Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.\n(Fradrag for personbiler udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram m.v.)
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 12. december 2002, som ændret ved lov nr. 154 af 12. marts 2003, foretages følgende ændringer
1. § 3, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. For nye biler, der er forsynet med de nedenfor angivne trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande, nedsættes afgiften med følgende beløb
Køretøjskategori
Udstyrsgenstand
Højre sidespejl, som er justerbart ved indvendig betjeningsanordning
Bagrudevisker og -vasker
Ekstra, højt monteret stoplygte
En eller flere selealarmer
1) Personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, og busser afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, nr. 2.
300 kr.
300 kr.
-
100 kr. pr. alarm for indtil 3 alarmer i kalenderårene 2003-2008.
2) Varebiler afgiftsberigtiget efter § 5.
300 kr.
600 kr.
200 kr.
-
«
2. I § 8, stk. 7, indsættes som 2. og 3. pkt.
»For nye personbiler, der er udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 3.500 kr. i 2003, 3.200 kr. i 2004, 2.600 kr. i 2005, 2.000 kr. i 2006, 1.300 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008. Nedsættelsesbeløb efter 2. pkt. har virkning for personbiler, der afgiftsberigtiges i det kalenderår, for hvilket beløbet gælder.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. Loven har virkning for personbiler, der registreres første gang den 1. juli 2003 eller senere.
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2003
Forslag
til
Lov om ændring af lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v.
(Fradrag for personbiler udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram m.v.)