Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. \n(Fremme af privat udlejningsbyggeri)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 68

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Henvendelse af 24/10-02 fra Roskilde Kommune

3

Henvendelse af 13/11-02 fra Jydske Grundejerforeninger

4

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

5

1. udkast til betænkning

6

Kopi af økonomi- og erhvervsministerens kommentar til henvendelse af 24/10-02 fra Roskilde Kommune omdelt i Boligudvalget på alm. del bilag 43 og på L 57 bilag 10

7

Spm. 1 om ministerens kommentar til artikel af 16/11-02 i Nordjyske Stiftstidende: »Boligbyggeri stadig skattefidus«, til skatteministeren

8

Kopi af økonomi- og erhvervsministerens svar til Boligudvalget om fordeling af første års kvote på 1 mia. kr. mellem pensionsinstitutter og selskaber omdelt i Boligudvalget på L 57 bilag 14

9

Kopi af Boligudvalgets 1. udkast til betænkning over L 57

10

Kopi af økonomi- og erhvervsministerens kommentar til henvendelse af 13/11-02 fra Jydske Grundejerforeninger omdelt i Boligudvalget på L 57 bilag 12

11

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 13/11-02 fra Jydske Grundejerforeninger

12

Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til artikel af 16/11-02 i Nordjyske Stiftstidende: »Boligbyggeri stadig skattefidus«, fra skatteministeren

13

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

14

Henvendelse af 25/11-02 fra Forsikring & Pension

15

2. udkast til betænkning

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 24/10-02 fra Roskilde Kommune

17

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/11-02 fra Forsikring & Pension

18

Kopi af Boligudvalgets betænkning over L 57

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. november 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(Fremme af privat udlejningsbyggeri)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 12. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Sammenhæng med andet lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri (lovforslag nr. L 57), som har været behandlet i Boligudvalget.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 14. oktober 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 27. Den 7. november 2002 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Skatteministerens høringsnotat er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Forsikring & Pension,

Jydske Grundejerforeninger og

Roskilde Kommune.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Forsikring & Pension mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at det for Socialdemokratiet er afgørende, at lovforslaget er afgrænset til pensionsinstitutter og selskabsskattepligtige, således at der ikke kan opnås fradrag i personlige indkomster. Endvidere har Socialdemokratiet lagt vægt på den fordeling mellem pensionsinstitutter og selskabsskattepligtige, som ligger til grund for Skatteministeriets provenuforudsætninger. Socialdemokratiet er tilfreds med skatteministerens tilsagn om at følge lovforslaget tæt og vende tilbage til forligspartierne, såfremt fordelingen mellem pensionsinstitutterne og selskabsskattepligtige bliver en anden end forudsat i lovforslaget. Endvidere lægger Socialdemokratiet vægt på tilsagnet om at fortsætte udredningen af problemstillingerne i forhold til EU for herigennem at få afdækket de lovgivningsmæssige muligheder for kommende justeringer. Endelig skal lovforslaget ses i sammenhæng med den række af lovforslag, der er aftalt i boligforliget, som tilsammen skal sikre, at der bygges flere boliger til alle aldersgrupper.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten mener ikke, at pensionskasser og private udlejere skal motiveres til at bygge boliger med et voldsomt skattefradrag som lokkemad. Private udlejere og ejerforeninger skal ikke indrette tomme tagetager til boliger med fri husleje, hvilket heller ikke vil tynde ret meget ud i de lange ventelister.

Der er hverken tale om at hjælpe kommunerne med anvisningsmuligheder eller den almindelige lønmodtager med et maksimum på m2-anskaffelsessummen.

Lovforslag nr. L 68 og det af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte lovforslag nr. L 57 viser ikke viljen til at løse problemerne for de mange boligsøgende.

Lovforslagene er udslag af en perspektivløs boligpolitik, der blot cementerer de uligheder, der de senere år er blevet alt tydeligere.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)

Til § 1

1) I det under nr. 1 foreslåede § 8 R, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer

»Skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb svarende til det fradrag i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, som den skattepligtige i det pågældende indkomstår har foretaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 1-3, ganget med satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b anvender skattepligtige som nævnt i 2. pkt. en anskaffelsessum opgjort efter almindelige regler fratrukket det beløb, som er nævnt i 2. pkt.«

[Korrektioner for skattepligtige efter både selskabsskatteloven og pensionsafkastbeskatningsloven]

2) I den under nr. 1 foreslåede § 8 R affattes stk. 3 således

»Stk. 3. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår, hvori fradraget er foretaget.«

[Præcisering af selskabsskattesats]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter de gældende regler er livsforsikringsselskaber skattepligtige efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven.

Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål. Der gives derfor fradrag ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst for hensættelser til dækning af forsikringsforpligtelser og pensionsafkastskat, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2.

Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager derimod sigte på at beskatte den del af afkastet, der tilfalder de forsikrede. Der gives derfor nedsættelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 1, ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskatten for en del af den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud for tidligere indkomstår. Nedsættelsen beregnes ud fra forholdet mellem den pensionsafkastskattepligtige del af livsforsikringsselskabets formueafkast og livsforsikringsselskabets samlede formueafkast.

Dette komplicerede samspil mellem reglerne i selskabsskatteloven og pensionsafkastbeskatningsloven medfører, at livsforsikringsselskaber der efter lovforslaget opnår fradrag for anskaffelsessummen ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven ikke vil have en fradragsværdi på 15 pct. som andre skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det skyldes, at fradraget nedsætter den skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, som selskabet ellers ville have fået fradrag for ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst. Med andre ord er fradragsværdien for livsforsikringsselskaber 15 pct. minus værdien af det mistede fradrag ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Det foreslås på den baggrund, at der gives livsforsikringsselskaber et fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der sikrer, at livsforsikringsselskaber opnår samme værdi af fradraget for anskaffelsessummen som skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, der ikke samtidig er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Ændringsforslaget indebærer, at livsforsikringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage 15 pct. af fradraget i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 1-3, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Fradraget svarer dermed til den pensionsafkastskat, som selskabet ville kunne fradrage i den skattepligtige indkomst, hvis der ikke var fradrag i beskatningsgrundlaget efter den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b.

Herudover foreslås det, at livsforsikringsselskaber tillige skal korrigere anskaffelsessummen for den faste ejendom ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst.

Efter den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 4, skal pensionsinstitutter, der har fået fradrag for anskaffelsessummen efter bestemmelsens stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på fast ejendom efter pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3, 2. og 4. pkt. (lagerprincippet) anvende anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med pensionsafkastskattesatsen.

Bestemmelsens sigte er at modvirke, at der opnås skattemæssigt fradrag for kapitaltab opstået i forbindelsen med opførelse af en ejendom, som allerede må anses for imødegået gennem det foreslåede straksfradrag for opførelsessummen.

Livsforsikringsselskaber er som nævnt skattepligtige efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven, men opnår alene straksfradrag ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, dvs. med en skatteværdi på 15 pct.

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber også i relation til opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst skal anvende en anskaffelsessum opgjort efter de almindelige regler fratrukket værdien af fradraget for anskaffelsessummen efter pensionsafkastbeskatningsloven. Herved undgås, at livsforsikringsselskaber i relation til opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst opnår skattemæssigt fradrag for kapitaltab opstået i forbindelse med opførelse af en ejendom, som allerede må anses for imødegået gennem det foreslåede straksfradrag for opførelsessummen efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Den foreslåede regulering af anskaffelsessummen har virkning både for opgørelse af fortjeneste og tab efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og efter de særlige fradragsbegrænsningsregler i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.

Til nr. 2

Det præciseres, at den sats, der er angivet i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, og som skal anvendes ved korrektion af anskaffelsessummen ved opgørelse af fortjeneste og tab på den faste ejendom, er den sats, der er gældende for det indkomstår, hvor selskabet har fradraget anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Provenumæssige konsekvenser

De foreslåede justeringer har til formål at sikre, at livsforsikringsselskaber m.fl., der er skattepligtige efter både pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven, i overensstemmelse med lovforslagets sigte får en skattebesparelse på 15 pct. af anskaffelsessummen for nybyggeri. Ændringsforslagene har således ikke provenumæssige konsekvenser.

Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne