Legislator Case Law & Legislation
200214L00221 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om kommunal indkomstskat og lov om beskatning ved dødsfald \n(Udskydelse af tidspunkt for efterregulering af skat og udligning m.v. til kommuner og amtskommuner og ændring vedrørende den kommunale budgetgarantiordning)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2002 48 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 48

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget

2

Høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3

Ændringsforslag fra indenrigs- og sundhedsministeren. (Erstattet af nyt ændringsforslag, jf. L 48 bilag 8)

4

Tidsplan for behandlingen af lovforslaget

5

Spm. 1 om økonomiaftale for 2003, som er indgået med amterne, til indenrigs- og sundhedsministeren

6

Svar på spm. 1 om økonomiaftale for 2003, som er indgået med amterne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

7

1. udkast til betænkning

8

Ændringsforslag fra indenrigs- og sundhedsministeren

9

2. udkast til betænkning

Betænkning over lovforslag 2002 48 Valid

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 16. januar 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om kommunal indkomstskat og lov om beskatning ved dødsfald

(Udskydelse af tidspunkt for efterregulering af skat og udligning m.v. til kommuner og amtskommuner og ændring vedrørende den kommunale budgetgarantiordning)

[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er af indenrigs- og sundhedsministeren stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 18. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Den 15. november 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 4

1) Paragraffen affattes således

»§ 4

Loven træder i kraft den 1. februar 2003, § 3 dog først den 1. januar 2004.«

[Ændret ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 1

Af hensyn til tilrettelæggelsen af Folketingets arbejde er tredjebehandlingen af lovforslaget udskudt til januar 2003. Det har derfor været nødvendigt at ændre tidspunktet for lovens ikrafttræden til den 1. februar 2003.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at § 3 først træder i kraft den 1. januar 2004. § 3 omhandler en udskydelse af afregningen af den kommunale andel af dødsboskatten. Ændringsforslaget om en senere ikrafttræden af denne del af lovforslaget skyldes, at Amtsrådsforeningen i sit høringssvar har anført, at den kommunale andel af dødsboskatten m.v. var indregnet i de forudsætninger, der lå til grund for økonomiaftalen for 2003. Kommunernes Landsforening har efterfølgende givet udtryk for et tilsvarende synspunkt. For ikke at skabe usikkerhed omkring aftaleforudsætningerne for 2003 foreslås det, at lovforslagets § 3 først sættes i kraft den 1. januar 2004, således at afregningen af dødsboskat m.v. til kommuner og amtskommuner i 2003 sker efter de gældende regler.

De ændrede regler for afregning af den kommunale andel af dødsboskat m.v. vil således først få virkning fra og med 2004, og de vil derfor kunne indgå i forudsætningerne for aftalerne med de kommunale parter for 2004.

Thor Gunnar Kofoed (V) Gudrun Laub (V) Anders Møller (UFG) Marianne Pedersen (V) nfmd. Jens Vibjerg (V) Uno Larsson (DF) Poul Nødgaard (DF) fmd. Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF) Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S) Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →