Legislator Case Law & Legislation
200213L00196 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter\n(Implementering af Rotterdamkonventionen m.v.)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2002 196 Valid

§ 1

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 424 af 10. juni 1997 og lov nr. 256 af 12. april 2000 og senest ved lov nr. 296 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer

1. Efter § 15 indsættes

»§ 15 a. Forud for eksport af kemiske stoffer og produkter, der ikke er omfattet af reglerne om eksportanmeldelse i forordningen om eksport og import af farlige kemikalier, jf. forordningens bilag I, og hvis anvendelse i medfør af denne lov eller regler udstedt med hjemmel heri er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i en eller flere kategorier eller i en eller flere underkategorier heraf, skal eksportøren indgive en eksportanmeldelse, jf. stk. 5.

Stk. 2. Et forbud, jf. stk. 1, foreligger, hvis det pågældende kemiske stof eller produkt er forbudt til alle anvendelsesformål i en eller flere kategorier eller i en eller flere underkategorier heraf.

Stk. 3. En streng restriktion, jf. stk. 1, foreligger, hvis det pågældende kemiske stof eller produkt er forbudt til alle anvendelsesformål i en eller flere kategorier eller i en eller flere underkategorier heraf med undtagelse af visse særlige anvendelsesformål.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte kategorier og underkategorier er følgende

1) Kategorien »bekæmpelsesmidler« med underkategorierne

a) »plantebeskyttelsesmidler« og

b) »biocidmidler«,

jf. lovens bilag 1.

2) Kategorien »andre kemiske stoffer og produkter« med underkategorierne

a) »kemiske stoffer og produkter til privat anvendelse« og

b) »kemiske stoffer og produkter til erhvervsmæssig anvendelse«.

Stk. 5. Miljøministeren fastsætter, hvilke kemiske stoffer og produkter der skal eksportanmeldes efter stk. 1. Denne opgørelse ajourføres mindst en gang årligt.

Lovforslag som vedtaget 2002 196 Valid

§ 15 b. Forud for eksport af andre varer end de i § 15 a, stk. 1, nævnte, som indeholder kemiske stoffer eller produkter, der ikke er omfattet af reglerne om eksportanmeldelse i forordningen om eksport og import af farlige kemikalier, jf. forordningens bilag I, og hvis anvendelse i medfør af denne lov eller regler udstedt med hjemmel heri er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i en eller flere kategorier, jf. § 15 a, stk. 2-4, skal eksportøren indgive en eksportanmeldelse, jf. stk. 2.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter, hvilke kemiske stoffer og produkter der skal eksportanmeldes efter stk. 1. Denne opgørelse ajourføres mindst en gang årligt.

Lovforslag som vedtaget 2002 196 Valid

§ 15 c. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om eksportanmeldelse efter §§ 15 a og 15 b, herunder regler om tidspunktet for indleveringen, hvilke oplysninger der skal indleveres, i hvilken form de skal indleveres, og hvilke myndigheder de skal indleveres til, samt om bortfald af pligten til at anmelde i særlige situationer. Endvidere fastsætter ministeren regler om de oplysninger, der skal følge de stoffer, produkter og varer, som eksporteres. Ministeren fastsætter tillige regler om årlige indberetninger om eksporterede mængder af kemiske stoffer og produkter samt om oplysninger om importører og om, hvilke myndigheder der modtager disse indberetninger. Ministeren fastsætter derudover regler om videresendelse af oplysninger om eksporten til importlandet og om videresendelse af importlandets oplysninger til eksportøren.«

2. I § 59, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer

»2) undlader at indgive eksportanmeldelse efter § 15 a, stk. 1, og § 15 b, stk. 1,«.

Nr. 2-10 bliver herefter nr. 3-11.

3 . I § 59, stk. 2 og 4, udgår »hæfte eller«.

4. I § 59, stk. 4 , indsættes efter »§ 15,«: »§ 15 c,«.

5. I § 61 ændres »§ 59, stk. 1, nr. 1-4, 7, 8 og 10« til: »§ 59, stk. 1, nr. 1-5, 8, 9 og 11«.

Lovforslag som vedtaget 2002 196 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2003

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter

(Implementering af Rotterdamkonventionen m.v.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →