Forslag til Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Kapitel 1

Formål og målgruppe

§ 1. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.

Stk. 2. Danskuddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv.

Stk. 3. Danskuddannelse skal endvidere fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund.

Kapitel 2

Danskuddannelsernes struktur, indhold og tilrettelæggelse

§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, der bor og er folkeregistreret i kommunen, danskuddannelse, jf. § 3. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op til 3 år efter første optagelse på uddannelsen, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Tilbuddet om danskuddannelse gives til udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse i Danmark eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse.

Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan deltage i danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud.

Stk. 4. Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles med udlændinge, jf. stk. 1

1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.

2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som på grund af sygdom, barsel m.v. eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet efter stk. 1 inden for 3 år, danskuddannelse i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den treårige periode, jf. stk. 1, fortsat skal have tilbud om ~danskuddannelse.

Kapitel 3

Prøver

§ 3. Danskuddannelsen efter § 2, stk. 1, indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. I uddannelsen kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed.

Stk. 2. Tilbuddet efter § 2, stk. 1, omfatter en af de følgende tre danskuddannelser: danskuddannelse 1, danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3.

Stk. 3. Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål.

Stk. 4. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Stk. 5. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

Stk. 6. Danskuddannelsen opdeles i moduler med klare mål. Optagelse på et modul, bortset fra optagelse på det første modul, forudsætter, at målene for det forrige modul er nået.

Stk. 7. Uddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse.

Stk. 8. Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid.

Stk. 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om de i stk. 2 nævnte danskuddannelser.

Kapitel 4

Udbydere af danskuddannelse

§ 4. Hver af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2, har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse.

Stk. 2. Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år.

Kapitel 5

Finansiering m.v.

§ 5. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende.

Stk. 2. For udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at den pågældende har ansøgt kommunalbestyrelsen om deltagelse i danskuddannelse eller er blevet henvist til uddannelsen som led i aktivering.

Stk. 3. Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om fravær og udelukkelse fra uddannelsen på grund af fravær eller af andre grunde.

Stk. 4. Til udlændinge omfattet af integrationsloven, som ikke har bestået en afsluttende prøve, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse, såfremt betingelserne er opfyldt herfor. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for udstedelse af bevis for aktiv deltagelse.

Kapitel 6

Andre bestemmelser

§ 6. Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst, jf. § 13, stk. 3.

Stk. 3. Indplacering på danskuddannelse og modul foretages af udbyderen, jf. § 10, stk. 1, på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen.

Stk. 4. Udbydere af danskuddannelse skal vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførelse.

Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-4 nævnte forhold.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 7. Kommunalbestyrelsen følger løbende uddannelsens forløb og resultater for den enkelte kursist på baggrund af indberetninger fra udbyderne om den pågældendes dansksproglige udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen.

§ 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge bosat i kommunen, der er omfattet af denne lov, orienteres om uddannelsestilbuddet efter § 2, stk. 1.

§ 9. Danskuddannelse 1 og danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis prøve i dansk 1 og prøve i dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis prøve i dansk 3 og studieprøven.

Stk. 2. Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de i stk. 1 nævnte prøver, kan indstille sig til prøven som selvstuderende.

Stk. 3. Udbyderne af danskuddannelse evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i uddannelsesforløbet, herunder ved overgang mellem de enkelte moduler.

Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om, hvilke udbydere der kan afholde prøver, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver samt om honorering af og befordringsgodtgørelse til medlemmer af opgavekommissionen og beskikkede censorer.

§ 10. Danskuddannelserne udbydes af

1) kommunale sprogcentre,

2) andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige,

3) private sprogcentre og

4) andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed.

Stk. 2. Et sprogcenter skal udbyde mindst to af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan udbyde en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om udbuddet og udbyderne.

§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at danskuddannelserne gennemføres efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om overdragelse af ansvaret efter stk. 1.

§ 12. Kursisterne hos de enkelte udbydere har ret til at danne et kursistråd efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

§ 13. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskuddannelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog §§ 14 og 15.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul.

Stk. 3. Der fastsættes vejledende takster pr. modul på de årlige finanslove. Taksten kan kun udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder, om takster efter stk. 2 og 3 og om udbetaling af takster.

§ 14. Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af integrationsloven.

Stk. 2. Efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der afkræves selvforsørgende kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, gebyr for deltagelse i danskuddannelse. Der vil herunder kunne fastsættes regler om forskellige gebyrsatser afhængigt af personkredsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af reglerne i § 2, stk. 4, danskuddannelse mod betaling af udgifterne forbundet med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil.

Stk. 4. Efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der opkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve, jf. § 9, stk. 1, uden at være tilmeldt undervisningen på det modul, der fører frem til prøven.

§ 15. Staten yder tilskud til kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse af kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse af arbejdsformidlingen som led i aktivering.

Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 udgør 33 kr. pr. skemalagt undervisningslektion. Beløbet er fastsat i 2003-pris- og lønniveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af antallet af skemalagte undervisningslektioner samt udbetaling og opgørelse af tilskud, anvisning af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

§ 16. Lærere, der varetager danskuddannelse, skal have de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om læreres kvalifikationer.

§ 17. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fravige reglerne i §§ 3, 4, 9 og 10, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

§ 18. Kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om danskuddannelserne. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler herom, herunder om, i hvilken form oplysningerne skal gives.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne lov.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om udbydernes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om, i hvilken form oplysningerne skal gives.

§ 19. Udbyderne kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver end danskuddannelse efter denne lov, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om, at udbydere af danskuddannelse kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som led i integrationsindsatsen.

§ 20. Klage over lærers og censors afgørelser i forbindelse med prøver samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet kan af prøvedeltageren indbringes for den prøveafholdende udbyder, der efter regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4, er godkendt til at afholde prøver.

Stk. 2. Den prøveafholdende udbyders afgørelser efter stk. 1 kan indbringes for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om klagefrister og klagebehandling.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, og lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne ophæves med virkning fra den 1. januar 2004.

Stk. 3. Udlændinge, som har modtaget undervisning indtil den 1. januar 2004, kan afslutte et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst 3 år fra den 1. januar 2004, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt .

Stk. 4. § 15 har ikke virkning efter den 31. december 2006.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. maj 2003

Forslag

til

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.