Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om vurdering af landets faste ejendomme\n(Loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 39
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2
Spm. 1 om fordeling af de ca. 410 mio. kr., til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 2 om, hvilke udgifter det vil medføre, at der ændres på ejendomsskattebilletten, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 3 om, hvornår beløbene vil blive udbetalt til de enkelte kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 4 om, hvorvidt man er omfattet af loftsreglen ved fejlvurderinger af ejendomme, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 5 om skattestoppets virkning på ejendomsskatterne, til indenrigs- og sundhedsministeren
3
Spm. 6 om opgørelse fordelt på parcelhuse, ejerlejligheder og erhverv, til indenrigs- og sundhedsministeren
4
Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget
5
Tidsplan for behandlingen af lovforslaget
6
Svar på spm. S 2591 om, hvor mange procent grundværdien for et enfamilieshus i gennemsnit er steget fra 2001 til 2002 fordelt på samtlige kommuner i landet, fra skatteministeren
7
Svar på spm. 3 om, hvornår beløbene vil blive udbetalt til de enkelte kommuner, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 4 om, hvorvidt man er omfattet af loftsreglen ved fejlvurderinger af ejendomme, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 5 om skattestoppets virkning på ejendomsskatterne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
8
Ændringsforslag fra indenrigs- og sundhedsministeren
9
Spm. 7 om, hvordan det påtænkte loft over grundskylden forventes at fordele sig på indkomstdeciler samt på familietyper, til indenrigs- og sundhedsministeren
10
Revideret tidsplan for behandlingen af lovforslaget
11
Svar på spm. 1 om fordeling af de ca. 410 mio. kr., fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 2 om, hvilke udgifter det vil medføre, at der ændres på ejendomsskattebilletten, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 6 om opgørelse fordelt på parcelhuse, ejerlejligheder og erhverv, fra indenrigs- og sundhedsministeren
12
Spm. 8 om provenu for primær- og amtskommunerne, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 9 om indkomstgrundlag for kommuner og amter, til indenrigs- og sundhedsministeren
Spm. 10 om, hvordan tilskuddet ville blive fordelt efter bloktilskudskriterierne, til indenrigs- og sundhedsministeren
13
1. udkast til betænkning
14
Svar på spm. 7 om, hvordan det påtænkte loft over grundskylden forventes at fordele sig på indkomstdeciler samt på familietyper, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 8 om provenu for primær- og amtskommunerne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 9 om indkomstgrundlag for kommuner og amter, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. 10 om, hvordan tilskuddet ville blive fordelt efter bloktilskudskriterierne, fra indenrigs- og sundhedsministeren
15
Spm. 11 om provenuberegninger fra kommuneaftalerne, til indenrigs- og sundhedsministeren
Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 28. november 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om vurdering af landets faste ejendomme
(Loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)]
1. Ændringsforslag
Der er af indenrigs- og sundhedsministeren stillet 1 ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober 2002 og var til 1. behandling den 31. oktober 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 10. september 2002 dette udkast til udvalget, jf. 2001-02, 2. samling, alm. del bilag 422. Den 25. oktober 2002 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Herudover har udvalget stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren efter betænkningsafgivelsen, som udvalget forventer besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og Anders Møller (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede ændringsforslag.
Lovforslaget er efter Socialdemokratiets opfattelse endnu et særegent element i regeringens forsøg på at definere sit skattestop. Det er et helt nyt element, som ikke tidligere har været med i regeringens egen definition af sit skattestop. Det blev opfundet, da der i foråret opstod diskussion om, at grundskatterne ville stige ganske markant i visse områder, selv om regeringen havde lovet et skattestop.
At diskussionen opstod, er der ikke noget underligt i. Den måde, som regeringen selv har defineret sit skattestop på, er ulogisk, usammenhængende og uden principper, der kan sammenlignes. Dermed er det uforståeligt for almindelige mennesker med en sund fornuft og en logisk tankegang.
Eksempler
Indkomstskatten stiger med indkomsten, som den plejer.
Momsen stiger med priserne, som den plejer.
Punktafgifter fastlåses i kroner og ører uden hensyn til inflation og lønudvikling.
Ejendomsværdiskatten fastlåses på 2001-niveau i kroner og ører, men med et tillæg på 5 pct.
Ejendomsskatterne vil fremover kunne stige hvert år, også i de år, hvor der er en uændret vurdering.
Med vedtagelse af lovforslaget vil ejendomsskatterne (grundskatterne) hvert år kunne stige med det, der svarer til indkomstudviklingen + 3 pct, altså en stigning hvert år på 6-8 pct. Bliver en ejendomsbesidder omfattet af det loft, der er i forslaget, vil man året efter komme til at opleve stigninger i ejendomsskatterne også selv om grundværdierne er uændrede i forhold til forrige år.
Det er svært at se logikken i regeringens skattestop.
Virkningen af lovforslaget er, at de kommuner og amter, som har den bedste økonomi, vil få de fleste af de ca. 640 mio. kr., som forslaget koster. Det er en merudgift på 230 mio. kr. i forhold til regeringens eget provenuskøn på 410 mio. kr. ved lovforslagets fremsættelse. Det er penge, som vi alle sammen skal være med til at betale også kommuner og de borgere, som bor i områder med store økonomiske problemer, og som er udsat for store besparelser.
De borgere, som slipper billigere, og som får mest ud af forslaget, vil typisk være folk med meget høje indkomster, der bor i meget dyre huse.
Forslaget fortæller således præcist om virkningen af den måde, som regeringen har indrettet sit skattestop på. Det tager fra dem, der har mindst, og giver til dem, der har mest.
Derudover er det noget bureaukratisk makværk. Først skal kommunerne opkræve et forkert beløb af borgerne, som derefter nogle måneder senere skal have pengene tilbage.
Bare for at administrere loven hos de statslige myndigheder, skønner regeringen, at det hvert år vil koste hele 10 kvinder og mænds fulde arbejdskraft. Kommunerne påføres udgifter til edb på l,4 mio. kr., og Kommunernes Landsforening har under udvalgsarbejdet oplyst, at kommunerne alene i 2003 påføres udgifter på over 14 mio. kr. til oplysningsmaterialer, porto og ekstraopgørelser.
Socialdemokratiet er forundret over, at et lovforslag med det indhold ser ud til at samle flertal i Folketinget.
Det Radikale Venstre er grundlæggende uenigt i regeringens styring af kommuner og amter, her i form af begrænsning af stigningen i grundlaget for beregning af grundskyld til kommuner og amtskommuner. Det Radikale Venstre er tilhænger af beskatning af værdistigning på fast ejendom. Regeringens forslag er til størst fordel for de skatteydere, der oplever de største værdistigninger. Ved begrænsningen tilgodeses de bedst stillede. Det sker i virkeligheden på bekostning af alle skatteydere, eftersom regeringen kompenserer kommuner og amter for de som følge af begrænsningen manglende indtægter, der finansieres af statskassen. Desuden medfører lovforslaget et større bureaukrati, da forskellige ændringer vedrørende den enkelte grund kræver særskilt behandling. Forslaget er et led i udmøntningen af regeringens såkaldte skattestop, men der er alligevel ikke tale om et skattestop, eftersom skatterne kan stige, og det er denne stigning, der begrænses.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget
Til § 4
1) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om vurdering af landets faste ejendomme«: »foretagne almindelige vurderinger« .
[Beregningsgrundlag]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om berigtigelse af en skrivefejl.
Thor Gunnar Kofoed (V) Gudrun Laub (V) Anders Møller (UFG) Marianne Pedersen (V) nfmd. Jens Vibjerg (V) Uno Larsson (DF) Poul Nødgaard (DF) fmd. Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF) Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S) Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S) Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF) Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne