Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og andre skatte- og afgiftslove\n(Forenkling)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 65
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsnotat og høringssvar, fra skatteministeren
2
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren
3
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.
4
Spm. 1 om fortryk af renteoplysninger for statsgaranterede studielån, til skatteministeren
5
Henvendelse af 15/11-02 fra HK/Kommunal
6
1. udkast til betænkning
7
Ændringsforslag til 2. behandling (ændringsforslagene trukket tilbage), jf. bilag 9, fra skatteministeren
8
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 15/11-02 fra HK/Kommunal
9
Ændringsforslag, som erstatter tidligere fremsendte ændringsforslag, jf. bilag 7, fra skatteministeren
10
Svar på spm. 1 om fortryk af renteoplysninger for statsgaranterede studielån, fra skatteministeren
11
2. udkast til betænkning
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. november 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og andre skatte- og afgiftslove
(Forenkling)
[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1. behandling den 15. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 15. oktober 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 29. Den 8. november 2002 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 15. november 2002 sendte skatteministeren supplerende høringssvar og kommentarer hertil til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra HK/Kommunal.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 1
1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer
»01. I § 8 P, stk. 2, nr. 10, ændres »stk. 3« til: » stk. 4«.«
[Redaktionel ændring]
2) Nr. 4 affattes således
»4. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7 H,«: »§ 7 J, «, og »§ 8 P, stk. 1-4« ændres til: »§ 8 P, stk. 1, 2, 4 og 5 «.«
[Redaktionelle ændringer]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der er tale om forslag til redaktionelle ændringer.
Lars Christian Lilleholt (V) Peter Christensen (V) Freddy Dam (V) Kristian Jensen (V) nfmd. Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF) Charlotte Dyremose (KF) Else Theill Sørensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S) Jens Peter Vernersen (S) fmd. Sophie Hæstorp Andersen (S) Morten Homann (SF) Anders Samuelsen (RV) Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne