Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dyrlægegerning m.v. \n(Ændrede regler for fratagelse af dyrlægers autorisation og for kontrol med anvendelse af lægemidler m.v.)
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 11
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra fødevareministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1 om staten som erstatningsansvarlig ved aflivning af dyr, til fødevareministeren
Spm. 2 om fastsættelse af dyrets værdi på aflivningstidspunktet, til fødevareministeren
Spm. 3 om, hvorledes man vil tilrettelægge uddannelsen af besætningsejere, der ønsker at kunne anvende receptpligtige lægemidler, til fødevareministeren
4
Spm. 4 om ministerens kommentar til de af Den Danske Dyrlægeforening rejste problemstillinger, til fødevareministeren
Spm. 5 om ministerens kommentar til forslaget fra Det Veterinære Sundhedsråd om at samstemme dyrlægeloven med dyreværnsloven og dyreforsøgsloven, til fødevareministeren
5
Svar på spm. 1 om staten som erstatningsansvarlig ved aflivning af dyr, fra fødevareministeren
Svar på spm. 2 om fastsættelse af dyrets værdi på aflivningstidspunktet, fra fødevareministeren
Svar på spm. 3 om, hvorledes man vil tilrettelægge uddannelsen af besætningsejere, der ønsker at kunne anvende receptpligtige lægemidler, fra fødevareministeren
6
Spm. 6, om det ville være muligt at gøre betalingen til en del af en pligtig forsikringsordning, jf. besvarelse af spm. 1, til fødevareministeren
7
Svar på spm. 4 om ministerens kommentar til de af Den Danske Dyrlægeforening rejste problemstillinger, fra fødevareministeren
Svar på spm. 5 om ministerens kommentar til forslaget fra Det Veterinære Sundhedsråd om at samstemme dyrlægeloven med dyreværnsloven og dyreforsøgsloven, fra fødevareministeren
8
Svar på spm. 6, om det ville være muligt at gøre betalingen til en del af en pligtig forsikringsordning, jf. besvarelse af spm.1, fra fødevareministeren
9
Spm. 7 om forholdet mellem den kompensation, landmanden får for det nedslagne dyr, og bøden, til fødevareministeren
10
Spm. 8, om ministeren vil iværksætte de lovede tiltag om samstemning af de tre love inden færdiggørelsen af dyrlægeloven, til fødevareministeren
11
Svar på spm. 7 om forholdet mellem den kompensation, landmanden får for det nedslagne dyr, og bøden, fra fødevareministeren
12
Svar på spm. 8, om ministeren vil iværksætte de lovede tiltag om samstemning af de tre love inden færdiggørelsen af dyrlægeloven, fra fødevareministeren
13
Henvendelse af 30/10-02 fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
14
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 30/10-02 fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, til fødevareministeren
15
Spm. 10 om uddybning af svar vedrørende forholdet mellem den kompensation, landmanden får for det nedslagne dyr, og bøden, til fødevareministeren
Spm. 11 om uddybning af svar vedrørende samstemning af dyrlægeloven med dyreværnsloven og dyreforsøgsloven inden færdiggørelsen af dyrlægeloven, til fødevareministeren
16
Spm. 12 om ministerens kommentar til artikel i Berlingske Tidende den 2/11-02 vedrørende sag om ulovlig medicin, til fødevareministeren
Spm. 13 om redegørelse for Fødevareregion Ringsteds indsats i den aktuelle sag, til fødevareministeren
17
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 30/10-02 fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, fra fødevareministeren
18
Spørgsmålsoversigt
19
Svar på spm. 10 om uddybning af svar vedrørende forholdet mellem den kompensation, landmanden får for det nedslagne dyr, og bøden, fra fødevareministeren
Svar på spm. 11 om uddybning af svar vedrørende samstemning af dyrlægeloven med dyreværnsloven og dyreforsøgsloven inden færdiggørelsen af dyrlægeloven, fra fødevareministeren
20
Svar på spm. 12 om ministerens kommentar til artikel i Berlingske Tidende den 2/11-02 vedrørende sag om ulovlig medicin, fra fødevareministeren
Svar på spm. 13 om redegørelse for Fødevareregion Ringsteds indsats i den aktuelle sag, fra fødevareministeren
21
Spm. 14 om kompensationsstørrelsen til landmanden for de enkelte dyrearter, til fødevareministeren
22
Spm. 15, om staten og dermed skatteyderne skal yde erstatning for det aflivede dyr, fordi andre lovbrydere ellers vil blive dårligere stillet, til fødevareministeren
Spm. 16, om det er en legitim retspraksis, der også skal gøres gældende på andre områder, til fødevareministeren
Spm. 17 om, hvorfor man ikke udelukkende giver erstatning ved aflivning af dyr, når der ikke er begået ulovligheder, til fødevareministeren
23
Svar på spm. 14 om kompensationsstørrelsen til landmanden for de enkelte dyrearter, fra fødevareministeren
24
Spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, således at der ikke ydes kompensation for dyr aflivet i undersøgelsesøjemed, til fødevareministeren
25
Svar på spm. 15, om staten og dermed skatteyderne skal yde erstatning for det aflivede dyr, fordi andre lovbrydere ellers vil blive dårligere stillet, fra fødevareministeren
Svar på spm. 16, om det er en legitim retspraksis, der også skal gøres gældende på andre områder, fra fødevareministeren
Svar på spm. 17 om, hvorfor man ikke udelukkende giver erstatning ved aflivning af dyr, når der ikke er begået ulovligheder, fra fødevareministeren
26
1. udkast til betænkning
27
Svar på spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, således at der ikke ydes kompensation for dyr aflivet i undersøgelsesøjemed, fra fødevareministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til fødevareministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 10, 11 og 14 og fødevareministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 10
Er det muligt for ministeren at svare mere fyldestgørende på spørgsmålet om forholdet mellem den kompensation landmanden får for det nedslagne dyr og bøden?
Svar
Som det fremgår af mit svar på spørgsmål 7, afsløres de fleste overtrædelsessager i dag i forbindelse med landmandens levering af dyr eller mælk til henholdsvis slagteri og mejeri, og bøden vil her typisk ligge i størrelsesordenen 1.500 til 3.000 kr. Det er imidlertid sjældent, at der afsløres sager, hvor landmanden f.eks. har anvendt lægemidler, som kræver dyrlægens personlige anvendelse, eller hvor landmanden har anvendt et lægemiddel, der er er ordineret til kvæg, til eksempelvis svin. Det er derfor ikke her på samme måde som ved levering af dyr eller mælk med restkoncentrationer af antibiotika muligt at angive en fast bødepraksis. Formålet med den foreslåede bestemmelse er da netop også at forbedre muligheden for at afsløre nogle af disse overtrædelsessager.
I øvrigt vil bødens størrelse som tidligere nævnt være den samme uanset værdien af det dyr, der aflives. Hvis der ikke ydes kompensation for det aflivede dyr, vil den landmand, der får aflivet eksempelvis et kreatur bliv ramt hårdere i straffemæssig henseende, end den landmand, der får aflivet et stykke fjerkræ.
Spørgsmål 11
Er det muligt for ministeren at svare mere fyldestgørende på spørgsmålet om en samstemning af dyrlægeloven med dyreværnsloven og dyreforsøgsloven inden færdiggørelsen af dyrlægeloven?
Svar
Som nævnt i mit svar på spørgsmål 8 har vi i første omgang anmodet Det Veterinære Sundhedsråd om en nærmere præcisering af på hvilke punkter, der efter rådets opfattelse er en uklar afgrænsning af dyrlægens handlemuligheder og handlepligter i dyrlægeloven, dyreværnsloven og dyreforsøgsloven. Når denne redegørelse er modtaget, vil vi tage kontakt til Justitsministeriet for sammen at vurder behovet for administrative eller lovgivningsmæssige ændringer. Det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget om, hvilke og i givet fald hvor omfattende ændringer i regelsættet, der måtte være behov for, og det er derfor heller ikke muligt for mig at give tilsagn om, at eventuelle ændringer vil kunne være på plads inden færdiggørelsen af dyrlægeloven. Det er imidlertid min hensigt at fremme arbejdet med en samstemning af de tre love mest muligt.
Spørgsmål 14
I forlængelse af svaret på spørgsmål 10, jf. L 11 bilag 19, bedes ministeren oplyse kompensationsstørrelsen til landmanden for de enkelte dyrearter.
Svar
I bemærkningerne til den pågældende bestemmelse i lovforslaget er anført, at erstatningen udmåles efter de principper, der gælder for erstatning i forbindelse med bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme. Det følger heraf, at prisen på det dyr, der skal slås ned, fastsættes ved taksation. Udgangspunktet for taksationen forudsættes at være den almindelige dagspris eller markedsværdi for et dyr af den pågældende art og af den alder, som det pågældende dyr har ved nedslagningen. For fuldstændighedens skyld kan nævnes, at erstatningen for almindelige husdyrarter normalt vil være i størrelsesordenen 9-10 kr. for en slagtekylling, 6-800 kr. for et slagtesvin, 6-800 kr. for et får og 7-8.000 kr. for en ko. Det bemærkes, at der vil være betydelige forskelle i prisen og dermed i erstatningen som følge af individuelle forskelle, raceforskelle og forskelle i anvendelse, dvs. f.eks. avlsdyr i forhold til brugsdyr.
Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 13. november 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dyrlægegerning m.v.
(Ændrede regler for fratagelse af dyrlægers autorisation og for kontrol med anvendelse af lægemidler m.v.)
[af fødevareministeren (Mariann Fischer Boel)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 1 ændringsforslag af Socialdemokratiet til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2002 og var til 1. behandling den 10. oktober 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 26. september 2002 dette udkast til udvalget, jf. 2001-02, 2. samling, alm. del bilag 983. Den 3. oktober 2002 sendte fødevareministeren de indkomne høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
Udvalgets spørgsmål 10, 11 og 14 og fødevareministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 i betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at bøderne i forbindelse med forskellige overtrædelser på Fødevareministeriets og Justitsministeriets område er for lave. Socialdemokratiet finder det helt uacceptabelt, hvis en landmand modtager mere i erstatning for et nedslaget dyr end bøden for en ulovlig handling.
Fødevareministeren oplyser i svar på spørgsmål 10, jf. L 11 bilag 19, at bøden typisk vil ligge i størrelsesordenen 1.500 til 3.000 kr., og i svaret på spørgsmål 14, jf. L 11 bilag 23, oplyses det, at kompensationen for f.eks. en ko er 7-8.000 kr. Den situation ønsker Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ikke opstår, og derfor stilles ændringsforslag om, at der ikke ydes erstatning ved ulovlig behandling.
Socialdemokratiet noterer sig, at Fødevareministeren som svar på spørgsmål 11, jf. L 11 bilag 19, har lovet: »Det er imidlertid min hensigt at fremme arbejdet med en samstemning af de tre love mest muligt« (dyrlægeloven, dyreværnsloven og dyreforsøgsloven).
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og EL)
1) I det under nr. 7 foreslåede stk. 3 indsættes som 3. pkt.
»Dog ydes der ikke erstatning, hvis der i forbindelse med undersøgelsen eller i øvrigt ved den pågældende kontrol konstateres overtrædelse af reglerne om anvendelse af veterinærmedicin, som medfører straf efter § 19.«
[Bestemmelse om, at der ikke ydes erstatning ved nedslagning, hvor det viser sig, at der er foretaget ulovlig behandling]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med bestemmelsen sikres det, at staten ikke yder erstatning for nedslagning i undersøgelsesøjemed, hvor det konstateres, at der er foretaget ulovlig behandling.
Jens Kirk (V) nfmd. Jens Christian Larsen (V) Inger Støjberg (V) Henrik Vestergaard (V) Christian H. Hansen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF) Else Theill Sørensen (KF) Carina Christensen (KF) Mogens Nørgård Pedersen (KRF) Erik Mortensen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Nicolai Wammen (S) Ole Vagn Christensen (S) Ritt Bjerregaard (S) Kristen Touborg (SF) Martin Lidegaard (RV) Keld Albrechtsen (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Siumut og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på Færøerne