Legislator Case Law & Legislation
200213L00165 DK

Forslag til Lov om midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af visse skibstyper

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Lovforslag som vedtaget 2002 165 Valid

§ 1. Der kan efter denne lov ydes støtte til nybygning af selvdrevne, søgående handelsskibe, jf. stk. 2.

Stk. 2. Støtte efter stk. 1 kan ydes til nybygning af følgende skibstyper

1) Containerskibe, som er bygget med et enkelt gennemgående dæk og udstyret med lastrum til transport af containere (standard eller ikkestandard, med eller uden køleudstyr), og hvis lastrum og eventuelt en del af dæk~last~arealet er udstyret med containerudstyr til positionering af containere. Andre skibe med kombineret lastkapacitet til containere og anden last betragtes som containerskibe, hvis størstedelen af lastkapaciteten er beregnet til containere.

2) Kemikalietankskibe, som er bygget med et enkelt gennemgående dæk og udstyret med integrerede og/eller selvstændige tanke, som er egnede til at transportere kemikalier i flydende form. Kemikalietankskibe er kendetegnet ved deres evne til at transportere og håndtere flere produkter samtidig samt ved forsyningen af tankene med en særlig overfladebelægning (coating), der svarer til den transporterede lasts art og farlighed.

3) Produkttankskibe med et enkelt gennemgående dæk og udstyret med integrerede og/eller selvstændige tanke, som er egnede til at transportere raffinerede olieprodukter i flydende form.

4) Gastankskibe (LNG) med et enkelt gennemgående dæk med fastmonterede integrerede og/eller selvstændige tanke, som er egnede til at transportere naturgas i flydende form.

Stk. 3. Støtte til skibe efter stk. 2, nr. 4, kan kun ydes efter, at Europa-Kommissionen i EF-Tidende har meddelt, at den på grundlag af undersøgelser, der dækker året 2002, bekræfter, at EU’s skibsbygningsindustri har lidt væsentlig og alvorlig skade inden for dette markedssegment på grund af unfair koreansk handelspraksis.

Kontraktbetinget driftsstøtte

Lovforslag som vedtaget 2002 165 Valid

§ 2. Inden for rammerne af de på finansloven afsatte bevillinger til skibsbygningsstøtte kan økonomi- og erhvervsministeren efter denne lov give tilsagn om støtte på op til 6 pct. af værdien af en endelig nybygningskontrakt, der er indgået i perioden fra 1. januar 2003 til og med den 31. marts 2004.

Stk. 2. Såfremt Europa-Kommissionen inden udgangen af februar 2004 i EF-Tidende meddeler medlemslandene, at tilsagnsgivning skal ophøre, kan tilsagnsgivningen derefter alene ydes til endelige nybygningskontrakter, der er indgået senest 1 måned efter meddelelsen i EF-Tidende.

Lovforslag som vedtaget 2002 165 Valid

§ 3. Tilsagn om støtte efter § 2 kan efter ansøgning gives til nybygning af de i § 1 nævnte skibstyper, såfremt ansøgeren har påvist, at der har været konkurrence om kontrakten fra et koreansk skibsværft, der tilbyder en lavere pris.

Lovforslag som vedtaget 2002 165 Valid

§ 4. Udbetaling af støtte efter § 2 er betinget af, at værftet afleverer skibet senest 3 år efter datoen for indgåelse af endelig kontrakt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan, når det er berettiget på grund af det pågældende skibsbygningsprojekts komplicerede tekniske karakter eller på grund af forsinkelser som følge af uventede, betydelige og undskyldelige forstyrrelser i et skibsværfts arbejdsprogram, der skyldes ekstraordinære omstændigheder, som værftet ikke har kunnet forudse eller kontrollere, dispensere fra 3-års-fristen efter at have indhentet Europa-Kommissionens godkendelse heraf.

Lovforslag som vedtaget 2002 165 Valid

§ 5. De i § 2 nævnte tilsagn om støtte kan bevilges til værfter beliggende i Danmark, forudsat at skroget er samlet i Danmark og at mindst halvdelen af værditilvæksten på skroget hidrører fra produktion i Danmark.

Stk. 2. Den bevilgede støtte kan tidligst udbetales til værftet ved værftets aflevering af skibet .

Administration

Lovforslag som vedtaget 2002 165 Valid

§ 6. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om administration af loven, herunder fordelingen af tilsagn op til det i finansloven fastsatte maksimale støtteloft inden for den i § 2 fastsatte tilsagnsperiode, og om kontrol med overholdelse af de betingelser, hvorunder der er ydet støtte efter denne lov.

Stk. 2. Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser truffet af Erhvervs- og Boligstyrelsen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Ikrafttræden

Lovforslag som vedtaget 2002 165 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. april 2003

Forslag

til

Lov om midlertidig, kontraktbetinget driftsstøtte til bygning af

visse skibstyper

Lovens anvendelsesområde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →