremt indenrigs- og sundhedsministeren beslutter sig for at sætte lovens virkninger i kraft, jf. dennes § 1?

Svar

Loven har til formål at understøtte aftalesystemet mellem staten og amtskommunerne og sikre, at amtskommunerne ikke gennem en forhøjelse af udskrivningsprocenten kan tilvejebringe højere indtægter end aftalt.

Det vil imidlertid ikke være i strid med loven at træffe beslutning om skattestigning. Allerede derfor vil en beslutning om at lade skatten stige ikke være erstatningspådragende for de amtsrådsmedlemmer, der eventuelt måtte stemme for en sådan forhøjelse.

Spørgsmål 12

Ministeren bedes redegøre for, hvilke punkter og elementer i aftalen med henholdsvis Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening som efter regeringens opfattelse ikke er overholdt helt eller delvis af aftaleparterne.

Ministeren bedes indhente Amtsrådsforeningens og Kommunernes Landsforenings redegørelse for, hvilke punkter og elementer i aftalen som foreningerne ikke finder er opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne.

Svar

Det gælder generelt, at de budgetterede udgifter i amter og kommuner flugter godt med forudsætningerne i aftalegrundlaget. Det gælder både for udgifternes størrelse og fordelingen af udgifterne på de enkelte poster.

I aftalen mellem regeringen og KL står der følgende vedr. den kommunale beskatning

»Den gennemsnitlige udskrivningsprocent, den gennemsnitlige grundskyldspromille og dækningsafgifterne for erhvervsejendomme må ikke stige i forhold til 2002 for kommunerne i hele landet set under ét.

Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere virkningen af eventuelle stigninger i disse skatter. Skattestigninger i kommuner under administration er undtaget herfra«

På baggrund af de kommunale budgetter for 2003 har regeringen vurderet, at kommunerne overholder skattestoppet, og derfor er kommunerne ikke omfattet af L92.

I aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen står der følgende vedr. skattestoppet

»Regeringen lægger afgørende vægt på, at den kommunale beskatning ikke stiger i 2003. Skattestoppet gælder for den amtskommunale sektor under ét. Regeringen vil søge tilslutning til at neutralisere virkningen af en eventuel stigning i den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent«

Amternes budgetter har vist, at amterne ikke overholder skattestoppet i 2003, derfor har regeringen taget initiativ til at neutralisere virkningen af stigningen i den amtskommunale beskatning.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indhentet redegørelser fra Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforenings for, hvilke punkter og elementer i aftalen som foreningerne ikke finder er opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne.

Amtsrådsforeningens svar af 17. januar 2003 og Kommunernes Landsforenings svar af 20. januar 2003 vedlægges.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Att.: Nils M. Jensen

Indenrigs- og sundhedsministeriet har på baggrund af et spørgsmål fra Folketingets Kommunaludvalg med brev af 13. januar 2003 udbedt sig en redegørelse fra Amtsrådsforeningen vedrørende, hvilke punkter og elementer i aftalen af 14. juni 2002 om amternes økonomi i 2003, som Amtsrådsforeningen ikke finder er opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne. Ministeriet beder om svar senest den 17. januar 2003.

Aftalesystemet er hovedhjørnestenen i budgetsamarbejdet mellem regeringen og de kommunale parter og forudsætter gensidig respekt og tillid. Vurderingen af om en aftale er overholdt bør således drøftes af parterne i fællesskab og rumme en samlet vurdering af alle elementer i aftalen.

Det indebærer også, at en samlet vurdering ikke altid kan gennemføres umiddelbart efter, at amterne har vedtaget budgetterne for det kommende år, fordi økonomiaftalen udover de konkrete forudsætninger om rammer for udgifter og indtægter indeholder elementer, som parterne hver for sig efterfølgende skal sikre opbakning til, herunder i form af ændret lovgivning eller som skyldes udefra kommende begivenheder, der ikke kan henføres til beslutninger truffet af amtsråd eller af regering og folketing.

Aftalesystemet har efter foreningens opfattelse fungeret godt, selvom det ikke har vist sig at være muligt fuldt ud af få vedtaget regelændringer, som parterne i aftalerne har forpligtet sig til at søge gennemført eller præcis holde sig inden for aftalte økonomirammer.

Amtsrådsforeningen tog ved aftalen om amternes økonomi for 2003 i lighed med tidligere år regeringens forudsætninger og ønsker til den overordnede økonomiske udvikling til efterretning, herunder målsætningen om skattestop. På baggrund af amternes vedtagne budgetter for 2003 kan det konstateres, at amterne på udgiftssiden overholder aftalen. Det kan endvidere konstateres, at de vedtagne udskrivningsprocenter indebærer en vækst i den gennemsnitlige udskrivningsprocent på 0,02 pct. point, som følge af en skattestigning på 0,4 pct. point i et amt. Foreningen skal fremhæve, at der i aftalen er elementer, der tog sigte på at støtte amter med særlige økonomiske vanskeligheder.

Som følge af, at aftalen indeholder en lang række elementer, er det endnu for tidligt af vurdere det samlede resultat, men det er vanskeligt at fastholde en stram udgiftspolitik, når regering og folketing efter aftaleindgåelse tilkendegiver, at der skal ske yderligere styrkelser på det amtslige område.

Regeringen og Amtsrådsforeningen var i aftalen enige om, at puljer skal begrænses mest muligt. Det er derfor ikke i overensstemmelse med aftalen, at der er afsat flere puljer på finansloven for 2003. Herudover kan der konstateres en vis træghed med iværksættelse af en række arbejdsgrupper og regelforenklingsinitiativer, der indgår i aftalen.

Aftalen skal som nævnt ses som et hele. Beklageligvis kan det nu konstateres, at flere beregningsmæssige forudsætninger bag aftalen har vist sig ikke at holde. Således vil lønudviklingen, pga. udmøntningen fra reguleringsordningen, blive i størrelsesordenen 300 mio. kr. højere end forudsat ved aftaleindgåelsen. Udgifterne til sygesikringsmedicin må ligeledes forventes at blive højere end forudsat. Udgifterne i 2002, der ligger til grund for skønnet for 2003, ligger således 250 mio. kr. højere end forudsat. Med den likviditetsmæssige situation amterne befinder sig i kan en konsekvens blive, at realvæksten vil blive væsentligt lavere end forudsat ved indgåelsen af økonomiaftalen.

Endelig er der en række ændrede forudsætninger på skattesiden med provenumæssig virkning, der på sigt udhuler den amtslige økonomi.

Med venlig hilsen

Otto Larsen

/ Dorte Hansen Thrige

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotholmsgade 10-12

1216 København K

Vedr. besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Kommunaludvalg den 9. januar 2003

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med brev af 13. januar 2003 på foranledning af et spørgsmål fra Folketingets Kommunaludvalg anmodet KL om en redegørelse for, hvilke punkter og elementer i aftalen af 14. juni 2002, som KL ikke finder er opfyldt helt eller delvist af aftaleparterne.

KL har i sit høringssvar af 22. november 2002 over L 92 (sanktionslovforslaget) og i den Fokusskrivelse, der blev udsendt til samtlige folketingsmedlemmer umiddelbart inden første behandling af lovforslaget fremført, at der gennem årene har været en række eksempler på, at skiftende regeringer ikke på alle punkter har levet op til ånd og bogstav i økonomiaftalerne. KL. har ligeledes fremført, at de faktiske lovbundne udgifter og det realiserede skattegrundlag ofte har afveget væsentligt fra statens skøn, som har ligget til grund for de indgåede økonomiaftaler.

Med hensyn til de materielle bestemmelser i aftalen for 2003 skal KL pege på aftalens bestemmelse om, at der skulle gennemføres en udligningsreform pr. 1. januar 2004. Regeringen meddelte imidlertid primo oktober, at der som følge af nedsættelsen af Strukturkommissionen kun kunne blive tale om mindre justeringer i 2004.

Efter KL’s opfattelse kan der ikke sættes lighedstegn mellem mindre justeringer og en egentlig udligningsreform. Det har bl.a. helt klart været hensigten både hos den tidligere regering og den nuværende regering, at der skulle gennemføres en reform, der tog højde for bortfaldet i 2004 af den særlige overgangsordning i forbindelse med den sociale finansieringsomlægning og ikke som nu foreslået af regeringen at overgangsordningen blot videreføres.

Som led i årets aftale mellem KL og regeringen indgik der en forståelse om folkeskolen. KL anerkender, at aftaler mellem regeringen og de kommunale organisationer selvfølgelig ikke forpligter Folketinget. Men det forpligter efter KL’s opfattelse regeringen til at gøre sit yderste for at intentionerne i aftalen efterleves. Det mener KL ikke er sket i denne sag.

Konsekvensen heraf er, at en væsentlig del af forslagene om øget fleksibilitet nu ikke gennemføres som generel lov, men derimod som forsøg. Det betyder bl.a., at fælles skoleledelse og samdrift mellem dagtilbud og skole ikke bliver en generel mulighed for alle kommuner. Der vil også kun være en forsøgsmulighed for lokale løsninger i forbindelse med biblioteksudbuddet og tilrettelæggelse af skoledistrikter. Samtidig viser de hidtidige erfaringer med forsøgsordninger på folkeskoleområdet, at de er blevet meget striks fortolket af ministeriet.

Endelig kan det konstateres, at nogle af de fleksibilitetsforslag, der indgik i forståelsen mellem regeringen og KL, end ikke er nævnt som forsøgsmulighed i forliget. Det drejer sig bl.a. om større inddragelse af andre faggrupper end læreruddannede samt muligheder for rullende skolestart.

Regeringen har i Folketinget fremsat og fået vedtaget, at der skal oprettes en særlig afregningskonto for kommunerne (L 44, der blev vedtaget den 10. december 2002). Et lignende forslag blev rejst af regeringen under de økonomiske forhandlinger i foråret 2002, men blev taget af bordet. Det har undret KL, at regeringen alligevel efterfølgende valgte at fremme forslaget. Ikke mindst da lovforslagets vurderinger af de kommunaløkonomiske konsekvenser slet ikke tager højde for de betydelige afledte forringelser, forslaget vil medføre i kommunernes forretningsvilkår med de private pengeinstitutter.

Regeringen har heller ikke i sine fremsatte lovforslag på integrationsområdet indregnet de fulde kommunaløkonomiske konsekvenser. Der pågår for øjeblikket drøftelser på embedsmandsplan om de kommunaløkonomiske konsekvenser af bl.a. L 361, der omhandler de væsentligt nedsatte ydelser til personer, der er kommet til landet efter 1. juli 2002.

I Integrationsministeriets hidtidige beregninger er der overhovedet ikke taget højde for, at de lavere ydelser uundgåeligt må indebære kommunale merudgifter til enkeltydelser (hjælp i særlige tilfælde). Samtidig er reglerne på integrations- og udlændingeområdet over en bred kam blevet væsentligt mere komplicerede, hvilket giver øgede kommunale udgifter til administration udgifter, som Integrationsministeriet kun i meget begrænset omfang synes at ville kompensere kommunerne for.

Det er KL’s klare opfattelse, at hvis regeringen i ovennævnte sager tilsidesætter det såkaldte DUT-princip, er en helt afgørende forudsætning for at indgå økonomiske aftaler bristet.

Afslutningsvis skal KL bemærke, at mange af de aftalepunkter, der efterfølgende i lovgivning eller på anden vis skal tiltrædes af Folketinget, indgår i kommunernes budgetter. Som eksempel fra indeværende folketingssamling kan nævnes L 48 (Udskydelse af tidspunktet for efterregulering af skat og udligning m.m.), som der er taget højde for i aftalen, og som kommunerne har lagt til grund for deres budgetlægning.

Der er ofte tale om aftalepunkter, som er væsentlige forudsætninger for, at kommunerne under ét er i stand til at holde sig inden for de aftalte økonomiske rammer. Hvis disse forudsætninger skrider, eller der generelt sås tvivl om disse, vil konsekvensen være, at kommunernes opbakning til aftalesystemet vil være for nedadgående. Det er derfor af afgørende betydning for budgetsamarbejdets fortsatte levedygtighed, at både regeringen og KL i videst muligt omfang tilstræber, at de indgåede aftaler overholdes fuldt ud.

Med venlig hilsen

Ejgil W. Rasmussen

/ Peter Gorm Hansen

Spørgsmål 15

Er der andre grunde end overskridelsen af skattestoppet, der gør, at bemyndigelsen i § 1 finder anvendelse?

Svar

Lovens § 1 er en bemyndigelse til indenrigs- og sundhedsministeren til at beslutte, at der skal foretages reguleringer af det amtskommunale bloktilskud efter reglerne i denne lov. Denne bemyndigelse kan kun udnyttes, når skattestoppet er overskredet, det vil sige når amtskommunerne set under ét har sat udskrivningsprocenten op.

Bemyndigelsen kan ikke udnyttes i andre tilfælde.

Spørgsmål 16

Vil bemyndigelsen i § 1 finde anvendelse, hvis den samlede overskridelse af skattestoppet beløber sig til f.eks. 15 mio. kr., 25 mio. kr., 50 mio. kr. eller 100 mio. kr.?

Svar

Som det fremgik at besvarelsen af samrådsspørgsmål A, kan det ikke udelukkes, at der i et år kan være tale om så små overskridelser af skattestoppet, at jeg ikke vil udløse reguleringsmekanismen.

Udgangspunktet er, at udskrivningsprocenten for amtskommunerne set under ét ikke må stige. Ændringer i den samlede amtskommunale udskrivningsprocent kan dog være et resultat af flere modgående bevægelser, dvs. at nogle amtskommuner sætter skatten op, mens andre sætter skatten ned. Det kan som nævnt ikke udelukkes, at det samlede resultat vil være en så lille ændring, at jeg ikke vil udløse reguleringsmekanismen.

Jeg finder det imidlertid ikke hensigtsmæssigt på forhånd at fastlægge en bagatelgrænse. For det første ville en bagatelgrænse kunne føre til uhensigtsmæssig adfærd, idet amtskommunerne måske i en sådan situation ikke nødvendigvis ville sigte mod uændret skat, men mod skattestigninger af en sådan størrelse, at de ville kunne holdes inden for bagatelgrænsen.

For det andet ville en fast bagatelgrænse ikke løse problemet, men blot flytte det. Med en fast bagatelgrænse ville spørgsmålet således ikke være, om det ville være rimeligt at udløse reguleringsmekanismen som følge en marginal ændring af den amtskommunale skatteudskrivning. Spørgsmålet ville i stedet være, om det ville være rimeligt at udløse reguleringsmekanismen som følge af en marginal overskridelse af bagatelgrænsen.

Jeg finder det på den baggrund ikke hensigtsmæssigt, at der på forhånd fastsættes en grænse for størrelsen af amtskommunale skattestigninger, der ikke vil udløse reguleringsmekanismen.

Jeg skal afslutningsvis gentage, at udgangspunktet er, at udskrivningsprocenten for amtskommunerne set under ét ikke må stige, og at brud på skattestoppet vil udløse reguleringsmekanismen.

Spørgsmål 17

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. december 2002 fra Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt, jf. L 92 bilag 20.

Svar

Der vedlægges en kopi af min besvarelse af 28. januar 2003 af henvendelsen af 16. december 2002 fra Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt.

Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt

Dr. Sells Vej 28

Postboks 37

4293 Dianalund

I et brev af 16. december 2002 har Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt skrevet, at vedtagelsen af L 92 efter kommuneforeningens opfattelse pålægger borgerne i Vestsjællands Amt en »dobbeltstraf«.

Det skyldes efter kommuneforeningens opfattelse, at vedtagelsen af L 92 vil indebære, at halvdelen af provenuet som følge af den amtskommunale skattestigning for 2003 inddrages af staten, og at den amtslige skattestigning samtidig vil medføre, at den kommunale medfinansiering af skattenedslaget som følge af det skrå skatteloft i nogle af amtets kommuner vil blive forøget.

Regeringen har som bekendt fremsat L 92 med henblik på at sikre, at skattestoppet overholdes. Efter amtskommunernes budgetvedtagelse for 2003 viste det sig, at udskrivningsprocenten for amtskommunerne under ét var steget på trods af regeringens aftale med Amtsrådsforeningen om uændret beskatning for 2003. Regeringen har på den baggrund vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at supplere aftalesystemet med en lovgivning, der styrker amtskommunernes incitamenter til at holde skatten i ro.

Vedtagelsen af L 92 vil indebære, at staten neutraliserer virkningen af den amtskommunale skattestigning for 2003. I de første to år efter skattestigningen inddrages halvdelen af merprovenuet som følge af skattestigningen for de amtskommuner, der har sat skatten op, mens den anden halvdel af den samlede provenustigning inddrages gennem det samlede amtskommunale bloktilskud. Herefter inddrages det fulde merprovenu gennem det amtskommunale bloktilskud.

Det skrå skatteloft indebærer, at den marginale indkomstskatteprocent til stat, amtskommune og kommune ikke kan overstige 59 procent. Hvis summen af de statslige, amtskommunale og kommunale skatteprocenter overstiger 59 procent, vil skatteyderne i de pågældende kommuner få et nedslag i topskatten. Med de nuværende statslige skattesatser vil nedslaget i topskatten blive udløst, når summen af den kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent overstiger 32,5 procent.

Ordningen med kommunal medfinansiering af skattenedslaget som følge af det skrå skatteloft indebærer, at kommuner og amtskommuner skal medfinansiere skattenedslaget i det omfang, skattenedslaget skyldes kommunale eller amtskommunale skatteforhøjelser siden 1998. Hvis både kommunen og amtskommunen har sat skatten op siden 1998, fordeles den kommunale medfinansiering på kommunen og amtskommunen forholdsmæssigt i forhold til forhøjelsen af den kommunale henholdsvis amtskommunale udskrivningsprocent.

For kommunerne i Vestsjællands Amt indebærer den amtskommunale skattestigning for 2003, at nogle af kommunerne vil få forøget deres medfinansiering af det skrå skatteloft. Det drejer sig om de kommuner, der har sat udskrivningsprocenten op siden 1998, men hvor kun en del af denne skatteforhøjelse i første omgang havde betydning for skatteloftet. Det er tilfældet i de kommuner, hvor summen af den kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent i 1998 var lavere end 32,5 procent.

Alle kommuner har været bekendt med, at en skatteforhøjelse siden 1998 ville kunne udløse kommunal medfinansiering af det skrå skatteloft. I de kommuner, hvor medfinansieringen ikke blev udløst eller kun delvis udløst med det samme, fordi den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent i udgangspunktet var lavere end 32,5 procent, har kommunerne været bekendt med, at medfinansieringen ville blive forøget i takt med, at den samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent oversteg 32,5 procent.

Skattenedslaget som følge af det skrå skatteloft giver et provenutab for det offentlige. Ordningen med kommunal medfinansiering af skattenedslaget indebærer, at de myndigheder, der er skyld i skattenedslaget, også skal finansiere det i hvert fald i det omfang, det skyldes skattestigninger siden 1998. Det bemærkes i den forbindelse, at provenutabet for det offentlige modsvarer, at borgerne kompenseres for skattestigninger ud over et vist niveau for en vis del af deres indkomst.

Det forhold, at også kommunerne i Vestsjællands Amt skal stå til ansvar for de skattestigninger, de har gennemført siden 1998, indebærer således efter min opfattelse ikke en »dobbeltstraf« for borgerne i Vestsjællands Amt.

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 30. januar 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om regulering af statstilskud til amtskommuner ved ændringer i den amtskommunale udskrivningsprocent

[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er af indenrigs- og sundhedsministeren stillet 1 ændringsforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2002 og var til 1. behandling den 27. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Den 22. november 2002 og den 26. november 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Kommuneforeningen i Vestsjællands Amt.

Deputationer

Endvidere har Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 23. januar 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålet.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og Anders Møller (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet finder, i lighed med både Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, at lovforslaget underminerer det gældende aftalesystem imellem amter, kommuner og staten. Forud for VK-regeringens straffesanktion mod alle amter uanset om de har overholdt skattestoppet eller ej har aftalesystemet været baseret på aftaler imellem to ligeværdige parter.

Med lovforslaget får indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at gennemføre straffesanktioner over for amterne, såfremt regeringen finder, at pålægget om skattestoppet ikke er overholdt til sidste decimal. Endvidere indeholder forslaget en tilsvarende trussel mod kommunerne.

Socialdemokratiet finder, at amter og kommuner i meget høj grad har forsøgt at holde regeringens ensidige pålæg om skattestop. Det kan kun opfattes som en ren magtdemonstration fra regeringens og Dansk Folkepartis side, når man igangsætter straffesanktionen på baggrund af en marginal overskridelse af skatteloftet for den samlede kommunale verden på 0,02 pct. Socialdemokratiet kan ikke opfatte forslaget på anden måde end som et signal om centralisering og manglende forståelse for de enkelte amters og kommuners situation.

Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt har således i en årrække forud for dette års skattestigning holdt skatterne i ro i modsætning til sammenlignelige amter, herunder Frederiksborg Amt, hvor indenrigs- og sundhedsministeren var amtsborgmester indtil december 2001. Således hævede man skatten i Frederiksborg Amt med 0,2 pct. i 1998 og 0,2 pct. i 1999, hvor Vestsjællands Amt og Frederiksberg Kommune holdt skatten i ro. Siden 1998 har Frederiksborg Amt således hævet skatten med 0,4 pct., hvilket helt svarer til det, som indenrigs- og sundhedsministeren nu ønsker at straffe Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt for. Forskellen er blot, at Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt har valgt at hæve skatten efter regeringsskiftet. VK-regeringen og Dansk Folkeparti ønsker således at sætte skattestoppet over den kommunale service og borgernes behov.

Ud over den økonomiske straf til Frederiksberg Kommune og Vestsjællands Amt og deres borgere virker det helt grotesk, at alle øvrige amter, som til punkt og prikke har overholdt regeringens pålæg om skattestop, alligevel bliver økonomisk straffet for noget, som de ikke har gjort. Der kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved, hvordan regeringsindgrebet hænger sammen med skattestoppet. For 2003 er konsekvensen alene, at pengene går i statskassen uden at blive anvendt til lettelser af indkomstskatten som lovet af regeringen. Derfor bliver den reelle konsekvens af lovforslaget alene, at borgerne kommer til at betale højere skat og bliver snydt for, at pengene kan bruges til sygehuse m.v. Derfor risikerer man, at indgrebet fra regeringen og Dansk Folkeparti i stedet medfører en forringet service til borgerne, selv om de skal betale højere skat.

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har begge tilkendegivet, at de gør, og fortsat vil gøre en stor indsats for, at deres del af aftalerne overholdes. Ligeledes har de signaleret, at de er helt indstillet på at drøfte med regeringen, hvordan man kan forbedre mekanismerne for, at såvel de kommunale parter som regeringen overholder indgåede aftaler. Desværre har regeringen afvist alle andre løsninger end deres ensidige lovforslag, hvilket fremgår af besvarelsen af spørgsmål 13.

I lovens § 1 gives ministeren bemyndigelse til at straffe amtskommuner, der har sat skatten op, jf. formuleringen: »Indenrigs- og sundhedsministeren kan.....«. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at »Bestemmelserne i denne lov finder anvendelse i de tilfælde, hvor regeringen har konstateret, at en aftale med amtskommunerne om uændret skat ikke er blevet overholdt. Det giver mulighed for at lade disse bestemmelser medvirke aktivt i sammenhæng med aftalesystemet. Bestemmelserne finder ligeledes anvendelse, hvis der ikke foreligger en aftale, og amtskommunerne hæver skatten. «

Som svar på spørgsmål 15 har ministeren oplyst, at bemyndigelsen kun kan udnyttes, når skattestoppet er overskredet, det vil sige, når amtskommunerne set under ét har sat udskrivningsprocenten op. Bemyndigelsen kan ikke udnyttes i andre tilfælde. Som svar på spørgsmål 16 er det oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der i et år kan være tale om så små overskridelser af skattestoppet, at det ikke vil udløse reguleringsmekanismen. Ministeren vil imidlertid ikke på forhånd fastlægge en bagatelgrænse for størrelsen af amtskommunale skattestigninger, der ikke vil udløse reguleringsmekanismen. Socialdemokratiet finder, at det er dårlig lovgivning ikke præcist over for de berørte at kunne angive konsekvenserne af deres eventuelle beslutninger om at lade skatten stige.

Socialdemokratiet har noteret sig, at ministeren som svar på spørgsmål 5 har oplyst, at en beslutning om at lade skatten stige i et amt ikke vil være erstatningspådragende for de amtsrådsmedlemmer, der eventuelt måtte stemme for en sådan forhøjelse, da det ikke vil være i strid med loven at træffe en sådan beslutning.

Socialdemokratiet er en klar tilhænger af aftalesystemet mellem kommuner, amter og staten. Vi har svært ved at se acceptable alternativer. Derfor er vi i sagens natur også optaget af, at indgåede aftaler overholdes og er parate til at drøfte ordentlige mekanismer, som kan understøtte begge parter i at leve op til indgåede aftaler. Med regeringens lovindgreb, som gennemføres sammen med Dansk Folkeparti, risikerer man derimod at lægge gift ud for fremtidige aftaler til skade for en fortsat decentral udvikling i Danmark og en god offentlig service for borgerne.

Når lovindgrebet undergraver aftalesystemet mellem amter og kommuner, skyldes det ikke mindst, at den ene part i aftalen VK-regeringen samtidig har tildelt sig selv overdommerrollen for, om aftalerne er overholdt. Herefter gennemfører man ensidige sanktioner imod den anden part i aftaleforholdet, hvorimod aftalebrud og overtrædelser af regeringen selv ikke får nogen som helst konsekvenser. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen har således under udvalgsbehandlingen dokumenteret, at regeringen på flere punkter har begået direkte aftalebrud og overtrædelser. Regeringens aftalebrud i forbindelse medgennemførelsen af en udligningsreform fra 2004 er et eksempel på manglende vilje hos regeringen til at overholde indgåede aftaler, selv på områder, som er helt vitale for kommuners og amters muligheder for at yde en ensartet og ordentlig service over for borgerne.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at med loven sættes den kommunale skatteudskrivningsret under et uacceptabelt pres. Loven vil ramme tilfældigt, fordi det i praksis ikke vil være muligt for 271 kommuner at koordinere budgetlægningen, så »skatterne under ét holdes i ro«. Denne lov skal ses i sammenhæng med en række andre love, der styrer kommunernes opgaveløsning gennem nyt bureaukrati, reguleringer og kontrol. Det gælder bl.a. indførelse af valgfrihed mellem offentligt ansat og privat ansat hjemmehjælp og den såkaldte udfordringsret. Regeringens politik er udtryk for centralisme, og det kommunale selvstyre anfægtes i betydelig grad. Det Radikale Venstre er imod den udvikling. Det Radikale Venstre mener, at den lægger gift for det lokalpolitiske engagement og den samarbejdsånd, der hidtil har kendetegnet folkestyret. I stedet er der tale om statsstyre.

Enhedslistens medlem af udvalget finder, at dette lovforslag vil sikre regeringen mulighed for at straffe de amter, som sætter velfærden højere end regeringens skattestop. Uanset om det handler om forholdene på sygehusene, det sociale område eller uddannelsesområdet, sætter regeringen skattestoppet højere end velfærden.

På uddannelsesområdet kan man se, hvordan en række amter øger brugerbetalingen og øger klassekvotienterne. På socialområdet ser vi, hvordan amterne skærer ned på psykiatriområdet, på botilbud til sindslidende og på behandlingen af narkomaner og alkoholikere. På sygehusområdet ser vi, hvordan man sælger eller lukker sygehuse og sygehusafdelinger. Det sker ude i amterne med tilslutning fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti, nogle steder Socialdemokratiet, enkelte steder også Det Radikale Venstre, SF og Kristeligt Folkeparti. Overalt henvises der til regeringens skattestop som en vigtig del af forklaringen på disse forringelser. Det er ikke dette svigt over for de svageste og velfærden, som regeringen vil straffe amterne for. Det ligger jo bare i naturlig forlængelse af regeringens og Dansk Folkepartis politik, når vi bevæger os væk fra flosklerne, valgløfterne og Folketingets talerstol. Den højeste prioritet har regeringens skattestop, et skattestop, der i praksis fører til skattelettelser til de danskere, som ejer de dyreste og de største huse, et skattestop, der kombineres med en række skattelettelser til de velhavende danskere. Samtidig med skattestoppet har man jo givet skattelettelser til nogle af dem med de højeste indkomster og til erhvervslivet.

Regeringens omvendte Robin Hood-politik er på dette område lysende klar: Skattelettelser til de rigeste danskere, tilskud til de amter og kommuner, der tilfældigvis i 2003 har råd til at sætte skatten ned, og afstraffelse af dem, der er nødt til at sætte skatten op eller bare prioriterer velfærden højere end regeringens skattestop. Det kan Enhedslisten under ingen omstændigheder støtte.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 8

1) I stk. 1 ændres »1. februar 2003« til: »15. februar 2003«.

[Ændret ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 1

På grund af Kommunaludvalgets behandling af lovforslaget på et møde den 23. januar 2003 og den efterfølgende behandling i Folketinget kan lovforslaget ikke som oprindelig planlagt nå at blive vedtaget og træde i kraft den 1. februar 2003. Det foreslås derfor, at tidspunktet for lovens ikrafttræden udskydes fra den 1. februar 2003 til den 15. februar 2003.

Udskydelsen vil ikke få betydning for lovens virkning, idet loven første gang har virkning for de reguleringer, der afregnes i månederne oktober, november og december 2003.

Thor Gunnar Kofoed (V) Gudrun Laub (V) Anders Møller (UFG) Marianne Pedersen (V) nfmd. Jens Vibjerg (V) Uno Larsson (DF) Poul Nødgaard (DF) fmd. Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF) Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S) Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne